Nagarjunas værker blev nedskrevet omkring år 100 e.Kr. Hans nærmeste elev tolkede videre på hans ideer kort efter Nagarjunas død, men derefter må vi vente til år 500-700 e.Kr., før traditionen fra Nagarjuna tages op igen.[1] For nuværende ved vi ikke, hvorfor der er sådan et 300 år langt hul i den buddhistiske tradition, men et bud kunne lyde, at Mahayana-buddhismen i de mellemliggende år tog en drejning ud i den buddhistiske filosofis ideaistiske fase, også kaldet Yogacara eller ”kun indtryk”.

Yogacara er grundlæggende baseret på en fejlslutning. Yogacara identificerer sig selv som en Mahayana-skole, men Nagarjuna havde netop sagt, at intet eksisterede intrinsisk.[2] Således kan det derfor kun være forkert, når Yogacara-skolen siger, at sindsindtryk har en objektiv egeneksistens og en natur, som udgør virkelighedens eneste bestanddel.

Yogacara siger, at det eneste, som virkelig eksisterer, er sindsindtryk. Vi antager konventionelt, at sindsindtryk kun kan eksistere i samspil med fysiske objekter, men her mener Yogacara, at disse objekter er fundamentalt uvirkelige. F.eks. kunne du drømme, at du havde tilbragt en hed nat i selskab med en mystisk og eksotisk kvinde. Men kvinden eksisterede ikke i virkeligheden. Denne analogi nærmer sig det, som Yogacara mener, er alle sindsindtryks ontologiske status. For Yogacara-skolen gælder det, at kun sindsindtrykkene er grundlæggende virkelige.

Den tyske filosof Immanuel Kant og Yogacara-skolen startede således på samme grundlag: Ideaismen: Det eneste, vi selv har adgang til, er, hvad der foregår inde i vores egne hoveder. Vi kan ikke vide det mindste om, hvad der foregår uafhængigt af bevidstheden, og hvordan det ser ud, uden at det er passeret gennem det filter, som vores bevidsthed udgør.[2] Men hvor Kant konkluderede, at der måtte blive nødt til at være en verden derude i en eller anden form, sådan at der kunne eksistere en subjekt-objekt dualisme, så konkluderede Yogacara-skolens tænkere i stedet, at der netop ikke eksisterede noget andet end sindsindtryk, og at det blot var en grundlæggende vrangforestilling, en forkert anskuelsesmåde, der fik os til at tænke i subjekt-objekt og sind-materie-dualismer- for en Yogacara er det eneste, der eksisterer, en række sindsindtryk.