Category Archives: Filosofi

INTP – portræt og beskrivelse

Usikker på, om du er INTP eller ISTP? Tag INTP vs. ISTP Testen her.

Usikker på, om du er INTP eller INFP? Tag INTP vs. INFP Testen her.

Portræt af en INTP – indadvendt abstrakt-orienteret udforskende tænketype

Denne artikel omhandler en af de 16 Jungianske typer, som også beskrives af testværktøjerne MBTI, KTS og JTI. For at få et vejledende praj om din egen type, så besøg vores Jung Type Test.

af Ryan Smith

Som en INTP er din primære leveform fokuseret internt, hvor du behandler input rationelt og logisk via din tænkning. Din sekundære tilstand er ekstern, hvor du tager tingene mere tilbagelænet gennem din intuition.

INTP’er lever i en verden af teoretiske muligeder. Alt, hvad de ser, ser de i forhold til, hvordan det ville kunne forbedres, eller hvad det vil kunne  blive til, hvis de ideer, som bar det, blev udviklet til deres logiske maksimum. De lever primært i deres eget sind, og ved at trække den ydre verden ind i deres egne tanker har de evnen til abstrakt at analysere vanskelige problemstillinger, identificere komplekse mønstre og komme med logiske forklaringer på, hvorfor en ting i naturen forholder sig netop sådan (Darwin).

De søger logisk klarhed i alt, hvad de beskæftiger sig med, og derfor bruger en veludviklet INTP sin intuition til at anskaffe sig store mængder viden om verden. INTP’er går dog ikke så meget op i at anvende denne viden, som de bare går op i at analysere den korrekt, og således kunne INTP-typen siges at være den klassiske elfenbenstårnsprofessor, som lever med næsen i sin abstrakte teoriverden, og som aldrig kan huske, hvor han har lagt sine nøgler.

INTP’er kan kun leve igennem konceptuelle teorier, som generaliserer den specifikke virkelighed, som ”almindelige mennesker” ellers synes at trives bedst i. En INTPs sind er konstant på jagt efter at skabe nye teorier eller at bevise (eller modbevise!) eksisterende teorier, som andre præsenterer for dem.  INTP’er nærmer sig naturligt problemer og teorier med en entusiasme og uimponeret skepsis, hvor de ignorerer det, som ”man skal synes” om noget, for i stedet at forfølge problemet til dets logiske rod.

INTP eller INTJ?

Når man snakker om Jungs typologi, så bliver INTP’er let forbyttet med INTJ’er, og mange, som tager testen, er i tvivl om, hvorvidt de er INTP eller INTJ. INTP’er er dog forskellige fra INTJ’er på den måde, at INTP’er mest er interesseret i at forstå og formulere teorier, og at de egentlig ikke går så meget op i anvendelsen og udførelsen af de teorier, som de selv har været med til at opstille. Det er den rene teori, som betyder noget for INTP’er.

I modsætning hertil, så kan INTJ’er også godt lide teorier, men INTJ’er ser fortrinsvis teorier som instruktionsmanualer til, hvordan et givent tiltag skal implementeres i den ydre verden. INTJ’erne går med andre ord mere op i den konkrete anvendelse af teorierne, og således er det blevet sagt om INTJ’er, at deres tankegang på en og samme tid er ”meget abstrakt og uhyre konkret”. I modsætning her til er INTP’ers tankegang blot ”meget abstrakt”.

En anden forskel er, at INTP’er ikke kan lide at kontrollere folk. Deres naturlige modus er at være fleksibel og tolerant, og det at skulle delegere er noget, der ligger dem fjernt. Herimod har INTJ’er ikke de store problemer med at delegere og udstede ordrer, sådan at gruppen når frem til målet. Dette er forskellen på INTP’er (som har indadvendt tænkning) og INTJ’er (som har udadvendt tænkning).

