Tomhed er et af de vigtigste begreber i filosofisk buddhisme, og det er kritisk for at forstå buddhismens filosofiske udvikling fra Nagarjuna og frem. Tomhed er imidlertid også et af de mest misforståede begreber i buddhismen, og det udlægges ofte som en nihilisme eller ren negation. 
Det er dog ikke tilfældet, og ifølge Nagarjuna er det faktisk værre at hænge fast i troen på tomhed som endemålet for buddhistisk ontologi, end det er slet ikke at tro på tomhed. Tomheden er ikke noget absolut, men et middel til at slå menneskets fejlagtige forståelse af virkeligheden itu, sådan at vi kan komme ud over vores dualismer og se virkeligheden, som den virkelig er. Tomhed er således et middel; et skridt på vejen mod den buddhistiske oplysning, som er hinsides alle ord og koncepter.
Her følger ti klassiske kinesiske billeder på Tomhed, som skal hjælpe den studerende til at forstå tomheden bedre:
1. Tomhed implicerer uforhindrethed, ligesom tomrum eksisterer i mange ting, men aldrig hindrer eller obstruerer noget.
2. Tomhed implicerer allesteds-nærværenhed, ligesom tomrum er nærværende alle steder; Tomhed omfavner alle ting alle steder.
3. Tomhed implicerer lighed, ligesom tomrum er ensartet alle steder og udøver ingen diskrimination noget sted.
4. Tomhed implicerer udstrakthed, ligesom tomrum er vidtstrakt, stort og uendeligt.
5. Tomhed implicerer formløshed og faconløshed, ligesom tomrum er Tomhed uden form eller kendetegn.
6. Tomhed implicerer renhed, ligesom tomrum aldrig er besmittet af ting-som-er.
7. Tomhed implicerer stilstand, ligesom tomrum altid er stillestående og i fred for generation og destruktion.
8. Tomhed implicerer positiv negation; det negerer alt, som har grænser og omfang.
9. Tomhed implicerer negationen af negation; det negerer al egeneksistens og udsletter al mental tilknytning til Tomhed (idet Tomhed peger videre imod den tilbundsgående transcendens, som er fri for alle tilhørsforhold).
10. Tomhed implicerer uopnåelighed og uforståelighed; ligesom tomrum ikke er opnåeligt eller forståeligt.