af Ryan Smith
Den amerikanske tv-personlighed Paris Hilton skabte overskrifter i sommer, da hun udvandrede fra et kritisk interview med ABC News. Den ellers så medgørlige Hilton blev synligt utilpas, da intervieweren spurgte ind til, hvorvidt den nu 30-årige Hilton mon følte, at hendes tid i rampelyset var ved at rinde ud. Dermed tog intervieweren fra ABC News hul på vor en af tids sidste tabuer.
Hilton, der ellers er kendt for at agere afslappet i interviews, havde god grund til at blive utilpas. Det amerikanske dating-site OK Cupid afslørede sidste år, at mens de kvindelige brugere mest skriver til mænd på deres egen alder, så bruger mændene på sitet næsten al deres tid på at kontakte kvinder i alderen 18-29 år – uanset hvor gamle de selv er, og uanset hvad de ellers har angivet som præference på deres profil.
At mænd som gruppe har en udtalt præference for unge kvinder, kan kun de færreste være i tvivl om. Allerede den athenske komedieforfatter Aristofanes (ca. 400 f.Kr.) bemærkede asymmetrien. Men hvor kommer den fra? Hvordan er den krøbet ind i vores kultur? Den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau, der generelt mente, at kulturen havde ødelagt menneskets naturlige harmoni, fandt sit autentiske jeg i armene på en ældre kvinde. Først var han genert ved udsigten til at bryde med normerne, men da først han trodsede kulturens forventninger, måtte Rousseau tilstå at, ”Madame de Larnage overtog mig. Det var farvel til Jean-Jacques … jeg svælgede i min lyst, jeg blev beruset af de mest udsøgte fornøjelser … det er Madame de Larnages fortjeneste, at jeg ikke vil dø uden nogensinde at have oplevet sand tilfredsstillelse.”
Men Rousseau var ikke den eneste der havde en mening om den sag. Den tyske filosof Arthur Schopenhauer mente nemlig det modsatte: ”Naturen har givet den unge kvinde superrigholdig skønhed og charme i nogle få år på bekostning af resten af hendes liv,” skrev han. Og når det hang sådan sammen, så skyldes det ifølge hans tænkning, at naturen ”har handlet med sin sædvanlige økonomi: Ligesom en myredronning, der mister vingerne efter parringen … således mister også kvinden sin skønhed” efter den fødedygtige alder ”og formentlig af samme grund.”
Fra filosofi til videnskab
Men det er alt sammen længe siden – hvad mener videnskaben i dag?
På Roskilde Universitetscenter er lektor og kønsforsker Karen Sjørup ikke i tvivl: ”Jeg mener sådan set, at det ligger i seksualiteten, at de unge – både mænd og kvinder – er mere seksuelt tiltrækkende end de ældre,” udtaler Sjørup til Gildet.
– Men med ganske få undtagelser, så er det jo kun mænd, man ser gifte sig med markant yngre kvinder, mens man sjældent ser det omvendte?
Sjørup: ”Det er efter min opfattelse kulturelt betinget, og navnlig betinget af magt og penge. En rig og magtfuld mand opfattes som en bedre forsørger, og så kan han vælge frit på markedet. Man kan jo stort set købe sig til alting, hvis man har magt og penge nok!”
– Så alle de mænd derude, der er sammen med yngre kvinder, de har betalt for at komme til fadet?
Sjørup: ”Det gælder jo ikke alle mænd, men snarere kun de færreste, at de har held med at score unge kvinder. I gennemsnit gifter kvinder sig med mænd, som er 2 år ældre end dem selv, så de fleste gifter sig i realiteten med jævnaldrende.
Jeg tror også, at en form for incesttabu i højere grad rammer kvinder, som er tiltrukket af yngre mænd, end det rammer mænd, der er tiltrukket af yngre kvinder. Barnerov er ikke socialt acceptabelt – især ikke for kvinder.”
– Men det sociale stigma rammer altså også mænd?
Sjørup: ”Ja, men de har i højere grad magten – eller tykhudetheden – til at være ligeglade med omgivelsernes dom. Jeg har erfaret, at mange mænd dyrker myten om, at mænd kan få børn hele livet – se blot på Charles Chaplin (som fik barn i en alder af 73, red.), siger de, og at ældre og skaldede mænd er mere attraktive end unge og hårfagre mænd, se bare på Sean Connery, siger de. Jeg hører dog sjældent kvinder sige noget tilsvarende. Og med alderen får såvel kvinder som mænd dårligere børn.”
Dermed kunne man få det indtryk, at videnskaben nu havde regnet den ud, men spørger man Dennis Nørmark, antropolog og medforfatter til bogen ’Det virkelige menneske – Sjælens og kulturens naturhistorie’, får man et anderledes svar: ”Det er ganske simpelt,” udtaler Nørmark, ”begge køn har et biologisk ur, men kvindernes tikker simpelthen langt hurtigere. Når en kvinde fylder 30, har hun kun ca. 12% af sine æg tilbage.”
– Så du mener ikke, at mænd og kvinder i bund og grund er ens?
Nørmark: ”Nej – evolutionen har udstyret hvert køn med den seksualitet, der bedst afspejler de underliggende biologiske realiteter i, at mænd producerer milliarder af kønsceller hver måned, mens kvinder kun producerer en enkelt.”
– Hvad er forskellen på mandlig og kvindelig seksualitet?
Nørmark: ”Der er naturligvis afvigere, men kigger vi på det store billede, så ser vi, at mænd har en tendens til at gå efter kvantitet, mens kvinder mest går efter kvalitet – kvinder vil have prinsen på den hvide hest, og mænd vil have et harem. Og når de vælger partner, så søger mænd ungdom og skønhed, mens kvinder søger status og magt – det afspejler sig alt sammen i kulturen.”
– Hvordan spiller kulturen så sammen med biologien?
Nørmark: ”Det er ikke umuligt, at der opstår kulturer, som kommer på tværs af de biologiske realiteter. Men kulturen er ikke fuldstændig fri; den bliver nødt til at tilpasse sig det biologiske. Det kulturelle er som en handske, der kan passe bedre eller værre på det biologiske. Hvis du f.eks. havde en kultur, hvor mændene konsekvent gik efter kvinder i 50 års alderen, så ville mainstream dø ud, og de afvigere, der konsekvent gik efter de yngre kvinder, ville være dem, der fik deres gener videre.”
Ligesom de gamle filosoffer er moderne videnskabsfolk altså også uenige på området.