Category Archives: Filosofi

– صورة و وصف INTJ

 – صورة و وصف INTJ

 ***

“أي ان تي جي” = INTJ

” أي ان تي بي”   =  INTP

***

” أي ان تي جي” يعيشون  في عالم الأفكار والتخطيط الاستراتيجي . لديهم  قيمة استخباراتية، ومعرفة، وكفاءة، وعادة ما يكون لديهم مستويات عالية في هذه المجالات، والتي يسعون باستمرار لتحقيقها .

” أي ان تي جي” يركزون طاقاتهم على مراقبة العالم، وتوليد الأفكار والاحتمالات. أذهانهم تجمع المعلومات بشكل مستمر ويكونون جمعيات عن طريق تلك المعلومات. هم بشكل هائل لديهم سرعة البديهة وعادة ما تكون سريعة جدا لفهم الأفكار الجديدة. ومع ذلك، اهتمامهم الرئيسي هو عدم فهم الفكرة، وإنما تطبيق هذا المفهوم بطريقة مفيدة. على عكس    ” أي ان تي بي”    ، أنهم لا يتبعون الفكرة بالقدر الممكن، يسعون فقط لفهم ذلك تماما.  ” أي ان تي جي”    هي التي تحرك التوصل إلى استنتاجات حول الأفكار . حاجتهم للإغلاق وتنظيم وعادة ما يتطلب دلك اتخاذ بعض الإجراءات.

   ” أي ان تي جي” لديهم  قيمة هائلة وبحاجة إلى أنظمة التنظيم، جنبا إلى جنب مع تبصر الطبيعية، يجعلهم علماء ممتازين.  ” أي ان تي جي” عالم يعطي هدية للمجتمع عن طريق وضع أفكاره بشكل مفيد للآخرين لمتابعة. فإنه ليس من السهل على   ” أي ان تي جي”    للتعبير عن صورهم الداخلية، ورؤى، والتجريدية. النموذج الداخلي ل  ” أي ان تي جي”  يتكون من الأفكار والمفاهيم شديدة الخصوصية، وليس قابل  للترجمة بسهولة إلى شكل الذي يمكن الآخرين من فهم. ومع ذلك، ” أي ان تي جي” لديهم الدافع لترجمة أفكارهم إلى خطة أو نظام الذي عادة ما يكون تفسيرها بسهولة، بدلا من القيام بترجمة مباشرة من أفكارهم . هم عادة لا يرو قيمة الصفقة مباشرة، وسيكون لهم أيضا صعوبة في التعبير عن أفكارهم. ومع ذلك، فإن احترامهم الشديد للمعرفة والذكاء يحفزهم لشرح أنفسهم إلى شخص آخر الذين يشعرون و يستحقون كل هذا الجهد.

” أي ان تي جي” هم في الطبيعية قادة ، على الرغم من أنهم عادة ما يختارون البقاء في الخلفية حتى يروا حاجة حقيقية لتولي زمام المبادرة. عندما يتولوا الأدوار القيادية، فهم لهم فعالة جيدة، لأنهم قادرون على وضع رؤية موضوعية لواقع هذه الحالة، وقابلة للتكيف بما يكفي لتغيير الأمور التي لا تعمل بشكل جيد. هم الاستراتيجيين دائما يقومون بتحليل الأفكار والمفاهيم المتاحة وزنها لهم ضد استراتيجياتهم الحالية، للتخطيط لكل الطوارئ التي يمكن تصورها.

” أي ان تي جي” يستغرقون معظم الوقت داخل عقولهم، وربما القليل من الاهتمام في أفكار الآخرين أو المشاعر. ما لم يتم تطوير الجانب  العاطفي لديهم، فإنهم قد يواجهوا مشاكل في إعطاء الناس الآخرين ما هو مطلوب على مستوى العلاقة الحميمة.

” أي ان تي جي” هم طموحون، واثقون من أنفسهم، ومتعمدون ويفكرون على المدى البعيد.عدد كثير من ” أي ان تي جي” ينتهي في الهندسة أو المساعي العلمية، على الرغم من العثور على بعض التحدي و ما يكفي من ضمن عالم الأعمال في المجالات التي تنطوي على تنظيم والتخطيط الاستراتيجي. لا يروق لهم الفوضى وعدم الكفاءة، وأي شيء مشوش أو غير واضح. أنهم في قيمة الوضوح والكفاءة، ومستعدون لوضع الكثير من الطاقة والوقت في لتعزيز وجهات نظرهم في أنماط منظمة.

عندما تحت قدرا كبيرا من التوتر،” أي ان تي جي” قد يصبح مهووسا و يكرر كطائش، و غير مدرك بأنشطة الحواس، مثل الإفراط في الشرب. كما قد يصبح استيعابهم لتفاصيل التافهة والتفاصيل التي لم تكن عادة مهمة بالنظر إليهم مقارنة مع هدفهم بشكل عام.

