Udadvendthed / indadvendthed er den mest iøjnefaldende og målbare af alle de personlighedstræk, der nogensinde er opdaget.
(Indadvendt og udadvendt er også et træk u Jungs typologi. Jung-typer går også under navnene JTI og MBTI i erhvervslivet.)
Den psyko-analytiske opfattelse (ca. 1915): Den første moderne teori om udadvendthed og introversion blev præsenteret ca. 1915 af psykiateren C.G. Jung. Jungs teori, som er senere blevet kendt som den psyko-analytiske opfattelse af udadvendthed, beskæftiger sig primært med, om man først og fremmest er interesseret i den ydre verden på ens egne præmisser, eller om ens bevidsthed primært er rettet mod den indre verden og ens egne tanker, følelser, fornemmelser og intuitioner. Ifølge Jung, vil udadvendte være i stand til at opleve verden mere bredt end introverte som til gengæld er mere tilbøjelige til at tage sig tid til at udvikle en personlig indsigt, som de derefter kan bruge til at udvikle deres gøremål til perfektion.
Ifølge Jung, som selv var en introvert, kunne en svaghed ved indadvendthed være, at introverte har en tendens til at opleve verden gennem et prisme som består af deres egne subjektive bevidsthed. Det gør vi alle til en vis grad, men ifølge Jung, er det altså generelt introverte som vil være langt mere opmærksomme på deres indre verden. Jung sagde også noget om, at udadvendte kunne være mere seksuelt virile end introverte, men det blev stort set ignoreret af hans samtid, kun for at blive taget op af senere psykologer.
Den biologiske opfattelse (ca. 1965): I sin bog om det biologiske grundlag af personlighed bemærkes psykologen HJ Eysenck, at forskellen mellem udadvendte og indadvendte faktisk skyldes biologiske faktorer, nemlig forskelle i hjernens struktur. Eysenck (som selv var udadvendt) foreslog, at introverte havde mere “følsomme” hjerner, forstået på den måde, at en introvert hjerne er lettere overvældes af de neuro-kemikalier, der frigives, når vi mennesker oplever noget. For Eysenck havde introverte simpelthen brug for mere tid alene, i private, kontrollerede miljøer, hvor de kan slappe af i takt med at hjernen restituerer. Mange introverte, fortsatte han, ville derfor finde glæde i velkendte rutiner da disse indebærer en overskuelig, ofte lav, grad af stimulus. I modsætning hertil vil den typiske udadvendte kede sig med for meget forudsigelighed, da det repræsenterer et lavt niveau af neurale stimuli. Interessant nok har fortalere for dette synspunkt for nylig fundet, at udadvendte rent faktisk har en højere sexlyst.
Den moderne opfattelse: Langt de fleste moderne tænkere postulerer, at udadvendthed/indadvendthed skyldes af en blanding af biologiske og psykologiske faktorer. Forskellige undersøgelser indrømme rolle for genetik spænder fra 40% – 60%, men selv om forskningen kan være state-of-the-art, er the state of the art er stadig sådan, at vi endnu langt fra kan være sikre på noget som helst.
Udadvendt selskabelig tænker mens de taler lader op med venner handlende, så tænkende snakkesalig social / udadgående udtryksfulde & entusiastiske viden i bredden socialt afslappede ofte i positivt humør |
Indadvendt privat tænker for sig selv lader op alene tænkende, så handlende stille opmærksom indadtil tænker før de taler viden i dybden socialt tøvende ofte i neutralt humør |