I 2009 udkom en bog om ulighed, der hed ‘The Spirit Level’. Denne bog blev vidt og bredt kritiseret som ‘junk science’. Den vigtigste kritik af bogen var, at den ikke brugte kontrolvariabler. Så hvis A og B optrådte sammen, så måtte A skyldes B. Færdig bum. Ingen grund til at se på andre mulige årsager.

Selv om bogen blev undsagt af flere topforskere, så var CEVEA, Modkraft, Information og så videre svært glade for den. De mente ikke, at der var nogen problemer med bogens metodik. Så lad os prøve at bruge samme metodik på kommunalvalget:

Enhedslisten gik frem på grund af de mange voldelige og antidemokratiske hooligans, der støtter partiet. A og B optræder jo sammen, og så må A jo skyldes B. Ingen grund til at se på andre mulige årsagsforklaringer. Vel?

– Er det så en post hoc ergo propter hoc-fejlslutning eller en økologisk fejlslutning?

Det er en økologisk fejlslutning. Der er ikke kronologisk prioritet mellem A og B i The Spirit Level’s argument. Argumentet er blot, at A og B optræder sammen. Mht. økologisk fejlslutning har kritikken været, at SL antager, at alle udviklede lande er ens, men at de blot fordeler velstanden forskelligt.

“Individet” er i dette tilfælde det enkelte land, som ikke bare kan sammenlignes med gruppen af udviklede lande uden brug af kontrolvariabler. Eksempelvis kunne man så komme frem til, at grunden til, at israelere er mistænksomme over for folk fra deres nabolande, mens danskere er sympatiske over for folk fra deres nabolande, handlede om graden af omfordeling i disse lande. Så når israelerne er skeptiske over for deres nabolandes intentioner, så er det fordi deres velfærdsstat ikke er stor nok.

Hey, vent lidt – det er lige før, jeg tror, at jeg kan sælge den analyse til CEVEA.