Category Archives: Politik

Political Progressivism

Progressivism, in the common parlance, has three main pillars:

(1) Socially-liberal cultural values, e.g. accept of homosexuality and transgender, minorities, pornography, atheism and New-Age belief.

(2) Economic redistribution from richer to poorer and the state doling out in many instances, e.g. extra check for single moms, extra money if you cannot afford the rent, social housing, government partly sponsoring the wages of the people who are hard to employ in the workplace, large foreign aid grants, etc..

(3) Environmentalism, e.g. no GMO, hostility to pollution, but also opposed to nuclear, mainly favorable to wind and solar, which is presented as “sustainable” often without taking the manufacturing costs of windmills and solar cells into consideration.

(2) and (3) jointly lead to government intervention in the economy, i.e. the government “picking the winners,” i.e. the state gives select tax breaks or select tax investments to the corporations that it likes (i.e. windmill corporations over nuclear corporations; electrical car makers over traditional car makers).

As such, though it may describe itself as a “third way,” progressivism belongs squarely on the left (i.e. big government, mass regulations, massive redistribution).

This is the main meaning of progressivism. However, the use of the word is highly contentious on both the left and the right. This is mainly because it implies that the people who are progressives are somehow “better” people than the people who are not. Or that the people who disagree don’t disagree from a position of equal knowledge and outlook, but that they disagree because they are not as enlightened as the self-styled progressives.

Fri juridisk abort til mænd

Berlingske kan i dag berette, at danskerne er delt ca. lige over i deres syn på, hvorvidt man bør tillade juridisk abort til mænd.

Sanne Søndergaard siger nej

Socialdemokraten Sanne Søndergaard tog stærkt afsted fra forslaget med henvisning til, at “der ER ligestilling,” hvorefter hun blev stillet følgende spørgsmål:

Så hvis jeg teknisk set i aften gik ud i byen og hev en mand med hjem, vi i fællesskab blev enige om at dyrke sex, og jeg sagde til ham, at jeg tog p-piller, og det gjorde jeg ikke, og jeg så om en måned var gravid og kontaktede ham, og han så intet valg havde ud over involvering eller at betale ved kasse et i 18 år, mens jeg har valget at beholde barnet eller at få en abort… Så er det ligestilling?

Hertil svarede Søndergaard:

“Ja, det ER ligestilling – ligestilling på konsekvenserne af frivillig sex. Du er en dum ko, der lyver og bedrager en mand, men han har stadig frivilligt valgt at have sex med dig.”

Når Søndergaard siger sådan om mænd, der bliver fejlinformeret og vildledt ind i en graviditet, så må man spørge, hvad hun mon mener om følgende:

Hvis man går i seng med en person, som bilder en ind, at vedkommende er rask, når han/hun i virkeligheden har HIV, så er det strafbart. Men argumentet “Du er en dum ko, der lyver og bedrager en mand, men han har stadig frivilligt valgt at have sex med dig,” kan også bruges om HIV-situationen.

Nu er det selvfølgelig værre at blive HIV-smittet, end at blive far mod sin vilje.  Men strukturen i de to situationer er ens: Man dyrker sex under forudsætning af, at den information man har om den anden, er rigtig. Men vedkommende lyver.

Berlingske siger også selv nej

Berlingske advarer mod om juridisk abort med følgende argument:

“Når man alligevel må advare mod [tiltaget] hænger det sammen med noget grundlæggende vigtigt, nemlig det personlige ansvar. Hvis man indfører muligheden for juridisk abort, fratager man jo manden netop det. Det personlige ansvar for hans handling og dens mulige konsekvenser.”

Så hvis en person har muligheden for at undgå et ansvar, så er han altså blevet frataget sit ansvar, også selv om han tager ansvaret alligevel. Efter samme logik så kunne de danske soldater, der var afsted i Irak og Afghanistan kun have udvist personligt ansvar, hvis de havde været værnepligtige, som var blevet tvunget afsted.

