af Ryan Smith

Personlig Udvikling #1: Horneys Neurotikere
I dag skal vi prøve noget nyt. Vi skal ikke se på morsomheder, men på den vise Karen Horneys (1885 – 1952) teori om neuroser. Den bedste indføring i teorien er at finde i hendes egen bog, Neurosis and Human Growth (1950), som efter min mening stadig er den bedste bog om neuroser. I denne blog vil jeg forklare hovedlinjerne i Horneys teori, og søge at krydse hendes tænkning med mine egne teorier og observationer.

Karen Horney mener, at der grundlæggende set findes 10 neurotiske hovedtræk som hun kalder Trends og tre måder at tackle verden på, som hun kalder Coping syles. De tre coping styles kaldes undertiden også for typer. Da typerne er navngivet på baggrund af deres coping styles er terminologien således relativt fri. Men det betyder nu ikke at man taler forbi hinanden. De tre typer er nemlig ganske veldefinerede, og de er:

COMPLIANT
(Compliance betyder underkastelse eller indvilligelse).
Compliant-typer er karakteriseret ved deres selvopofrende og selvudslettende natur. Compliant-typens primat er, at verden har ret og at de selv tager fejl, og Compliant-typen har således svært ved at hævde sig i verden, og svært ved at få udrettet noget på egen hånd.

Som en følge heraf vil Compliant-typer forsøge at finde en person som de kan overgive ansvaret for deres liv. Det vil oftest være en kæreste, men kan også være en ven, forælder, eller behandler. I Compliant-typens optik er denne person mægtigere end vedkommende selv, hvilket resulterer i et charter som tillader Compliant-typen at gemme sig bag den stærkere part således, at problemerne ikke kan finde ind til ham. Men det er imidlertid kun halvdelen af historien: Mens Compliant-partneren formelt set afgiver ansvaret til sin partner, og samtidig graviterer mere og mere mod at opfatte verden gennem sin partner, så foregår der alligevel en indegemt manipulation i forholdet mellem de to, hvor Compliant-typen på fleksibel og passiv vis forsøger at bearbejde sin “mægtigere” modpart til at mene det samme som Compliant-typen inderst inde håber og ønsker. – Denne manipulation er som sagt subtil, og findes i mange varianter. Et ofte benyttet modus er dog det, at Compliant-typen først efterspørger dirrigerende input, og derefter devaluerer selvsamme input, sådan at den mægtigere person gang på gang oplever, at vedkommendes indsat ikke er helt på kornet, helt hvad Compliant-typen havde brug for, eller også vil Compliant-typen lade give udtryk for, at det havde han da selv tænkt på. Således kan den velmenende, “mægtigere” part aldrig helt løse Complliant-typens problemer, for for Compliant-typen handler dette spil ikke om problemer, men om, at den “mægtigere” part skal tage mere ansvar, altid mere ansvar. – Lord save me from the so-called victims!

Compliant-typens psyke kredser således om svaghed, da et svag individ ikke er en trussel, og derfor nemt vil få adgang og lejlighed til at underkaste sig en stærk person. Denne affinitet for svaghed manifesterer sig også på andre områder, f.eks. i vis nærighed, og en følelsesmæssig tilknytning til billige produkter, såsom discountvarer. Med deres selvforfattede svaghed har Compliant-typer endvidere en stærk frygt for at blive forladt, og ligeledes for at være alene, hvilket igen resulterer i en usund overvurdering af kærlighed og af hvad et forhold kan være, og hvor stor en del af ens liv det kan og bør fylde.

Da Compliant-typer graviterer mod at opnå andres accept gennem underkastelse og indvilligelse, betyder det også, at Compliant-typer overordnet set angste for at hævde sig, for at sige hvad de mener, og at de ligeledes er meget bange for konflikter og for at andre skal udvise fjendtlighed og modvilje mod dem.

Eksempel: Vi forestiller os, at en Compliant-type bliver inviteret til en fest af en bekendt som han egentlig ikke bryder sig om. Endvidere ønsker vores Compliant-type faktisk ikke at feste den pågældende aften, men ville foretrække en anden aktivitet.

