Mere om det såkaldte ”libertarian to alt-right”-fænomen, hvor tidligere libertarianere springer ud som selverklærede nazister, fascister og etnonationalister. Et fænomen som visse (eks-)libertarianere på min venneliste ikke vil have, jeg skriver om.

Mange har spekuleret i, hvorfor de gør det. Jeg har dog ikke set nogen seriøse studier. Kun lommefilosofi. Her er min egen:

(1) Mange libertarianere har åbenlyst en selvforståelse af at være edgy fritænkere. Provokerende og udenfor, men ikke desto mindre med fat i sandheder, den politiske mainstream intuitivt lukker ned for. Etnocentrisk totalitarisme er i en vis forstand det samme, og er blevet mere appellerende for nogle i takt med, at problemerne med islam og den åndløse materialismes nihilisme er blevet mere udtalte. Adgangen til kvinder synes også at spille en rolle. Et tema, der gentager sig, er fantasien om en dydig, flot, kysk og dedikeret kvinde, der naturligvis er ens ret som etnonationalist. Libertarianere har kun 19-årige ukrainske kurtisaner i et jacuzzi.

(2) Professor i udviklingspsykologi ved Cambridge Universitet Simon Baron-Cohen har identificeret neurologiske forskelle mellem systematiserende og empatiserende tænkemåder. Han kobler systemtænkning med høj testosteron. Professor i socialpsykologi Jonathan Haidts paper ‘Understanding Libertarian Morality’ viser, at libertarianere har den højeste systemtænkning af alle politiske grupper. Og vi ved, at de fleste libertarianere til alle tider og i alle lande er mænd. Både libertarianisme og højretotalitarisme er i en vis forstand præget af høj systemtænkning. I begge synsmåder har alt i samfundet en retmæssig plads vis-à-vis ideologien. For libertarianerne er det minimalstaten og markedet. For fascister er det den korporative stat, der styrer alle områder af samfundet. Intet er overladt til de interimistiske “hovsa-vi-finder-ud-af-det-hen-ad-vejen”-agtige løsninger, der kendetegner liberale demokratier. Fascister er dog som regel ikke så stringente som libertarianere i deres tænkemåde. Der er næppe mange fascister, der er latente libertarianere. Men visse libertarianere er åbenbart potentielle fascister.

(3) Og lidt tilbage til punkt 1, så skal man ikke undervurdere tilfældets magt. Der er og var libertarianere, der blev alt-right uafhængit 4chan, men meget af den libertarianske apostasi er netop foregået på undergrundsboardet 4chan. For tre-fire år siden kappedes man om at være den mest libertarianske anarkokapitalist på en hypermaskulin, kynisk og nedladende måde. På et tidspunkt begyndte visse stemmer derinde ironisk at lade som om, at de var nazister og fascister for at virke endnu mere edgy og nedladende. Efter en tid – og det er svært at være præcis her – begyndte visse af dem så reelt at identificere sig som højretotalitarister. Som undercover-politibetjenten i klassiske amerikanske film, der bliver sendt ud for at holde øje med en motorcykelbande, indianerstamme, eller whatever, starter vedkommende med at være politi i sit hjerte. Men han opdager efter en tid, at han uden at vide det er gone native. Undervejs går det op for ham, at han nu egentlig holder mere med den særprægede stamme, han i første omgang blot lod som om, han var en del af. Han finder ud af, at han er blevet ganske stolt af den identitet, han indledningsvist blot påtog sig. Forandringen var ikke på noget tidspunkt bevidst. Den ankom på listesko gennem exposure.

***

Nazisme og fascisme er usmagelige ideologier. Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Én ting, alt-right-fænomenet har bevirket, er, at det i manges øjne har taget edgyness-teten fra venstreautoritære social justice warriors, og reduceret dem til hattedamer, der panisk rækker ud efter lugtesaltet. Det kan man trods alt altid nyde. Også selvom man ikke er enig med the alt-right.