af Troels Heeger

For nylig modtog Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl Kunstrådets formidlingspris. Ikke mindre end 100.000 gode danske kroner fik han for sin uafhængige anmeldervirksomhed. Det fik Jyllands-Postens litteraturredaktør Jakob Levinsen op af stolen. Ifølge Levinsen dækker myten om Bukdahl som den funky og avantgardistiske kritiker over et indskrænket og grundlæggende snobbet litteratursyn.

Dagbladet Information arrangerede efterfølgende en tête-á-tête med Levinsen og Bukdahl, og her slog sidstnævnte sig naturligvis i tøjret for at undgå prædikatet som finlitterær tørvetriller. I disse tider kan det være dødbringende for eliten at blive stemplet som elitær.

Derfor har Bukdahl gennem mange år knoklet indgående på at skabe sig et image som den åbensindede og visionære anmelder, der uophørligt eksperimenterer med at overskride anmeldelsesformen, (gerne ved hjælp af indskudte sætninger i parenteser). Bukdahls anmelderpraksis skal tilsyneladende tangere en kunsterisk en af slagsen, selvom nogle måske vil mene, at gestikken og de skriftlige grimasser afleder opmærksomheden fra det anmeldte produkt. I sidste ende er det selvfølgelig en smagssag (og ikke et litteraturpolitisk anliggende), hvorvidt man finder Bukdahls pudseløjerlige avantgardisme-pastiche charmerende eller klichétynget.

En af Bukdahls metoder til at præservere sin status som den grænseoverskridende nytænker har foruden en patologisk hang til karaktermord været at inkludere danske raptekster i sit litterære univers. Det må være en sen graviditet fra hans universitetstid i firserne, hvor det udvidede tekstbegreb kom på mode. Det var også omtrent på den tid, at nedbrydningen af de autoritative litterære former fik sin teoretiske overbygning i dekonstruktionen.

Men Bukdahl aner reelt ikke en skid om rapmusik. Han er kun interesseret i den fra den finlitterære synsvinkel, han officielt er nødt til at afsværge. Det overstiger ganske enkelt Bukdahls forstand, hvordan Levinsen dog kan anse ham for at være finlitterær, når han nu engang har udgivet en antologi med raptekster til undervisningsbrug i gymnasiet. Bukdahl er jo ikke finlitterær eller snobbet, han er den frie ånd, der blot fokuserer på “kvalitet”, altid i færd med at opstøve den næste store ting, at være på forkant, at have fingrene nede i skidtet, at nedbryde former i en uendelighed, og så er det godt at være ung med de unge og at vide, hvad der rører sig på gadeplan. Lidt ligesom gymnasielæreren, der har fået smag for skolegårdens slang og siger “yo” til kollegerne, når han træder ind på lærerværelset.

Det er dog afslørende, at Bukdahl for nylig i sin avis ikke forstod at værdsætte det mest betydningsfulde navn i dansk hiphop i de sidste 5-7 år, Suspekt, hvorimod han stadig bapper den onde gren på Jokeren, der bekendte sig til Dan Turèll og havde sin storhedstid i midten af halvfemserne. Som kunstnerisk kritiker er Bukdahl heldigvis ikke forpligtet til at tage rapkulturens egne bedømmelseskriterier alvorligt. Suspekts ubestridte betydning for den danske hiphop-scene er fuldstændig irrelevant for Bukdahl, hvis interesse i rapmusik kun strækker sig til at isolere og konsolidere den fjollethedens poetik og det projekt (imagepleje), han forfægter i sin anmelderpraksis.

Alle manierismerne har dog tilsyneladende givet pote, for nu kan Bukdahl fra tid til anden booste sin street-cred ved at namedroppe Jokeren i et par anmeldelser, og så får han på den måde smertefrit castet sig selv i rollen som den absolut moderne og hippe bohéme-kritiker, der patruljerer den pulserende undergrund, mens det resterende anmelderkorps kun vågner op fra deres dvale, når bestsellerforfattere som Peter Høeg eller Hanne Vibeke Holst sender et nyt værk på gaden.

Det er som bekendt et af de ældste tricks i bogen at italesætte de andre som umoderne. Og det er også et godt gammelt trick at skabe sig hysterisk for derefter at udpege de andre som støvede vatnisser, når de beklager sig over støjen. På den måde er Bukdahl allerede en gammel og erfaren cirkushest. Men han er dygtig til at vandre rundt og rundt og rundt i manegen, og Kunstrådet har belønnet krikken med en dejlig, fed check.