Selvhjælpsbøger er en milliardforretning med hundredevis af udgivelser hvert år. Omfanget og populariteten vidner om en enorm efterspørgsel, men selvhjælpslitteraturen er notorisk uvidenskabelig, upålidelig og selvmodsigende. Så hvad er sandt, og hvad er falsk? For at finde svar går vi i denne artikelserie på jagt i alverdens videnskabelige tidsskrifter for at finde sandheden om selvhjælpen. I denne artikel er temaet charme.

af Søren Furbo Skov og Ryan Smith

Den perfekte jobsamtale

Via videooptagelser og efterfølgende vurdering af en lang række jobsamtaler er forskerne kommet frem til, at aspirantens personlighed og karisma er langt vigtigere for udfaldet af en jobsamtale end aspirantens kvalifikationer. Det afgørende er, at du opfattes som et behageligt og sympatisk menneske.

De mest effektfulde ting man kan gøre for at forbedre interviewpersonens opfattelse er derfor: (1) At finde en ting, du godt kan lide ved organisationen, du søger ind i, og fortælle det til interviewpersonen. (2) At lave smalltalk om ting, der ikke er relateret til jobbet, men som du vurderer, at både du og intervieweren er interesserede i. Allerbedst er at lave smalltalk om ting, der skaber en behagelig stemning: Det nytter ikke noget at være forenet i foragt eller modstand mod en ydre faktor, som f.eks. den politiske situation eller firmaets værste konkurrent. (3) Vær interesseret i organisationen og arbejdskulturen: Spørg, hvilken type person de leder efter, og hvordan jobbet, du søger, passer ind i organisationen. (4) Hvis det kan lade sig gøre at give intervieweren et oprigtigt kompliment, så gør det (men kun hvis det er oprigtigt – mennesker er gode til at opfatte ambivalens). (5) Vær entusiastisk omkring jobbet og organisationen. (6) Smil og hold øjenkontakt med intervieweren.

Hvis du har en svaghed i forhold til jobopslaget, så gavner det din troværdighed, hvis du nævner din svaghed i starten af interviewet. Med hensyn til dine stærke sider, så er det vigtigt at virke tilbageholdende og beskeden, så vent med at nævne din stærkeste side til sidst i interviewet.

Skulle det ske, at du laver en fejl undervejs i interviewet (såsom en fortalelse eller et uheldigt svar), så undlad at overreagere, men smil og flyd videre i samtalen. ”Fejlen” er sandsynligvis langt mere tydelig i dit hoved, end den er for andre, og ved at slå samtalen i bakgear og evt. undskylde, henleder du blot opmærksomheden på din fejl. Laver du en fejl, så anerkend det, hvis situationen kræver det, og fortsæt så ellers, som om intet var hændt. Og smil!

Gør en tjeneste for Mr. Nice Guy

Den menneskelige hjerne er indrettet sådan, at den er enormt god til at registrere, hvornår noget hænger sammen, og knap så god til at registrere, hvordan noget hænger sammen. Denne indretning er sandsynligvis et levn fra en fjern fortid, hvor vi levede i simplere samfund uden det utal af komplekse årsagssammenhænge, som vi kender i dag. Siden da er der sket en udvikling, som evolutionen endnu ikke er kommet efter, hvilket betyder, at mennesker stadig har svært ved at gennemskue selv simple årsagssammenhænge. De lider med andre ord af evolutionært jet-lag, og dette jet-lag er noget, du kan udnytte på arbejdspladsen.

Folk, som vi er villige til at gøre tjenester for, er som regel vores venner, så hvis du kan få en kollega til at gøre dig en tjeneste, så vil det forbedre vedkommendes opfattelse af dig, idet han nu tænker på dig som en person, han gerne gør tjenester for – kort sagt, en ven. I de forløb som forskerne fulgte, viste det sig, at strategien med at bede andre om tjenester virkede bedst, når charmøren bad om mange små tjenester, som det var svært at sige nej til, frem for få store, som risikerede et nej. Sådan kunne charmøren altid være sikker på at få et ja fra sine kolleger, og dermed at få dem til at se vores charmør som deres gode og hjertelige ven.

At dumme sig – med vilje

Vi kender det fra hybris, vi kender det fra jantelov, og vi kender det fra Ikaros-myten: Vi mennesker er indrettet således, at vi ikke bryder os om folk, som vi ikke kan relatere til. Modviljen og skadefryden i os bliver aktiveret, når vi løber på mennesker, som er for perfekte. Og det gælder endnu mere for de kolleger, som vi skal arbejde tættest sammen med, måske fordi det er dem, som vi har nemmest ved at sammenligne os med. Så hvis du er i særklasse til det, du laver, og du opfatter, at dine kolleger måske er misundelige, så kan det beviseligt forbedre dine kollegers opfattelse af dig, hvis du sørger for synligt at dumme dig f.eks. ved at spilde din kaffe. Små og ubetydelige svagheder er nemlig nok til at vaccinere mod opfattelsen af dig som for perfekt.

Sladder – for et bedre arbejdsmiljø

Sladder kan hjælpe dig med at være vellidt og opnå indflydelse på arbejdspladsen. Folk kan bedre lide folk, som de deler sladder med, og sladder er et af de mest universelle samtaleemner, i alle socialklasser, i alle kulturer og på alle kontinenter. Den strategiske sladrehank sørger dog for at koncentrere sig om at viderefortælle de positive sider hos andre, da lytterne har det med underbevidst at tilskrive dig de kvaliteter, du sladrer om hos andre. Således vil den, der altid sladrer om ham, der spilder sin kaffe, selv blive opfattet som klodset, mens den, der sladrer om ham, der altid møder til tiden, selv vil blive forbundet med punktlighed – helt uden at det har noget med vedkommendes faktiske kvaliteter at gøre.

