af Ryan Smith

Du er ung, og du vil gerne ind i politik. Du er også rød, fordi “det er man bare,” hvilket vil sige, at du påtænker at stille op for S, SF eller Enhedslisten.

Du vil gerne ind og være MF’er. Og hvorfor ikke? Det er jo en fed hyre, og så behøver man ikke lave så meget. Og i modsætning til andre stillinger, som ville kunne indbringe dig lignende beløb, så behøver du hverken ekstraordinær snilde eller at gennemføre en lang og svær uddannelse, før du kan se pengene rulle ind. Ja, faktisk behøver du slet ingen uddannelse. Men det ser dog bedst ud, hvis du har ladet dig indskrive et sted, sådan at du har en uafsluttet BA i et eller andet samfundsvidenskabeligt, såsom afrikastudier.

Hav en vision

At stille op som rød MF’er kræver først og fremmest, at du har en vision. Der er ingen i politik, som har visioner, og det er derfor, det går så dårligt. Hvad din vision består i, er ikke så vigtigt, men dog er det af yderste vigtighed, at din vision aldrig under nogen omstændigheder vil kunne klare sig på markedsvilkår eller på anden vis kan risikere at tjene sig selv hjem.

Sikre visioner inkluderer, at Danmark skal bestå af 100% økologi og samtidig køre på 100% vindmøller. Tilhører du socialdemokraternes højrefløj, så kan du dog også klare dig med mere moderate visioner om, at “det, Danmark skal leve af i fremtiden” er at eksportere velfærd til andre lande.

Omtal altid din vision som ”langsigtet politik,” mens du konsekvent afviser enhver kritik af din vision som ”kortsigtet vanetænkning.” Giv også din vision en positivt-klingende overskrift à la ”grøn vækst,” som ingen rigtig ved, hvad dækker over. Det er ikke de kritiske vælgere, som du er ude efter.

Forbyd noget

Nu har du fundet dig en vision, og så er du faktisk allerede halvt i mål. Din vision er nemlig det eneste selvstændige tænkearbejde, du nogensinde kommer til at lave i din karriere som rød MF’er. For skulle du nogensinde gå hen og blive minister, ja, så vil du meget hurtigt gå hen og give de blå ret i alt det, du benægtede, mens du var i opposition. Debatter i Folketinget behøver du heller ikke argumenter for at vinde: Alt, hvad dine modstandere foreslår, kalder du nemlig blot for en ”velfærdsmassakre,” uanset om der faktisk skæres i velfærden eller ej.

Nu har du lagt dig fast på en vision, men hvor der er plus, er der også brug for et minus. Du må altså også finde noget, som du ikke bryder dig om, og som du derfor vil have forbudt. Når du taler om din vision, så lyder du fremsynet, men for en rød MF’er som dig, så består mindst halvdelen af jobbet i at lyde indigneret.

Nu kan du måske gå hen og blive urolig og føle dig snydt over udsigten til også at skulle finde på et forbud. Jeg lovede jo, at der ikke ville være meget tænkearbejde involveret i din karriere som rød politiker. Men bare rolig: Du kan faktisk forbyde hvad som helst. Du slår bare op i ordbogen og vælger en tilfældig ting, som du vil forbyde. Der er ingen i rød blok, som vil bemærke det. Så se at finde dig et forbud. Det tæller altså ikke som arbejde.

Peg fingre

Til sidst er der prikken over i’et. Glasuren på din kage. Geden på dit bjerg. Du må finde dig en fjende. Når man er venstreorienteret, så ligger det i kortene, at man er et bedre menneske end andre. Du er selvfølgelig bedre end de borgerlige; det ved du fra DR’s dramaserier. Men der er et problem: Hele Europa er på vej til højre, og borgerlig-bashing har det blot med at skræmme vælgerne væk. Nyrup brændte nallerne til små askepølser på at rive Foghs bog i stykker, og dine forgængere – alle dine forgængere – har prøvet at dæmonisere DF med samme iver og udfald, som når en fireårig stikker en kniv i en stikkontakt.

Nej, du må finde nogle andre at slå på end de borgerlige. Du taber alligevel langt de fleste af dine debatter mod de blå, så det er nemmere, hvis du blot undgår debat.

Den fjende, som du skal slå på, skal helst være nogen, som ikke kan slå igen. Nogen, der ikke kan tale. Nogen, som har en interesse i at fremstå professionelle og respektable, og som derfor ikke har interesse i at blive fanget i et offentligt slagsmål med visionære politikere. AHA! Hvad med bankerne? Måske var det bankernes skyld det hele. Både finanskrisen, de dårlige meningsmålinger og det strukturelle underskud på statens finanser. Ja! Det var sgu bankernes skyld det hele! På den måde kan du også få noget science fiction med ind i politik. Folk elsker science fiction.

Afsluttende råd

Sådan, det var det. Nu er du klar til at være rød MF’er. Herfra skal blot lyde et par afsluttende tips, som du vil finde nyttige på din vej igennem systemet: Husk altid at pege fingre ad folk, som er rige. Og når du selv får mulighed for det, så malk systemet til det yderste. Undskyld dig med, at det var ”særlige behov,” ”personlige valg,” eller at du blot fulgte reglerne. Note: Disse undskyldninger må du dog aldrig under nogen omstændigheder godtage fra bankdirektører og lignende. De har jo hverken vindmøller, visioner, eller lige så stort et hjerte som dig.

God fornøjelse, kammerat.