Jævnfør sin coping style vil Compliant-typen enten underkaste sig ved alligevel at sige ja til invitationen, eller også ville han undgå at tage ansvar for problemet ved at bede en kæreste, ven eller forældre om at takke nej på vedkommendes vegne.

(Her vil den opmærksomme læser måske spørge hvorfor det, at få en anden til at undskylde for sig ikke kvalificerer som Withdrawn. Svaret er, at den praksis at få en anden til at agere for en også involverer en underkastelse, men i det tilfælde til den person Compliant-typen får til at tage ansvaret for sig.)

AGGRESSIVE
Den aggressive type vil forsøge at konfrontere problemerne, og knuse dem så de går væk. Den aggressive type har en selvforherligende og selvhævdende natur, og har således ofte nemt ved at se alt det retfærdige i egne handlinger og alt det anfægtelige i andres – for nemt, ville mange mene.

Da den aggressive type drives af en higen efter at etablere sin overlegenhed anser han underbevidst de formelle spilleregler som underordnede, dvs. han henviser til reglerne når de er til gavn for ham, men ser sig ikke for god til at lave om på dem eller fordømme dem i det øjeblik de ikke længere falder ud til hans fordel.

Fordi det er essentielt for den aggressive type at se sig selv som overlegen, frygter han situationer han ikke kan kontrollere, og udfordringer som han ikke er sikker på at kunne tackle til topkarakter. – Men mest af alt frygter han at føle sig inkompetent og hjælpeløs. Derfor er også nemt for denne type at forfalde til en bragende overvurdering af upersonlig logik, som igen benyttes mere eller mindre arbitrært, se ovenfor.

Men den aggressive types største frygt er at opdage, og blive konfronteret med begrænsningerne af sit intellekt. Eksempelvis lever mange akademikere i en livslang, nagende neurotisk tilstand præget af evig tvivl om eget intelligens og intellekt.

Eksempel: Hvis vi genbruger vores eksempel med festen, hvor vores Aggressive-type hverken bryder sig om værten, eller ønsker at bruge sin aften på at feste, så ville vedkommende typisk takke nej til invitationen, men samtidig vende dette “nej tak” til et angreb. Lad os sige, at Aggressive-typens mishag ved sin bekendte bunder i intellektuelle uenigheder. Vores Aggressive-type kunne så svare: “Tak for invitationen, men ellers tak. Jeg ønsker ikke at komme til din fest, så længe du ikke ser virkeligheden i øjnene.”. En anden Aggressive-strategi kunne være at angribe selve arrangementet og f.eks. svare: “Tak, men ellers tak. Jeg bryder mig generelt ikke om arrangementer der lægger op til at man drikker hjernen ud og ter sig som aber.”. – I begge tilfælde ser vi, at den Aggressive-type har “smækket med døren.”, eller anvendt mere slagkraft end situationen nødvendiggjorde.

WITHDRAWN
Hvor den aggressive type føler sig overlegen fordi han opfatter sig selv som kvikkere og mere kompetent end andre, så føler Withdrawn-typen sig overlegen fordi han ikke har behov for andre og derfor er uantasteligt perfekt. Mens en Aggressive-type således nemt kan indrømme et mindre, uvedkommende brist så længe hans kernekompetencer ikke udfordres, så oplever Withdrawn-typen selv den mindste kritik som et angreb. Som kontrast kan vi sige, at mens Aggressive-typen vil være overlegen, så vil Withdrawn-typen vil være perfekt-i-sig-selv.

På sigt kan denne adfærd ikke undgå at føre til nogle uheldige situationer, om ikke andet så fordi ét menneske aldrig kan overskue den samme mængde information som en gruppe af mennesker, også selvom de er mindre intelligente. Som Watson og Crick sagde da de løste mysteriet om DNAens struktur: “We solved the problem precisely because we were not the most intelligent scientists working on the case.”. – Den mest intelligente forsker på sagen var Rosalind Franklin som i 1953 havde isoleret sig i Paris, hvor hun ikke kunne rådføre sig med sine britiske kolleger.

