af Ryan Smith

Det kræver en særlig nådegave at udtrykke sig ydmygt, når man ikke kan læse en tekst korrekt. Og den nådegave er ikke Jon Mortensens (JM).

Jeg anerkender det forhold, at økonomer generelt har bedre styr på økonomi end ikke-økonomer. Så meget desto mere pinligt er det blot for JM, at han insisterer på at spilde læsernes tid med sin tilstedeværelse i WA’s debatspalter. Her tager han mig 23/11 to gange til indtægt for at sige noget, som jeg ikke har sagt: At Keynes ville have tilrådet nedskæringer i det offentlige forbrug i krisetid. JM fejllæser min klumme om Keynes.

Fra JM’s side er det småt med faktiske argumenter. Han vælger i stedet det intellektuelle stinkdyrs taktik: Han lægger et par lugtbomber og håber så på, at de kan gøre det ud for egentlige argumenter: Mig skal man ikke høre på, for jeg har ikke den baggrund, som JM godt kunne tænke sig. Og økonomen Veronique de Rugy, som jeg citerer i mit indlæg, skal man heller ikke høre på, for hun har engang skrevet et helt andet indlæg, end det jeg citerer, i en helt anden debat. Et indlæg, som JM læser lige så sjusket, som han læste min klumme om Keynes.

Jeg har allerede påpeget, hvordan JM fejllæste min klumme om Keynes. Men JM går altså også fejl af de Rugy: Ifølge JM så forsøger de Rugy ud ad det blå “at overbevise en måbende verden om, at USA har den vestlige verdens mest progressive skattesystem.” Men JM glemmer at fortælle læserne, at de Rugys “udtalelser” sådan set bare er ordrette citater fra en OECD-rapport. JM kan, PhD-titel til trods, ikke forstå, hvordan de Rugy (som altså i virkeligheden er OECD) kan mene, at USA’s skattesystem skulle høre til blandt den vestlige verdens mest progressive. Som en servicemeddelelse til JM så kan vi dog her afsløre, at et lands samlede skattetryk ikke er det samme som progressiviteten i et lands skattesystem.

Som jeg citerede ovenfor, så hævder JM, at omverdenen stillede sig ”måbende” over for de Rugys udtalelser om USA’s skattesystem. Jeg ved ikke, hvad det er for en verden, som JM hentyder til. Men i den verden som vi andre lever i, så er de Rugys udtalelser blevet faktatjekket af andre økonomer, og gang på gang er de blevet fundet rigtige. Udover at JM ikke kan læse mig korrekt, eller læse de Rugy korrekt, så kan han altså heller ikke læse omverdenens reaktioner korrekt.

Det er i sig selv imponerende, at en mand som JM, der har så travlt med at anfægte andres etos, selv formår at fejlcitere så vildt og grelt, på så kort en plads som JM havde til rådighed i WA. Men det beviser vel blot min oprindelige pointe om, at nutidens debat om Keynes ikke tages på hæderlige præmisser.