af Ryan Smith

Mens analysebranchen stadig står på hovedet for at finde ud af, hvordan man konkret kan måle de faktiske effekter af erhvervslivets Corporate Social Responsibility, CSR-programmer, dukkede der for nylig en interessant nyhed op: Apple-direktøren Steve Jobs giver ifølge en prominent investor ikke så meget som en krone til velgørenhed, og Apple selv nægter at konformere til NGO’ernes standardkrav til store virksomheders CSR-rapporter.

Samtidig har der i årevis lydt anklager om, at Apples produkter produceres under kummerlige forhold i Kina, hvor både arbejdere og miljø lider overlast. For enhver anden multinational industrimagnat ville en sådan skødesløs omgang med CSR være noget nær den perfekte opskrift på boykot og brand-selvmord. Alligevel er Apple og Steve Jobs på forunderlig vis gået så godt som fri af CSR-industriens krav.

Det er ellers ikke, fordi der er noget særligt ved IT-branchen, som automatisk får dens giganter til at klare frisag fra interessegruppernes krav om CSR: Bill Gates blev anset som en skurk, allerede inden han inkluderede sin browser i sit styresystem og derved knuste konkurrenten Netscape. Men selvom Apple i dag holder markedet for tablet-PC’er i samme jerngreb, som Microsoft holdt markedet for styresystemer i 1990’erne, er der ingen, der har udsat Apple for samme smædekampagner, som man i sin tid gjorde det med Microsoft.

Større end Microsoft

Steve Jobs har ellers ikke lagt skjul på, at han ikke prioriterer CSR: Da Jobs blev Apples administrerende direktør, skar han omgående samtlige CSR-programmer bort: ”Vent, til firmaet er profitabelt,” sagde han. Nu om dage er Apple ret så profitabel med ca. 76 milliarder dollars på kistebunden, hvilket er mere end selv Microsoft.

Med en sådan succes burde Apple for længst være blevet udsat for CSR-krav som dem, der ramte Microsoft i 1990’erne, og har ramt store virksomheder med tiltagende kraft lige siden. Alligevel er hverken Apple eller Steve Jobs blevet udsat for nævneværdigt CSR-had, og selv en bæredygtig type som Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen pryder sig efter sigende med en iPhone. Hvordan gik det til, at Apple klarede CSR-frisag?

En forklaring lyder, at æstetik giver moralsk fribillet, sådan som den tyske filosof Friedrich Nietzsche påstod: Hyænen er der ingen, der har sympati med, men vi ser stort på, at ørnen slår ihjel, da ørnen er fiks og elegant. Den slags moralisme er naturligvis en fejlslutning af rang, men måske er der alligevel noget om snakken – Apples produkter er i hvert fald om noget kendetegnet ved at være fikse og elegante.

Mens alverdens lande pryder sig med ørne på flag, mønter og andre officielle regalia, så er der omvendt ingen lande, der på samme måde identificerer sig med hyænen. Som med ørnen, er Apples kunder ivrige efter at identificere sig med virksomhedens produkter, og det er på den måde Apples store held, at de i den grad har skabt et brand, som kunderne bruger til at signalere status over for deres omverden med. Vi tænker ikke på ørnen som et rovdyr, og vi tænker ikke på Apple som et firma, der går benhårdt efter profit.

CSR som svaghedstegn

Men hvis vi bliver på savannen, så er der også en anden forklaring, som kan være med til at kaste lys over Apples særstatus, hvad angår CSR: På savannen holder de fleste dyr øje med trusler fra luften – ikke fra ørne, men fra langt større dyr, der cirkler omkring på himmelen og holder øje med hver eneste af landdyrenes bevægelser.

Gribben er langt større end ørnen, men alligevel tøver den med at angribe raske dyr; den venter på svaghedstegn, før den går til værks. Hvad Apple og Steve Jobs angår, så har de aldrig udvist svaghedstegn, hvad enten det gælder iPhone 4, der har vanskeligt ved at holde på signalet i forbindelse med opkald, musiktjenesten iTunes, der udelukkende virker med Apples egen iPod, eller afsløringen om, at Apple-produkterne registrerer kundernes gøren og laden. Bare én af disse sager ville i sig selv have været en skandale for Microsoft, men hvad Apple angår, så har Steve Jobs præcis 14 ord til de kunder, der er kommet i klemme i Apples forretningsmodel: ”Hvis du ikke kan lide vores produkter, så lad være med at købe dem.”

En anden måde, som virksomheder kan undgå CSR-gribbene på, er således ved simpelthen at være uapologetiske omkring deres forretning. Som den amerikanske økonom og nobelpristager Milton Friedman sagde, så er den sande moralske opgave for en virksomhed nemlig at skabe gode vilkår for de mennesker, der er direkte involveret, i form af kunder, ansatte og investorer. Kun i anden række, bør en virksomhed så tænke på at gøre livet sødt for alle de andre mennesker, der for så vidt kun har indirekte kontakt til den.