Category Archives: Bøger

Velfærdsstatens fortid og fremtid

Tirsdag d. 24. april kunne økonom og forskningschef i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS Henrik Christoffersen præsentere sin nye bog, Den mindst ringe, for et interesseret publikum. Bogen er med Christoffersens egne ord en opsamling på adskillige års forskning i velfærdsstaten.

Ifølge Christoffersens analyse kan velfærdsstatens historie inddeles i tre hovedfaser: (1) Dens indstiftelse i 1950’erne. (2) Dens opstigen og dominans fra ca. 1960 til 1995. (3) Dens nuværende status som slagmark for modsatrettede interesser.

Velfærdsstatens begyndelse

For at blive klogere på velfærdsstatens spæde begyndelse har Christoffersen været på jagt i arkiverne for at finde ud af, hvad den oprindelige motivation for indstiftelsen af velfærdsstaten var. Ifølge Christoffersen var velfærdsstaten oprindeligt tænkt som en pragmatisk samfundskontrakt mellem frie mennesker. Argumenter om økonomisk rationalitet og langsigtet rationalitet var i højsædet. 1950’ernes velfærdsstat var ikke et moralsk projekt, men essentielt tænkt som en forsikringsordning, som staten blot var tovholder på.

Her giver Christoffersens analyse ham anledning til en sammenligning med Schweiz: I 1950’erne lignede Danmark og Schweiz hinanden på en lang række områder. Siden da besluttede de sig begge for at satse på velfærd. En afgørende forskel var dog, at mens Danmark lod staten stå for ydelserne, så påbød man i Schweiz borgerne at erhverve sig sundhedsforsikringer på et privat marked. Denne forskel skulle vise sig at blive afgørende for schweizernes succes med at holde kvaliteten af disse ydelser oppe, og omkostningerne nede.

Velfærdsstatens storhedstid

Den tidlige velfærdsstat var fortrinsvis skruet sammen af økonomiske eksperter og betonede langsigtet økonomisk rationalitet. Sætter vi vækst i højsædet, vil kagen blive ved med at vokse, og der vil over tid blive mere til alle. Men økonomerne havde ikke forudset, at ikke alle har en præference for at handle langsigtet.

Velfærdsstaten kunne nemlig ikke kun bruges til at sikre udsatte borgere et eksistensminimum. Den kunne også anvendes som løftestang for kortsigtede egeninteresser. I stedet for et bredt samvirke, hvor alle samfundsgrupper samarbejder om at få kagen til at vokse mest muligt, kan en mere snæver koalition også koncentrere sig om at omfordele mest muligt af den eksisterende kage til sig selv.

I velfærdsstatens anden fase går velfærdsstaten fra at være et pragmatisk og universalistisk projekt, hvor selv A.P. Møller skulle have folkepension, til at blive et moralsk projekt, hvor de velstillede var forpligtet til at dele ud af deres indkomst. Velfærdsstatens grundfortælling skifter fra den jordnære forestilling om en gensidig forsikringsordning til at blive et moralsk og idealistisk projekt, hvor de rige ensidig forpligtelser overfor de fattige. Pligter og rettigheder adskilles, sådan at den, der er mindrebemidlet, altid har krav på ydelser, uanset hvordan han i øvrigt opfører sig.

Christoffersen fremlægger her citater fra periodens velfærdstænkning: Velfærdsstatens særlige konstruktion, hvor rettigheder og pligter er adskilt, kræver af sine borgere, at de er solidarisk sindede. Fra oprindeligt at være en overbygning til det samfund, der i forvejen eksisterede, bliver velfærdsstaten nu en toneangivende institution med autoritet til at kræve bestemte sindelag af sine borgere.

At være uenig med velfærdsstatens politik anses nu ej længere som et spørgsmål om økonomi eller politik. Det er en moralsk brøde.

Velfærdsstatens fremtid

Afslutningsvis gør Christoffersen status over velfærdsstatens fremtidsudsigter. De senere års udvikling har truet velfærdsstatens eksistensgrundlag, både indefra og udefra. Udefra udfordres velfærdsstaten af den økonomiske globalisering. Udlandet kan i stigende grad producere de ting, vi vil have, billigere og bedre, end vi selv kan. Danmark er ikke længere så konkurrencedygtigt, som det var engang.

Samtidig er velfærdsstaten løbet ind i finansieringsproblemer. Flere og flere vil nyde, og færre og færre vil yde. Dog uden, at befolkningen synes indstillet på at indskrænke antallet af danskere, som har krav på ydelser og overførsler fra velfærdsstaten.

Resultatet bliver den gradvise forringelse af velfærdsstatens ydelser. Almindelige danskere efterspørger i stigende grad privatskoler og private sundhedsforsikringer. Vi ved godt, at velfærdsstaten er blevet economy class, og at denikke leverer ydelser af samme kvalitet, som borgerne i andre Vesteuropæiske lande nyder godt af. Men samtidig synes tiden ikke rede til et opgør.

Velfærdsstaten udhules i det stille, snarere end den beskæres i det åbne.

Warhammer Sucks Because of You ;-)

Now that I have your attention, okay, no, Warhammer doesn’t suck because of you. 😉

I just thought I’d share some observations that maybe people would have some intelligent insights on, because I’m kind of struggling with how awful they seem at first glance.

For example, I got involved in the Coreheim team early on (a fan-generated version of Mordheim). The extreme pushback that we got from players was astounding. We have even gotten hatemail attacking us personally, and people reporting us to GW, and long rants telling us to get lost.

In the same vein, we launched a project yesterday that we had been working on for some time (WyrdWars). We haven’t gotten hatemail yet, but ostensibly people (including Warseers) have made a point of reporting us to GW.

Here’s what I can’t understand: We are some Warhammer FB fans who are using our time and our own money to make a game for whomever wants to play it. We have not made it commercial in any way (which is GW’s no. 1 criteria for what they will allow). We have not asked people to do anything, or bullied them. On the contrary, we have provided a free set of rules (and inspirational art) that people can use if they want to and ignore if they want to. Yet somehow we are the subject of hate, bashing, and self-styled enforcers that suddenly feel it is their duty to report us to GW (even though GW knows about Coreheim and think it’s fine).

What is really astounding to me is that if you read the Warseer boards, people do nothing but complain about GW and how bad they are. Yet when someone then tries to do something about the situation by making a set of fan rules, people suddenly love GW and hate the other party. I want to emphasize that I am not just talking about myself here. I have seen lots of fan-generated projects getting bashed and reported here on Warseer for no good reason at all. It’s like people love to hang back and whine, but then turn around and get vindictive and spiteful if somebody actually tries to do something about the situation.

Here’s how I see it: If you’re a Warhammer player and someone makes a rules mod, you’re just better off all around. The sum-total of what you can use your miniatures for has expanded. Even if you don’t like the specific rules mod, competent fandexes will be in your interest over the long run, as GW (by their own admission in WD) traverse through the various rules posted online and snatch the good ideas for future versions of Warhammer (I am not an expert on WHFB, but apparently, GW snatched a rule or two from Coreheim over the years). All in all, then, you may shrug your shoulders at fandexes, but you have no reason to hate them or suddenly turn around and become GW’s own STASI informant after you’ve been whining about how bad GW are in thread after thread.

Another observation on the matter is this: People keep whining about how bad GW’s rules are, but when someone makes something alternative, they suddenly seem to think that the GW rules can’t be improved at all and that they’re the output of a process of math geniuses with lab coats and pocket calculators, and that the GW rules have no ambiguities or imbalances.

