Opsummeret fra Handbook of Depression fra 2009.

Psykologien har bedre styr på at forklare depression end lægevidenskaben.

Gener, neurotransmittere, aktivitet og strukturelle forhold i div. hjerneområder – forskningen stritter i mange retninger, og mange af de etablerede “sandheder” modbevises i disse dage. De adfærdskognitive modeller holder derimod – depression er mangel på fornøjelsesfuld aktivitet, tillært hjælpesløshed og angstfuld grublen. Alt noget der kan afhjælpes med motion, Behavioral Activation, meditation og snakketerapi.

By the way: Hypotesen om de “kemiske ubalancer” er endelig tilbagevist. Altså at depression skulle skyldes en “kemisk ubalance” i hjernen, hvor vi har for lidt Serotonin, Noradrenalin og Dopamin. Det passer ikke!

Anti-depressivt medicin øger disse monoaminer i synapserne – og det lader til at sætte flere forskellige kædereaktioner i gang, der ude i 4. led påvirker on-/off status på nogle gener, der så begynder at producere stoffer, der igen sætter kædereaktioner i gang, der letter stemningslejet “en smule.” Både motion, Behavioral Activation, meditation og snakketerapi er lige så effektivt – og på langt sigt mere holdbart.

Er der så noget videnskabeligt belæg for, at der bliver brugt så mange penge på antidepressiv medicin, mens man bruger så relativt få penge på rådgivning og psykoterapi? Ikke som tingene ser ud i dag.