af Camilla Hansen

Socialdemokraten Karen West skriver i indlægget Frihed er ikke kun frihed for mændene, at statens forsøg på at fordele barselsdage ud på mor og far skal trumfe individets ret til selv at vælge. Og lige præcis her er forskellen mellem socialister og borgerlige.

Under den nuværende ordning er mænd og kvinder næsten fuldstændig ens stillet, når det kommer til barsel, og beslutningen om, hvem der skal på barsel (og hvor længe), ligger i virkeligheden hos den enkelte familie og ikke hos staten. Det skal den gerne blive ved med.

West skriver, at hun “kun kan være enig i, at statens initiativer til adfærdsregulering af borgere for længst har overskredet enhver fornuft”, men argumenterer så med, at de nuværende ni måneders barsel oprindeligt blev indført med henblik på at lade mændene tage tre af dem. Det sker bare ikke, i og med at kvinderne i praksis tager alle ni måneder alene. Men kvinderne gør det jo ikke af tvang; de gør det, fordi de og deres mænd frivilligt vælger at indrette sig sådan. Så givet, at West er imod adfærdsregulering af borgerne, er en henvisning til politikernes oprindelige intentioner om delt barsel ikke et argument for øremærkning af barsel til mænd – hvis det er noget, så er det et argument for kortere barsel alt i alt.

Jeg nævnte, at denne debat fremhæver forskellene på borgerlige og socialister. Det gør den, fordi borgerlige kigger på den nuværende ordning og ser civilsamfundet virke, som det skal – frie mennesker, der frit vælger at indrette sig i overensstemmelse med netop deres personlige behov.

Men hvem siger overhovedet, at gruppen lider, bare fordi den ikke arrangerer sig i fine 50/50-fordelinger? Det påhviler socialisterne at dokumentere, at kvinderne er ofre for skjulte strukturer, og at den ujævne fordeling ikke i  virkeligheden skyldes, at kvinderne selv ønsker gå på barsel, som Weekendavisen for nylig dokumenterede i en reportage fra Sverige, hvor staten ønskede at give mere af kvindernes barsel til mænd, men kvinderne satte sig til modværge.

“Det er et faktum, at kvinders muligheder på arbejdsmarkedet forringes, når hun er så længe væk på orlov,” skriver West. Det har hun ganske ret i, men West undlader dog at se tingene i det store billede. Fra økonomi kender vi princippet om specialisering og arbejdsdeling: Det er nemlig ligeledes et faktum, at hvis personer skal arbejde sammen som en enhed, så opnår de sammen den største effektivitet, hvis hver af dem specialiserer sig. Hvad angår børn og karriere, vil det i mange tilfælde være rationelt at lade den ene part (uanset køn) dedikere sig fuldstændig til karrieren, mens man lader den anden part støtte op om denne prioritering ved at tage sig af børnene først og så karrieren bagefter. Øremærkning af barsel vil reducere arbejdsdelingen og dermed medføre effektivitetstab – ikke kun for det enkelte ægtepar, men for samfundet som helhed.