With fandexes, I can understand that some people don’t want to play them, but all to often, people bash and hate on fandexes, their sole criticism being that they’re not made by GW. Okay, I can understand that you don’t want to play those rules, but why on earth are you bashing the module then, when by your own admission, you would never give the rules a chance? If you want to bash the contents, you should at least be criticizing the actual contents rather than the circumstances surrounding the contents.

All in all, then, while I recognize that there are fair-minded and constructive people out there, it’s pretty disturbing to be a fandex writer. Ungrateful is one thing, but the people who whine about GW and then suddenly turn around to side with them when someone tries to do something about the very complaints that they are having are a pretty disturbing sight. It would be easy to think that they are the reason that Warhammer sucks.

TL;DR: 

* People whine about GW, but then suddenly become GW’s BFF when someone makes a rules module.

* People take it upon themselves to be GW’s willing STASI informant, reporting this or that fandex to GW, which seems pretty authoritarian and misplaced. (Note: Commercial infringements, I can understand. Non-commercial, not so much.)

* The vast majority of fandexes are made by people who use their own time and money to bring you a module which you can use for free if you want to. How is that a threat, or in any way a cost, to you?

* Maybe people should be a little less gleeful and restrain themselves from taking obvious pleasure in bashing fandex writers for not being official when they are not contributing anything themselves. Note that nobody is saying that you should like this or that particular fandex. Just try to pull your own weight by not bashing people who are actually trying to contribute.

***

Perhaps Jurassic 5 have said it best:

yo, either you a part of the problem
or part of the solution
what’s your contribution to life
so many people complain, always talk about change yo
but what’s your contribution to life

Human or Objective? – An Answer to ‘The Moral Landscape Challenge’

Dear Dr. Harris

Thank you for your continued contribution to the public debate concerning science and religion, as well as your willingness to take on the tough questions that concern us all.

You have recently issued a public challenge for readers to refute the central thesis of your book, ‘The Moral Landscape: How Science Can Determine Human Values‘. Please allow us to point to some reservations regarding the thesis of your ambitious book.

(1) The book’s subtitle says that science can determine human values. With that, we agree. Insofar as similarities can be found in human populations across the globe, these findings do indeed constitute a case for science determining human values.

However, throughout the book the term human values is then bolstered with some pretense to be objective values. The book argues the existence of a morality that is objective and scientifically true based on a series of hard-wired tendencies in the human brain. Excuse us, but all that means is that this morality has been evolutionarily beneficial to the human species. In no way does it assert that these values are objective.

As William James has said in ‘The Varieties of Religious Experience‘, the human brain in its normal state is not necessarily objective. The human brain has evolved capabilities that ensure our survival, but which do not necessarily render reality as accurately as possible or process moral questions as objectively as possible. Your own experiences with psychedelics and meditation will no doubt have hinted this same thing to you: The sum total of possible perceptions and judgments that are objectively there for us to perceive is infinitely vast compared to the humbling subset of perceptions and judgments that we actually do perceive.

In his ‘Descent of Man‘, Charles Darwin himself considered the notion of morality to be a byproduct of evolution; just one more effect of natural selection working upon the raw material of the species. So again: Insofar as the science presented in your book is correct, you are right that science can determine human values. But human values are not necessarily objective values in the sense that they would be valid independently of our species as collective subject.

(2) It is enormously high-minded of you to air the possibility that you might be convinced and recant your view by an argument submitted in this challenge. The probability of that happening through any argument, however, is much lower than first meets the eye. As peer-reviewed studies by Jonathan Haidt, Ravi Iyer, Spassena Koleva and others have shown in recent years, there are considerable variations in the moral instincts of people.

According to these studies, a difference in moral instincts is one of the roots that sprout to create different political affiliations on the emergent level.  Liberals chiefly care about fairness and not harming the weak. Conservatives primarily care about loyalty, authority, and sanctity, and Libertarians mainly care about freedom. In your book, you aim to separate “genes from memes”, but according to the findings of these scientists, these variations in moral instinct are partially genetic.

Such variations in instinct, even within the same species, are in accordance with the ‘Baldwin effect’ as known from developmental biology. Daniel Dennett has referred to this effect as being “no longer controversial” in science and it presumes a developmental framework of epigenesist, phenotypic plasticity. If such mechanisms are indeed at work in shaping our instincts, including our moral instincts, then the premise of separating genes from memes cannot be meaningfully upheld.

(3) In your book, you propose to contest the findings of Haidt and others by conjecturing that “conservatives have the same morality as liberals do, they just have different ideas about how harm accrues in this universe.” But by this argument, any morality could potentially be said to be the same morality as any other morality, albeit with “different ideas about how harm accrues in this universe.” Where a liberal might see cuts in social security as doing harm to society’s poorest, a libertarian might see their continued existence as doing harm to his negative liberties. The differences in empirical data are there, yet your book reasons that these differences are merely different manifestations of the same ultimate morality.

As you do not establish a definitive demarcation line between one and the other, this manner of reasoning must leave you, or some other subject, as the umpire of when these occurrences in the empirical data do indeed constitute a meaningful difference (Haidt), a non-meaningful difference (Harris) or an instance of “moral confusion” (which is how you characterize morality of political Islam in your book). Thus, by the manner of reasoning employed in the book, empirical data acquired through science cannot stand on its own as objective data, but is in need of some subjective interpretation. If two bright, young, well-educated and scientifically minded gentlemen such as Dr. Haidt and yourself cannot even agree on whether what we are seeing in the empirical data is one or several moralities, this constitutes ample illustration that whatever objective data we have to work with cannot be interpreted objectively on its own account, but must be subjected to subjective interpretation in order to make sense to us.

***

So this constitutes our argument against the thesis of your bold and adventurous book: We agree that science can and should be used to establish an inquiry into human values. We also agree that science can determine what those human values are. But human values are not necessarily objective, and if they are, there is no way to assert that their objectivity without involving memes and subjectivity.

Var Heidegger nazist og/eller en svindler?

Heideggers “sorte notesbøger” fra 1930’erne er nu på vej til at blive publiceret for offentligheder for første gang. Der er allerede udbrudt et slagsmål om foretagenet: Var Heidegger nazist eller ej? Og hvis han var, hvilken forskel gør det så for hans filosofi?

Der er to klemmer, der sniger sig ind på Heidegger i disse år, og faktisk har gjort det de sidste 20-30 år.

Nazist og plagiator

Den ene er, at han (selvfølgelig) var racist og nazist/fascist. Det hævdes ofte fra Heideggers støtter, at selv hvis Heidegger var nazist, så ivlle det ikke gøre nogen forskel for hans filosofi. Men man kan spørge sig selv, hvorfor han og hans epigoner så havde så travlt med at benægte det og tale udenom i alle disse år, hvis det alligevel ikke gør nogen forskel? En anden konsekvens af hans filosofi er, at folkemord og etnisk udrensning kan legitimeres, hvis det sker i overensstemmelse med folkets vilje, på folkets eget territorium og i overensstemmelse med folkets historiske kontinuitet.

Den anden er, at han har stjålet centrale ideer af sin metafysik fra østasiatiske tænkere uden at kreditere disse. Han er med andre ord en intellektuel svindler. Når en studerende stjæler andres arbejde uden at kreditere det, bliver han smidt ud af universitetet. Men når løgnen bliver stor nok, og ingen opdager tyveriet de første 30 år, så bliver svindelnummeret til akademisk sandhed og Heidegger sikret en plads i filosofihistorien. Det, der holder ham ved ilden i forhold til akademisk prominens, er således simpel kulturalisme (det kan jo ikke være asiaterne, som har tænkt og udviklet de her ideer før os; der skulle en Heidegger til for at finde på dem) og det, at mange akademikere har meget investeret i hans tænkning og nødig vil se hans navn krydset over i filosofihistorien.

