Hvad er forskellen på klassisk liberalisme og liberalkonservatisme?
I praksis burde der stort set ikke være nogen forskel på de to. Staten er noget, der bør begrænses mest muligt for begge parter. Vinklen er dog forskellig, da liberale tager udgangspunkt i individet og de negative frihedsrettigheder, mens konservatismen tager udgangspunkt i familien, anstændig opførsel, social ansvarlighed og vigtigheden af kultur. Disse to vinkler står imidlertid ikke i modsætning til hinanden, men de kan sagtens være hinandens komplimenter.
Hvis du kigger på historien og fædrene af konservatismen og liberalismen (hhv. Edmund Burke og John Locke), så lader det umiddelbart ikke til, at de to fyre var så uenige. Burke accepterede endda revolutioner i visse tilfælde; såsom den amerikanske revolution.