Category Archives: Filosofi

Enneagram Type Syv – 7 – portræt og beskrivelse

Portræt af Type 7

Syvere er udadvendte, optimistiske, alsidige og spontane. Legesyge, højt humør og engagement i verden kendetegner dem, men de kan også fejludvikle sig, så deres mange talenter bliver over-udvidede og spredt for tyndt. Dermed vil Syveren blive udisciplineret og ufokuseret.

Syveren søger hele tiden nye og spændende oplevelser, men kan nemt blive distraheret og udmattet ved altid at opholde sig på farten uden at stoppe for at meditere og reflektere.  Syvere har typisk problemer med utålmodighed og impulsivitet.

Når Syvere er bedst: Så fokuserer de deres talenter mod værdifulde mål. De omsætter deres entusiasme og legesyge til værdi i den ydre verden, og som personer bliver de anerkendende, glade og tilfredse.

Syverens Grundlæggende Frygt: At miste, at være i smerte, at leve uden spændende oplevelser
Grundlæggende Ønske: At blive tilfredse og få indhold i livet for at få deres behov
opfyldt

Enneagram Syver med en Sekser som vinge: Fokus på at underholde andre, gerne mens man udleverer sine svage sider “på scenen” for at vinde sympati (f.eks. Jon Stewart fra The Daily Show, stand-up komikeren Louis C.K.).
Enneagrammet Syver med en Otter Vinge: Fokus på dispassioneret og ironisk analyse, som blotlægger det, som andre betragter som tabu (f.eks. Stephen Colbert fra ‘The Colbert Report’, den italienske politolog Niccolo Machiavelli).

Vigtigste motivation: Vil bevare deres frihed til at skifte kurs i livet, vil bevare deres naturlige lykke og optimisme. Vil undgå at gå glip af værdifulde “sjældne” erfaringer i livet. Vil undgå smerte og melankoli.

Selvudvikling og Stress for Syvere

Når Syvere bevæger sig i retning af stress (1’ere), så bliver Syverens naturlige improvisation og impulsivitet pludselig erstattet af perfektionisme og et overkritisk blik.

Men når Syv’ere bevæger sig i deres retning af selvudvikling (5’ere), så bliver Syvere mere fokuserede og fascinerede af livets intellektuelle sider, ligesom sunde Femmere er det.

Mere om Syvere

Syvere er begejstrede ved næsten alt, hvad der fanger deres intuitive opmærksomhed. De nærmer sig livet med nysgerrighed, optimisme og en følelse af eventyr. Når deres fantasi er engageret, så er de som “børn i en slikbutik”, der ser på verden med store øjne, i åndeløs forventning om alle de gode ting de er ved at opleve.

Syvere tænker og analyserer ikke så meget, som de intuitivt forudser begivenheder og genererer nye ideer via improvisation.

Deres sind bevæger sig hurtigt fra den ene idé til den næste, hvilket gør Syvere til gode brainstormere og gode til at samle information til en syntese.

Syvere mærker et sus ved vovede ideer, og fornøjelsen for dem ligger i at være spontan. De foretrækker brede ideer, og spændingen ved de indledende faser af et projekt er det vigtigste for dem, frem for at bore ned i et enkelt emne i dybden.

Ironisk nok kan Syveres omfattende nysgerrighed og evne til at lære hurtigt også skabe problemer for dem. Fordi de er i stand til at opsamle mange forskellige kompetencer med relativ lethed, bliver det sværere for dem at beslutte, hvad de skal gøre med sig selv.

På den positive side, er Syvere ekstremt optimistiske mennesker, der kan virke sprudlende og smittende engagerede. De er udstyret med righoldig vitalitet og et ønske om at deltage fuldt ud i deres liv hver dag. Deres glæde og begejstring for livet vil naturligt påvirke alle omkring dem. De minder os alle om den rene fornøjelse ved det at være til – og det er den største gave af alle.

