Ottere er selvsikre, stærke og selvhævdende. De siger tingene, som de er, og de kan ofte være ego-centrerede og dominerende. Ottere føler, at de skal kontrollere deres omgivelser, herunder især folk omkring dem, og nogle gange bliver Ottere for konfronterende og truende. Ottere har typisk problemer med deres temperament og med at acceptere at være sårbare.
Når Ottere er bedst: Så bruger de deres styrke til at forbedre andres liv og bliver heltemodige, storsindede og inspirerende.
Otterens Grundlæggende Frygt: At blive skadet eller kontrolleret af andre.
Otterens Grundlæggende ønske: At beskytte sig selv (for at være i kontrol over eget liv og skæbne)
Enneagrammet Otte med en Syver-vinge: Mere intellektuelle end andre ottere, men også mere havesyge og materialistiske, kan blive afhængige af alkohol og stoffer (f.eks. Christopher Hitchens)
Enneagrammet Otte med en Nier-vinge: Mere sikre og jordbundne. Langsommere om at sætte sig ind i tingene, men til gengæld mere omhyggelige. Er mere traditionelle end andre Ottere.
Vigtigste motivation: Vil være selvstyrende, bevise deres styrke og modstå svaghed. Vil dominere andre og bevare kontrollen over sig selv.
Når Ottere bevæger sig i retning af stress (Femmere): De ellers så selvsikre Ottere bliver pludselig bange og angste, og de tilbageholder information om dem selv som en stressreaktion.
Når Ottere bevæger sig i deres retning af selvudvikling (Toere): Så bliver de mere løsslupne, humoristiske, livslystne, og mere åbenhjertige og omsorgsfulde, ligesom sunde Toere er det.
Af alle de ni typer, er Otterne dem, der mest nyder at tage udfordringer op, samt at give andre opgaver, der udfordrer disse andre til at overvinde sig selv på en eller anden måde. Ottere er karismatiske og er gode til at overtale andre til at følge dem i alle slags bestræbelser – fra at starte en virksomhed til at starte en krig, eller til at mobilisere støtte til et politisk parti.
Ottere har enorm viljestyrke, og de føler sig mest i live, når de udøver deres organisatoriske talenter i verden. De elsker at “efterlade deres præg” på miljøet omkring dem og især på mennesker, som de holder af.
Ottere ønsker at være uafhængige og at modstå at være i gæld til nogen. De har det ofte sådan, at de nægter at “give efter” for sociale konventioner, og de kan ofte se stort på frygt, skam og bekymring over konsekvenserne af deres handlinger. Deres beslutsomhed kan være ærefrygts-indgydende, ja endda skræmmende, for andre.
Når Ottere er følelsesmæssigt sunde, er de hæderlige og autoritative ledere, der har en solid, kommanderende tilstedeværelse. Deres robusthed giver dem “sund fornuft” samt evnen til at skære igennem og være afgørende. Ottere er villige til at tage en kamp på ord, velvidende at det er meget sjældent, at en beslutning kan gøre alle tilfredse.