Af Ryan Smith

Frankrigs ministerpræsident Francois Hollande befinder sig i øjeblikket i en mediestorm, efter at det franske ugeblad Closer har beskyldt ham for at have været sin partner utro med en kendt skuespillerinde. I november 2012 kæmpede den amerikanske general og daværende øverste chef for CIA David Petraeus en lignende kamp for sin karriere, efter at det kom frem, at han havde været sin kone utro med en kvindelig forfatter. Og i 1998 havde Bill Clinton nær mistet sit embede, da det kom frem, at han havde bedraget Hillary Clinton med en ung praktikant ved navn Monica Lewinsky.

I en traditionel venstreorienteret analyse er magtfulde mænds tendens til udenomsægteskabelige affærer historisk betinget. Sexlysten er ifølge den socialistiske analyse en biologisk konstant for begge køn. Hvis vi mennesker kunne vælge, så ville vi dyrke sex på kryds og tværs, sådan som chimpanserne gør. Men hvad det menneskelige samfund angår, så er det ifølge den socialistiske analyse magt og kapital, som bestemmer, hvem der dyrker sex med hvem. Og da samfundets kapital og magt til alle tider har været snævert koncentreret i hænderne på en lille gruppe mænd, så følger det af analysen, at disse magtfulde mænd sikrer sig den eksklusive brugsret til så mange kvinder, som deres kapital tillader.

Men den traditionelt socialistiske analyse kan ikke forklare, hvorfor JFK kunne slippe afsted med at have stribevis af elskerinder som præsident, når Clinton end ikke kunne have en enkelt. Den kan heller ikke forklare, hvorfor den amerikanske general (og senere præsident) Eisenhower slap afsted med at gå i seng med sin kvindelige chauffør, når nu Petraeus ikke kunne få lov. Og endelig fejler den socialistiske analyse i at forklare, hvorfor den franske præsident de Gaulle kunne have en elskerinde, når nu Hollande ikke kan.

Polygami er en opfindelse

Nyere studier inden for antropologi tyder da også på, at den socialistiske analyse ikke helt holder stik. Snarere end altid at være promiskuøse i naturtilstanden, så lader det til, at primitive jæger-samler-samfund også kender til ægteskab og monogami. Polygami er ikke automatisk givet for den menneskelige natur, sådan som socialisterne troede.

I stedet opererer flere antropologer nu med den teori, at polygami opstod som et svar på de uligheder, der indtraf i samfundet i forbindelse med overgangen fra jæger-samler-samfund til landbrugssamfund. I et jæger-samler-samfund kan stammens dygtigste jæger aldrig blive ret meget rigere end gennemsnittet, da hans kød og bær vil fordærve. Men i et landbrugssamfund med ejendomsret og kornlagre kan den dygtigste bonde blive mange gange rigere end sin nabo. Med ulighedens komme opstod også muligheden for en polygam livsstil, hvor nogle få rige mænd havde penge til at underholde et personligt harem af kvinder, mens fattige, uambitiøse og uheldige mænd måtte undvære.

Således finder vi de berygtede polygame kulturer igennem historien, hvor polygami var institutionaliseret og gennemreguleret. I Osmannerriget måltes husstandes sociale status efter antallet af konkubiner, som manden var i stand til at holde foruden konen. I Inka-riget fik en kejserlig embedsmand en ekstra elskerinde leveret af staten for hver 30 undersåtter, han herskede over.

Kristendom, demokrati og liberalisme

I Vesten har kristendommen spillet en unik rolle, idet den har modsat sig institutionaliseringen af polygami. Men kristendommen alene kan ikke forklare, hvorfor Hollande og Clinton ikke kan have affærer, når de Gaulle og JFK slap afsted med det. Den tiltagende modstand mod polygami kan læses ind i en større civilisatorisk proces, som i øjeblikket er i gang i Vesten. Og denne proces har mindst to andre ophav: Demokrati og liberalisme.

Demokrati og liberalisme giver tilsammen et samfund, hvor borgerne i stadig mindre grad er villige til at acceptere adfærd fra magthaverne, som de ikke ville acceptere fra hinanden. Hvor demokratiet gør, at vi selv vælger vore magthavere, så tilsiger liberalismen, at magthaverne ikke er herskere, men et nødvendigt onde hvis løn vi andre finansierer.

Den socialistiske analyse havde for så vidt ret i, at det var opsparet magt og kapital, som førte til polygami. Men den tog fejl, hvad angår naturtilstanden. Menneskets præference er ikke at dyrke skødesløs sex som chimpanser. Vi foretrækker faktisk en monogam tilværelse med mulighed for enkelte sidespring for os selv. Men adgangen til kvinder er et nulsumsspil, så hvad naboen angår, foretrækker vi, at han holder sig til sin kone og kun sin kone. Jo mindre benovede vi er over magthaverne, og jo færre muligheder de har for at underkue deres befolkninger, des sværere bliver det for dem at få befolkningen til at acceptere deres sidespring.

En parentes, der startede med agrarbrugets komme for ca. 12.000 år siden, er således nu ved at lukkes i Vestens kulturkristne og liberale demokratier. Præcis hvornår denne parentes lukker, og om den nogensinde vil lukke helt, står hen i det uvisse. Men meget tyder på, at mens Eisenhower, de Gaulle og JFK befandt sig på indersiden af denne parentes, så kom Bill Clinton, David Petraeus og altså nu Hollande for sent til festen.