 

Enneagram Type Seks – 6 – portræt og beskrivelse

Sekseren er den engagerede, tryghedssøgende type. Seksere er pålidelige, hårdtarbejdende, ansvarlige og troværdige. De er i reglen gode til at samarbejde med autoriteter, som de stoler på, men de kan også blive defensive, undvigende, og ængstelige. De har en tendens til at køre på under stress – til at work harder, not smarter – og hvis de er usunde, så har de også en tendens til at klage over det, selv om det dybest set er deres egen fejl, at de ikke prioriterer deres indsats bedre.

Seksere er forsigtige og ubeslutsomme, passive og reaktive. Men på den modsatte side af medaljen, så fører denne passivitet også til, at de undertiden bliver trodsige og oprørske. De har typisk problemer med manglende selvtillid og mistænksomhed.

Når en Sekser er bedst: Internt stabilt og selvkørende, i stand til at mestre et modigt forsvar for sig selv, sine beslutninger og værdier og sine kære.

Sekserens Grundlæggende Frygt: At være uden støtte og vejledning fra autoriteter.
Sekserens Grundlæggende Ønske: At have tryghed og støtte fra sit nærmiljø.

Sekser med en Femmer-vinge: Mere reserverede og tilbageholdende end andre Seksere. Har typisk mere viden end andre seksere og er i stand til at formulere idiosynkratiske og unikke bidrag til et problem inden for deres kompetenceområde, som de kaster sig over. Kan have sværere ved at få nye venner end andre Seksere, da de er mistænksomme og på vagt. 

Sekser med en Syver-vinge: Er mere “udadvendte” (her defineret i lægmandsforstand), energiske og lettere tilgængelige end andre Seksere. Viser omverdenen en optimisme og fjollethed, som skal dække over den dybere angst for at være alene.

Sekserens Vigtigste Motivation: Vil have sikkerhed, vil føle sig støttet af andre, vil have vished, afklarethed og tryghed, vil bekæmpe angst og usikkerhed.

Når Seksere bevæger sig i deres retning af disintegration (Treere): De pligtopfyldende og pålidelige seksere kan pludselig blive konkurrenceprægede og arrogante, som dårligere Treere er det.

Når Seksere bevæger sig i deres retning af selvudvikling (Niere): De frygtsomme og pessimistiske Seksere bliver mere afslappede og bedre til at integrere andres instrukser i deres arbejdsgang, sådan at de undgår at slide hårdt for ingenting, ligesom sunde Niere.

Seksere er meget loyale. De vil “gå ned med skibet” og blive i relationer af alle slags langt længere end de fleste andre typer. Men samtidig kan seksere, som nævnt, være oprørske og anti-autoritære indeni. Deres grundlæggende konflikt er at bølge frem og tilbage mellem loyalitet og oprør. Under alle omstændigheder så kæmper de, og de har en ihærdig vilje til at forsvare sig mod kritik.

Når Seksere er så loyale over for andre, så er det, fordi de ikke ønsker at blive efterladt uden støtte (som jo er deres grundlæggende frygt). Usunde Seksere er i løbet af deres opvækst kommet til at tro, at de ikke selv har de interne ressourcer til at håndtere livets udfordringer uden støtte fra andre. De har ikke tillid til deres eget sind og domme.

Det største problem for Seksere er, at de forsøger at opbygge sikkerhed i miljøet uden at få hold på deres egne følelsesmæssige usikkerhed. Når de lærer at se deres angst i øjnene, så vil de forstå, at selvom verden er i konstant forandring, og tingene i sagens natur er usikre, så kan det enkelte menneske godt være roligt og modigt alligevel. Og så de kan opnå den største gave af alle – en følelse af fred med sig selv på trods af usikkerheden i livet.

Enneagram Type Fem – 5 – portræt og beskrivelse

Femmere er opmærksomme, indsigtsfulde og nysgerrige. De er i stand til at koncentrere sig og fokusere på at udvikle komplekse ideer og færdigheder. De er uafhængige, innovative og opfindsomme, men de kan også blive for optagede af deres egne tankekonstruktioner. De bliver nemt distancerede og angste, og livet kan til tider synes for intenst for dem. De har typisk problemer med excentricitet, depressivitet, og isolation.