Relationen mellem menneske og tanke

Fra Heideggers forsvarere lyder det ofte, at man må skille mennesket fra filosofien. Dvs. Heidegger var muligvis et skidt menneske, men hvis han var, så betyder det intet for hans tænkning.

Til det kan man sige: Heideggers person og tænkning kan muligvis skilles ad, men hans metode og tænkning kan ikke. En tanke er åbenbart ikke ‘rigtig’ for Heidegger før den er tænkt af en ikke-jødisk, hvid vesteuropæer, som helst er tysker. Gule menneskers tanker er en slags andenrangsfostre, der svæver rundt i det frie rum indtil en hvid europæer beslutter sig for at sige god for dem. Først da vil disse tanker blive placeret på et konkret sted i filosofihistorien og den hvide person, som egentlig blot er kurator, anerkendt som ophavsmand til disse tanker. De beundrere, som ikke mener, at Heidegger burde have nævnt sine asiatiske kilde på lige fod med de europæiske, viderefører blot hans racisme.

Heideggers forsvarere laver en hård opdeling mellem personen og tankerne. Men der er et mellemstadie mellem personen og tankerne – metoden; den systematiske underkendelse af ikke-europæiske kilder. Alene derfor kan man lige i Heideggers tilfælde ikke kan skille tankerne og manden 100% ad.

Heideggers racisme og kulturalisme kan ikke skilles fra hans metode, hvor gule mennesker, hvis tanker han er bekendt med og inspireret af, selektivt kan forbigås i stilhed idet man selv hævder, at have fundet på ideerne deri.

Et tankeeksperiment

En kineser læser Nietzsche og skriver så nogle værker på kinesisk hvor han genbruger de mest centrale fraser: Gud er død, viljen til magt, overmennesket, etc. etc. Han får talrige chancer for at forklare hvad hans inspiration er. Gang på gang siger han, at det er tanker, som har meldt sig i hans hoved fordi han har læst klassiske kinesiske tænkere. Han formår at opretholde løgnen i 30 år, men derefter bliver det afsløret, at han har sine centrale koncepter fra Nietzsche. Hvad ville vi tænke om denne person: Geni eller svindler?

Hvad end svaret er, så er det det samme, vi skal tænke om Heidegger.

Henlige uheld og “glemt” inspiration

Nogle vil påstå, at det er et henligt uheld eller en “ubevist inspiration Det er en mærkelig bevidsthed, som godt kan finde ud af omhyggeligt at kreditere sine europæiske kilder, men systematisk undlader de asiatiske. Ubevidst er det i hvert fald ikke.

Dernæst er der dem, som sætter den stråmand op, at der ikke findes ensomme tænkere, der sidder i deres tårne og gør nye indsigter uden reference til andre tænkere. Men ikke at bruge andre kilder er jo ikke det samme som systematisk at udelade visse af sine kilder. Og ironisk nok er billedet af den ensomme tænker, der sidder i sit tårn netop ét som Heidegger selv ville stå på mål for. Udskift blot tårn med skovhytte.

Heidegger contra Freud

Heidegger har opnået den prominens, han har, ved at lyve. Lyve om kilder, lyve om handlinger, lyve om andre filosoffer, lyve om eget politiske ståsted.

Da det blev afsløret, at Freud havde løjet i sine case studies, skadede det hans faglige anseelse betragteligt. Men i filosofi, hvor der ikke er umiddelbare konsekvenser ved at forfølge et falsum, er det nemmere at vende blikket væk fra uredelighed i beskyttelse af egne interesser.

I dag kan man ikke tage en seriøs diskussion om Freud uden at nævne hans uhæderlighed. Det kan man stadig godt med Heidegger. Men sådan kan det ikke fortsætte.

Freud fortalte folk, at hans nye kur var vildt effektiv, når han vidste at der i bedste fald var tale om blandede resultater, og derfor fik mange til at tro på den. Det var svindel på samme måde som med Heidegger.

Argumentet om historisk signifikans

Nogle vil medgive, at Heidegger svindlede sig til prominens. Men deres argument er så nu, at siden Heidegger slap afsted med sit svindelnummer, så har han nu opnået en historisk signifikans som berettiger hans tænkning til den plads, den sædvanligvis tilskrives.

Denne pointe er grundlæggende, at hvis man kan slippe afsted med et falsum, så udgør det sin egen berettigelse, når først løgnen er blevet stor nok. Gad vide, om disse mennesker så også mener, at det samme gælder for normal historieskrivning? Er det også ligegyldigt at få verificeret om det var Polen, der angreb en tysk grænsestation, eller om angrebet var en tysk fabrikation?

Berettigelsen er post hoc: “Mange tænkere har forholdt sig til Heidegger, derfor havde han talent.”  Men disse andre tænkere har jo netop ikke haft mulighed for at vide hvor flere af Heideggers centrale ideer i kom fra – de troede, at de kom fra ham, for han gemte jo netop sine asiatiske kilder af vejen. Så er præmissen for hans ‘talent’ som filosof jo forfejlet. Der er i lige så høj grad tale om talent som svindler.

Argumentet om Heideggers samtid

Et sidste arugment i Heideggers forsvar lyder: “Måske svindlede han, men i så fald må man se hans svindel i forhold til samtiden. Den gang var filosofien betydeligt mere etnocentrisk, og Heidegger var næppe blevet taget alvorligt, hvis han havde kastet sig ud i en analyse af asiatisk filosofi.”

Dette argument er bare ikke historisk korrekt: Schopenhauer, Nietzsche, Leibnitz, Kant, m.fl. kunne alle finde ud af at henvise til asiatiske tænkere, når de behandlede disse i deres tænkning. Schopenhauer er et særligt godt eksempel: Han er født ca. 100 år før Heidegger, men kunne finde ud af, at behandle sine inspirationskilder ligeligt, uafhængigt af race og kultur. Han var en global tænker. Heideggers forskelsbehandling gør ham bare til en provinsiel, nationalistisk kulturalist.

Der er efterhånden en del undersøgelser, som viser, at Heidegger var en svindler. Én meget tekstnær en er juristen Reinhard May’s bog, Heidegger’s Hidden Sources. Her skriver han:

“The investigation concludes that Heidegger’s work was significantly influenced by East Asian sources. It can be shown, moreover, that in particular instances Heidegger even appropriated wholesale and almost verbatim major ideas from the German translations of Daoist and Zen Buddhist classics. This clandestine textual appropriation of non-Western spirituality, the extent of which has gone undiscovered for so long, seems quite unparalleled, with far-reaching implications for our future interpretation of Heidegger’s work.” – Routledge 1996, side xv

***

I 2010 var der stadig folk, der i ramme alvor benægtede, at Heidegger var nazist og antisemit. I løbet af de tidlige 10’ere skiftede de så over og sagde, at selv hvis det var rigtigt, så ville det ikke have haft nogen indflydelse på hans filosofi. Nu er det afsløret, at Heideggers modernismekritik bundede i antisemitisme, fordi modernismen i hans paranoide og racistiske sind tillod jøderne kulturel domins på tværs af nationalstater.