Forkælede børn til jul

af “Doctor Date”

Jeg var til jul. Julemaden var traditionel og fin, and, flæskesteg, kartofler og masser af brun sovs, sluttet af med risalamande. Efterfølgende blev der danset om juletræ på sædvanlig dansk facon. Gaverne til de fire børn, der var til stede, fyldte så meget, at de ikke kunne være under træet. Blandt høsten var iPads til børnene (en til hver), komplet gaming-PC til den ældste, fjernstyrede helikoptere, samt et 5000 kroners løbehjul (hvor køber man den slags?).

Ikke desto mindre indtraf krisen, da en sæk med øvrige gaver var blevet glemt hos mors familie, så efter udpakningen trillede skuffelsens tårer alligevel ned af et af børnenes kinder. Yderligere at bemærke var diskussionen mellem en voksen og et barn omhandlende, hvorvidt børnene nu også havde fortjent denne gavehøst. Den ekstroverte unge charmetrold mente, at han havde gjort sig fortjent til julegaverne ved at gå i skole, og da denne mening blev betvivlet, trillede tårerne igen ned, og moren måtte igen træde til for at trøste.

Det rører mig ikke så meget; det er jo ikke mine unger. I grunden synes jeg mest, at det er synd for dem, for de lærer ikke at forstå penges værdi, samtidig med at de oplever den slet skjulte misbilligelse fra den øvrige familie. Og det er jo desværre bare ganske almindeligt hverdags-Danmark. Selvfølgelig ligger der ikke iPads under alle træerne i de danske hjem, men vi har generelt så meget kærlighed til vores yngste, at vi lærer dem, at de er fortræffelige skabninger, blot fordi de “er”. Ingen anden kvalifikation er nødvendig end at være til, mennesket er et mirakel, og det alene gør os fortjent til livets materielle goder. Vores unge skal bare tage de uddannelser, de har lyst til, eller lade være; hvilke evner og kvalifikationer, de udvikler eller ikke udvikler, er lige meget, fordi livet er et mirakel…

…og så kommer man galt afsted.

En Yahya Hassan til økonomien

Sociologen Henrik Dahl skriver:

“En idé. Det lader til, at hvis man meddeler Politikensegmentet ting, alle andre har vidst i årtier, i lyrisk form, bøjer det sig (mens det dog af hensyn til egen stolthed hævder, at nu mener vi det på en god måde, mens I tidligere mente det på en dårlig måde. Men fred være med det). Kunne man derfor ikke formå de rette vedkommende til at skrive et fremragende langdigt om, at keynesianismen for længst har spillet fallit?

Eller omdanne “Den herskende klasse” til sonetkrans?

Eller lave nogle følsomme oder til Lafferkurven?

Eller en skurrende, skramlende, fræsende kritik af social ingeniørkunst?”

Som sagt, så gjort:

S har magt, de er så go’
Vælgerne er deres ho

De vil ruske alle rundt
Påstår de ved, det er sundt
De vil gi’ alle en tur
I omfordelings-abebur
Tilskud, regler, skat er hot
Der er intet, der’ for småt

Traditioner, de vil duske
Dominans, ingen skal huske
Der engang var et system
Uden rødt rose-emblem

Om adgangen til psykologi og psykiatri

Nogle vil mene, at det er en uskik at stille psykiatriske diagnoser, når man ikke selv er psykolog eller psykiater.

Dog tænker de næppe over, at idet de mener det, så støtter de en kultur, som er med til at bevare “rettighederne” på få hænder. At opretholde en lukket faggruppe med monopol på psykiatrisk arbejde er netop noget af det, som holder psykiatrien tilbage. Når man begynder at fokusere på folks kvalifikationer, snarere end deres argumenter, så går det ofte galt.

Ifølge én amerikansk undersøgelse får psykiatere flere pengegaver fra medicinalvirksomhederne end alle andre lægegrupper. Hvorfor mon lige psykiatere? Som den amerikanske psykiater Daniel Carlat har sagt: “Vores diagnoser er subjektive og udvidelige, og vi har få rationelle grunde til at vælge én diagnose frem for en anden.” – At få flere mennesker og flere kritiske øjne ind i den verden ville netop bidrage til at få renset ud og ryddet op.