INTP: Foretrækker hovedet frem for hjertet

INTP’er har svært ved at forstå eller værdsætte beslutninger, som andre folk har truffet på baggrund af deres personlige subjektivitet eller deres føle-funktion. INTP’er søger til stadighed at nå til logiske konklusioner på problemer, herunder også mellemmenneskelige problemer. Monty Pythons logikprofessor, som siger til sin kone, at man bliver nødt til at få fod på deres sexliv, da det ikke er logisk,  kunne på den måde være et humoristisk bud på INTP’ernes tendens til at anvende logik, hvor de fleste andre ville mene, at man her havde brug for følen.  Hvad end man synes om dette, så er pointen dog, at INTP’er ikke er naturligt udstyrede til at opfange og opfylde de følelsesmæssige behov, som menneskene omkring dem måtte have.

Guide til Jungs typologi: J eller P – Judging eller Perceiving / vurderende eller opfattende

Den fjerne dimension i Jungs typologi er J versus P. På engelsk Judging versus Perceiving, på dansk Vurderende versus oPfattende.

Er man opfattende (P), så er man mere afslappet, tilbagelænet og fleksibel. Man tager tingene, som de kommer, og er således mere tilpasningsdygtig, end hvis man er vurderende (J), da man ikke har så stærke meninger eller behov for, at tingene lige skal ske på en bestemt måde.

Er man vurderende (J), så er man derimod mere organiseret. Man kan lide at planlægge, og man finder det tilfredsstillende at vide, hvad man skal i løbet af en dag. Man har typisk stærkere meninger om, hvordan tingene skal ske i den ydre verden, og man er bedre til at fokusere på få, klare mål.

Der findes omtrent lige mange P’ere og J’ere blandt befolkningen.

Vurderende (J)

Når man er vurderende, så bruger man enten sin Tænkning (T) eller sin Følen (F) til at strukturere sit ydre liv. Set udefra vil det se ud, som om typer med et J i deres typekode foretrækker at have tingene omkring sig velordnede og planlagte. For J-typer er det bedst, hvis tingene er afgjorte, ordnede og organiserede, og det er under sådanne forhold, at de føler sig bedst tilpas. Når en beslutning om at lægge sig fast på en given plan eller et givent mål først er truffet, kan de føle, at det er en lettelse nu at have retning, og at tingene nu er under kontrol.

De følgende udsagn gælder generelt om J-typer:

  • De kan lide at have tingene afgjort og ”under lås og slå”
  • De kan godt lide, at tingene er besluttede, at kursen er fastlagt
  • De orienterer sig efter opgaven, og derefter tænker de på leg
  • De kan godt lide at strukturere deres dag og deres opgaver, evt. gennem tidsplaner
  • Nogle gange fokuserer de så meget på målet, at de glemmer at tage vigtige informationer ind


Opfattende (P)
Er man opfattende, så bruger man sin Sansning eller Intuition til at strukturere sit ydre liv. Set udefra synes man at foretrække en fleksibel og spontan måde at leve på, som giver plads til en høj grad af improvisation, fleksibilitet og tilpasning, efterhånden som de ydre forhold, og ens indre legesyge, skifter karakter.

Er man en P-type, så vil man gerne forstå og tilpasse sig til verden snarere end organisere den, og man er typisk åben over for nye erfaringer og nye oplysninger.

De følgende udsagn gælder generelt om P-typer:

  • De kan godt lide at forholde sig åbent og afventende; til at være frie til at reagere på det, der sker.
  • De synes at være fleksible og afslappede. De kan lide at holde planer til et minimum.
  • De kan godt lide at blande leg ind i deres arbejde, eller at nærme sig deres arbejde gennem leg.
  • De arbejder i byger af energi; de udsætter opgaver og knokler så igennem op til deadlines.
  • De kan være for åbne over for nye oplysninger, og blive ved med at se på nye informationer, selvom disse ikke længere er nødvendige for at løse opgaven.


Thomas Kuhns paradigmer fylder 50 år

af Robin Engelhardt, ph.d.

I år er det 50 år siden fysikeren og sociologen Thomas Kuhn udgave bogen ’The Structure of Scientific Revolutions’. Bogen er det mest citerede akademiske værk i det 20 århundrede. De fleste mennesker har nok aldrig hørt om Kuhn. Men de har hørt ordet ’paradigme’, et begreb, som Kuhn brugte til at karakterisere faserne og kriserne i den videnskabelige erkendelsesproces. Ordet paradigme er nok det mest brugte ord i videnskabsfilosofien, men nok også det mest misbrugte begreb uden for sit fag. I dag hører man om paradigmer i alle mulige sammenhænge, i politiske debatter og i populærkultur. Men hvad var det egentlig Kuhn mente med sine overvejelser omkring ’normalvidenskab’, ’paradigmer’ og ’inkommensurabilitet’?