” أي ان تي جي” لديهم  قدرة هائلة على إنجاز أشياء عظيمة.و لديهم نظرة ثاقبة على الصورة الكبيرة، ويدفعهم دلك  لتجميع المفاهيم في خطط صلبة للعمل. لديهم مهارات التفكير الخاصة بهم تعطيهم وسيلة لتحقيق ذلك. ” أي ان تي جي” هم أناس على درجة عالية من الكفاءة، وسوف لن يكون لديهم مشكلة لتلبية حياتهم المهنية أو أهداف التعليم. لديهم القدرة على جعل خطوات كبيرة في هذه المجالات. على المستوى الشخصي،” أي ان تي جي” هم الذين يمارسون التحمل ويضعون الجهد في التواصل الفعال وجهات نظرهم للآخرين كم لهم القدرة على عيش حياة غنية ومجزية.

     “أي ان تي جي” = INTJ

” أي ان تي بي”   =  INTP

Los INTJ – Retrato y Descripción – in Spanish / en Español

Los INTJ viven en el mundo de las ideas y de la planeación estratégica, ellos valoran la inteligencia, el conocimiento y la competencia y por lo general tienen altos estándares en estos aspectos, los cuales continuamente buscan llenar.

chess-pieces 2b Los INTJ enfocan su energía en observar al mundo y generar ideas y posibilidades, su mente constantemente almacena información y hace asociaciones con ella, son tremendamente minuciosos y por lo regular son muy rápidos para comprender nuevas ideas, sin embargo su interés primario no es entender un concepto, sino aplicar este concepto de una manera útil; a diferencia de los INTP ,ellos no siguen una idea tan lejos como se pueda, buscando solamente su total entendimiento los INTJ están llevados por las conclusiones acerca de las ideas, su necesidad por una conclusión y una organización por lo regular requiere que tomen alguna acción.

Un INTJ valora en sobremanera la necesidad por sistemas y organización, combinados con su perspicacia natural esto hace de ellos excelentes científicos, un científico INTJ le da un regalo a la sociedad poniendo sus ideas en una forma útil para que otros las sigan, no es fácil para el INTJ expresar sus imágenes internas, evaluaciones y abstracciones; la forma interna de los pensamientos y conceptos del INTJ son altamente individualizados y no están listos para ser traducidos en una forma que los demás puedan entender, sin embargo el INTJ esta impulsado para traducir sus propias ideas en un plan o en un sistema que por lo general ya son explicables, en vez de hacer una traducción directa de sus pensamientos. Por lo general no ven el valor de una transacción directa y se les dificulta expresar sus ideas sin embargo su gran respeto por el conocimiento y por la inteligencia los motivarán para explicarse animismos a la otra persona quienes sienten que vale el esfuerzo.

Los INTJ son líderes naturales, aunque por lo regular escogen permanecer en las sombras hasta que realmente se necesite que tomen el liderazgo, cuando están en el papel de líder son muy efectivos, pues son capaces de ver objetivamente la realidad de una situación y de adaptarse lo suficiente para cambiar las cosas que no estén funcionando bien, son los estrategas supremos, siempre analizando ideas y conceptos disponibles y sopesándolos con la estrategia actual para planear para cualquier posible contingencia.

Los INTJ pasan mucho tiempo en sus propias mentes y pueden tener poco interés en los pensamientos y en los sentimientos de las demás personas, a menos que su lado sentimental este desarrollado; pueden tener problemas para darle a otras personas el nivel de intimidad que se requiere.

Los INTJ son ambiciosos, confiados, conscientes y pensadores a largo plazo, muchos INTJ terminan en ingenierías o en carreras científicas, aunque algunos han encontrado un reto dentro del mundo de los negocios en áreas que envuelven planeación organizacional y estratégica, a ellos no les gusta el desorden y la ineficiencia y cualquier cosa que este enredada o que no este clara, valoran la claridad y la eficiencia y ponen enormes cantidades de tiempo y esfuerzo para consolidar sus ideas en patrones estructurados.

Cuando se encuentran bajo mucho estrés los INTJ se pueden obsesionar con actividades repetitivas y huecas, como beber de más; también tienen una tendencia a dejarse absorber con la minucia y los detalles de lo que normalmente no considerarían importante para su meta general.

Los INTJ tienen una cantidad de habilidades enorme para lograr grandes cosas, tienen la idea general y son llevados a sintetizar sus conceptos en planes de acción solidos, sus habilidades de razonamiento les dan lo medios para lograrlo, los INTJ son ante todo personas altamente competentes y no tendrán problema alcanzando sus metas de carrera o educativas, tienen la capacidad para dar grandes pasos en estas áreas, en un nivel personal el INTJ que practique la tolerancia y se esfuerce para lograr una comunicación efectiva de sus pensamientos para con los demás, tiene todo en su poder para llevar una vida plena y satisfactoria.

INFJ – portræt og beskrivelse

  • Denne beskrivelse handler om INFJ personlighedstypen i Jungs typologi (også kendt som MBTI og JTI).
  • Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er INFJ eller INFP, så klik her for at tage en INFP or INFJ Test (på engelsk).

INFJ’er er blide, omsorgsfulde, komplekse og meget intuitive individer. De er kunstneriske og kreative, og de lever i en verden af ​​symbolske betydninger og skjulte muligheder. Kun én procent af befolkningen har en INFJ personlighedstype, hvilket gør den til den mest sjældne af alle de 16 Jung-typer.