Når Femmere er bedst: Visionære idéudviklere, som er i stand til at analysere verden på en ny måde.

Femmerens Grundlæggende Frygt: At være ubrugelig, hjælpeløs, og helt uden for verden.
Femmerens Grundlæggende ønske: At være vidende og kompetent.

Enneagrammet Femmer med en Firer-vinge: Mere kunstnerisk, intuitiv, fantasifuld, personlig, tilbagetrukken end andre fem’ere. Observationerne har et mere personligt præg.
Enneagrammet Femmer med en Sekser-vinge: Mere akademisk, nysgerrig, omstillingsparat. Observationer og viden er mere formel og universel end andre Femmeres.

Femmerens Vigtigste Motivation: Vil besidde viden, vil forstå miljøet omkring dem, vil have have alt regnet ud, hvilket er en måde for dem at forsvare sig selv mod trusler fra omgivelserne på.

Når Femmere bevæger sig i retning af stress (Syveren): De ellers så rolige og reflekterede Femmere bliver pludselig hyperaktive og deres tanker så tyndt spredt ud, at de ikke kan analysere ting i dybden. Ligesom usunde Syvere.

Når Femmere bevæger sig i retning af selvudvikling (Otteren): De overdrevet reserverede og tilbagetrukne Femmere bliver mere selvsikre og beslutsomme, ligesom sunde Ottere.

Femmere ønsker at finde ud af, hvorfor tingene er som de er. De ønsker at forstå, hvordan verden er skruet sammen, hvad enten det er det store univers eller den mikroskopiske verden, dyr, planter eller den indre verden, som de bærer rundt på i form af deres egen fantasi. De søger altid, og de stiller altid spørgsmål. De nyder at dykke ned i tingene i dybden. De accepterer ikke værdidomme og doktriner ovenfra uden et tilfredsstillende rationale, eller mulighed for selv at efterprøve rigtigheden af det, der er overleveret til dem. De føler et stærkt behov for at afprøve den sandhed, som de fleste andre bare accepterer som sand uden at stille spørgsmål.

Bag Femmerens nådesløse forfølgen af viden om verden findes der en dyb usikkerhed om deres egen evne til at fungere hensigtmæsssigt i verden. Femmere føler, at de ikke har evnen til at ”passe ind” eller til at udføre tingene lige så korrekt som andre. Men i stedet for så at øve sig ved at prøve kræfter med aktiviteterne, så søger Femmere at trække sig tilbage ind i en verden af mentale analyser. De lukker sig inde i deres sind, hvor de føler sig bedre hjemme, og deres overbevisning bliver således, at mens de måske er grundlæggende usikre på enkeltelementer i den ydre verden, så har de visse byggesten vedrørende virkeligheden, som de har analyseret så meget, at de ved, at disse i det mindste er sande. Resultatet bliver en underlig passivitet, indtil virkeligheden pludselig aktiverer en af Femmerens velkendte byggesten.

Femmere bruger en masse tid på at analysere. Efterhånden som de fordyber sig i deres refleksioner og internaliserer deres viden, får de så en følelse af selvtillid. Når de får kontrol over deres observationer, som indledningsvis synes så mærkelige, at ingen forstod dem, så ser Femmere, at at andre nu forstår deres tankegang. For dem er det så en bekræftelse af deres kompetence, og det opfylder deres grundlæggende ønske, så folk anerkender deres bidrag med et dybfølt: “Du ved, hvad du taler om.”

Mange Femmere har bygget deres identitet op omkring at være noget “med ideer” og at være nogen, der har noget usædvanligt og indsigtsfuldt at sige. De vil gerne lave en niche for sig selv, som ingen andre kan indtage.