Normalvidenskab, eller ’normal science’, er ifølge Kuhn den fase, hvor den videnskabelige praksis foregår som ’business as usual’. Forskerne inden for et specifikt fagområde er stort set enige om, hvordan verden er strikket sammen, og nu gælder det om at udfylde huller og forstå detaljer. Kuhn kaldte det også ’puzzle solving’. Trin for trin udbygges det teoretiske fundament, og kun sjældent bliver der stillet spørgsmålstegn ved grundantagelserne. Bekræftelsen af Higgs-partiklens eksistens var f.eks. en kæmpe succes for standardmodellen af universet. Man opdagede det, der var forventet at blive opdaget. Normalvidenskab handler altså om at afklare status quo, og stort set al videnskab foregår på den måde. Og det er godt sådan. At ordet normalvidenskab efterhånden har fået en lidt nedladende klang, var ikke Kuhns hensigt.

Paradigmer er de erkendelsesmæssige rammer, hvori et fagområde defineres og udføres. Kuhns centrale påstand var, at paradigmer ikke er mejslet i sten som evigtgyldige sandheder, men at de kan erstattes af nye paradigmer, hvis der akkumuleres for mange eksperimentelle anomalier til at de kan forklares ordentligt. Så begynder forskere at stille spørgsmålstegn ved fundamentet for deres teorier, hvilket fører til en krise, og eventuelt til en revolutionerende nyfortolkning af virkeligheden. I dag lyder det måske som en selvfølge, men det var det bestemt ikke for 50 år siden. Dengang havde man stadig en idé om, at videnskab var en addition af stadig dybere indsigter, der uden de store svinkeærinder ville konvergere mod en sand forståelse af verden.

Inkommensurabilitet er nok Kuhns mest kontroversielle begreb. Det stammer fra matematikken, og er egentlig let defineret: det betyder blot at der findes ting, som ikke kan måles med samme alen (in-co-measurable), ligegyldigt hvor lille målestokken er. Siden og diagonalen på et kvadrat er f.eks. inkommensurable størrelser, fordi de relaterer sig til hinanden via et irrationelt tal, der ikke kan skrives som en brøk. Kuhn lånte ordet til at diskutere konkurrerende paradigmer, f.eks. Newtons mekanik og kvantemekanikken, for hvilke der ikke fandtes et fælles sprog eller en fælles teoretisk ramme at diskutere dem i. Hurtigt blev humanister og sociologer inspireret til at bruge ordet ’inkommensurabilitet’ som en smart og videnskabelig klingende undskyldning for, hvorfor de aldrig kunne blive enige. Videnskabsfilosoffen Paul Feyerabend blev så fortørnet over dette misbrug, at han beskyldte Kuhn for at give akademikere et argument for aldrig at behøve at lære videnskab. Med det magiske ord ’inkommensurabel’ havde de fået licens til at sige stadig dummere ting, idet det jo var deres helt eget, inkommensurable, syn på sagen.

Det er måske uretfærdigt at klandre Kuhn for misbruget. Men det er tankevækkende, i hvor høj grad hans paradigme er blevet almeneje. Det kan være at det skyldes en dybere sandhed, der går hinsides den snævre videnskabssociologi. Men det kan også være at vi bare er i en normalvidenskabelig konsolideringsfase, hvor vi endnu ikke har blik for de inkommensurable anomalier, der ikke forklares af paradigmebegrebet.

Anmeldelse af James Luchte: ‘Early Greek Thought’

Af Ryan Smith

I denne anmeldelse vil jeg se bort fra bogens helt skandaløse pris (600 kr.), som vel næppe kan siges at være forfatterens fejl.

Jeg læste bogen fra ende til anden. Selvom bogen kun strækker sig over 178 sider, så føles det mere, som om den var 450 sider lang. Og det mener jeg ikke på en god måde. Bogen er utrolig langtrukken, og forfatteren smager virkelig på sine egne ord. Derudover benytter forfatteren sig flittigt af ”scare quotes” og kursiveringer, ja nærmest hvert femte ord i bogen er fremhævet på den ene eller den anden af disse to måder.

