En mand går i psyko-analyse for at blive af med sin compliance. Efter otte år arrangerer klienten et møde hvor han erklærer, at han er helbredt og ønsker at afslutte terapien.

“Glimrende!” udbryder terapeauten: “Tillykke!”

– “Men hvorfor havde du behov for at spørge om lov?”

***

Denne blog bliver lidt kedelig. Den er nemlig en slags opvarmning til de individuelle typeportrætter som I allesammen har ventet på 😉 Efter sidste blogs abrupte slutning har flere læsere påpeget, at jeg ikke fik den udviklingspsykologiske teori om Compliant-typer med. Og selvom bloggen var skrevet i et late-night rush, så var det faktisk halvt med vilje: Jeg havde nemlig indsamlet så meget materiale om Compliants, at jeg ville dedikere en blog eksklusivt til dem, – en gestus som virker passende, eftersom det er så sjældent, at verden dedikerer noget som helst til Compliants, eller giver dem respekt og opmærksomhed i et omfang der står i mål med deres indsats for at hjælpe andre.

Som læseren af min tidligere blog vil vide, så findes der imidlertid ikke een men hele tre Compliant-typer. De tre Compliant-typer er:

(1) Den rene Compliant-type
(2) Compliant-typen med Withdrawn backup
(3) Compliant-typen med Aggressive backup

I det følgende vil jeg betegne disse typer som henholdsvis:
(1) Compliant-Compliant
(2) Compliant-Withdrawn
(3) Compliant-Aggressive

Men først en håndfuld ord om sammensatte typer (dvs. typer med mere backup-coping): Der findes mig bekendt næsten ingen litteratur på området, kun en samling sprædte bemærkninger fra 50’erne og 60’erne (bemærkninger som trækker stærkt på Freud, eksempelvis: “Compliants er Compliants fordi de er Compliant overfor deres Superego[sic!] – ja vi er næsten oppe omkring Sartres “bevidsthed er bevidsthed om bevidsthed” ;)), samt nogle ret kedelige kvantitative målinger af nyere dato.

Men:

Når man har at gøre med en sammensat type, så karakteriseres dennes coping style ved, at det første elemænt er det største og det man har det bedst med sig selv når man bruger. Det er også det elemænt som man er bedst til at bruge, eks. er en Compliant-Aggressive-typebedre til at bruge Compliance end en Aggressive-Compliant-type. Endviddere gælder det, at selvom en Compliant-Aggressive sagtens kan være Aggressive, så vil vedkommende typisk have det dårligt med sig selv i dagene efter et Aggressive udbrud.

Rent kvantitativt findes der desuden følgende data i den videnskabelige litteratur:

I en psykometrisk måling af Compliant-mænd fandt forskerne, at Compliant mænd, uanset under-type:

– Har et større forbrug af discount-varer end andre mænd

– Har større sandsynlighed for at arbejde for det offentlige end andre mænd

– Bruger mere tid på personlig pleje end andre mænd

– Scorer højere på Big Five Neuroticism end andre mænd

(NB! Big Five Neuroticism er en anden måde at behandle neurotiske tendenser på end Horneys system. En måde som primært måler på hvor meget man bekymrer sig i hverdagen. Og det er da klart at Compliant mænd er under pres: Samfundet forventer jo, at de er Aggressives.)

Den med discount-varerne havde Horney fremsat som en arbejdshypotese i bog fra 1956, og det har altså vist sig at holde stik. Blæret! Ifølge Horney gælder den med discount-varerne også for Compliant-kvinder, men det findes der mig bekendt ingen undersøgelser om.