Styk for styk falder Heideggerianernes beskyttelsesrum og krybegange af hellig renhed indenfor hvilke Heideggers antisemitisme i hvert fald ikke kan siges at have påvirket hans filosofi. Jeg ser personligt frem til Heideggerianernes næste undvigelsesmanøvre: “Det endegyldige bevis på den Heideggerianske tankes renhed er, at den slet ikke behøver have noget med Heidegger at gøre!”

***

Det er i debatten blevet sagt, at Heidegger var ikke så slem, fordi Platon også var totalitær. Så hvis man sagde: “Hitler er ikke så slem. Melos blev også etnisk udrenset under den Peloponnesiske Krig,” så ville de samme folk købe den. Godt at vide.

Warhammer Magic Items

WEAPON SKILL

  • 20 BLADE OF ENSORCELLED IRON +1 to Hit
  • 30 RELIC SWORD +1 Weapon Skill
  • 75 BLESSED SWORD Weapon Skill = 10 no Orcs or Goblins
  • 75 BLADE OF DARTING STEEL automatically Hits

ATTACKS

  • 20 PARRYING BLADE -1 enemy Attack
  • 25 BLADE OF LEAPING COPPER +1 Attack
  • 25 MACE TAIL +1 Attack at S5 Chaos Reward C
  • 25 MASSIVE HORNS +1 Attack Chaos Reward C
  • 25 MANY ARMS take extra weapon for +1 Attack, or take shield for +1 Save Chaos Reward C
  • 35 SCORPION TAIL +1 Attack at S5 with No Save Chaos Reward C
  • 50 BATTLE FURY OF KHORNE +1 Attack, +2 Attacks when charging, must charge enemy Khorne Reward C
  • 50 BLADE OF LEAPING BRONZE +2 Attacks
  • 50 HEART SEEKER reroll Attacks
  • 50 SWORD OF JUSTICE reroll Attacks, no Save for non magical armor Empire
  • 75 BLADE OF LEAPING GOLD +3 Attacks

HITS

  • 50 DRAGON BLADE Hit = 2 Hits
  • 75 HYDRA SWORD Hit = D6 Hits WOUNDS
  • 25 BANISHER SWORD Wound = D3 vs. Undead
  • 25 RENDING SWORD 2 Wounds
  • 30 FLAIL OF SKULLS Flail, 2 Wounds vs. Living U
  • 35 BONE BLADE Wound = D3
  • 45 CHAOS RUNE BLADE Wound = D3, no Save for non magical armour Chaos C
  • 50 SWORD OF CHANGE if Wounds Victim becomes Chaos Spawn on 5+, +1 per wound Chaos C
  • 50 WEEPING BLADE +1 to Wound, -1 to Save, Wound = D3 Skaven
  • 60 CHAOS DAEMON SWORD Wound = D6, no Save for non magical armour, if 1 Wounded Chaos C
  • 70 VENOM SWORD Wound = D6
  • 75 AXE OF KHORNE kills if Wound caused, exhasted on 6 Khorne Reward C
  • 100 FROST BLADE kills if Wound caused, no Save for non magical armour
  • 100 THE ROD OF CORRUPTION kills if fails a roll D6 vs. T when hit, no Save for non magical Plague Monks S
  • 125 HELLFIRE SWORD kills if Wound caused, victims neighbors hit, Strength 3

STRENGTH

  • 10 POTION OF STRENGTH +3 Strength for one turn, use once
  • 20 SWORD OF MIGHT +1 Strength
  • 40 OGRE BLADE +2 Strength
  • 60 SWORD OF HEROES +3 Strength, Wound = D3 Wounds, vs. Toughness 5+
  • 80 GIANT BLADE +3 Strength
  • 100 THE HAMMER OF SIGMAR automatically Wounds, no Save for non magical armor Empire
  • 100 THE SWORD OF TECLIS automatically Wounds, blast enemy unit once HE
  • 100 DEATHSWORD Strength 10
  • 125 DAEMON SLAYER +3 Strength, automatically Wounds Daemons, Wound = D3 Wounds
  • 125 DRAGON SLAYER +3 S, auto Wounds Dragons, Wound = D3 Wounds, Dragons fear
  • 125 GOTREK’S AXE Wounds 2+, -3 or no Save, W=D3 or D6 vs. Daemons or Dragons Dwarf Slayers D
  • 125 AXE OF GRIMNIR Wounds 2+, -3 or no Save, W=D3 or D6 vs. Ogre or Trolls Dwarf Kings D
  • 135 FELLBLADE Strength 10, D6 wounds, bearer wounded each turn on a 6 Skaven S

SAVES

  • 10 BITING BLADE -1 Save
  • 20 BLADE OF SLICING -2 Save
  • 30 BLADE OF SEA GOLD -3 Save
  • 30 RUNEFANG no Save, Wound = 2 vs. Undead Empire
  • 50 DWARF-GROUGER -3 Save, Wound = 2, Wounds on 2+ vs. Dwarfs Skaven S
  • 50 GROMRIL BLADE no Save for non magical armor no Orcs or Goblins
  • 75 OBSIDIAN BLADE no Save for non magical armor, all armor destroyed

TOUGHNESS

  • 50 SWORD OF RESILIENCE +1 Toughness
  • 100 SWORD OF UNYIELDING +2 Toughness
  • 150 SWORD OF DEFIANCE +3 Toughness

INITIATIVE

  • 5 COPPER SIGIL SWORD +1 Initiative
  • 10 BRONZE SIGIL SWORD +2 Initiative
  • 15 SILVER SIGIL SWORD +3 Initiative
  • 20 GOLD SIGIL SWORD Initiative 10
  • 25 HELM OF MANY EYES bearer strikes first Chaos C
  • 50 GOLDEN SCEPTRE OF NORGRIM bearer and unit he leads are +1 Move, Strength, or Save Dwarfs D
  • 50 SKAVENBREW randomlly affects unit for game, doubles stats, frenzy, or hate Skaven S
  • 65 CHAOS RUNESWORD +1 WS, +1 S, +1 A Undead or Chaos U
  • 125 MORGOR THE MANGLER +1WS, +1T, +1S, strikes first, no Save for non magical armour Orcs OG

PENALTIES

  • 10 LANGUISHER SWORD Victim’s Initiative -1
  • 15 DARK SWORD Victim’s BS/WS -1 Chaos or Dark Elf
  • 25 CURSED BOOK all Living within 6″, suffer -1 to hit Chaos or Undead U
  • 25 WARPSTONE AMULET touching models -2 to hit and -2S vs. bearer, if fail Ld test Skaven S
  • 25 SOUL BLADE Victim’s Toughness -1 Chaos
  • 25 BLOOD DRINKER Victim’s Strength -1 Chaos or Dark Elf
  • 30 NURGLE’S CLOUD OF FLIES touched enemys are -1 to hit Nurgle Reward C
  • 30 GAZE OF SLAANESH -1 Attack for enemys in HtH Slaanesh Reward C
  • 35 NURGLE’S ROT touched enemys wounded on 6, No Save, not towards pushback Nurgle Reward C
  • 35 WARRIOR BANE Victim’s Attacks -1
  • 40 TORMENTOR SWORD Victim subject to Stupidity
  • 50 NURGLE’S FOUL ODOUR enemys in HtH with unit are -1WS Nurgle Reward C
  • 50 ALLURE OF SLAANESH enemy in HtH my not strike him untill they pass Ld test on 3D6 Slaanesh Reward C
  • 50 SLAANESH’S SCEPTRE OF DOMINATION dominates enemy characters within 12″ Chaos-Slaanesh
  • 50 THE COLLAR OF ZORGA touching Monsters may not attack, takes over control of Monster Orcs or Goblins OG
  • 60 THE RUBY CHALICE after unit Wounded, -2 to Hit unit with missles, -1 to Hit bearer in HtH
  • 75 DESTROYER steals magic items/spells Dark Elf
  • 100 SWORD OF DESTRUCTION touched model’s magic items nullified, destroys magic item on wound
  • 125 BLACK AXE OF KRELL two-hand weapon, No Save, Wounds victim on 2- magic phase Undead or Chaos U