Men når det er sagt, så er forfatterens studier af præsokratikerne faktisk ok. Forfatteren gør et godt stykke arbejde med at udgrave de ”ægte”, ikke-anakronistiske førsokratikere; at hive dem ud under den dyne af voldelige læsninger, som senere filosoffer, såsom Nietzsche, Heidegger, Popper, m.fl. har begået af dem. Bogen gør således op med misforståelser og forvridninger, som har stået på i århundreder, og for det bør forfatteren roses.

Videnskab eller personlig søgen?
Bogen har altså noget at tilbyde. Men dog vil der være ting, som går den videnskabeligt-mindede læser på: For det første er der så mange små personlige detaljer i denne bog, som forfatteren har gjort sig umage for at personalisere (eksempelvis hedder listerne ikke ”1, 2, 3…”, men ”α, β, γ..”), at jeg fik to associationer, da jeg læste bogen:

(1) Den amerikanske filosof Robert Nozick sagde engang, at han længtes efter en “ulæselig bog”: En bog, som indeholdt så dyb en viden, at han aldrig ville få brug for at læse igen – en ”viden til at afslutte al søgen efter viden.” Efter endt læsning forekommer det mig, at Early Greek Thought er James Luchte personlige forsøg på at skrive en sådan ”ulæselig” bog. Early Greek Thought er vel 50% forskningslitteratur og 50% James Luchtes personlige eksistentielle projekt. Misforstå mig ikke, eksistentielle projekter kan være fine, men hvem kan dog eksistere på baggrund af de stumper og stykker, som Nietzsche og Heidegger har udtalt om præsokratisk filosofi? Hvis forfatteren er ude på at forstå sig selv bedre, hvorfor så ikke kigge på noget psykologi, hvis det er dét, vi er ude i? Her burde Luchte have lyttet til Nozick: Den ”ulæselige” bog, som det er et ærligt projekt at søge efter, findes naturligvis ikke.

(2) Hegel sagde engang, at man kan forstørre ting, indtil de bliver til intethed,og fra den intethed kan du så kigge tilbage på læseren. Du ved som forfatter, at læseren er derude og forsøger at forstå dig, forsøger at læse din bog. At den idealiserede beskuer har blik for at bedømme kvaliteten af dine pointer, af dit arbejde, af dine evner. Og hvis du som forfatter føler dig utilpas ved udsigten til denne bedømmelse, så vil et smart forsvar være at forstørre din produktivitet til intethed, som beskrevet ovenfor.

En ”forstørrelse til intethed” lader til at være, præcis hvad forfatteren til Early Greek Thought har gjort: Når han kunne sige en ting med ti ord, så bliver den gerne afleveret med 30 til 40 ord i stedet. Henvisninger til store tænkere og deres epigoner er flittigt spredt omkring ud i teksten (mens traditionelle noter er underligt fraværende). Hvert femte ord er som sagt ”scare quoted” for at antyde over for læseren, at forfatteren godt er klar over, at der findes andre synspunkter end den diskurs, som han skriver sig ind i (her er til dels tale om et generelt problem med poststrukturalisme – den æder sine egne børn og fører til nihilisme). Forfatteren bruger med andre ord lige så meget energi på at forklare os om præsokratikerne, som han bruger på at henlede vores opmærksomhed på grænserne for sprog. Det er trættende for læseren, omtrent som hvis man var kommet for at høre et rockband spille, og de så brugte 50% af koncerten på at meta-analysere, hvad det vil sige at spille musik for et publikum. Det er alt i alt temmelig irriterende, og man kunne have håbet, at redaktøren på forlaget havde skåret disse julelege ud af bogen. For hvis bogen blot havde meddelt læseren sin pointe på den kortest mulige plads, og uden alle de personlige mellemregninger, så havde det faktisk været en af de sidste ti års bedste bøger om præsokratikerne.