INFJ INFJ’er lægger stor vægt på at have tingene velordnede og systematisk organiseret i deres ydre verden. De lægger en masse energi i at identificere det bedste system til at få tingene gjort, og de definerer og omdefinerer konstant prioriteterne i deres liv. For INFJ’er er der noget af en konflikt mellem deres indre og ydre verdener, og det kan resultere i, at INFJ’er ikke er så organiserede som andre J-typer har tendens til at være.

INFJ’er har stor indsigt i mennesker og situationer. Derfor er de fleste INFJ’er beskyttende over for deres indre selv, og de deler kun, hvad de vælger at dele. De er dybe og komplekse individer, der er vanskelige at forstå. INFJ’er holder ofte en del af sig selv tilbage, og de kan virke hemmelighedsfulde.

Men indeni, så er INFJ’er virkelig varme, og de er også komplekse. INFJ’er har en særlig plads i hjertet til mennesker, som de er tæt på, og som er i stand til at se INFJ’ens særlige talent, dybde og omsorg. INFJ’er er bekymret for folks følelser, og de forsøger at være blide og undgå at såre nogen. De er meget følsomme over for konflikter og kan ikke tolerere dem så godt. De har en tendens til at internalisere konflikter i deres kroppe og kan få helbredsproblemer og stress af dem.

Fordi INFJ’er har så stærke intuitive evner, stoler de på deres egne instinkter over alt andet. Dette kan resultere i en vis stædighed fra INFJ’en og en tendens til at ignorere andre folks meninger. De mener, at de har ret. Samtidig er INFJ’er også perfektionister, der ofte tvivler på, om de lever op til deres fulde potentiale. INFJ’er er sjældent i fuldstændig fred med sig selv – der er altid noget, de føler, at de bør forbedre. De har stærke værdisystemer og har brug for at leve deres liv i overensstemmelse med, hvad de føler er rigtigt.

En INFJ har et naturligt plejegen og er hengiven og beskyttende. De er kærlige forældre og har som regel har stærke bånd med deres sønner og døtre. De har høje forventninger til deres børn, og de opmuntrer dem til at være det bedste, de kan være. Dette kan nogle gange manifestere sig i, at INFJ’en er benhård og stædig. Men generelt er INFJ’en en hengiven og oprigtig forælder, som også besidder dyb omsorg.

På arbejdspladsen ser man som regel INFJ’er dukke op på områder, hvor de kan være kreative og udrette noget selvstændigt. INFJ’er har en naturlig affinitet for æstetik, og mange klarer sig godt i videnskaberne, hvor de kan gøre brug af deres intuition. INFJ’er kan også findes i service-orienterede erhverv. De er ikke gode til at håndtere mange små fakta på én gang eller meget detaljerede opgaver. Den slags vil INFJ’er enten undgå, eller også – hvis de ikke kan undgås – vil de gå til den anden yderlighed og blive indhyllet i og besat af detaljerne i et omfang, der gør, at INFJ’en ikke længere kan se det store billede.

INFJ’er er begavede på måder, som andre ikke er. Livet er ikke nødvendigvis let for en INFJ, men de er i besiddelse af store og dybe følelser og evner at bidrage med store personlige præstationer.

INTJ – portræt og beskrivelse

Som INTJ er din primære leveform fokuseret internt, i dit eget sind, hvor du primært forstår tingene via din intuition. Din sekundære tilstand er ekstern tænkning, med hvilken du tackler tingene rationelt og logisk.

INTJ’er lever i en verden af ​​ideer og strategisk planlægning. De værdsætter intelligens, viden og kompetence, og de har typisk høje standarder på disse områder, som de hele tiden stræber efter at opfylde. I noget mindre grad har de også disse forventninger til andre.

INTJ_poster6 Da indadvendt intuition (Ni) dominerer deres personlighed, fokuserer INTJ’er mest deres energi på at observere verden omkring sig og på at generere ideer og muligheder. Deres bevidsthed er konstant aktiv med at indsamle nye oplysninger og med at gøre sig tanker om de oplysninger, de indsamler. INTJ’er er uhyre indsigtsfulde og er normalt meget hurtige til at forstå nye ideer. Dog ligger deres primære interesse ikke i at forstå et koncept, men snarere i at anvende dette koncept på en nyttig og optimal måde i den ydre verden. I modsætning til INTP-typen, så forfølger INTJ’er ikke en ide, så langt som de overhovedet kan; deres interesse er ikke den pure akademiske forståelse. INTJ’er er i stedet drevet til at komme frem til klare og anvendelige konklusioner om idéer. Deres behov for at “lukke tingene” og for at få dem sat i system og organisation kræver som regel, at INTJ’er må træffe nogle foranstaltninger og på et tidspunkt sige: “Nok er nok. Nu har vi forstået essensen, og så er det i gang med anvendelsen.”