PSYCHOLOGY

  • 10 THE SWORD OF BORK if bearer is Leader, Unit ignores first Animosity test failure Orcs, Savage Orcs OG
  • 10 BERSERKER SWORD bearer immune to Psychology, no Unit Leaders
  • 35 SHRIEKING BLADE causes Fear
  • 35 HIDEOUS APPEARANCE causes Fear Chaos Reward C
  • 50 SWORD OF FORTITUDE bearer immune to Fear, Terror, and Panic
  • 50 SKABSKRATH causes Terror Undead
  • 50 CROWN OF COMMAND Leadership = 10, no modifiers
  • 50 GREAT BOOK OF GRUDGES bearer and unit he leads hates enemy Dwarf Kings D
  • 75 DRAGON CROWN OF KARAZ wearer immune to Fear and Terror, no modifiers to break test Dwarf Kings D
  • 100 THE BLADE OF COURONNE Undead wounded within 3″, bearer immune to Fear Bretonnia

MISC

  • 10 WARPSTONE CHARM reroll dice once, adding +1 or -1 Skaven or Chaos
  • 25 HEART OF WOE blast when bear is killed
  • 25 POISON WIND GLOBES throw 8″, 2″ templet, scatters D3″, wounded on 4+, no Save Skaven S
  • 25 HAIL OF DOOM ARROW 3D6 arrows at Strength 4, use once Wood Elves
  • 25 POTION OF CHAOS start of your turn, 1-3 recover Wound, 4 +1S, 5 +2S, 6 Chaos Gift Chaos C
  • 35 FORTUNE OF TZEENTCH reroll dice once per turn exhausted on 1 Chaos Reward C
  • 50 BREATHE FIRE use flame template, one S4 hit on 4+ Chaos Reward C
  • 50 DEAMON STEED charater rides this monster Chaos C
  • 50 HEALING POTION restores all Wounds, use once
  • 50 BUGMAN’S TANKARD restores 1 Wound to unit member, three uses Dwarfs D
  • 50 SKALM restores all Wounds, use once Skaven S
  • 50 TOMB KING’S CROWN if not in HtH Undead within 12″ use bearer’s WS and BS Mummy tomb kings U

ARMOUR

  • 5 ARMOUR OF ENDURANCE heavy 5+ reroll 6+ no modifiers
  • 5 MAGIC WAR PAINT none 5+ 3+ vs. Missles, 5+ vs. HtH Woody type Races
  • 5 ENCHANTED SHIELD shield 5+ +1 to Save
  • 10 SHIELD OF PTOLOS shield 6+ +1 vs. Missles \(5+ vs. Missles)
  • 10 DRAGONHELM none 2+ vs. Fire, no modifiers
  • 10 CHAOS ARMOR heavy 4+ +1 to Save, wizards may use Chaos
  • 15 ARMOUR OF FORTUNE heavy 5+ reroll 5+ no modifiers
  • 20 SCALY SKIN reroll 4+, wizards unaffected Chaos Reward C
  • 25 DAWNSTONE reroll armour Save
  • 25 BANE SHIELD shield 6+ S4 hit on opponent when Save attempted High Elves HE
  • 25 ARMOUR OF METEORIC IRON heavy 2+ no movement penalties
  • 25 CRIMSON ARMOUR OF DARGON heavy 4+ enemy Ld test to Hit Chaos
  • 25 PRAISE OF KHORNE reroll armor Save, exhasted on 1 Khorne Reward C
  • 40 DESTINY OF TEENTCH restores wound, exhasted on 3- Tzeentch Reward C
  • 40 IRON HARD SKIN reroll 4+ no modifiers, wizards unaffected Chaos Reward C
  • 50 REGENERATION regenerates wound 4+ each phase, not after burned Chaos Reward C
  • 50 CHAOS RUNESHIELD shield 6+ negates opponents magic weapons ability Chaos C
  • 50 SHADOW ARMOUR heavy 5+ ignores terrain, opponent -1S except magic High Elves HE
  • 50 WARPSTONE ARMOUR light 4+ no modifiers, S3 hit when Saved, wizards may use Skaven S
  • 50 ARMOUR OF PROTECTION heavy 5+ reroll 4+ no modifiers
  • 75 ARMOUR OF BRILLIANCE heavy+shield 3+ enemy -2 to Hit Bretonnian
  • 75 ARMOR OF SKALDOR heavy 2+ reroll 4+ no modifiers, even on No Save, immune to fire Dwarf Kings D

ANTI-MAGIC

  • 25 AMULET OF FIRE Dispels on 4+, once per Magic Phase
  • 50 SPELLSHIELD shield 6+ deflects spells 4D6″ using scatter dice
  • 75 THE SILVER SEAL Dispels on 4+, enemy is -1 to Hit Empire
  • 75 CLOAK OF SHADOWS bear only charged on a 6, spells only cast at bearer on a 5+ Skaven Assassins S
  • 100 SPELLEATER SHIELD shield 6+ Dispels on 3+, destroys spell on dice off
  • 100 COLLAR OF KHORNE if Saves magic weapon destroyed, Dispels 4+, destroys spell 4+ Khorne Reward C
  • 100 TALLISMAN OF OBSIDIAN automatically Dispels, nullifies spells from bearer and neighbors

NON-MAGIC USER’S MAGIC

  • 25 RING OF VOLANS use a Spell Card once
  • 25 FIERY RING OF THORI creates flame barrier 6″, blocks move and shoot, one use Dwarfs D
  • 40 BANDS OF POWER bearer doubles Strength for 1 turn, three uses Skaven S
  • 50 THE ORB OF THUNDER cast storm causing no flyng between high and ground, three uses
  • 65 THE BRASS ORB thrown in magic phase, under templet killed on D6 vs. I, one use Skaven S
  • 75 SKARSNIK’S PRODDER +1S Prodder, Waagh number of S4 blasts, range 24″, no Save Night Goblins OG
  • 75 LIBER BUBONICUS bearer becomes a level 2 Wizad, may chose spells from list Plague Monks S
  • 75 CHAOS TOMB BLADE each Wound gives +1 Power cards Undead or Chaos U
  • 85 THE TALISMAN OF HOETH bearer becomes a level 2 Color Wizard High Elves HE
  • 125 CROWN OF SORCERY bearer becomes a level 3 Necromancer, overcome if fails a Ld test

