af Ryan Smith

Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien, nævner i Børsen d. 13. juli tallet 2,3 % som den faktiske andel af verdens energiforsyning, der kommer fra vind. Det modsiger mit estimat, som lød på 0,5 % eller mindre. Men Holsts beregning antager imidlertid, at vinden altid blæser perfekt, og at vindmøllerne således kan køre på fuld kapacitet året rundt. I virkelighedens verden blæser vinden dogn med varierende styrke, og ifølge det amerikanske Massachusetts Maritime Academy, så anslås årsgennemsnittet for vindmøller at ligge omkring 20 % af vindmøllernes maksimalkapacitet, og 20 % af 2,3 er 0,46, hvilket som bekendt mindre end 0,5.

Men Holst har endnu et slående argument i ærmet: “Verdens politikere tager ikke fejl,” samt desuden at “den brede politiske opbakning er et utvetydigt udtryk for, at vindkraftens business case for samfundet er ualmindeligt god.”

Har Holst ret? Det kan enhver afgøre med sig selv på 20 sekunder. Man behøver blot spørge sig selv, hvor stor en rolle interaktivt tv og virtual reality-simulatorer spiller for ens hverdag, sammenlignet med trådløst internet og mobiltelefoner.

Forskellen er nemlig som følger: Interaktivt tv og virtual reality-simulatorer er teknologier, som verdens politikere engang så som fremtidens store markeder, mens trådløst internet og kommerciel mobiltelefoni blev introduceret af private koncerner, mens politikerne kiggede den anden vej.

De teknologier, som politikerne engang var så glade for, var altså dem, som senere viste sig at være blindgyder. Men før den indsigt stod klar for enhver, så havde politikerne nået af hælde millioner og atter millioner af skattekroner i dem. For “det var jo det, vi skulle leve af i fremtiden.”

Så jo: Verdens politikere tager undertiden fejl. De er blot mennesker, ligesom os andre.