Muligheder og intuitioner

INTJ’er ser en enorm værdi i systemer samt organisation og planlægning, og de har behov for kontrol. Denne trang, kombineret med deres naturlige intelligens og indsigtsfuldhed, gør INTJ’ere til fremragende ledere og forskere. En INTJ, som bliver videnskabsmand, er en gave for samfundet, fordi INTJ’er har et særligt talent for at sætte deres ideer i en logisk og nyttig relation til hinanden. Det giver andre mulighed for at se det, som de ellers normalt ikke kunne se. Ved at se verden gennem INTJ’ens særlige indadvendte intuition (Ni) får andre mulighed for at stå på skuldrene af giganter og se videre ud i verden, end de ville kunne ved egen kraft.

Det er ikke let for INTJ’er at udtrykke deres indre billeder, indsigter og abstraktioner klart. Deres indsigtsfulde abstraktion har nemlig en indre form, som gør, at INTJ’ers tanker og begreber er meget personlige, og at de ikke uden videre kan oversættes til en form, som andre kan forstå. Dog er INTJ’er som nævnt drevet til at omsætte deres ideer til en plan, et system, eller en konkret anvendelse i den ydre verden, og på den måde kan man sige, at selvom deres rene ideer ikke bliver forståelige for andre, så bliver produkterne af deres ideer – de ledelsesstrategier eller de videnskabelige teorier, som INTJ’en udtænker – som regel let forklarlige for andre. De ser skyggerne af INTJ’ens tankeprocess, men INTJ’en selv ser den lysende helhed for sit indre øje. Dog vil der være særlige tilfælde, hvor en INTJ føler, at en udvalgt anden person besidder den nødvendige viden og intelligens til at fortjene respekt fra INTJ’en, og dette kan motivere dem til at forklare sig til denne person, som de føler fortjener det.

En stærk leder

INTJ’er er naturlige ledere , selv om de normalt vælger at forblive i baggrunden, indtil de ser et reelt behov for at overtage styringen. Som ledere er de ganske effektive, fordi de er i stand til objektivt at se virkeligheden i en situation, og fordi de er tilpasningsdygtige nok til at ændre de ting, som ikke fungerer. De er de øverste strateger – altid klar til at scanne nye ideer og koncepter og veje dem mod den nuværende strategi, som de forfølger. De planlægger sådan, at de er klar til at håndtere alle tænkelige udfordringer.

INTJ’er bruger en masse tid inde i deres eget sind, og de kan af og til virke, som om de har meget lidt interesse i andre folks tanker eller følelser. Medmindre deres Føle-side er udviklet, kan INTJ’er have problemer med at give andre mennesker det niveau af intimitet, der er behov for. Ligeledes kan en INTJ afvise input fra andre for hurtigt og derved komme til at virke arrogant og elitær.

INTJ’er er ambitiøse, selvsikre, bevidste, langsigtede tænkere. Mange INTJ’er ender som ledere eller videnskabsmænd og gør sig godt i alt, hvad der involverer organisering og strategisk planlægning. De bryder sig ikke om rod, spild og ineffektivitet, og uklare regler kan irritere dem. De værdsætter klarhed og effektivitet, og de lægger gerne enorme mængder energi i at arbejde for deres løsninger på problemerne.

Når en INTJ er udsat for stress, så kan INTJ’en blive besat af hjernedød gentagelse, hvor de f.eks. spiser, drikker eller ryger for meget. De kan også have en tendens til at blive optagede af ligegyldige detaljer, som de normalt ikke ville hænge sig i, da de ikke er vigtige for deres overordnede mål.

INTJ’er har virkelig evnen til at udrette store ting. De har indsigt i det store billede, og de tænker naturligt langsigtet. Deres logik og ræsonnement giver dem mulighed for at opnå, hvad end de vil. INTJ’er er ofte yderst kompetente mennesker, og de vil ikke have et problem med at opfylde deres karriere- eller uddannelsemål. På det personlige plan har en INTJ, der praktiserer tolerance og sætter kræfter ind på effektivt at kommunikere med andre, alt, hvad der skal til for at leve et rigt og givende liv.

Nagarjuna om udeleligheden

buddha.statue_2 af Ryan Smith

I sin filosofi siger den buddhistiske filosof Nagarjuna, at der ikke findes noget, som er udeleligt. Dette har vakt vestlige filosoffer en del besvær. Eksempelvis har Guiseppe Tucci foreslået, at Nagarjuna i virkeligheden må henvise til Yogacara-skolens argument for, at der ikke findes atomer og lignende grundbestanddele, da det eneste, der virkelig eksisterer, er bevidsthed. Det er imidlertid næppe årsagen til Nagarjunas afvisning af udelelighed.

Har man først forstået Nagarjunas vedholdenhed over for ideen om gensidig opståen, så bliver svaret også nemmere at forstå. Lad os forestille os noget tilsyneladende udeleligt, såsom en diamant. Denne diamant kan skæres itu, og selv hvis den ikke kunne skæres itu, så består den af atomer, og således er diamanten ikke udelelig.

Nu ville det være naturligt at tænke i fysikalistiske baner. Fra moderne fysik ved vi, at selv atomer ikke er udelelige, og at man kan blive ved med at opdele dem i mindre bestanddele (muligvis uendelig mange gange, sådan at virkeligheden ikke har nogen nedre grænse, hvor man ikke kan opdele entiter mere). Men Nagarjunas argument er ikke et argument om universets mindste bestanddele, så selv hvis det i fysikken viser sig, at vi når et subatomart niveau, hvor man ikke længere kan opdele bestanddele i mindste bestanddele, så ville Nagarjuna stadig mene, at der ikke findes noget, som er udeleligt.