MAGIC USERS ONLY

  • 25 DISPEL MAGIC SCROLL automatically Dispels any Spell, use once
  • 25 ROD OF POWER stores up to 3 Power cards, lose cards if D6 less then # of cards
  • 25 STORM-DAEMON halberd, cast on eniemy within 24″, D6 S5 hits, exhausted on 2- Skaven Warlock S
  • 25 WARRIOR FAMILIAR familiar takes wizards place in combat C
  • 30 POWER FAMILIAR may store 1 power card C
  • 35 SEER STONE increases range by D6″ per extra power used Skaven S
  • 35 GOLDEN EYE OF TZEENTCH touched enemies are transfixed if they fail a Leadership test Chaos-Tzeentch
  • 35 CHALICE OF SORCERY take extra magic card, lose wound on a 6
  • 35 SKULL STAFF +1 to Dispell, reveal eniemy magic items within 12″ each magic phase U
  • 35 SKULL OF KATAM Spells cost 1 less, bearer killed if fails Ld test, -1 Ld per use Chaos C
  • 35 THE CHALICE OF CHAOS 1 Chaos Spawn, 2-3 enemy -1 card, 4-5 +1 card, 6 Drain Magic Chaos C
  • 40 THE SKULL WAND OF KALOTH kills on a Ld test if hits in HTH HE
  • 50 CHAOS FAMILIAR once per turn may add or subtract 1 from die roll by wizard Chaos C
  • 50 SPELL FAMILIAR +1 Spell C
  • 50 THE TOMB-BLADE OF ARKHAM kill become Skeletons Undead
  • 50 STAFF OF FLAMING DEATH cast on Unit within 24″ D3 S4 hits, if casualties take panic test U
  • 50 CLOAK OF MISTS AND SHADOWS cast Necromatic spell “The Dark Mist”, once per Magic phase U
  • 50 STAFF OF OSIRIS cast line 18″, S6 hit D3 Wounds, if killed continues path, exhasted on 2- U
  • 50 WARPSTORM SCROLL D6 S6 hits vs. all models flying high, and driven off, one use Skaven S
  • 50 STAFF OF DAMNATION cast on all Undead within 36″, extra actions exhasted on a 2- Undead
  • 50 DESTROY MAGIC SCROLL auomatically Dispels, destroys Spell on dice off, use once
  • 50 SKAVEN WARPSCROLL cast on unit within 24″, all take a S3 Hit, Panic Test, use once Skaven S
  • 50 WAND OF JET Spells cost 1 less power, exhasted on 2-
  • 50 THE CARSTEIN RING restores bearer when killed within 12″, use once Undead-Vampire
  • 75 SWORD OF UNHOLY POWER cast spell without using Power cards, exhasted if D6 less then Power U
  • 100 BOOK OF NAGASH +1 Magic Level, extra Necromanic spell Necromancers U
  • 100 TALON OF DEATH neighbors suffer 1 Wound in HtH phase, Undead are immune Undead
  • 100 STAFF OF NURGLE cast on model within 12″, model is destroyed, exhasted on a 2- Chaos-Nurgle
  • 125 THE WAR CROWN OF SAPHERY adds one to magic Level High Elves HE
  • 150 THE BOOK OF ASHUR +1 Magic Level, Spell Card from any deck

STANDARDS

  • 10 THE EVIL SUN BANNER may re-roll failed Animosity test Night Goblins OG
  • 20 PLAGUE BANNER cast on unit in HtH, D6 wounds no Saves, use once Nurgle or Skaven
  • 25 STANDARD OF SHIELDING +1 to Save, always saves on a 6 even for No Save
  • 25 WAR BANNER +1 to Combat Results
  • 25 BANNER OF COURAGE reroll Break Test
  • 25 GORK’S WAR BANNER +1 to Strength when charging Orcs or Goblins OG
  • 35 SPIDER BANNER doubles attacks for first HtH of game, use once Forest Goblins OG
  • 35 THE BAD MOON BANNER -1 to be Hit, strikes first Night Goblins OG
  • 50 THE BLASTED STANDARD cast on unit within 8″, 2D6 S6 hits, Panic Test, use once Chaos-Tzeentch
  • 50 THE RAPTUROUS STANDARD immune to Psychology, cannot be Broken Chaos-Slaanesh
  • 50 BANNER OF RAGE subject to Frenzy Chaos-Khorne
  • 50 BANNER OF ARCANE PROTECTION Dispels on 4+, Daemons or Undead in HtH suffer 1 wound on 4+
  • 50 DREAD BANNER causes Fear
  • 50 BANNER OF MIGHT +1 to Hit
  • 50 BANNER OF DOOM enemy within 6″ are -1 to Leadership Undead
  • 65 MORK’SWAR BANNER Dispels on 4+, kills touching Wizards, no Spells from unit Orcs or Goblins OG
  • 75 BANNER OF WRATH cast D6 bolts on models within 24″, Strength 4 hit, no Save
  • 75 HELL BANNER enemy within 6″ are -2 to Leadership Undead
  • 75 SACRED STANDARD OF THE HORNED RAT Ld 10, absorbs power cards on 4+, power cards can be reused Skaven S
  • 100 BATTLE BANNER +D6 to Combat Results
  • 100 BANNER OF ARCANE WARDING protects all within 6″, deflects Spells 4D6″ using scatter dice

ORIGINAL MAGIC ITEMS

  • 25 DISPEL MAGIC SCROLL automatically Dispels any spell, use once
  • 25 THE SWORD OF SWIFT SLAYING bearer strikes first
  • 50 DESTROY MAGIC SCROLL auomatically Dispels, destroys Spell on dice off, use once
  • 50 STAFF OF LIGHTNING cast on first model within 24″, 3 Strength 6 hits, exhasted on 2- Orcs or Goblins
  • 50 THE GOLDEN HELM OF ATRAZAR absorbs Wound on 3+
  • 50 THE BLACK AMULET reflects Wound on 4+
  • 50 THE CLAW OF NAGASH cast on model within 6″, 2D6 – Toughness Wounds, use once
  • 50 THE AXE OF GROM Wound = 2 Wounds, no Save Orcs or Goblins
  • 50 THE DARK MACE OF DEATH blast touching models, used once
  • 75 THE HORN OF URGOK cast on all within 24″, enemy in HtH take Panic, friendlies rally, three uses
  • 100 DOOMFIRE RING cast on model within 18″, 2D6 Strength 3 hits, three uses
  • 100 THE SWORD OF TECLIS automatically Wounds, no Save, blast e

En kritik af postmodernismen

Af Ryan Smith

I en af filmhistoriens mest berømte åbningsscener, Raiders Of The Lost Ark fra 1981, ser vi Indiana Jones stjæle et gyldent afgudsbillede fra et gammelt tempel ved at snuppe det fra dets plads på et alter og erstatte det med en dødvægt – en pose sand.

Således, kunne man indvende, er det også gået med hoffilosofien på Vesteuropas universiteter. Det gyldne afgudsbillede var her Marx og marxismen i alle dens afskygninger (Frankfurterskolen/kritisk teori, analytisk marxisme, marxistisk humanisme, individualistisk eksistentialisme, m.fl.). Med et analyseapparat, der tilsyneladende kunne anvendes på hvad som helst, og som samtidig ikke kunne falsificeres, var den marxistiske metode, hvad den franske filosof Raymond Aron (med en eksplicit reference til Marx) har kaldt l’opium des intellectuels – de intellektuelles opium.

Universitetsmarxismen kom dog i krise i årene op til Sovjetunionens kollaps. Marxismen havde spillet fallit, såvel moralsk som intellektuelt. Noget måtte erstatte afgudsbilledet på universitetsfilosofiens alter.

Dødvægten – posen med sand – er i denne sammenhæng postmodernismen/poststrukturalismen – ”den sproglige vending” i filosofien, som søgte at reducere alt til sociale diskurser og konstruktioner. Når mænd foretrækker kvinder i alderen 18-28 år som sexpartnere, så er det ikke biologi, men kultur, der er årsagen. Hvis vi talte anderledes om menneskets seksualitet, så ville præferencerne også ændre sig.

