Vi havde præcis samme debat om liberalisme og konservatisme i august 2012, som vi har nu i august 2013. I forhold til sidste års debat om liberalisme vs. konservatisme er der stort set ingen nye argumenter i år. Til gengæld har vi i år fået masser af positionering og underholdende karikaturer.

Dette års debat illustrerer til fulde, at det, der er godt debatstof for medierne, ikke er det samme som det, der er politisk fornuft for de folk, som ønsker at udbrede et borgerligt-liberalt sindelag i Danmark.

Der findes et bredt overlap mellem klassisk liberalisme og liberalkonservatisme, som jeg vil vædde fem flasker Campari på, at det overvældende flertal i den borgerlige lejr kan tilslutte sig. Dette overlap består i, at statens andel af den samlede økonomi skal være mindre, at borgerne skal have mere af deres frihed og selvbestemmelse tilbage, en styrkelse af ytringsfriheden og en hårdere kurs over for kriminelle udlændinge.

Liberale kommer frem til denne dagsorden ved at prioritere individets autonomi og ret til frihed, mens konservatives indfaldsvinkel er civilsamfundets traditioner, individuelt ansvar og anstændig adfærd.

At der så måske er nogle (delvist fiktive) mennesker i det her land, der har knap så god smag, det skal man være velkommen til at kritisere. Men for det første bør man i så fald gøre det klart for disse, hvilken æstetisk standard man anvender; ellers er det jo bare æstetisk mobning. Og for det andet bør man afholde sig fra at blande denne æstetiske kritik ind i en politisk konflikt. I det øjeblik den æstetiske kritik bliver en politisk kritik, så er det netop ikke længere udtryk for et borgerligt-liberalt sindelag, hvor civilsamfundet kan korrigere sig selv, men snarere en æstetisering af politik. Derudover er det også bare fjollet: Vi kan alle grine af De Radikales nylige fremstød præget af lækker æstetik og tomme budskaber; mine venner, der er altså ikke noget magisk ved at være borgerlig, som gør os immune over for samme fare.

Så min pointe er: Det, vi ser i medierne, er ikke udtryk for, hvordan det borgerlige Danmark egentlig har det. Det er en lille marginaliseret gruppe af levebrødsdebattører, der laver larm for at profilere sig.