Til slut skal nævnes en sjov lille anakronisme, som Luchte har fundet på. Det lyder som en kritik, men jeg synes egentlig, at det var en sjov krølle. Luchte forbinder Empedokles’ fire elementer med tidligere præsokratikere som følger:

Thales <-> Vand
Anaximander <-> Luft
Xenofanes <-> Jord
Heraklit <-> Ild

  • Early Greek Thought: Contexts of Emergence and Influence of the Pre-Socratics
  • Af James Luchte
  • Continuum Publishing Corporation 2011

Hvad ville du stemme, hvis du var født i USA?

Af Ryan Smith

Til november skal der være præsidentvalg i USA, og, kære læser, spørg engang dig selv: Hvis du kunne stemme i Amerika, hvem ville du så stemme på? Er du som det store flertal af danskerne, så vil du svare, at du da ville stemme demokratisk.

Men gælder det også, hvis du var født i USA, og du ikke så amerikansk politik gennem danske briller? Spørgsmålet lyder hypotetisk, men der findes faktisk en måde at få et praj om det på: Tænk engang på dit soveværelse – roder der derhjemme, eller er indretningen mon mere til den ordentlige side?

Ifølge en videnskabelig undersøgelse foretaget af et forskerkollektiv fra fire amerikanske universiteter, så er der stor forskel på, hvordan republikanere og demokrater indretter deres soveværelser. Forskerne har undersøgt et bredt udsnit af både demokratiske og republikanske vælgeres soveværelser, og  i de republikanske vælgeres soveværelser fandt forskerne overvejende ting som kalendere, frimærker, nål og tråd, strygejern, strygebræt og rengøringsartikler. Altså var der tale om anvendelsesorienterede brugsgenstande, som kunne bruges til at holde styr på aftaler, regninger, påklædning og de huslige pligter.

Forskerne kiggede også i de demokratiske vælgeres soveværelser, og der så tingene anderledes ud: Her fandt man i stedet små samlinger af kuriositeter (såsom legetøjsbiler), CD’er med mange forskellige slags musik, gamle biograf- og flybilletter, samt bøger om emner som feminisme og fremmede folkeslags kulturer. Og (selvfølgelig) også rejsebøger à la ’Rough Guide’, ’Lonely Planet’, og hvad de ellers hedder.

Desuden fandt forskerne, at mens de republikanske soveværelser i gennemsnit var mere rene og ryddelige, så var de demokratiske vælgeres soveværelser mere nussede og overlæssede med ting. (Om det også er derfor, at et af demokraternes kampråb i amerikansk politik er, at staten ikke skal snage i folks soveværelser, det melder undersøgelsen dog ikke noget om.)

Nu kunne det måske være fristende at konkludere, at det var vælgernes politiske præferencer, som havde gjort, at de indrettede deres soveværelser på en bestemt måde. Men det er der ikke nødvendigvis nogen garanti for. Faktisk kan det lige så vel være, at de to måder at stemme på, og de to måde at indrette sit soveværelse på, begge har deres udspring på et dybere niveau, nemlig i ejernes personlighedstræk.

Med republikanerne, der altså havde kalendere, strygebræt og rengøringsartikler i deres soveværelser, mente forskerne, at denne indretning var udtryk for, at vi her havde at gøre med mennesker, hvis mest markante personlighedstræk var  ’ordentlighed og ansvarlighed.’ Og med demokraterne, som altså havde små samlinger af kuriositeter, rejsebøger og et miskmask af musikgenrer på hylderne, postulerede forskerne, at vi her havde at gøre med folk, hvis definerende personlighedstræk var deres ’åbenhed over for usædvanlige og varierede indtryk.’

Derfor behøver det ikke være politikken, der afgør indretningen af soveværelserne. Det kan lige så vel være disse dybereliggende personlighedstræk, som spiller ind på både soveværelsesindretning og politik, på samme måde som en dukkefører kan vifte med både højre og venstre arm på sin marionetdukke. Måske er det således de dybereliggende personlighedstræk, der ”vifter” med både en persons indretning af soveværelset, såvel som med vedkommendes politiske ståsted.