Hertil vil folk ofte indvende: “Der er jo ingen tvivl om, at de forskellige diagnosesystemer er fejlbarlige, men mon ikke, at det er bedst at lade de mennesker, der er uddannede til det, in casu psykologer og psykiatere, om at diagnosticere?”

Hvis du kan påvise en regnefejl i en økonomisk analyse, så vil folk næppe komme efter dig med en bedrevidende formaning om, at du ikke er økonom. Hvis en ingeniørs bygning styrter i grus, så skal vedkommende stå til ansvar for sin fejl og kan ikke undskylde sig med, at han var ingeniør, og det var de folk, som opholdt sig i bygningen, altså ikke. Det eneste område, hvor analogien holder, er til læger. Og læger har netop også en notorisk kultur for ikke at underkende hinandens arbejde, for ikke at begå sig videnskabeligt i forhold til deres arbejde, og for ikke at tage andre faggruppers estimater alvorligt. Psykologer er faktisk ofte underlagt lægers (psykiateres) ledelse og oplever netop, at psykiaterne ikke tager psykologens argumentation alvorligt, da denne “jo ikke er læge.”

Når du snakker med psykologer på gangene i psykiatrien, så vil de brokke sig over, at psykiaterne har mere at skulle have sagt end dem, “blot fordi de er læger.” Når du snakker med psykologer i samfundet generelt, så vil de fastholde, at kun psykologer og psykiatere har den nødvendige fagkundskab til at varetage det arbejde, som de pt. har monopol på. Hvad der altså er en arbitrær faggrænse, der kommer på tværs af kompetencer indadtil, er pludselig en fuldt ud rationel skelnen udadtil. Hvorfor denne dobbelthed? Økonomisk teori ville sige, at psykologer handlede fuldt ud rationelt ift. at optimere deres egeninteresser, men netop ikke fuldt ud rationelt ift. at få mest mulig faglighed og kritik ind i psykiatrien.

Berlingskes spin af danskernes holdning til kongehuset

Glad og sorgløs kongehusjournalistik i Berlingske og på TV2: 83% af danskerne er for kongehuset. De royale medier glemmer blot at fortælle, at i samme Gallup-undersøgelse giver 48% af de adspurgte udtryk for, at kongehuset er for dyrt, og at de kongelige bruger for mange penge. Men når man er underdanig royal kan stigende mistro og kritik naturligvis vendes til en positiv vinkel, så i teksten bliver det til: 52% er uenige i, at Danmark bruger for mange penge på kongehuset. Godt nytår til alle. Undersåtter såvel som monarker.

Det er endnu en meningsmåling, der som altid viser massiv opbakning til monarkiet. Der er absolut ingen tegn på hverken folkelig eller politisk modstand af nævneværdig grad over for denne anakronisme. Alligevel er debatten fyldt med hovne, følelsesladede og lettere aggressive kommentarer fra kongetro mennesker, som vifter hektisk med meningsmålingen. Hvorfor dette behov? De sidder jo tungt på opinionen – så hvorfor er de så vrede? Hvorfor ikke bare trække på skulderen og grine af republikanerne?

Måske fordi de inderst inde godt ved, at alting får en ende – og nogle gange hurtigere end man umiddelbart skulle tro.

Sanne Søndergaards ‘Negertest’

Socialdemokraten og komikeren Sanne Søndergaard skriver i Politiken, at kønsdebatten er problematisk, da man kan anvende “negertesten” på udsagn om kvinder. Dette vil efter Søndergaards mening demonstrere, at kønsdebatten er problematisk efter følgende skabelon:

“Når negre ikke selv kan finde ud af at få topposter og professorater, kan vi konkludere, at de slet ikke er lige så interesserede som os hvide.”

Lasse Rimmer

Komikeren Lasse Rimmer siger på sin Facebook:

Negertesten:
“Efter en fødsel udvikler negere langt oftere en fødselsdepression end hvide gør”. Racistisk, uunderbygget sludder.
“Efter en fødsel udvikler kvinder langt oftere en fødselsdepression end mænd gør”. Empirisk, velfunderet kendsgerning.
Negertesten består ikke anvendelighedstesten.