Det er ydermere dobbelt uheldigt, at Withdrawn-typer ofte vil opfatte velmenende og berettiget kritik som en slags “indbrud” eller overgreb mod deres psyke, og som en udfordring af deres indre mentale billede af sig selv som perfekt selvforsynende. – En opfattelse der undertiden kan føre til, at Withdrawn-typer trækker sig tilbage fra hvem end der luftede denne kritik, og undgår mennesker eller kontekster hvor det er sandsynligt, at der vil være anledning til kritik, for i stedet at prioritere “sikre” relationer og arrangementer, som tillader Withdrawn-typen at blive ved med at tænke på sig selv som upåvirkelig, uantastelig og fri.

For en Withdrawn-type repræsenterer enhver social relation nemlig i yderste konsekvens en fare for at blive overtaget eller domineret, et kontinuum som i Withdrawn-typens optik ender i slaveri. (Withdrawn; man trækker sig tilbage for ikke at blive taget til fange.) I det underbevidste udforskes denne frygt gennem seksuel og social masochisme, hvorigennem Withdrawn-typen via selv-opfyldende profetier får bekræftet sin neurotiske frygt for, at alle sociale bindinger i sidste ende vil føre til slaveri og underkastelse.

Eksempel: I vores eksempel med festen er det mest oplagt for en Withdrawn-type simpelthen at lade som ingenting, og altså ikke svare på invitationen overhovedet. Alternativt kan Withdrawn-typer finde på at lyve og undskylde sig ud af sin (manglende) tilstedeværelse. Man finder måske på en længere kreativ begrundelse, og visse Withdrawn-typer finder sågar på at understrege hvor gerne de ville have været med til festen for dermed at understrege hvor uantasteligt det er, at de ikke kommer. Samtidig fungerer løgnehistorien som en ufrivillig nedvurdering af vores Withdrawn-types faktiske gøren og laden, og bekræfter ham derfor i sin sociale masochisme.

Med sine tre typer siger Karen Horney altså, at vi mennesker grundlæggende set har en hel del til fælles med dyrene, da de bagvedliggende motiver for vores håndtering af selv komplekse situationer dybest set kan reduceres til Fight/ Flight/ Submission, eller Aggressive/ Withdrawn/ Compliant.

NEUROTISK – MEN NORMAL
Langt de fleste af os, og altså også vores kæledyr, vil således kvalificere som neurotikere. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at en af Horneys bidrag til psykologien var, at hun gjorde op med blandt andre Freud (1856 – 1939) ved ikke at definere neuroser som noget særskilt fra hverdagens normalitet, men at hun i stedet anså neuroser som en forlængelse og en kontinuitet af hverdagens og normalitet. – Mens neurotikeren i Freuds optik er kvalitativt forskellig fra det sunde menneske, så siger Horney altså, at neurotikere snarere er normale mennesker som via stress og andre påvirkninger er blevet skubbet i en neurotisk retning.

Man er altså ikke nødvendigvis skør fordi man udviser nogen af nedenstående træk, men de er med til at karakterisere og definere vore psyker.

DE 10 NEUROTISKE “TRENDS”
Horney deler neurosis op i ti hovedtrends. De er:

Trend 1 Overdrevent behov for nærhed og accept, samt et stærkt behov for at behage og være vellidt af alle.

Trend 2 Ønsket om en partner som kan “overtage” ens liv og løse ens problemer.

Trend 3 Ønsket om at indskrænke sit liv til det velkendte, sikre, det trygge og det man kan bevare kontrollen med.

Trend 4 Overdrevent behov for magt og kontrol over andre, samt et ønske om at vise omverdenen en fejlfri facade.

Trend 5 Overdrevent behov for at få det maksimale ud af sine medmennesker. Man tænker med andre ord på enhver social relation som en handel hvor man skal maksimere sit eget udbytte, hvilket fører til udnyttende og manipulerende adfærd. – Lovely. – Desuden kan det nævnes, at folk der møder verden gennem Trend 5s prisme oftest går ud fra, at alle andre også lever efter denne trend.

Trend 6 Overdrevent behov for at opnå popularitet.

Trend 7 Overdrevent behov for at andre skal beundre en.