Årsagen til, at Nagarjuna kan holde fast i denne tro, er som nævnt Nagarjunas tanker om gensidig opståen. Lad os for argumentets skyld sige, at den mindst tænkelige enhed i universet er en kvark, og at denne kvark ikke kan opdeles i yderligere, mindre bestanddele. I så fald ville Nagarjuna sige, at selv om kvarken ikke kunne deles yderligere, så ville den stadig være delelig, for så vidt som den var gensidigt opstået. Analysen af kvarken ville fortælle os, at den (som alt andet i universet) ikke har egeneksistens, men at den kun eksisterer i modsætning til noget, som den ikke er.

Så kvarken ville ikke have egen-eksistens. Herfra kan vi følge Nagarjunas kendte tetralemma (eller “fir-dobbelte-dilemma”):

  1. Kvarken har ikke egeneksistens; den må nødvendigvis eksistere som modsætning til noget, den ikke er
  2. Men kvarken har heller ikke ikke egeneksistens; den må nødvendigvis være sig selv i forhold til det, den ikke er
  3. Og kvarken har heller ikke både egeneksistens og ikke-egeneksistens; denne position ville negere sig selv
  4. Og kvarken har heller ikke hverken egeneksistens eller ikke-egeneksistens; #1 og #2 i denne række tyder jo på, at #4 ikke kan være sand

Således kan vi nu se, at antagelsen A = A; (kvarken er kvarken) er uholdbar. Kvarken kan ikke postuleres som en blivende enhed i forhold til sine omgivelser, og kvarken er derfor ikke udelelig. Selv om kvarken ikke kan deles ud i mindre enheder, så kan dens kvaliteter og eksistens ikke postuleres uden en øvrig virkelighed som baggrund og modsætning, og således inter-penetrerer kvarken og den omkringliggende virkelighed hinanden i et forhold, hvor de ikke er identiske, men ej heller forskellige. Det samme gælder for alt andet i universet, og derfor kan Nagarjuna sige, at der ikke findes noget, som er udeleligt. Argumentet skal altså ikke forstås fysikalistisk., som om at man kan blive ved med at opdele kvarker (i konventionel forstand), hvis videnskaben siger, at man ikke kan det. Argumentet skal forstås ontologisk – der findes slet ikke egeneksistenser, og derfor findes der heller ikke noget, som er udeleligt. (For den sags skyld kunne man lige så vel bemærke, at der i Nagarjunas system heller ikke findes noget, som er deleligt, da tingenes sande natur er hinsides ord og tanker.)

Nagarjuna og visdommens perfektion

Det er værd at bemærke, at mens de første buddhister troede, at man kunne reducere større objekter til mindre, så troede de stadig på grundbestanddele. Der er det bl.a. Nagarjunas bidrag til forståelsen af Buddha’ens oprindelige belæringer, som har gjort, at man i Mahayana-buddhismen ikke længere tror på grundbestanddele. Således hedder det i Hjerte-sutra’en, at: Når man praktiserer perfektionen af visdom, så ser man, at de fem grundbestanddele, som de første buddhister havde opereret med, er tomme.

Candrakirti om tingenes egeneksistens

Chandrakirti

Af Ryan Smith

Candrakirti var en buddhistisk filosof, som levede ca. 600 – 650 e.Kr. Candrakirti arbejdede ved det store buddhistiske universitet i Nalanda, som blev raseret af muslimske erobrere omkring år 1130. Candrakirti elaborerede Nagarjunas filosofi og byggede videre på den, og han er mest kendt for værket Prāsaṅgika Madhyamaka, som fremsatte den tolkning af Nagarjuna, at fænomener findes og er virkelige, men at de er tomme for egeneksistens.

Vi ved ikke meget om Candrakirtis liv, og mange af hans skrifter er endnu ikke oversat til europæiske sprog. Hans filosofi synes dog især at have bestået af kommentarer og videreudviklinger af Nagarjunas filosofi. Candrakirti kritiserede især andre tilhængere af Nagarjuna i sin samtid, fordi disse mente, at man kunne producere individuelle argumenter for, at alle fænomener er tomme for egeneksistens. Her mente Candrakirti, at ingen filosofiske positioner kunne stå tilbage efter en fuldstændig analyse af tomhed, da disse så blot vil skabe nye anledninger til at tro på egeneksistens hos mennesker (se citat #2 nedenfor). På denne måde kan man sige, at Candrakirtis filosofi har den lighed med de senere Zen-skoler inden for buddhismen, at de sætter det ikke at binde sig til noget over logik og filosofiske forklaringer (inklusive forklaringer, som man ellers anser som rigtige).

Her følger nogle af Candrakirtis tanker:

#1: Candrakirti (om gensidig opståen): “Fordi tingene ikke opstår uden årsag, fra Gud og så videre, eller opstår fra andet end dem selv, eller opstår fra sig selv, eller opstår fra både noget andet end dem selv og fra sig selv, så er de opstået i gensidig afhængighed.”