Rimmer påpeger et par lignende “negertests,” som undergraver Søndergaards premis:

“Der findes i 2013 fitnesscentre og hoteletager i Danmark, hvor sorte ikke må komme, fordi hvide føler sig utrygge ved deres potentielt truende tilstedeværelse.”

“I Danmark anno 2013 er det stadig sorte, der i langt overvejende grad tager det fysisk farlige arbejde som f.eks. metro- og brobyggerier. De menneskeliv, som Storebæltsbroen og Øresundsbroen begge har kostet, har f.eks. kun været sortes; ikke én hvid mistede livet i arbejdsulykker under disse byggerier.”

Brian Mørk

Komikeren Brian Nørk påpeger:

“Hvis Sanne Søndergaard mener, der er lige så stor forskel på hvide og sorte som på mænd og kvinder, så er Sanne Søndergaard racist.”

Kritik af Lars Barfoed: ‘Danskerne skal kende historien.’

Lars Barfoed skriver i Berlingske: ‘Danskerne skal kende historien.’ Barfoeds gennemgående tese er, at danskerne lider et identitetstab, fordi de efter Lars Barfoeds mening ikke kender nok til historien.

Barfoed skriver:

“Havde det eksempelvis ikke været for general Montgomerys snarrådighed – nogle ville måske sige ego – havde den røde hærs panserenheder nået Jylland først, og Danmark ville være fanget bag jerntæppets mørke.”

Lars_Barfoed_460346a Men det er forkert. Den Røde Hær ræsede ikke mod Jylland. Med undtagelse af Bornholm var Danmark ikke en del af USSR’s interessesfære, og det var aldrig meningen, at Danmark skulle besættes af USSR.

Der var på Yalta-konferencen blevet aftalt nogle linjer for besættelsen af Tyskland, som de allierede allerede havde overskredet. De trak senere deres tropper tilbage til den aftalte linje, og USSR tillod USA, UK og Frankrig at komme ind i Berlin. Sovjet overholdt sine aftaler. Det havde intet med Montgomery at gøre.

Har Barfoed selv skrevet sin kronik?

Når man anlægger budskabet “danskerne skal kende historien” og en moraliserende og belærende tone, som Barfoed gør, står man sig bedst ved selv at besidde en stor historisk indsigt. Men spørgsmålet er, om Barfoed vitterligt selv besidder den indsigt, som han giver indtryk af i sin kronik.

Kronikkens indhold og udtryksform er dog påfaldende. Barfoed plejer ikke at være flittig til at anvende historiske referencer i sine taler eller kronikker, som han her gør. I det hele taget er det intellektuelle ikke det, man mest forbinder med Barfoed. Kronikkens sprogbrug, tone og indhold gør det utroværdigt, at Barfoed selv skulle have skrevet den.

Barfoed smed røret på, da han blev spurgt til egen kunnen

Efter at have problematiseret danskernes manglende historiekundskaber på Radio 24syv, blev Barfoed spurgt, hvornår Stavnsbåndet blev ophævet. Ved dette spørgsmål smed Barfoed omgående røret på.

Dette kan lede tankerne hen på en tidligere episode i Danmarks Radios ‘Deadline,’ hvor Barfoed fik vist et billede af konservatismens fader Edmund Burke, men ikke kunne genkende ham.

Så for at sammenfatte:

Lars Barfoed i gårsdagens Berlingske: “Historisk indsigt er … en naturlig grundpille i Det Konservative Folkeparti. Historisk indsigt er en uomgængelig forudsætning for at træffe rationelle beslutninger og samtidig det vigtigste værn mod blåøjet idealisme.”

Lars Barfoed i gårsdagens Radio24syv, da han bliver spurgt, hvornår Stavnsbåndet blev ophævet: Smider røret på.

Lars Barfoed i DR’s Deadline, da han bliver vist et billede af Edmund Burke: Genkender ikke personagen.