af Ryan Smith
En banebrydende forløbet for elektroniske synthesizere som dem Kraftwerk brugte, er for nylig blevet genopdaget i en stald i Bretagne, Frankrig. Instrumentet, som eksperter havde regnet for tabt siden 1970’erne. Der er tale om den legendariske Oram Synthesizer, designet og udtænkt af den britiske komponist Daphe Oram i 1957.
Eksperter opfatter i dag Oram som en afgørende skikkelse i den elektroniske musiks udvikling, men indtil nu har både Oram og den sagnagtige synthesizer været stort set ukendte i offentligheden. Det ønsker Mick Grierson, der er lektor ved Goldsmiths University i London, dog at lave om på: ”Det er træffende at sige, at ingen rigtig har vidst hvor maskinen befandt sig,” siger han. ”Jeg har arbejdet på, at fremskaffe de nødvendige midler til at få maskinen restaureret og bragt tilbage til England. Jeg tror, at hvis folk forstår, hvad vi her har med at gøre, så vil de med det samme indse projektets væsentlighed.”
Selvom Grierson ikke er interesseret i at få instrumentet tilbage i funktionsdygtig stand, så har han dog alligevel sit besvær med at finde ud af, hvordan instrumentet fungerede. Han agter nemlig, at konstruere en fuldt fungerende replika til brug for Goldsmith Universitys Institut for Musikvidenskab. “Jeg ligger inde med et kæmpe arkiv af optagelser, diagrammer og patenter,” siger han, ”og jeg er i kontakt med en af de ingeniører, der oprindeligt var med til at bygge den.”
For at lave musik med en Oram Synthesizer, skal en komponist benytte sig af to separate 35 millimeter filmstrimler, hvor han på den ene filmstrimmel skal indtegne tonernes højde, mens han på den anden skal toneændringerne over tid. Filmen bliver så fodret ind i maskinen, hvor foto-elektroniske celler vil aflæse lysforskellene i filmen, og derefter omdanne dem til lyd. Det lyder måske omfattende, men ifølge Grierson er det grundlæggende ” programmeringsinterface næsten identisk med, hvad du bruger i dag, når du laver musik med en computer,” siger han.
Dapne Orams pionerende synthesizer er i øjeblikket udstillet på Science Museum i London, indtil 2012, hvor den fungerer som hjørnesten i en særudstilling om den elektroniske musiks fødsel. Men for dem som gerne vil prøve selv at programmere Orams synthesizer har Grierson lanceret en iPhone-app, der simulerer, hvordan maskinen producerede lyd.