#2: Candrakirti (om tingenes manglende egen-eksistens): “Ekstreme opfattelser opstår, når man har den opfattelse, at der findes fænomener med inherent egeneksistens. Det er blevet grundigt analyseret, hvordan fænomener ikke har egeneksistens, og når forestillingen om en iboende eksistens i fænomenerne ikke eksisterer, så opstår der ikke ekstreme forestillinger (i menneskets sind), ligesom der ikke er ild, når der ikke er noget brændstof.”

#3: Candrakirti (i en syntese af de to første tanker): “Normalt siger man, at varme er ildens egeneksistens, for der findes ingen ild, som ikke er varm. Men når vi ser samme varme i vand, så opfatter vi det ikke som egeneksistens, da varmen er opstået fra andre betingelser.”

Candrakirti anerkender, at vi opfatter fænomener hele tiden. Dog mener Candrakirti ikke, at disse fænomener har nogen egeneksistens, hvilket fører ham til at erklære sin støtte til læren om de to sandheder. Ifølge Candrakirti er det troen på den lille sandhed, som forhindrer folk i at nå Nirvana. Igen (som med Zen) mener Candrakirti, at den store sandhed ikke kan argumenteres eller udtrykkes med ord, men kun opleves hinsides alle ord og koncepter. Buddha’en vidste, at der ikke findes et selv, og at der ingen enheder er. Candrakirti udvidede i lighed med Nagarjuna denne analyse til at mene, at der ingen fænomener er overhovedet.

Nagarjuna havde oprindeligt sagt, at han ikke havde noget filosofisk standpunkt at forsvare, men at han blot ville splintre alle standpunkter, sådan at kun oplevelsen af tomhed og nondualisme stod tilbage. På samme måde mener Candrakirti, at hans lære ikke har nogen ultimativ tese, men at den blot gendriver misforståelser hos folk, der ikke har forstået Nagarjunas lære korrekt.

Endelig kritiserer Candrakirti også Yogacara-skolen (den buddhistiske idealisme, som mente, at alle fænomener blot var indeholdt i bevidstheden). Ifølge Candrakirti kan nogle af Yogacara-skolens analyser fint bruges til at vise, hvordan megen af vores fejlagtige forståelse af virkeligheden stammer fra de betingelser, som vi selv kommer ned over virkeligheden med vores aktive brug af bevidstheden. Men vi går galt, når vi tager Yogacara-skolens analyse som den fulde sandhed: Yogacara’erne viser os, hvordan den ydre verden er gensidigt betinget og derfor tom for egeneksistens, men de glemmer at anvende samme analyse på den menneskelige bevidsthed, som ifølge Candrakirti er lige så som tom for egeneksistens som alt andet her i verden.

Ti billeder på buddhistisk tomhed

Tomhed er et af de vigtigste begreber i filosofisk buddhisme, og det er kritisk for at forstå buddhismens filosofiske udvikling fra Nagarjuna og frem. Tomhed er imidlertid også et af de mest misforståede begreber i buddhismen, og det udlægges ofte som en nihilisme eller ren negation. buddha Det er dog ikke tilfældet, og ifølge Nagarjuna er det faktisk værre at hænge fast i troen på tomhed som endemålet for buddhistisk ontologi, end det er slet ikke at tro på tomhed. Tomheden er ikke noget absolut, men et middel til at slå menneskets fejlagtige forståelse af virkeligheden itu, sådan at vi kan komme ud over vores dualismer og se virkeligheden, som den virkelig er. Tomhed er således et middel; et skridt på vejen mod den buddhistiske oplysning, som er hinsides alle ord og koncepter.

Her følger ti klassiske kinesiske billeder på Tomhed, som skal hjælpe den studerende til at forstå tomheden bedre:

1. Tomhed implicerer uforhindrethed, ligesom tomrum eksisterer i mange ting, men aldrig hindrer eller obstruerer noget.

2. Tomhed implicerer allesteds-nærværenhed, ligesom tomrum er nærværende alle steder; Tomhed omfavner alle ting alle steder.

3. Tomhed implicerer lighed, ligesom tomrum er ensartet alle steder og udøver ingen diskrimination noget sted.

4. Tomhed implicerer udstrakthed, ligesom tomrum er vidtstrakt, stort og uendeligt.

5. Tomhed implicerer formløshed og faconløshed, ligesom tomrum er Tomhed uden form eller kendetegn.

6. Tomhed implicerer renhed, ligesom tomrum aldrig er besmittet af ting-som-er.

7. Tomhed implicerer stilstand, ligesom tomrum altid er stillestående og i fred for generation og destruktion.

8. Tomhed implicerer positiv negation; det negerer alt, som har grænser og omfang.

9. Tomhed implicerer negationen af negation; det negerer al egeneksistens og udsletter al mental tilknytning til Tomhed (idet Tomhed peger videre imod den tilbundsgående transcendens, som er fri for alle tilhørsforhold).

