af Robin Engelhardt

Malcolm Gladwell er i de seneste år blevet kendt for at skrive populærvidenskabelige bøger om finurlige sociale og psykologiske fænomener. Først kom bestselleren The Tipping Point, der så på kulturelle epidemier ud fra ideer som sommerfulgeeffekten og Dawkins memer. Dernæst kom bestselleren Blink, som handlede om de flygtige ideers styrke.

Den nyeste Gladwell hedder Outliers – The Story of Success. Og lad mig sige det med det samme: den er også god.

Ligesom sine forgængere er bogen velskreven og kurserer i anekdotisk stil om sære mennesker og sære relationer fra det virkelige liv. Dens grundlæggende budskab er at gener og talent i sidste ende betyder langt mindre for succes og anerkendelse end man normalt ville tro. Det, der betyder noget, er tilfældigheder som at være født i januar, have adgang til de rette ressourcer eller at have et støttende miljø.

En outlier er en helt almindelig person, som bare har haft evnen til at forstærke gode begyndelsesbetingelser i løbet af sin livstid, som f.eks. familiens støtte, held eller masser af træning. En outlier er med andre ord et menneske, som har bevæget sig ud af en tangent, hvor vi andre ikke har kunnet følge med. Til sidst vil han være en meget speciel person, én som skiller sig ud af mængden – ved at være ultra intelligent, megasportsstjerne eller bare meget speciel.

Denne fatalistiske tese burde egentlig være ilde hørt i drømmenes Amerika – landet hvor alle kan blive præsidenter. “En outlier er i sidste ende slet ikke en outlier,” skriver Gladwell, selvom de fleste af os “hænger fast i ideen om at succes er et simpelt resultat af individuelle bedrifter.”

Blandt en af de (mange) forklaringer for, hvorfor det er sådan, beskriver Gladwell den såkaldte Matthæus-effekt. Han bruger et eksempel fra Canadas ungdomslandshold i hockey og viser, at langt de fleste af de udvalgte talenter er født i januar. Hvorfor nu det? Ja, det viser sig, at skæringsdatoen for udvælgelsen af det første kuld talenter altid er den første januar, og derfor vil de børn, der i en given årgang er født i december, være 11 måneder yngre og derfor mindre udviklede end dem fra januar. Det giver en begyndelsesfordel for de tidligt fødte, som blot forstærkes år efter år. “Til dem som har, skal der gives mere, og til dem som ikke har, skal der tages fra,” sagde Matthæus i sin gospel i det nye testamente.

Kollega Jens Ramskov satte sig straks til tasterne og undersøgte fødselsdagene for det nuværende danske U16 landshold i fodbold. Og se, hvad det siger: ud af de 24 unge er 10 født i januar. Endnu værre: hele 22 ud af 24 er født i første halvdel af året. Kun to er født i september. August, oktober, november og december er tomme. I Danmark er skæringsdatoen tydeligvis også den 1. januar. Og kigger man på U 17 landsholdet er billedet det samme…!!

Selvfølgelig er fødselsdagen ikke alt. Man skal også kunne spille fodbold. Men fænomenet ligger snublende tæt på en systemisk form for diskrimination. Hvis du er født i december, kan du godt glemme alt om at blive en foldboldstjerne!

Gladwells bog indeholder mange andre gode ideer og pointer, som er værd at kaste sig over. Personligt hyggede jeg mig rigtig godt med bogen, og havde svært ved at lægge den væk. Den indeholder et væld af gode emner til semi-intellektuelle samtaler. Måske kom det ikke som den store overraskelse for mig at, vi er et produkt af vores miljø og valg, og at generne kun giver ganske små variationer. Men det er godt at se tingene fra et andet perspektiv og opdage nye forbindelser mellem ting, som man ikke selv ville have fået øje på. Det er noget, som Malcom Gladwell virkelig evner at gøre.

Malcom Gladwell
Outliers
309 sider, Allen Lane, 2008