Trend 8 Overdrevent behov for at stige til tops, eksempelvis karrieremæssigt.

Trend 9 Overdrevent behov for at være uafhængig, og en udtalt modvilje mod at tage imod hjælp og rådgivning fra andre.

Trend 10 Overdrevent behov for at opnå perfektion og uantastelighed i forbindelse med sin person og sit arbejde.

Compliant-typen er påvirket af Trend 1, 2 og/eller 3

Aggressive-typen kæmper med Trend 4, 5, 6, 7 og/eller 8

Withdrawn-typen kendetegnes ved Trend 3, 9 og/ eller 10

Man kan slås med én eller flere af disse trends, og et givent individ behøver ikke lide af alle typens trends for at kvalificere som en given type. F.eks. kan man være en person som udelukkende lider af Trend 9, og alligevel kvalificere som en Withdrawn-type. Det væsentlige er ikke hvor mange trends man lider af, men hvor voldsomt man lider af dem.

THE TYRANNY OF THE ‘SHOULDS’
Ét eksempel på hvordan ens foretrukne coping style påvirker psyken er The tyranny of the ‘Shoulds’ som er en form for mantra eller indre, urealistisk, selvbillede som man gentager for sig selv, bevidst eller ubevidst. Dette mantra fastholder og fodrer individet i dets neuroser.

Compliant-typens mantra er: “Jeg bør være sød og selvopofrende som en helgen.”

Aggressive-typens mantra er: “Jeg bør være mægtig, anerkendt og en vinder.”

Withdrawn-typens mantra er: “Jeg bør være uafhængig, utilnærmelig og perfekt.”

PARFORHOLD
Jævnfør den vestlige verdens tendens til at leve ud fra det romantiske forholds befaling, dvs. at man lever som om, at alt andet kommer i anden række, så er det ingen overraskelse, at det er i parforhold at folks neuroser kommer tydeligst til udtryk.

Her er det et uheldigt faktum, at folk a priori lader til at blive tiltrukket af partnere hvis coping style komplimenterer deres egen. Allerede Freud spekulerede i, at vi ikke tiltrækkes af hinandens kvaliteter, men af hinandens neuroser. Min personlige mening er, at vi bliver tiltrukket, både af kvaliteter og af neuroser som dialektiske med vore egne. – Og at kun det første er ønskværdigt.

Sagen er den, at mens et parforhold bygget på baggrund af komplementære neurotiske træk nemt vil kunne fungere gnidningsfrit, via en effektiv opdeling af arbejdsområder, så vil et sådant parhold samtidig sørge for at fastholde dets parter i deres neurotiske mønstre, da enhver bedring fra disse repræsenterer en udfordring af det status quo forholdet er bygget på. – Et sådant forhold vil med andre ord forhindre dets parter i at udvikle sig som mennesker, og fastholde en del af parternes psyker på det psykologiske stadie som de var på, da de først mødte hinanden.

Hvad angår de neurotiske typer så gælder det først og fremmest, at der eksisterer en vis magnetisme mellem Aggressive og Compliant-typerne. I sin mest usunde og ekstreme form udmønter denne magnetisme sig i fænomenet hvor Compliant-kvinder skriver til Joseph Fritzl, Peter Lundin og andre Aggressive hankøn. Mekanismen er undertiden blevet kaldt “Kvinder der elsker for meget”, men psykologisk set gælder den også mænd, det er bare ikke ligeså udbredt, eller socialt accepteret.

Men i og med, at Horneys typer er defineret negativt mener jeg overordnet set ikke, at hendes system bør bruges til at anbefale matches, men kun til af advare mod de neurotisk komplementære af slagsen. Er man derimod på jagt efter et system som kan vurdere et match på baggrund af parternes respektive kvaliteter, så kan jeg anbefale den amerikanske Myers-Briggs Type Indicator, eller dens norske afstøbning, the Jung Type Indicator.