10. Tomhed implicerer uopnåelighed og uforståelighed; ligesom tomrum ikke er opnåeligt eller forståeligt.

Lyrical Translation of Parmenides’ Poem

Written by Parmenides of Elea, ca. 495 BCE
Poetical translation by M.J. Henn
Quoted from ‘Parmenides of Elea’

The Proem

Careering chargers, thundering swift, dispatch
My heart to places only hearts can match.´
Then destinies, far out in front, fast speed
Me down a road of song, whose windings feed

The knowing man through every village found.
This way conveyed I came. For coursers crowned
With wise renown advanced my speeding heart
Along – outstretching far my quickening cart.

Fair maidens led the way. From out its shaft
The axle sent a whining cry abaft,
Hot – burning under constant friction, bright
Within fast flickering hubs. For in their flight

Two wheels whirled the axle on a lathe,
As fleet Heliades caress and bathe
My car with dawning light, abandoning
Dark realms of Night to seek their father’s ring

Of light; while turning back, with regal hand,
Smooth veils from fair faces. Right there stand
Twin lofty gates dividing the way of Night
From Day. A lintel and sill of stony might

Encase them strong on either side, while doors
Of massive sweep and sway fill up with force
Their heavenly frame. And painful Justice holds,
With pain – dispensing woe, both locking bolts.

But gently urging maidens urged their way
With softened words, and quick She thrust away
For them the bolt – bars from the guarded gate.
Its doors then forced a yawning chasm great,

Unfolding giant wings attached with pins
Of brass in two – way hinges. Squealing dins
The air with plaintive moans, as doors fixed fast
With rows of riveted bolts wheel lazily past.

Through open gates swift maidens reined my horse
And car to trace their high celestial course.

A gracious goddess kindly welcomed me
With open arms and hospitality.
My right hand softly she entwined with hers
And spake to me in song this gentle verse:

“O Child of high-soaring ecstasies,
Immortal charioteers and chargers seize
You to my palace halls. I welcome you
Today! No evil Fate has sent you to

Traverse this starry path of mine (far back
It lies, removed from man’s own beaten track),
But Right and Justice teamed. Necessity
Demands you learn of nature’s panoply:

To wit, well-rounded Truth’s untrembling core
Of life, plus opinions born of common lore,
In which there is no true belief. Still yet
There is one thing you must not soon forget

How needs must seem those things which seem-to
Far-penetrating all reality.”

The Truth

“Arise, I say, take home my warbling lays
To hear afresh. These are the only ways
A thinking man should seek: One claims quite free
That Being Is, and is not not-to-be!

(She is Persuasion’s path, attending Truth).
The other, in opposite vein, retorts forsooth,

There is no Being! There must not ever be!
This path, I say, you’ll never learn to see;
For neither can you know non-being, a sheer
Impossibility, nor phrase it clear,

For Thinking and Being are one and the same.”

“Behold within your mind’s own deepening frame
Those presences steadfastly fixed, yet all
Removed from obviousness; for never shall
These beings dissolve their ineluctable hold

On Being, whether scattered manifold
Across the cosmic all, or packed into
A rounded ball; for, where I start, thereto
Shall I again return self-same. Now you

Must say and think that Being exists as true
Necessity; since Being is to Be,
But nothingness impossibility.
I urge you now to contemplate these lays,

For from the first path’s search I block your gaze.
Far off her winding course have mortals strayed
Alone in ambiguity, dismayed
Mid nothing seen nor known; for helplessness

Drives on the mind far – wandering their heart’s abyss.
They carry on both dumb and blind, amazed,
Confused, these feckless tribes, who wholly dazed,
Adjudge to be and not to be the same,

Yet not the same—A backward turning game
The path of all. So never be seduced
By thoughts that nothings equal beings reduced.
Blot from your thought this course! Raise high a fence!

Don’t let old Habit’s harsh experience
Propel you headlong down this fruitless path.
But close your blinded eyes, your ears with wrath
Of worldly sounds beset, and stay your tongue,

To judge, by reason’s aid alone, among
The paths my strife-filled refutations rive.
“Thus only one path’s myth remains alive.
The one that claims that ‘Being Is!’ Along

This path are posted many signs that throng
The passerby, such as UNGENERABLE
And absolutely INDESTRUCTIBLE,
UNWAVERING, ENDLESS, EVERY
– LIMB – ONE – WHOLE;

No was nor will: all past and future null;
Since Being subsists in one ubiquitous
Now – unitary and continuous.
For what descent would one assert for Being?

And how, from whence, will Being grow, so teeming
With vast increase? I bid you neither say
Nor think that Being springs from nothing’s way;
The notion that this Being is not is not

For thought to think, nor lips to speak. For what
Necessity would rouse vast Being to grow,
Begun in time or sprung ex nihilo?
So, Being must exist in fullest might,

Or not at all. Nor will the strength of right
Belief compel a thing to come – to – be
From nothing absolute. Its plain to see:
From nothing only nothing comes, because

By law does Justice hold from Being the cause
Of generation and decay. She feigns.
But slackens not her dominating chains.
Her grips grow stronger still! Your judgment o’er

My words resolves this crucial either – or,
Reflect it to your very core: Being is,
Or Being is not. Decide I say! Dismiss
The latter from your heart, a nameless course,

And thoughtless too, for she shows not the source
Of Truth. Traverse, instead, the Way of Being.
Embrace the Is, authentic, never fleeing.
So how, I ask, would Being cease? And how

Would Being come – to – be? It is not now,
If once it was, not even should it last
The span of future time extending past
Us now. So, genesis is quenched; its ruin

Not for experience. Nor is it strewn
Across vast multitudes, divided from
Itself; since all of Being is like, not some
Of it more here, and some of it less there.