Således er det centrale paradoks for Femmere, at de tror, at de kan komme til at fungere i verden ved at vide alt om verden. For problemet er, at mens Femmere er fordybet i at analysere verden, så kan de netop ikke interagere naturligt og frit med mennesker. Således er udfordringen for en Femmer at forstå, at de ikke kan deducere sig frem til et godt socialt liv;- at de skal afsætte mere tid til deres relationer og netværk, og at de skal gøre mange af de ting, som de ikke har nogen umiddelbar interesse i, men som er kendetegnende for et sundt liv.

Enneagram Type Fire – 4 – portræt og beskrivelse

Firere er selvbevidste, følsomme og reserverede. De orienterer sig efter deres følelser, og de er kreative og personlige, men de kan også være humørsyge og egoistiske. De holder sig på afstand af andre på grund af følelser af sårbarhed og af deres egen mangelfuldhed, men på den anden side kan de også føle sig hånligt overlegne over for andre, se sig selv som særligt værdige og således som fritaget fra de regler, som almindelige mennesker skal leve efter. Firere har typisk problemer med melankoli, og så har de for nemt ved at forkæle sig selv og have medlidenhed med sig selv.

Når Firere er værst, så dyrker de en offerrolle, hvor de ikke vil tage ejerskab for deres egne dårligdomme, og hvor alt ondt, der overgår dem, er andres skyld. Men når Firere er bedst, så er de inspirerende for andre og genuint kreative på en måde, som afspejler deres unikke værdier. Ligeledes er de, når de har det godt, i stand til at forny sig selv og benytte deres oplevelser som et afsæt til at transformere deres egen måde at se virkeligheden på, såvel som til at inspirere andre.

Firerens Grundlæggende Frygt: At de ikke har nogen identitet eller personlig betydning. At de er ordinære og kedelige, og at de ”ikke har evner til mere”.
Firerens Grundlæggende Ønske: At finde sig selv og en særlig personlig betydning med deres liv (for at skabe en unik identitet omkring sig selv).

Firer med en Treer-vinge: Mere showman. Ser sig selv som raffineret, med særligt gode manerer, impulsiv, smart, passioneret, ekspressiv, med særligt god stil og særlig venlighed og mennesketække.
Firer med en Femmer-vinge: Mere intellektuel. Tænker på sig selv som revolutionerende og avantgarde inden for kunst, litteratur eller lignende.  Ser sig selv som oprigtige, originale, mystiske, subtile og uafhængige.

Vigtigste motivation: De vil udtrykke sig selv og deres individualitet for at skabe og omgive sig med unikke æstetiske genstande eller oplevelser. Deres motivation for at gøre dette er, at de ønsker at opretholde bestemte stemninger og følelser i sig selv. Således håber de, at de ved at omgive sig selv med æstetiske indslag kan forstærke og opretholde deres selvopfattelse som et særligt kunstnerisk og udvalgt individ, som er anderledes end andre, og som et menneske der for alt i verden ikke er kedeligt eller ordinært.

Når Firere bevæger sig i retning af stress (Toere): De tilknappede Firere bliver pludselig over-involverede og omklamrende, som en usund Toer. I stedet for at koncentrere sig om hvordan deres unikke bidrag kan skabe særlig værdi for andre, så forfalder de til at udføre hverdagsopgaver som tjenester, hvilket stresser dem, da det signalerer for dem, at de er ordinære og kedelige (hvilket som nævnt er deres grundlæggende frygt).

Når Firere bevæger sig i deres retning af selvudvikling (Ettere): De misundelige, følelsesmæssigt ustabile Firere, som har nemt ved at se sig selv som ofre og som har nemt ved at blive jaloux på alle andre, bliver mere objektive og principfaste og tager ansvar for sig selv, ligesom sunde Ettere. Når Firere nærmer sig deres selvudvikling, indser de, at ikke al uretfærdighed er andres skyld, eller at det, at de har lyst til at forkæle sig selv med et eller andet, ikke nødvendigvis giver dem ret til at få det.

