Nyt tegneseriehæfte sætter fokus på Apple-grundlæggeren Steve Jobs’ mangeårige engagement i zen-buddhismen og den ofte oversete forbindelse mellem japansk æstetik og Apples produkter.

Da Walter Isaacsons monumentale Steve Jobs-biografi udkom sidst i 2011, blev den med det samme en bestseller, som gav anledning til overskrifter i såvel danske som internationale aviser. Den 650 sider lange bog, som bygger på mere end 40 personlige interviews med Steve Jobs, afslørede et væld af hidtil ukendte detaljer om Apple-grundlæggerens livshistorie og motivation, og som en dansksproget anmelder bemærkede, så indeholdt Isaacsons bog alt, hvad man nogensinde kunne ønske sig at vide om Steve Jobs. Én person var dog ikke enig: Efter endt læsning af Isaacsons mammutværk mente den amerikanske tegneserieforfatter Caleb Melby nemlig, at offentligheden endnu havde til gode at høre om Steve Jobs’ mangeårige relation til den japanske zenmester Kobun Chino Otogawa og om de indsigter fra zenbuddhismen, som Steve Jobs tog med sig ind i Apple.

Med støtte fra det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har Melby således skrevet en uhyre kort tegneserie ved navn ’The Zen of Steve Jobs’. En udgivelse der på elegant vis illustrerer, hvorledes tidløse zen-principper som tiltro til menneskets intuition, minimalisme, proportionalitet og harmoniske former alle har spillet ind på Apple-produkternes design. ”Jeg har altid fundet buddhismens, og især japansk zenbuddhismes, æstetik absolut sublim,” siger Jobs i Isaacsons biografi, og med Melbys tegneserie bliver vi klogere på, præcis hvori denne fascination består. Ét af principperne i zen er nemlig at simplificere og minimalisere, indtil kun det bedste og vigtigste står tilbage. En læresætning, som Apples designere fik at føle, da Jobs i årene 1996-98 vendte tilbage til Apple efter mere end ti års fravær: Jobs kastede blot et kortvarigt blik på udviklernes mange prototyper og krævede så, at Apple skulle begrænse sig til blot at producere fire computere af gangen. Computere, som så til gengæld skulle være eminente.

Kun at hellige sig det bedste var antageligvis et dogme, som Jobs abonnerede på helt frem til sin død. Da han i 2011, kort før sin død, mødtes med Google-grundlæggeren Larry Page for at diskutere Googles fremtid, gav Jobs nemlig Google samme råd, som han selv havde givet Apple i 90’erne: ”Google er ved at blive til det nye Microsoft,” skulle Jobs have sagt; firmaet havde efter hans mening for mange middelmådige produkter. ”Find ud af, hvad I vil være,” sagde han. Find de få produkter, som I virkelig vil satse på, og skær så alt andet bort.

Lektien om at skære ind til benet peger direkte frem imod et andet zen-princip, som Steve Jobs også var ferm til at indprente Apples designere: At det, der ikke inkluderes i et værk, er akkurat lige så vigtigt som det, der inkluderes. Det er denne filosofi, der ligger til grund for kunstarter som zen- kalligrafi, hvor maleren anvender så få penselstrøg som muligt, og hvor store dele af lærredet efterlades uberørt. Oplevelsen af intethed (på japansk kaldet ’ma’) er ifølge den østasiatiske tradition lige så væsentlig som oplevelsen af selve objektet. Ifølge principperne bag ma er tomheden nemlig også med til at skabe en helhed.

Som den buddhistiske klassiker ’Diamant-sutraen’ (fra ca. 400 e.Kr.) forklarer, så består oplevelsen af blomster også af ikke-blomster, ligesom oplevelsen af månen består af den nattehimmel, der omgiver den, og så videre. Det var bl.a. denne lektie, der fik Steve Jobs

til at insistere på, at Apples berømte musikafspiller, den såkaldte iPod, skulle designes uden en tænd/sluk-knap, men i stedet blot tænde og slukke, når den detekterede, at brugeren ønskede det. For Apple-kunden blev det til en oplevelse af, at iPod’en bare intuitivt fungerede. Og som Apple-designeren Jonathan Ive senere har forklaret, så er godt design “ikke noget, man lægger mærke til – det fungerer bare, som var det det mest naturlige i verden.”

Inspiration snarere end religion

Men givet, at kun de færreste zenbuddhister går hen og bliver højteknologiske designere, så provokerer ’The Zen of Steve Jobs’ os samtidig til at spørge: Hvilken slags buddhist var Steve Jobs egentlig? Her afslører et studie af kilderne, at Jobs nok praktiserede buddhisme som en inspiration snarere end som en religion. I flere af de klassiske zen-skrifter betones det nemlig, at det at ville opnå noget med sin zen-praksis i virkeligheden blot er en mental hindring for den radikale opvågnen, der egentlig er det ultimative mål med buddhistisk praksis. Men her lader Steve Jobs til først som sidst at have haft et netop sådant instrumentalt forhold til zen; at have set meditationen som et middel til at opgradere motherboardet i sit hoved, og at bruge den skærpede koncentration fra meditationen til konkret at forbedre designet af Apples produkter. Steve Jobs søgte kompromisløst efter perfektion som noget uden for sig selv; som et udtryk, der skulle realiseres i Apples produkter, hvilket ultimativt var en del af årsagen til, at han og hans gamle zenmester drev i forskellige retninger: For en zenbuddhist er ønsket om at gøre tingene bedre nemlig antitetisk til den ultimative erkendelse, at alt, hvad der findes, allerede er perfekt-i-sig-selv, og at det blot er vores tanker om virkeligheden, der får den til at fremstå uperfekt.

Disse spørgsmål og indre konflikter slås alle an i Caleb Melbys nye tegneserie, men uheldigvis bliver de ikke fulgt til dørs på samme måde, som jeg her har forsøgt at gøre det. ’The Zen of Steve Jobs’ er snarere en serie indforståede stilbilleder og flashbacks, som præsenteres for læseren uden dybere forklaring og forgrening. Dertil kommer, at selve historien kun fylder 40 af hæftets 80 sider. Den resterende halvdel består af forskelligt ekstramateriale, som ikke altid er lige spændende, og som læser undrer man sig undertiden over, om udgivelsen måske er blevet hastet igennem i anledning af hovedpersonens død.

Er man interesseret i Apple eller tegneserier, er ’The Zen of Steve Jobs’ dog et unikt bud på en udgivelse, der på elegant vis formår at fremmane en melankolsk sindstilstand, der passer umådeligt godt til udgivelsens indhold. Der er intet budskab med historien, ingen karakterudvikling, og det visuelle udtryk er konsekvent holdt i en mørk og minimalistisk palet, og på den måde bliver ’The Zen of Steve Jobs’ nærmest en slags tegneserieformatets pendant til den japanske kalligrafis principper.

The Zen of Steve Jobs

af Caleb Melby

80 sider, ISBN 978-1118295267

John Wiley & Sons, 2012