For mange kokke går sultne i seng

Når folk konfronteres med en uvant situation, så har de fleste det med at se på, hvad andre gør, for derved at finde ud af, hvordan de selv skal agere. Det er derfor, at det undertiden kan ske, at folk falder om på åben gade, uden at nogen hjælper: Alle ser på hinanden for at finde ud af, hvad de skal gøre, og sådan fastholder de hinanden i et passivt, observerende modus.

Den regel gælder også på arbejdspladsen: Sender du en email ud i arbejdsregi, hvor du beder mange kolleger om hjælp i samme mail, så kan du være sikker på, at ingen svarer. Nogle fordi, at de af deres hjertes godhed regner med, at andre vil byde ind, og andre fordi, at de har nemmere ved at gemme sig i mængden. Får du brug for at bede flere kolleger om hjælp pr. email, så send derfor dine forespørgsler ud enkeltvis, uden at tydeliggøre at du beder flere kolleger om hjælp samtidig.

Hr. Heldig, som altid får sin tegnebog igen

I takt med at den moderne verdens betalingsmidler er blevet mere vidtrækkende (checks og kreditkort), er det også blevet mere kostbart at tabe sin pengepung. For at finde ud af, hvordan det moderne menneske bedst får sin pengepung igen, gik forskerne derfor i gang med at ”tabe” hundredevis af pengepunge på den vestlige verdens travle gader. Indholdet af tegnebøgerne varierede: Nogle indeholdt et certifikat, som dokumenterede, at pungens ejer havde givet til velgørenhed, og af dem blev 8 % leveret tilbage. Andre indeholdt billeder af lykkelige, ældre par, og her var returneringsraten oppe på 11 %. De pengepunge, som gemte på billeder af en glad hundehvalp, oplevede en returneringsrate på 19 %, og med billeder af en glad og lykkelig familie steg returneringsraten til 21 %. Men den helt store vinder var den gruppe pengepunge, som indeholdt et billede af en storsmilende, bamset baby – her var returneringsraten helt oppe på 35 % !

Konklusionen er derfor, at hvis du vil optimere dine chancer for at få din tegnebog igen, så bør du altid gå rundt med et billede af en storsmilende baby i den. Billedet vækker nemlig følelser af yngelpleje og beskyttertrang hos hvem end, der samler din tabte pengepung op fra gaden, og det får dem til at indlevere tegnebogen hos myndighederne, sådan at du kan få den igen.

Mr. Nice Guy gør en tjeneste for dig

Som sagt kan du nemt få folk til at synes bedre om dig ved at få dem til at gøre dig en tjeneste. Mere traditionelt kan du også få folk til at synes bedre om dig ved at gøre dem en tjeneste. Og på den korte bane kan du vende dine tjenester til, at du får langt mere igen fra dine kolleger, end du egentlig gav ud til at begynde med. Forskerne undersøgte forskellige slags tjenester og kom frem til, at de mest effektive tjenester, man kan gøre for andre, er de tjenester, som er små: De små tjenester føles ikke unaturlige at modtage og vækker ikke en følelse af pligt at skulle gøre gengæld. Desuden er det vigtigt, at tjenestens modtager ikke føler, at du gør ham tjenesten af medlidenhed, hvilket ville føles ydmygende, eller at du har andre motiver end blot at ville hjælpe. Når du gør små tjenester for en person, som du ikke har en familiær relation til (som f.eks. en kollega), så viser forskningen, at personen så vil være langt mere villig til at gøre dig selv store tjenester til gengæld.

Effekten holder dog kun i kort tid, så sørg for ikke at vente for længe med at bede om gengæld for dine tjenester.

Kilder

• Aronson, Willerman and Floyd: The Effect of a Pratfall on Increasing Interpersonal Attractiveness, Psychonomic Science, nr. 4
• Flynn, F.J.: What Have You Done For Me Lately? Temporal Changes in Subjective Favor Evaluations, Organisational Behavior and Human Decision Processes, nr. 91
• Gilovich, Medvec and Savitsky: The Spotlight Effect in Social Judgment: An Egocentric Bias in Estimates of the Salience of One’s Own Actions and Appearance, Journal of Personality and Social Psychology, nr. 78
• Higgins, C.A. and Judge, T.A.: The Effect of Applicant Influence Tactics on Recruiter Perceptions of Fit and Hiring Recommendations,  Journal of Applied Psychology, nr. 89
• Jecker, J. and Landy, D.: Liking a Person as a Function of Doing Him a Favour, Human Relations, nr. 22
• Jones,  E. og Gordon, E.: Timing of Self-Disclosure and its Effects on Personal Attraction Journal of Personality and Social Psychology, nr. 24
• Latané, B. and Darley, J.M.: Group Inhibition of Bystander Intervention in Emergencies, Journal of Personality and Social Psychology, nr. 10
• Latané, B. and Nida, S.: Ten Years of Research on Group Size and Helping, Psychology Bulletin, nr. 89
• Skowronski, Carlston, Mae and Crawford: Spontaneous Trait Transference: Communicators Take on the Qualities They Describe in Others , Journal of Personality and Social Psychology, nr. 74