Ifølge poststrukturalismen er vi alle fanget i et spind af arbitrære sproglige og kulturelle konstruktioner, som dikterer virkelighedens grænser for os, og som vi ikke kan bryde ud af. Kun den poststrukturalistisk skolede akademiker er i stand til at analysere – og derved undslippe – de sproglige netværk, der binder os. Ved at tale i usædvanlige sprogkoder viser han os vejen ud af den illusion, vi har fanget os selv i. Han bliver samfundets vigtigste specialist.

De religiøse og eskatologiske elementer i den marxistiske teori er velkendte. ”Intet skæg, ingen profet,” skulle Marx have sagt om sit valg af ansigtsbehåring. Men poststrukturalismen er nihilistisk som kun en apostat, der ikke har fundet en ny religion, kan være det. Denne nihilisme gjorde sig gældende såvel deskriptivt som normativt. Hvor marxismen havde været global og optimistisk i sin epistemologi, så ser poststrukturalismen særdeles negativt på muligheden for sikker erkendelse. Einstein og Darwins teorier giver ikke et mere retvisende billede af virkeligheden end det, renæssancens alkymister kunne levere. Det individuelle subjekt sås der også tvivl om. Du kan ikke være sikker på, hvilket køn du har. Måske findes du slet ikke.

Også på det normative plan gør poststrukturalismens nihilisme sig gældende. Alt fra æstetikken i Nazitysklands mange faner og uniformer til Khomeinis mytiske indsigt i den neoplatoniske gnosis kunne berettige en tilsidesættelse af individets frihedsrettigheder (som jo alligevel blot var en vilkårlig norm). Alt er tilsyneladende bedre end det kapitalistiske forbrugersamfund med dets snusfornuftige kompromiser og forkærlighed for business as usual.

Poststrukturalismen fejrer menneskets begær. Men den begræder, at vi stort set alle ønsker det samme: Bil og hus i forstæderne, to flotte børn og familiehygge om fjernsynet hver weekend. Ifølge poststrukturalismen er det den forkerte slags begær. Folk er ikke radikale nok, ikke søgende nok. Konformiteten i deres drømme viser, at de stadig er fanget i samfundets sprogkoder. Deres ønsker er ikke legitime. De må optrevles og udstilles. Devalueres, så de kan komme på bedre tanker.

Det gyldne gudebillede på universitetsfilosofiens alter viste sig at være en afgud. En falsk helligdom, hvis mirakler lod vente på sig, og som udeblev, når det virkelig gjaldt. Marxismens historicistiske forudsigelser viste sig ikke at holde stik, og ideen om, at mennesket fødes som en nogenlunde blank tavle, der uden videre kan opdrages til kønsblindhed og kollektiv ejendomsret, viste sig også at være forkert.

I dag er Marxismens tilhængere marginaliseret verden over. Så er spørgsmålet bare, hvor længe universitetsverdenen kan blive ved med at tilbede en pose sand.

Tre eksempler på buddhistisk frihed

Af Ryan Smith

Blandt liberale forfattere anføres det af og til, at taoismen kan karakteriseres som en liberal tro, idet visse varianter af taoismen foreskriver, at magthaverne ikke bør blande sig i civilsamfundet, men blot ”virke myndige,” så ingen får tanker om oprør og anarki.[1] I moderne tid kunne den amerikanske præsident Calvin Coolidge (præsident fra 1923-29), der var kendt for sin tilbageholdende (nogle ville sige passive) tilgang til magten, tjene som et eksempel på den taoistiske idealhersker.

Mens taoismen opfattes som liberal, så opfattes buddhismen af og til som socialistisk. Dette skyldes til dels, at realpolitiske ledere, hvis nominelle religion er buddhisme (eks. Buddhadasa Bhikkhu, Dalai Lama og Aung San Suu Kyi), har markeret sig som kritikere af kapitalisme og liberalt demokrati.[2] En anden årsag er, at spørgsmålet om Tibets befrielse af irrationelle årsager synes at være en sag, som kun venstrefløjen bekymrer sig om (det er i øvrigt en populær misforståelse i Vesten, at den tibetanske buddhisme på en eller anden måde skulle være central eller repræsentativ for buddhismen som helhed – det er ikke tilfældet).

I denne artikel vil jeg give tre små billeder på, hvordan buddhismen også kan udlægges som liberal. Det må dog siges, at buddhistisk filosofi ikke er ét samlet filosofisk system, og at der er langt større afstand mellem de forskellige buddhistiske retninger, end der er mellem de konkurrerende taoistiske skoler. Jeg må også indrømme, at jeg har valgt disse tre eksempler, fordi de støtter tesen om en frihedsorienteret buddhisme.

1 Ejendomsretten er ukrænkelig

Inden for den politiske rettighedstænkning snakker man om en opdeling mellem positive og negative rettigheder. Negative rettigheder er de klassiske frihedsrettigheder: Du har ret til at ytre dig, ret til at skifte religion, ret til at forsamles i ikke-voldelige grupper og så videre. Negative rettigheder er firkantet sagt retten til at være dig selv, uden at andre blander sig.

Positive rettigheder er derimod rettigheder til noget, som andre har. Det kan f.eks. være retten til (gratis) skolegang, som er indbefattet af FN’s Menneskerettighedskonvention. Positive rettigheder omfatter adgang til ydelser og værdier, der tilkommer individet udefra. Det er rettigheder, som individet kan gøre krav på, at andre skal opfylde for det. Skal et individ f.eks. i (gratis) skole, så skal nogle andre betale for denne skole, lærerens løn, m.v. I moderne stater finansieres disse ydelser via tvangsopkrævne skatter, dvs. med penge, som er blevet taget snarere end givet.

I De fem regler, som udgør den grundlæggende buddhistiske etik, og som ifølge de antikke pali-kilder er udtalt af Buddhaen selv, hedder det som regel nummer to, at man ”ikke må tage det, som ikke er givet.” Positive rettigheder er således uforenelige med grundlæggende buddhistisk etik. Skal man følge den buddhistiske etik til punkt og prikke, kan man f.eks. ikke modtage kontanthjælp eller anden overførselsindkomst, da man således tager det, som ikke er givet.[3]

Nogle ville måske indvende, at staten jo giver kontanthjælpen, og at man som kontanthjælpsmodtager således ikke forbryder sig mod princippet om at ikke at tage det, der ikke er blevet givet. En god prøve på, hvad Buddhaen ville mene om den argumentation, kan opnås ved at sammenligne Buddhas regel nr. 2 (ikke at tage det, som ikke er givet) med regel nr. 1 (ikke at tage liv): Her kunne man også argumentere for, at man ikke forbrød sig mod denne regel, hvis man ikke selv slagtede de dyr, man ville spise. Buddhaens tilskyndelse var dog klar: Kødspiseren kan ikke undskylde sig med, at han ikke selv har slagtet dyret.[4] Modtageren af tvangsopkrævede midler kan dermed ikke undskylde sig med, at vedkommende ikke selv har taget pengene op af sin nabos lomme.

Buddhister er ikke imod omfordeling; tværtimod levede de første buddhister selv af almisser. Men det er svært at finde den buddhistiske legitimation for tvungen omfordeling via staten. Ikke uden grund har den japanske zen-mester Kyodo Nakagawa således kaldt demokratisk bestemt omfordeling for ”den store undskyldning for egoisme.”[5] Omfordeling og almisser er fine – men de skal udføres på frivilligt grundlag og for egne penge.