Firere ønsker for alt i verden at bevare deres identitet og selvbillede som nogen, der er fundamentalt forskellige fra andre mennesker. Firere føler, at de er unikke, en slags modsætning til andre mennesker, og derfor at ingen kan forstå dem eller elske dem ordentligt. (For hvis folk kunne se, hvor unikke og spændende, de er, så ville folk jo gøre mere for at forkæle og hjælpe Fireren.)

Firere ser ofte sig selv som unikt talentfulde individer, der besidder særlige, helt unikke talenter, som ingen andre kan tilbyde menneskeheden, men samtidig er bagsiden af medaljen så, at Firere ofte ser sig selv som defekte eller ”ikke korrekt tilpasset til samfundet.”

Sunde Firere er ærlige over for sig selv: De tager ejerskab for deres motiver og handlinger, og de søger ikke at benægte eller give andre skylden for dem. Dette er hårdt for Fireren, for de vil jo gerne bevare det unikke selvbillede, og hvis de skal kigge ærligt på deres motiver, så vil de ikke nødvendigvis kunne lide, hvad de opdager. Dog er det kun de sunde Firere, der som regel fomår at gøre dette. De fleste andre Firere, som kigger ærligt på deres motivationer, vil forsøge at rationalisere og afskrive sig ansvaret.

Firere kan vokse ved at erkende, at en stor del af deres historie om sig selv som offer eller om ”livets uretfærdighed” ikke er sand. De gamle følelser vil begynde at falde væk, når de holder op med at fortælle sig selv deres gamle selvmedlidende fortælling og i stedet begynder at lægge en indsats i verden.

’Nudge’ – tvang 2.0

Af Ryan Smith, journalist og forfatter

I september 2012 trådte Danmarkshistoriens største eksperiment inden for såkaldt ”nudging” i kraft: I seks bornholmske supermarkeder, i Nexø, Hasle og Allinge-Sandvig, vil slik og sodavand nu være gemt af vejen, mens frugt og grøntsager fremover vil indtage den centrale placering på hylderne, som slik og sodavand plejede at have.

Metoden er et udtryk for såkaldt ”nudging”, hvor forbrugeren får et blidt puf i den retning, som beslutningstagerne ønsker. Tanken om ”nudging” er blevet tiltagende populær i løbet af de sidste fem år, og det er der god grund til: Før i tiden kunne folk, som mente at vide, hvad der var bedst for andre, nemlig altid foreslå noget med tvang. Hvis man f.eks. ønskede, at folk skulle spise mere Meyers og mindre McDonald’s, så kunne man, som SF’s Özlem Cekic, bare snakke lidt om at tvinge McDonald’s ud af landet.

Men tiden er løbet fra tvang. Tvang er blevet en tabersag, og tvangspolitik har efterhånden fået en patina og en duft, som leder tankerne tilbage på det tyvende århundredes masseløsninger og ufleksible betonpolitik.

Forslag om tvang er ikke længere gangbar mønt i den politiske manege, men mennesker, som mener at vide, hvad der er bedst for andre, er der stadig nok af. Og hvad skal man så gøre, når nu folk er trætte af tvang? Jo, man skifter fra tvang til ’nudging’: I stedet for at ville vride armen om på folk, så ønsker man nu blot at puffe dem i den ”rigtige” retning.

Her er et par andre eksempler på nudging: Jyllands-Postens kulturjournalist Christine Christiansen foreslår i sit indlæg “Kulturel nudging nu” (JP.dk 11.09.2012), at ”man fra politisk hold vedtog, venligt men bestemt [at] gelejde aktivitetshungrende børnefamilier ind i museernes eller naturcentrenes kreative rum”, hvilket sker med den hjemmel, at mange mennesker ”ikke har opdaget wow-effekten ved at gå i teatret, til koncert eller bare fordybe sig i en bog.”