Hvis vi anlægger dette perspektiv på politik, så kunne det være personlighedstrækket ’ordentlighed’, som fik folk til at indrette deres soveværelse funktionelt og til at stemme på det parti, der til enhver tid opfattes som mest ansvarligt (uanset om det vitterligt er ansvarligt eller ej). Ligeså kunne det være personlighedstrækket ’åbenhed over for usædvanlige og varierede indtryk’, som fik folk til at indrette deres soveværelse udtryksfuldt og som fik folk til at stemme på det parti, der (igen: hvad enten det vitterligt er sådan eller ej) opfattes som mere tolerant og favorabelt over for mangfoldighed.

Mens Danmarks mest ”ansvarlige” og Danmarks mest ”tolerante” parti ikke har meget at gøre med deres amerikanske modstykker, så er soveværelsesindretningerne relativt ens over Atlanten, og således giver dit soveværelses indretning måske det allerbedste praj om, hvad du ville stemme, hvis du var født i USA.

Guide til Jungs typologi

(Jung-typer går også under navnene JTI test og MBTI test i erhvervslivet.)

På denne side samler vi nogle af de mange ressourcer om Jungs typologi, som ligger spredt omkring på denne side.

Test

Guides til de fire dimentioner

Portrætter

Diverse

Enneagram Type Ni – 9 – portræt og beskrivelse

Niere er accepterende, tillidsfulde og stabile. De er som regel kreative, optimistiske og støttende, og de er gode til at tale sammen med andre for at bevare freden. De ønsker, at alt skal gå glat, og at alt skal være uden (varige) konflikter. Men på den anden side så kan Niere også have en tendens til at være selvtilfredse og til at forenkle problemerne, som er årsag til konflikt, og til at  minimere eller borttale bitterhed mellem mennesker. Niere har typisk problemer med passivitet og stædighed.

Når Niere er bedst: Er de ukuelige og altomfavnende. De er i stand til at bringe folk sammen og løse konflikter på et globalt niveau.

Nierens Grundlæggende Frygt: At tabe, hvad de allerede kender og har. Adskillelse og isolation.
Nierens Grundlæggende Ønske: At have indre stabilitet og “fred i sindet”.

Nier med en Otter-vinge: Mere værdig, mere komfortabel med at gå på kompromis, mere pragmatisk, mere dominerende end andre 9’ere.
Nier med en Etter-vinge: Mere romantisk og drømmende end andre 9’ere. Vil gerne virke mystisk, ophøjet og flygtig på andre. Har mere humor end andre Niere.

Nierens vigtigste motivation: Ønsker at skabe harmoni i deres miljø for at undgå konflikter og spændinger, for at bevare tingene, som de er, og for at modstå, hvad der ville forstyrre den orden, som passer dem bedst.

Når Niere bevæger sig i retning af stress (Seksere): De selvtilfredse og egenrådige Niere bliver pludselig nervøse, bekymrede og uselvstændige, når de nærmer sig Sekserens personlighed.

Når Nieren bevæger sig i retning af selvudvikling (Treere): Den dovne, selv-forsømmende Nier bliver pludselig mere selvudfoldende og energisk og i stand til at lytte og indgå i hverdagens tovtrækkeri, ligesom sunde Treere.

Niere er typisk “åndeligt søgende”, der har en stor længsel efter forbindelse med kosmos såvel som med andre mennesker. De kæmper, og må kæmpe, for at bevare fred i sindet, ligesom de arbejder for at skabe fred og harmoni omkring sig. Deres grundkonflikt kunne beskrives som værende vågen versus at falde i søvn; om tilstedeværelse versus Trance; åbenhed over for andre kontra personlig blokering.

Niere orienterer sig mest efter deres følelsesmæssige fantasier, men de oplever sig selv som værende analytiske og logiske. Derfor identificerer Niere ofte sig selv som mere analytiske typer såsom Femmere – især hvis de er mænd, som jo forventes at være mere logiske.

Når Niere har det godt, så kan de værdsætte og forstå alle andre typer i Enneagrammet. De har Otterens styrke, Syverens sans for eventyr, Sekserens holdfølelse, Femmerens intellektuelle tilgang til problemer, Firerens kunsteriske kreativitet, Treerens gæstfrihed og imødekommenhed, Toerens villighed til at hjælpe andre, og Etterens tendens til at styre mod målet om en bestemt social orden i deres nærmiljø.