2 Frihedsbegrebet er negativt

I den vanlige politiske debat er det et tilbagevendende tema, at mens liberale ser frihedsbegrebet som negativt, så anser socialister frihedsbegrebet som værende synonymt med selvrealisering og materiel komfort (hvad der typisk diskuteres under overskrifter om relativ fattigdom og ulighed).

For både den tidlige buddhisme såvel som den senere mahayana-skole gælder det, at buddhismens frihedsbegreb er negativt.[6] At opnå en given levestandard anses ikke som fremmende for individets frihed. Ej heller anses selvrealisering eller udviklingen af humankapital i ens person som størrelser, der har noget at gøre med individual frihed. Tværtimod anses individets frihed som værende direkte betinget af de hindringer, som måtte lægges i vejen for det, såvel indre som ydre.

Med ydre hindringer forstås de begrænsninger, som andre lægger ned over individet, eksempelvis ved at opkræve 50% af dets indkomst i skat. Sådanne tiltag begrænser individets muligheder for at disponere over sin egen eksistens og modvirker derfor den individuelle frihed. Her er buddhismen og liberalismen på linje.

Med indre hindringer forstås imidlertid de begrænsninger, som individet selv lægger i vejen for sin perception (forstået som en art kantiansk transcendental illusion), samt begrænsninger som andre måtte lægge i vejen for individet, eksempelvis via holdningspåvirkninger og fordomme, der inkulkeres i individet udefra. Disse holdningspåvirkninger er i princippet lige slemme uanset deres indhold. Eksempelvis er en holdningspåvirkning, som forkynder, at velfærdsstaten er moralsk, i princippet lige så slem som en holdningpåvirkning, som forkynder, at velfærdsstaten er amoralsk. Her er buddhismen og liberalismen kun halvvejs på linje. Men det buddhistiske frihedsbegreb er dog i sin grundvold stadig tættere på det liberale end på det socialistiske.

3 Epistemologien har hayekianske elementer

I den engelsktalende verden findes der en vittighed om buddhisten, der går op til pølsemanden og beder ham “make me one with everything.” Joken henviser til den ontologi, som næsten alle buddhistiske retninger har til fælles: Verdens sande tilstand er, at alt er forbundet i ét uløseligt hele. Individet ser fejlagtigt sin lomme af virkeligheden som ”sand” i ultimativ forstand (igen pace Kant). Derved forleder han sig selv, og hans tro og verdensopfattelse vil være falsk.

Et klassisk billede på denne ontologi er ”mysteriet om Indras net”, som blev udviklet af Mahayana-buddhisterne ca. 250 e.Kr. og som blev taget op igen af den kinesiske Hua Yen-skole i perioden 600-800 e.Kr. Indras net er ifølge disse skoler et billede på universets egentlige konstitution. Det beskriver verden som et net af juveler, hvis genskin gensidigt reflekteres. Genskinnet fra én juvel reflekteres således i alle juveler, og genskinnet fra alle andre juveler reflekteres således i den ene juvel. Alt i universet påvirker således alt andet, og perceptionen af helheden er sand, mens det at opfatte det enkelte objekt uden at forstå dets sammenhæng med helheden er fejlagtigt.

I F.A. Hayeks tilfælde kender vi teorien om priser som en informationsteknologi, der opsamler signaler om en helhed, der ligger uden for menneskets naturlige fatteevne:

“Jeg har altid tvivlet på, at socialisterne havde et ben at stå på, intellektuelt set. De har forbedret deres argumentation en smule, men når du begynder at forstå, at priser … repræsenterer flere oplysninger, end vi direkte har til rådighed, falder hele ideen om, at man kan skabe den samme orden via arbejdsdeling, der beror på simpel planlægning, til jorden. Tilsvarende med ideen om, at du kan sørge for en udligning af indkomst, der svarer til en eller anden opfattelse af fortjeneste eller behov.”[7]

For Hayek såvel som for buddhisterne er det synonymt med uvidenhed at tro, at menneskets naturlige kognition er adækvat til at dømme de enkeltfænomener, det ser foran sig. Det følger, at korrekte normative udmeldinger om priser, lønspredning, fællesskab, og ulighed i samfundet ligger uden for menneskets naturlige fatteevne. Således har Hayek sagt:

“Økonomifagets underfundige opgave er at vise mennesker, hvor lidt de egentlig ved om det, de forestiller sig, de kan tilrettelægge.”[8]

Men ordene kunne lige så vel være kommet ud af munden på buddhistiske filosoffer som Nagarjuna (ca. 150-250 e.Kr.), hvis vers om tingenes sande natur (Mūlamadhyamakakārikā) ikke indeholder noget positivt budskab, men blot advarer læseren mod at binde sig til nogen bestemt kognition af fænomener og objekter, da kun den ufattelige helhed, der ligger bag enkeltfænomener, er sand.

Buddhisten siger ikke, som taoisten, at herskeren skal lade civilsamfundet være i fred. Men i lighed med Adam Smith påpeger buddhisten, hvordan ingen hersker har de nødvendige forudsætninger for at overskue den helhed, som civilsamfundet udgør. Den oplagte konsekvens er politisk kvietisme og passivitet – akkurat som hos taoisterne.

Konklusion

Med disse tre små billeder har jeg forsøgt at pege på kerneelementer af buddhismen, som går imod den vanlige opfattelse af buddhismen som en ”venstreorienteret” religion. Som jeg skrev i indledningen, kunne man også have valgt andre eksempler, ja endda argumenteret for den modsatte tese, da summen af buddhistisk filosofi er enorm.

Hvad angår religioner, har folk ofte tendens til at glemme, at de i praksis formes af mennesker, og at de undertiden kan bruges til at legitimere hvad som helst. Således var de japanske zen-buddhister blandt støtterne af den kejserlige militarisme og nationalisme under anden verdenskrig, mens de vietnamesiske zen-buddhister prædikede pacifisme og fred under Vietnamkrigen. Filosofisk set hviler religioner på invididuelle grundteser, som nemmere kan privilegere nogle retninger frem for andre. Men i praksis kan religioner bruges til at legitimere næsten hvad som helst.

I buddhismens tilfælde mener jeg, at frihedsbegrebet, ikkeaggressionsprincippet, og formaningen om, at menneskets umiddelbare kognition er utilstrækkelig til at tilrettelægge samfundet peger i retning af en anden og mere frihedsorienteret buddhisme end den socialistiske stereotype, som i medierne udlægges som synonym med buddhismen.

NOTER

[1] F.eks. David Boaz: The Libertarian Reader s. 207 (The Free Press 1997), samt Murray N. Rothbard: “The Ancient Chinese Libertarian Tradition” og ”Libertarianism in Ancient China”.

[2] Suu Kyi: The Voice of Hope s. 148 (Penguin Books 1997), cf. Buddhadasa: Me and Mine s. 184-185 (State University of New York Press 1989)

[3] Senere buddhistiske retninger søgte at omgås denne radikale etik ved at omformulere Buddhaens ord til, at man ikke måtte stjæle det, som ikke er givet. Men ifølge de ældste kilder lyder forordningen altså, at man ikke må tage det, som ikke er givet.

[4] Bodhipaksa: Vegetarianism s. 73-79 (Windhorse Publications 1999)

[5] Lawrence Shainberg: Ambivalent Zen s. 180 (Knopf Doubleday Publishing 1997)

[6] Murti: The Central Philosophy of Buddhism s. 222 (Munshiram Monoharlal 2013)

[7] Hayek, interviewet af Thomas W. Hazlett, maj 1977. Trykt i Reason magazine, juli 1992.

[8] Hayek: The Fatal Conceit s. 76 (University of Chicago Press 1988)