Ligeledes skriver Politikens opinionsredaktør, Per Michael Jespersen, begejstret om nudging i indlægget ”Sådan kan I flytte os, politikere” (Politiken 07.07.2012). Her foreslår Jespersen, at private virksomheder i udgangspunktet bør betale ”en andel af overskuddet til grønne fonde”, men med dog mulighed for at melde sig ud af denne ordning.

Nudging er ikke helt tvang, fordi man ikke forbyder noget. Men den, der via nudging vil tage sig ret til at bestemme, hvad den ”rigtige” beslutning er, bilder sig stadig ind, at vedkommende ved mere om, hvad der er rigtigt for andre mennesker, end de selv gør.

Men hvorfor har teatre og museer mere ret til børnefamiliers fritid end biblioteker, biografer eller computerspil, hvis det er dét, familierne foretrækker? Og hvorfor har ”grønne fonde” mere ret til danske virksomheders overskud end Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse, eller virksomhedens egne aktionærer?

Med nudging har man opgivet at tvinge folk, men ikke desto mindre reserverer man dog stadig retten til at bestemme, hvad andre folk burde gøre. Og således er nudging ikke andet end den moderate version af tvang.

Personlighedstypers evolutionære polariteter

skrevet af Ryan Smith, konstrueret efter en teori af Theodore Millon

Ifølge den amerikanske psykolog Theodore Millon kan personlighedsforstyrrelser brydes ned i tre akser, som hver i sær afslører en evolutionær tilpasningsstrategi:

Akse 1: Pain / Pleasure – Hvad orienterer man sig imod i livet? Mod nye muligheder og risici? (Så er man høj på pleasure.) Eller fokuser man i stedet på at konservere det man har, de gamle venner, gamle rutiner og ikke så meget andet? (I så fald er man høj på pain).

Akse 2: Active / Passive – Hvordan samspiller man med sit nærmiljø? Siger man ‘ja’ og ‘amen’ til ledelsen, indtil man en dag selv bliver leder? (I så fald er man høj på passive). Eller siger man fra overfor dårlige og irrationelle bestlutninger? (I såfald er man høj på active.) Manipulerer man folk omkring sig, så helheden passer bedre med ens egne ønsker? (I så fald er man active.) Eller er man fokuseret på at opnå anerkendelse og respekt indenfor det eksisterende system? (I så fald er man passive.)

Akse 3: Self / Other – Hvad er ens strategi for at reproducere? Går man efter at tilbyde ens seksualpartner et stærkt selv? (I så fald er man høj på self). Eller søger man at pleje andre, så de i det skjulte bliver afhængige af en? (I så fald er man høj på other.)

Antisocial personlighed

  • Styrer efter Nydelse: Den antisociale har ikke udviklet sin smerte-polaritet og trives derfor med store risici og kan udvise foragt for egen sikkerhed og velvære og udsætte sig selv og andre for smerte uden at tænke videre over det.
  • Aktiv + Selv: Den antisociale har ikke tillid til andre mennesker og søger derfor at opnå maksimal autonomi. Da andre mennesker alligevel er ligegyldige, så kan den antisociale nemt ofre dem for at opnå personlig nydelse (forstærkning).
  • Psykodynamik: Den anti-sociale personlighed går kompromisløst efter livets glæder, men kan aldrig blive fyldt op. Resultatet er en person, der finder mere glæde i at tage, end i at have. Læs mere her.

Sadistisk personlighed

  • Den sadistiske personlighed kombinerer træk fra den antisociale og den narcissistiske personlighed.
  • Forstyrrelse: Andres smerte er sadistens nydelse. Sadisten føler, at han har forstærket sig selv, når han har nedbrudt andre, men han har i realiteten blot konserveret sin plads i det sociale hierarki. Eksempel: Sergenten, der straffer de menige i sin deling urimeligt hårdt, fordi han underbevidst frygter, at de er bedre end ham.
  • Forstyrrelse: Sadisten undgår smerte ved ”forebyggende angreb”, hvor han påfører andre smerte.

