ESTP’er er udadvendte, ligefremme typer. Med deres entusiasme og energi er ESTP’er handlingens mænd og kvinder, og de lever i en verden af konkrete muligheder. De er ligefremme og risikovillige, og de er villige til at kaste sig direkte ud i ting og til at få skidt under neglene. ESTP’er lever i nuet, og de opfatter ikke introspektion og teori som særlig vigtigt. Måske derfor er de også utroligt hurtige til at beslutte, hvad der skal gøres, udføre handlingen, og så komme videre til den næste udfordring.
Set med andres øjne, så har ESTP’er en uhyggelig evne til at opfatte folks holdninger og motivationer. ESTP’er samler instinktivt op på små signaler, som passerer helt ubemærket forbi de fleste andre. De lægger bl.a. mærke til signaler fra ansigtsudtryk og kropsholdning. De er typisk et par skridt foran den anden person, som de taler med.
ESTP’er bruger denne evne til at få, det, som de vil have ud af en given situation. Regler og love ses som retningslinjer for adfærd, snarere end som egentlige regler der skal følges. Hvis en ESTP har besluttet, at der er noget, der skal gøres, så vil vedkommende sigte efter at “gøre det og komme videre med det”, og denne attitude tager precedens over de regler, som andre mener bør følges. Men ESTP’en har en tendens til at have en stærk tro på, hvad der er rigtigt ud fra den faktiske situation, og for dem bliver hvad der er rigtigt og forkert defineret ud fra dette syn på den aktuelle situation.
ESTP’er har sans for drama og stil. De er hurtige, og hurtigt-talende, folk, der har en forståelse for de mere eksklusive ting i livet. De er gode til branding, story-telling og til at improvisere. De elsker at have det sjovt, og de er selv sjove mennesker at være omkring. Med deres ligefremhed kan de nogle gange komme til at såre andre uden selv at være klar over det. Det er ikke, fordi de er kolde; de er bare ligefremme, og så baserer de deres udtalelser på fakta og logik.
ESTP’ers mindst udviklede område er deres abstraktionssøgende side. De er utålmodige med teori, og de kan ikke rigtigt se værdien af abstraktioner i forhold til at “få tingene gjort”. En ESTP vil lejlighedsvis have stærke intuitioner, som ganske vist ofte er fejlagtige, men som fremstår meget klare for dem selv. Derfor kan ESTP’er ikke stole på deres intuitioner om de større strukturer i verden. Derfor kan de nemt komme til at tro på konspirationsteorier, Scientology m.v., og de er mistænksomme over andre folk, som er mere hjemme i abstraktionernes verden.
ESTP’er har en naturlig overflod af energi og entusiasme, hvilket gør dem til naturlige iværksættere. De får meget begejstring ud af at ”sætte ting i gang”, og de har evnen til at motivere andre til med spænding og action. En god ESTP kan sælge sin nyeste idé til hvem som helst. De er handlingsorienterede og træffer beslutninger meget hurtigt. Alt i alt har de ekstraordinære talenter for at få sat ting i gang. De er dog normalt ikke så gode til at følge op på tingene, når de har iværksat dem, og de kan miste interessen og efterlade disse opgaver til andre typer.