(Jung-typer går også under navnene JTI og MBTI i erhvervslivet.)

Det andet bogstav i den Jungianske Typologi detaljerer hvorvidt ens opmærksomhed naturligt er fokuseret på den konkrete virkelighed eller på abstraktioner. I den klassiske terminologi vedrørende jungiansk type, er disse egenskaber ofte gengivet som Sensing, hvilket betyder konkret, og iNtuition, hvilket betyder abstrakt. Men grundet en række årsager afviser vi denne terminologi, da det både problematisk og kontra-intuitivt for den nytilkomne.

Nu med hensyn til definitionen af det andet bogstav, så foretrækker den konkret-mindede person at observere og opleve verden omkring sig selv fuldt ud og lige præcist som den det ser ud. Omvendt, går en abstrakt-minded person, ofte går glip af en masse detaljer og nogle gange endda centrale fakta, fordi hans eller hendes hjerne er ved at vælte sig i abstrakte associationer. For eksempel kan en konkret-minded person se på nedenstående billede og konkludere, at det er et ståltårn.

En abstrakt-minded person, ville imidlertid se på det samme billede, og derefter konkludere, at: Det er fallisk, og truende, at det kan ses som et symbol på frugtbarhed, at det kunne have været arkitektens ønske at udviser dominans over andre arkitekter med denne konstruktion, eller måske at demonstrere menneskets sejr over naturen. Med andre ord ville en abstrakt-minded person lægge mærke til alle de ikke-umiddelbare træk ved situationen, mens de konkret-minded person først vil forstå den umiddelbare situation i sin helhed og til bunds, med fokus på fakta og detaljer, såsom tårnets farve og dens omgivelser, før vedkommende bevæger sig over i abstraktionens domæne.

Der er intet galt med at være enten abstrakt eller konkret. Der er blot tale om to måder at opleve verden på. Uden abstrakt-sindede mennesker, ville akademisk forskning kun bevæge meget sig meget langsomt fremad, og uden konkret-sindede mennesker, ville samfundet være langt mere kaotisk og rodet, og de fleste forbrydelser ville sandsynligvis aldrig blive løst da efterforskerne ville være tilbøjelige til at gå glip af vigtige spor og detaljer, alt i mens de er optaget af egne abstraktioner.

Misvisende udtryk som “abstraktionsniveau” har desværre en tendens til at foreslå, at abstrakt-mindede folk kan gøre alt hvad konkret-mindede mennesker kan gøre, men blot bedre. Dette er måske en artefakt af værdierne, der er indlejret i uddannelsessystemet: Uddannelse er rettet mod de abstrakt-sindede menneskers stærke sider, som er at finde på smarte fortolkninger og det at bruge svære ord. Men den virkelige verden har lige brug for begge orienteringer.