Tvangspræget personlighed

  • Lav på Nydelse: Den tvangsprægede person oplever relativt lidt glæde ved livet. Vedkommende har svært ved at give slip og føler, at han bør holde sig inden for rammerne af det, han kender og har accepteret. Derfor stritter han imod nye oplevelser og konserverer sin livsførelse og sine rutiner.
  • Konflikt: Personens egne ønsker udtrykkes forklædt som hjælp til andre.
  • Konflikt: Bag facaden af at hjælpe andre har personen et dybtfølt ønske om at gøre sig gældende, som ofte er ubevidst for personen selv. Ønsket om at dominere kommer derfor til udtryk ad indirekte kanaler, såsom gennem foragt for folk der ikke kan styre deres vægt, økonomi, karriere og øvrige livsforhold.
  • Konflikt: Personen hjælper andre mere, end hvad vedkommende undertiden har lyst til, fordi han føler, at ”det skal han” for at være et ordentligt menneske.
  • Seksualitet: Visse tvangsprægede personer kan i seksuelle henseender se ud som sadister, da de undertiden tænker på at binde og “dominere” deres partner. Hos den tvangsprægede person skyldes sådanne træk dog ikke psykologisk sadisme, men snarere, at vedkommende er usikker på, hvordan han skal agere i den seksuelle situation; en aktivitet der ofte er præget af uforudsigelig spontanitet. At binde partneren fast og “dominere” repræsenterer således et ønske om kontrol og forudsigelighed, snarere end et ønske om egentlig dominans.
  • Psykodynamik: På overfladen er den tvangsprægede person den, der går mest op i regler og normer, men psykodynamisk siger man, at personen dybest set hader at ligge under samfundets normer, og inderst inde ville ønske, at vedkommende kunne bryde fri og være sig selv. Det sker dog ikke, for personen er bange for at blive socialt udstødt hvis ikke han lever op til alle de forventninger andre har til ham. Følgeligt er hans foretrukne forsvarsmekanisme også Reaction Formation, dvs. at lgive udtryk for det modsatte af, hvad vedkommende egentlig ønsker og tror på.

Dependent personlighed

  • Passivitet + Andre: Den dependente forholder sig passivt, tager få selvstændige initiativer, og er bange for konflikter. Lægger sig gladelig ind under dominerende personer og opgiver gerne egne ønsker for at tilfredsstille folk omkring sig. Den dependente er meget sensitiv over for andres ros og afvisninger, og han kan opleve angst og tristhed, hvis han ikke får påskønnelse fra andre.

Narcissistisk personlighed

  • Passiv + Selv: Narcissisten har det selvbillede, at han selv er så dejlig, særlig, udvalgt og overlegen, at livets goder vil komme til ham helt af sig selv. Mange personlighedsteoretikere (eks. Kernberg) har bemærket, hvordan narcissisten kan ligne den antisociale, men her ser vi, at mens de to har ligheder, så er den antisociale udpræget modificerende og autonom, mens narcissisten lader stå til ud fra en antagelse om, at andre vil kaste sig for hans fødder i beundring. Den antisociale er hyperspecifik om, hvad han ønsker at opnå; narcissisten er ligeglad med hvad han opnår anerkendelse for, når bare han høster anerkendelse og beundring. Hvor den antisociale er bevidst om, at vedkommende skader og udnytter andre, så er narcissisten i reglen så optaget af egne ønsker og mål, at han ikke fatter, at han skader andre og træder på deres følelser ved at bruge dem som midler til at nå sit eget mål.
  • Passiviteten kommer bl.a. til udtryk ved, at narcissister oplever fornøjelse i at nusse om egne behov; de kan tulle rundt i deres egen verden og nyde den ekstra gode luksuschokolade, de holder så meget af, eller dagdrømme om succes og beundring. Alt imens farer verden forbi og belønner de folk, der rent faktisk yder en indsats.

