Danskerne er blevet rigere på materielle goder, men fattigere i ånden, siger nationalkonservativ folkekirkepræst, som skruer bissen på i ny debatbog.

af Ryan Smith

Videnskabelige undersøgelser har i løbet af de sidste ti år gang på gang fastslået, at ingeniører er mindre religiøse end resten af befolkningen. Så mon ikke, at det er nogle af bladet hers læsere, som folkekirkepræst og debattør Sørine Gotfredsen har i tankerne med udgivelsen af sin opsang til den blegfede og åndsslappe velfærdsdansker?

De, der tidligere har fulgt Gotfredsen i medierne, ved, at hun er ked af udviklingen i dagens Danmark: Hun er ked af ateismen, ked af, at Folkekirken anses for en tabersag, ked af den platte tissemandshumor på tv og ked af indvandringen og multikulturalismen, som hun i Berlingske Tidende gjorde til den egentlige hovedansvarlige for den norske terrorist Anders Breiviks massakre i sommer.

At Gotfredsen er nationalkonservativ, kan man som læser ikke være i tvivl om: Som debattør ønsker hun en tilbagevenden til et monokulturelt, kristent samfund, der i højere grad er præget af en videnselite, end det er tilfældet i dagens Danmark, der med overfladiske nyhedsoplæsere og 24-årige folketingsmedlemmer i stigende grad præges af en kultur, der fokuserer på popularitet og ydre skønhed frem for mere blivende kompetencer.

De kæphøje ateister

Det underlige ved Gotfredsens bog er dog, at mens det er meget nemt at finde ud af, hvad hun ønsker, at vi som samfund skal stå for, så er det anderledes svært at blive klar på, hvorfor vi skal stå for det. Argumentationen for, at vi som samfund skal tage Folkekirken seriøst, begrænser sig f.eks. til, at det giver ”en enorm rigdom” at tro. Til gengæld skal vi høre en masse om de dumme ateister.

Ifølge Gotfredsen er ateister som antropologen Dennis Nørmark, videnskabsjournalisten Lone Frank og medlemmer af Dansk Ateistisk Selskab (der i lighed med biologen Richard Dawkins og neurologen Sam Harris arbejder for et religionsneutralt Danmark) ikke alene dumsmarte og kæphøje, de forholder sig også ” passivt til verden” og er ”ude af stand til at tænke nyt.” – En sær dom, eftersom både Frank og Nørmark har skrevet flere bøger, der bidrager til vores viden.

Alt i alt er det måske Gotfredsen, som burde sætte sig lidt mere ind i tingene, for som den tysk-britiske psykolog og statistiker H.J. Eysenck har påvist, og som andre forskere sidenhen har gentaget, så er religiøse mennesker i snit mindre originale i deres tankemønstre end ateister.

Løsagtig omgang med fakta

Derudover modsiger Gotfredsen sig selv flere steder i bogen (eksempelvis er tv-programmet X Factor på en og samme tid for ordinært og for ekstraordinært, mens kvinder, der klæder sig kønsneutralt, begår både en fejl og et klogt træk), ligesom Gotfredsen gang på gang demonstrerer en løsagtig omgang med fakta: Platon og Buddha – ja sågar Kierkegaard – misforstås på eklatant vis, og når kendte personager skal hudflettes, er det altid kun med de mest kendte episoder og citater i baghånden.

Så hvis den åndfuldhed, Sørine efterlyser, er lig med selvmodsigelser og løsagtig omgang med fakta, så er det måske meget godt, at Danmarks ingeniører ikke er så åndfulde igen.

Den åndløse dansker
af Sørine Gotfredsen
231 sider, ISBN 9878774670759
Kristelig Dagblads Forlag, 2011