The former forbids all binding holds unfair;
The latter neglects that all is filled to full
With Being. Hence, all exists together whole,
As being pulls itself to being by forced

Attraction mutual. But quite divorced,
Unmoved within the limits of great chains
Exists a sourceless, ceaseless Being; twin banes
Of birth and death long banished to the tides.

For true belief has pushed them out. It bides
The same in self-same place, remaining on
Its own, and so remains in fetters drawn

Steadfastly to its core. For powerful
Necessity ensnares it in her pull

Of chains and shackles binding fast, cinched tight
On every side. On this account ’tis right
For Being to be not incomplete. It lacks
No thing; since, if it did, its need would wax

For everything. Self – same as well the thought
And thinking act that Being Is; for not
Without the Being, in which it is expressed,
Will you discern the thinking act impressed

Upon the mind: for nothing else outside
Of Being exists or ever will. Cold pride
Of Fate confined it whole and motionless
To stay. Whence flow all names which mortals dress

With playful suppositions based on mere
Belief that naming captures Truth. You hear
Them speak of generation and decay,
Of being and non-being, of flight away

From place of rest, exchange of brilliant hue.
But here the outer limit shows the clue;
Since, now perfected from all points, just like
A massive sphere, it circles back to strike

Itself, in all ways equal from its core.
This limit needs must never be some more
Here, and some less there. For neither can
There be a what – is – not to halt its span

Out through itself toward self – same unity,
Nor can pure Being escape the symmetry
Of cosmic equipoise. It can not change
Intensity, nor broach its rounding range

To bulge with excess or deficiency,
Since all remains untouched simplicity.
For, equal to itself from every source,
Being meets with equal limits all its force.”

The Convention

“I cease here now, concerning Truth, my thought
And trusted speech for you; and learn you ought
The ways of mortal minds. So listen close
To hear the words deceptive order chose:

Men set their minds two shapes to name, but one
Of these must not be voiced; and here they’ve gone
Astray. They judged two masses opposite
In strength, and laid down signs to seal the split.

Of these, the first fires forth ethereal flame,
So gentle and smooth, in all directions same
Unto itself; the other, not a whit
The same, but in itself its opposite
— Dark Night, a dense and weighty mass.

To you I voice whole worlds of seeming things untrue.

Lest any mortal judgment should surpass
You unawares. But since all things alas

Are named for Light and Night, and since both powers
Have been assigned to these and those, there flowers
Full in all both Light and darkening Night
In equal quantities, for none in sight
Has share of one exclusively its own.”

“The aether you shall know, and all which sown
Therein did grow, both constellations far
And wide, and Sun’s destructive deeds, which scar
The earth with rays hot blazing torches burn,

And whence these came to be. I bid you learn
The wandering works and nature of the Moon,
Our spotted sphere. You’ll even know the swoon

And sway of Heaven’s vaulting love embrace;
Both whence he grew, and how, in shamed disgrace,
Necessity once dragged him off to hold
The limits of the stars; and how, it’s told,

The Earth, and Sun, and Moon, with aether round
Them drawn; our Heaven’s scattered milky fount,
Olympian heights, and thermal forces from
The stars awakened to their being. Benumb

With night, while circling earth, there shimmers strange
A borrowed light, which searches in its range
The blinding rays of Sun. The starry wreaths
Of thinner breadth bring forth a fire that breathes

And blasts full force; the ones beyond cloud black
With darkest Night, but still afar shine back
Their share of shimmering light. And in their midst
There lives the goddess Destiny, who sits

In queenship over all. For intercourse
Of lovers mixed, and loathsome pangs which course
The womb she rules over all. She sent
The woman off to mate with man, and bent

It back for man with woman to mate again.
And Eros first she destined to begin
The lineage of the Gods. And when a man
And woman intertwine to seal the plan

Of Passion’s love-affair, a life-force forms
From blood diverse, which courses thick and swarms
The veins to fashion bodies well-produced,
Of tempered forces born. For when, once loosed,

Life’s forces clash in strife upon the sown
Seed, no unity will they have grown
Within the body mixed, and curses shall vex
The growing child with indeterminate sex.

But when Love’s seeds implant themselves upon
The right side of the mother’s womb, they spawn
New baby boys, but on the left they yield
Girls. For just as each one holds, concealed

Within, some mix of Light with darkest Night,
Which rushes through their wandering limbs, so might
Exist the mind of man. For wisdom’s seat
Persists the same for everyone you meet:

A nature growing in the limbs; since Thought
Is marked by greater growth. And so the lot
Of all there is or ever was I’ve shown
To you according to opinions known.

But, after they’ve grown, they’ll cease to be.
Their names but signs affixed by man’s decree.