Histrionisk personlighed

  • Nydelse + Smerte: Den histrioniske personlighed minder om den antisociale på den måde, at den histrioniske person også ønsker at opnå del i livets ypperste goder (den hurtigste bil, den bedste vin, den flotteste kæreste, osv.). Men hvor den antisociale trives med risiko og har det med at se stort på egen sikkerhed, så er den histrioniske person næsten lige så bange for at miste, hvad han har, som han er lysten efter at opnå mere, end han har. Han vil gerne spille i livets casino, men kun hvis han på forhånd får garanti for, at han vil vinde, hver gang han spiller. Ellers bør andre spille og give ham en del af indtægterne, som beskrevet i næste afsnit. Et område, hvor den histrioniske person dog kan være særligt risikovillig, er i forbindelse med utroskab, hvor udsigten til en ny parter udgør den sikkerhed og validering fra andre, som han søger, hvilket kan gøre ham mere kæk og autonom i forhold til at risikere forholdet til sin eksisterende partner.
  • Aktiv + Andre: Den histrioniske person tror grundlæggende, at fornøjelse, sikkerhed, tryghed og ”det gode liv” kun kan komme via andre. Han har derfor et stort, ofte endeløst, behov for positiv opmærksomhed og validering fra andre, og følgelig har han lært sig at manipulere folk omkring sig til at lægge ekstra mærke til sig. F.eks. forstår han på udspekuleret vis at fiske efter komplimenter, og han er god til at få andre til at tage ansvar for sig og ligeledes til at få andre til at ”løfte hverdagens byrder” fra sine skuldre. Således er den histrioniske person på sin vis også en narcissist, eller i hvert fald en egoist: Det er naturligt og retfærdigt, at andre skal påtage sig ekstra opgaver for at skåne den histrioniske person, og han har på den måde et instrumentalt forhold til andre mennesker. Den histrioniske person manipulerer altså den sociale situation (Aktiv), samtidig med at vedkommende på paradoksal vis fremstiller sig selv som svag.
  • Psykodynamisk: Psykodynamisk siger man, at den histrioniske bl.a. er så optaget af andres opmærksomhed og det, at være social fordi deres foretrukne forsvarsmekanisme, foruden dissociation, er, at undertrykke ubehagelige erkendelser om, at de ikke er så dejlige, som de selv går og tror. Er den histrioniske person alene, kan sådanne tanker komme snigende, men socialiserer han kan han optage sige tanker af, at høste anerkendelse og beundring fra andre.

Negativistisk personlighed

  • Konflikt: Den negativistiske person har tidligt i livet oplevet en følelse af utilstrækkelighed og udviklet en fornemmelse af, at vedkommende ikke var lige så kompetent som sine jævnbyrdige. Samtidig har den negativistiske person dog en stærk trang til at være egenrådig og original, og derfor foragter han de folk omkring sig, som han opfatter som mere egenrådige og originale end ham selv. Han ønsker, at han selv var egenrådig, men samtidig tør han ikke, og derfor pendulerer han frem og tilbage mellem at forsøge at være egenrådig, for så efter et stykke tid at opgive og lægge sig ind under andre, for så senere igen at begynde at sabotere og foragte dem.
  • Selv-orientering + manglende Nydelse: Den negativistiske person ønsker som nævnt at stå på egne ben, men har samtidig ikke udviklet en evne til at finde nydelse ved selv at opnå nye ting. Den negativistiske person er interesseret i at udvikle et stærkt selv, men er ikke selv-forøgende, hvorfor vedkommendes forsøg på at agere stærk og selvstændig uundgåeligt vil slå fejl. Resultatet bliver en letargisk, stillestående personlighed, der på sin vis minder om en selvbevidst udgave af den skizoide.

A James Madison graphic

“I cannot undertake to lay my finger on that article in the Constitution which granted a right to Congress of expending, on objects of benevolence, the money of their constituents…. With respect to the words general welfare, I have always regarded them as qualified by the detail of powers connected with them. To take them in a literal and unlimited sense would be a metamorphosis of the Constitution into a character which there is a host of proofs was not contemplated by its creators.”  – James Madison, 1791

Click for full size: