Af Ryan Smith

Candrakirti var en buddhistisk filosof, som levede ca. 600 – 650 e.Kr. Candrakirti arbejdede ved det store buddhistiske universitet i Nalanda, som blev raseret af muslimske erobrere omkring år 1130. Candrakirti elaborerede Nagarjunas filosofi og byggede videre på den, og han er mest kendt for værket Prāsaṅgika Madhyamaka, som fremsatte den tolkning af Nagarjuna, at fænomener findes og er virkelige, men at de er tomme for egeneksistens.

Vi ved ikke meget om Candrakirtis liv, og mange af hans skrifter er endnu ikke oversat til europæiske sprog. Hans filosofi synes dog især at have bestået af kommentarer og videreudviklinger af Nagarjunas filosofi. Candrakirti kritiserede især andre tilhængere af Nagarjuna i sin samtid, fordi disse mente, at man kunne producere individuelle argumenter for, at alle fænomener er tomme for egeneksistens. Her mente Candrakirti, at ingen filosofiske positioner kunne stå tilbage efter en fuldstændig analyse af tomhed, da disse så blot vil skabe nye anledninger til at tro på egeneksistens hos mennesker (se citat #2 nedenfor). På denne måde kan man sige, at Candrakirtis filosofi har den lighed med de senere Zen-skoler inden for buddhismen, at de sætter det ikke at binde sig til noget over logik og filosofiske forklaringer (inklusive forklaringer, som man ellers anser som rigtige).

Her følger nogle af Candrakirtis tanker:

#1: Candrakirti (om gensidig opståen): “Fordi tingene ikke opstår uden årsag, fra Gud og så videre, eller opstår fra andet end dem selv, eller opstår fra sig selv, eller opstår fra både noget andet end dem selv og fra sig selv, så er de opstået i gensidig afhængighed.”

#2: Candrakirti (om tingenes manglende egen-eksistens): “Ekstreme opfattelser opstår, når man har den opfattelse, at der findes fænomener med inherent egeneksistens. Det er blevet grundigt analyseret, hvordan fænomener ikke har egeneksistens, og når forestillingen om en iboende eksistens i fænomenerne ikke eksisterer, så opstår der ikke ekstreme forestillinger (i menneskets sind), ligesom der ikke er ild, når der ikke er noget brændstof.”

#3: Candrakirti (i en syntese af de to første tanker): “Normalt siger man, at varme er ildens egeneksistens, for der findes ingen ild, som ikke er varm. Men når vi ser samme varme i vand, så opfatter vi det ikke som egeneksistens, da varmen er opstået fra andre betingelser.”

Candrakirti anerkender, at vi opfatter fænomener hele tiden. Dog mener Candrakirti ikke, at disse fænomener har nogen egeneksistens, hvilket fører ham til at erklære sin støtte til læren om de to sandheder. Ifølge Candrakirti er det troen på den lille sandhed, som forhindrer folk i at nå Nirvana. Igen (som med Zen) mener Candrakirti, at den store sandhed ikke kan argumenteres eller udtrykkes med ord, men kun opleves hinsides alle ord og koncepter. Buddha’en vidste, at der ikke findes et selv, og at der ingen enheder er. Candrakirti udvidede i lighed med Nagarjuna denne analyse til at mene, at der ingen fænomener er overhovedet.

Nagarjuna havde oprindeligt sagt, at han ikke havde noget filosofisk standpunkt at forsvare, men at han blot ville splintre alle standpunkter, sådan at kun oplevelsen af tomhed og nondualisme stod tilbage. På samme måde mener Candrakirti, at hans lære ikke har nogen ultimativ tese, men at den blot gendriver misforståelser hos folk, der ikke har forstået Nagarjunas lære korrekt.

Endelig kritiserer Candrakirti også Yogacara-skolen (den buddhistiske idealisme, som mente, at alle fænomener blot var indeholdt i bevidstheden). Ifølge Candrakirti kan nogle af Yogacara-skolens analyser fint bruges til at vise, hvordan megen af vores fejlagtige forståelse af virkeligheden stammer fra de betingelser, som vi selv kommer ned over virkeligheden med vores aktive brug af bevidstheden. Men vi går galt, når vi tager Yogacara-skolens analyse som den fulde sandhed: Yogacara’erne viser os, hvordan den ydre verden er gensidigt betinget og derfor tom for egeneksistens, men de glemmer at anvende samme analyse på den menneskelige bevidsthed, som ifølge Candrakirti er lige så som tom for egeneksistens som alt andet her i verden.