DATING: DEN OMVENDTE VERDEN
Noget jeg personligt har observeret er, at folks adfærd i starten af et forhold typisk vil være den omvendte af deres foretrukne coping style. Det vil f.eks. sige, at en Aggressive-type vil forholde sig passivt, afventende, fleksibelt og laissez faire i dating-fasen, mens en Withdrawn-type vil være overstadigt tilgængelig, åben og presse på for at opleve samhørighed tidligt i forholdet. Slutteligt betyder det også, at en Compliant-type vil have nemt ved at initiere et forhold, tilkendegive sine romantiske ønsker tidligt i forløbet, være den første der kysser og at vedkommende ligefrem kan virke dominerende!

Men det er alt sammen skin deep: Senere i forholdet vil de neurotiske typer igen gravitere mod deres etablerede præference: Den aggressive type vil forsøge at overtage mere og mere af kontrollen med forholdet og at gøre sig selv til forholdets “definerende part” som bestemmer spillereglerne. Withdrawn-typen vil hen ad vejen blive mindre og mindre responsiv, og i stedet blive mere passiv, passivt-aggressiv og afventende i forholdet. Endelig vil Compliant-typen vil aflægge sig mere og mere af ansvaret for sig selv for til sidst helt at udlicitere ansvaret for sit liv til partneren.

LØSNINGER
Til læseren der er kommet så langt kan jeg tilbyde tre løsninger. Ingen af dem er mirakelløsninger, men til gengæld ved jeg at de virker.

(1) Reflektér i det enkelte øjeblik, i stedet for at gå gennem livet på automatpilot. Det forholder sig sådan, at alle mennesker håndterer nogle situationer på reflekteret vis, og andre på automatpiloten. Anbefalingen her er, at øge antallet af situationer du håndterer via reflekteret tilstedeværelse. Rent objektivt set gælder det, at nogle situationer kræver et Compliant respons, andre et Aggressive modsvar og andre igen en Withdrawn holdning. Når du er på autopilot vil du have en tendens til at håndtere situationer ud fra din foretrukne coping style, men når du forholder dig reflekteret vil du bedre kunne genkende hvilket respons en given situation kræver.

(2) Spørg dig selv om der er der situationer du oplever som kriser, mens de faktisk ikke er det? Prøv at tage et timeout og ét skridt tilbage: Er situationen objektivt set en krise, eller er det dit subjektive spin, og din egen traumatiske historie som får situationen til at føles som en krise? – Når du forholder dig afslappet til den enkelte situation vil du se, at det måske slet ikke er nødvendigt at aktivere det neurotiske forsvar, men at man blot kan være til stede som sig selv.

(3) Definer et mål i forhold til arbejdet med din coping style og skriv det ned. I denne øvelse er det absolut væsentligt, at du skriver det ned, i hånden (nej – ikke på computeren!), på et stykke papir som ikke havner i skraldespanden ved næste oprydning. – Måske kan du hænge det på køleskabet eller et andet, halvprivat sted. Skriv også en dato, eksempelvis to måneder fra nu, hvor du vil gøre status i forhold til arbejdet med dit definerede mål.

Hvis du er Compliant-type, så kunne du øve dig på at sige hvad du mener – og stå ved det. Der skal selvfølgelig være en årsag til, at du holder fast i dit synspunkt, det nytter ikke noget at holde fast i sin udmelding “because I said so”. – Så tænk også over hvorfor du mener det. – Og hvis du alligevel oplever, at din psyke lukker ned som følge af det ubehag det genererer ikke at være enig med andre, så kunne du måske tage en chance og i stedet sige det til dem? (Hint: Start med gode, velmenende venner, ikke fremmede.)

Hvis du er en Aggressive-type, ligesom jeg er, så kunne dit mål være at udtrykke din personlighed udenom dine intellektuelle eller analytiske kompetencer. – Hvem ved, måske er der andet folk kan lide dig for end bare din analytiske kunnen?

Er du en Withdrawn-type, så kan du begynde at reflektere over dine venners kritiske input; ikke bare substansen af deres udmeldinger, men også deres motivation for at komme med den. – Måske kritiserer de dig ikke for at hale dig ned fra perfektionens tinde, ja, måske bruger de en helt andet målestok til at greje den slags, og forstår slet ikke hvorfor du tager tingene så nært.