Ironisk nok er den eneste type, som Nieren ikke kan lide, derfor en anden Nier. Der kan nemlig ikke være to mennesker omkring et bord, som begge vil udfolde deres overordnede vision for, hvordan den sociale orden skal udspille sig. Kun én kan spille mægleren, som forstår de andres ønsker.

Da Niere lever i deres dagdrømme og har tendens til at bebrejde andre, at de ikke vil følge disse drømme, så kan kan Niere nemt blive dovne, magelige og placere skylden for deres egen inaktivitet på andres skuldre. De trækker sig tilbage fra livet med et rationale om, at andre burde have lyttet, at andre ikke er på deres niveau, og at andre har en vilje til at lade ”stå til” med tingenes utilfredsstillende tilstand. Men dette er til en vis grad en projektion fra Nieren: For deres fantasier er netop blot fantasier, og hvis ikke Nieren gør sig meget umage med at lytte til andres faktiske ønsker, så vil andre ikke føle sig genuint repræsenteret i Nierens vision.

Niere skal modstå trangen til at flygte ind i magelighed og væk fra andres perspektiver på tingene. De skal huske på, at vejen gennem problemer går ved at se dem i øjnene.

Enneagram Type Otte – 8 – portræt og beskrivelse

Ottere er selvsikre, stærke og selvhævdende. De siger tingene, som de er, og de kan ofte være ego-centrerede og dominerende. Ottere føler, at de skal kontrollere deres omgivelser, herunder især folk omkring dem, og nogle gange bliver Ottere for konfronterende og truende. Ottere har typisk problemer med deres temperament og med at acceptere at være sårbare.

Når Ottere er bedst: Så bruger de deres styrke til at forbedre andres liv og bliver heltemodige, storsindede og inspirerende.

Otterens Grundlæggende Frygt: At blive skadet eller kontrolleret af andre.
Otterens Grundlæggende ønske: At beskytte sig selv (for at være i kontrol over eget liv og skæbne)

Enneagrammet Otte med en Syver-vinge: Mere intellektuelle end andre ottere, men også mere havesyge og materialistiske, kan blive afhængige af alkohol og stoffer (f.eks. Christopher Hitchens)
Enneagrammet Otte med en Nier-vinge: Mere sikre og jordbundne. Langsommere om at sætte sig ind i tingene, men til gengæld mere omhyggelige. Er mere traditionelle end andre Ottere.

Vigtigste motivation: Vil være selvstyrende, bevise deres styrke og modstå svaghed. Vil dominere andre og bevare kontrollen over sig selv.

Når Ottere bevæger sig i retning af stress (Femmere): De ellers så selvsikre Ottere bliver pludselig bange og angste, og de tilbageholder information om dem selv som en stressreaktion.

Når Ottere bevæger sig i deres retning af selvudvikling (Toere): Så bliver de mere løsslupne, humoristiske, livslystne, og mere åbenhjertige og omsorgsfulde, ligesom sunde Toere er det.

Af alle de ni typer, er Otterne dem, der mest nyder at tage udfordringer op, samt at give andre opgaver, der udfordrer disse andre til at overvinde sig selv på en eller anden måde. Ottere er karismatiske og er gode til at overtale andre til at følge dem i alle slags bestræbelser – fra at starte en virksomhed til at starte en krig, eller til at mobilisere støtte til et politisk parti.

Ottere har enorm viljestyrke, og de føler sig mest i live, når de udøver deres organisatoriske talenter i verden. De elsker at “efterlade deres præg” på miljøet omkring dem og især på mennesker, som de holder af.

Ottere ønsker at være uafhængige og at modstå at være i gæld til nogen. De har det ofte sådan, at de nægter at “give efter” for sociale konventioner, og de kan ofte se stort på frygt, skam og bekymring over konsekvenserne af deres handlinger. Deres beslutsomhed kan være ærefrygts-indgydende, ja endda skræmmende, for andre.

Når Ottere er følelsesmæssigt sunde, er de hæderlige og autoritative  ledere, der har en solid, kommanderende tilstedeværelse. Deres robusthed giver dem “sund fornuft” samt evnen til at skære igennem og være afgørende. Ottere er villige til at tage en kamp på ord, velvidende at det er meget sjældent, at en beslutning kan gøre alle tilfredse.