Category Archives: Politik

Why Erich Fromm is ENFJ (and not ENFP)

Erich Fromm: ENFJ or ENFP?
This post is about why the famous psychologist Erich Fromm is ENFJ (and not ENFP) in the popular MBTI personality system. If you are curious about what type you are, you can take a free MBTI test here.

So you know the cognitive functions. If you do, you know that J and P are not functions that one can go by when typing. The relevant question then becomes: Is Fromm an Fe-Ni type (ENFJ), or an Ne-Fi type (ENFP)?

Luckily, in setting out to type Erich Fromm, we are blessed with a substantial TV interview; namely the interview with Mike Wallace conducted in 1958. Now, I know you know the functions. But do you also remember what Jung said about the difference between judging functions (T and F) and the perceiving functions (S and N)?

Perceiving functions are more loose and spontaneous and tend to approach a problem from multiple difference angles, all at once. If extroverted (Se and Ne), this approach weaves a convincing whole with regards to presentation but at the price of not penetrating as deeply into the problem, unless a judging function is also engaged in order to help out.[1] Yet at the same time, the judging functions could also be said to be further removed from reality, because by the time their workings have been crystallized into finalized judgments, immediate reality will already have moved on. As the Greek philosopher Heraclitus said, one cannot step twice into the same river.[2]

Likewise, as we know from both Jung and van der Hoop, the Ne-dominant types’ ideas and perspectives tend to be particularly loose and chromatic (springy, as we like to call it). This is part of the reason why the ENP types are often perceived by others as being “cerebral but superficial.”

Yet, on the other hand, if they manage to develop their auxiliary function, they can counterbalance this springiness with something more solid and bring themselves to achieve an overarching synthesis of an impressive amount of knowledge. In the case of ENTPs, what is solid about them is their logic and principles. In the case of ENFPs what is solid about them is their values and causes.

Now on to Fromm

Now watching the aforementioned interview with Fromm it would seem to me that Fromm is anything but an Ne dominant type. Yet how can we reconcile this with his doctrines that make a habit of championing individuality (which is perhaps more of an Fi thing)? Well…

Fromm was part of a post-war generation of intellectuals where both Fi and Fe users saw individualism as the bulwark against repeating the horrors of WW2’s industrialized genocide. Both Fe and Fi intellectuals championed individualism over the community in this milieu. The point was to get to a place where people could never again say “I was only following orders.” So in a sense, it is correct to say that Fromm “goes against the system,” which, on average points more to ENFP than to ENFJ. But I am not sure that that means Fromm was an Fi user after all.

If you look at the interview, you will see that he has a particular agenda: He wants America to give up capitalism and become a Marxist state. So yes, he knocks the system, which ENFJs will, on average, be less likely to do than ENFPs, but he also has a personal stake in why he does so. It is not merely because he can loosely envision something better than the status quo (such as tends to be the fuel for the fire in the rebelliousness of NFPs.) Fromm clearly believes that there is a singular, rationally deduced alternative (Marxisim) which should be followed. He is not about the prospect of a solution; he is about what he believes to be the solution itself.

Likewise, showing true Fe, he takes care to clothe his statements in hope and optimism, rather than renouncing people for the course they’re on or by persuading by personal enthusiasm (Fi).

I think it is clear from Jung and Myers that the search for universality is more of an NTP + NFJ trait [Fe-Ti], whereas the truth of [Fi-Te] is more singular and personally felt. The ENFP is sort of a mixed type in this regard as they have the knack for personal truths [Fi], but at the same time they are also dominant pattern-recognizers [Ne] who take in as many perspectives as possible.

And incidentally, that is also the difference I see between him and Campbell: Campbell starts from a field of personal interest (mythology) and then works his way to the universal pattern contained in all cultures’ mythologies (Ne). This illustrates what I mean about the ENFP being a “mixed type” with regards to universality.

Fromm starts from the universal (Marxism, psychology, politics, love) and he ends with the universal (how to apply his agenda to society).
It is probably necessary to state here that more ‘universality’ is not necessarily better. Like everything else, it has an upside and a downside. The downside to too much “universality” is:

  • That one’s feeling becomes tyrannical and self-righteous – you cushion your surroundings in an emotional atmosphere where these people cannot reasonably be allowed to disagree.
  • A falsehood of appropriateness where the Fe-user is distanced from his own feelings, losing himself in what he “should” mean in each situation.

So all in all, that is why Fromm is ENFJ and not ENFP.

[1] Van der Hoop: Conscious Orientation pp. 106-107

[2] Heraclitus: Fragment DK 22B91: “It is not possible to step two times into the same river.”

Kristendommen, romerretten og Romerriget

Det siges ofte, at Paulus må tilskrives æren for slogan’et Civis Romanus sum: “Jeg er romersk borger og har romerske rettigheder.” Men egentlig var det Cicero, som Paulus citerede.

Nogle vil mene, at kristendommen gik fint i spænd med romerretten, men der er flere problemer med dét snit:

  1. Civis Romanus sum forudsætter både rettigheder og pligter. En af disse pligter var at ofre til kejseren. Dette kunne mange kristne ikke affinde sig med. De kunne dog godt påberåbe sig rettighederne, selvom mange var for fine til pligterne.
  2. Johannes’ Åbenbaring vil absolut ikke have noget at gøre med Romerriget og dets retstradition. “Uhyret fra havet” kalder denne ret populære kristne tekst det vist.
  3. Så snart de kristne vandt indpas som officiel religion, var de absolut ikke “borgere på lige fod med andre,” men fik ivrigt lukket templer til andre religioner og forfulgte filosoffer og forfattere, som polemiserede mod kristendommen.

Ofringer til kejseren var en del af romerretten, før kristendommen overhovedet eksisterede. Den ville de kristne ikke være med til. Så er det også forkert at påstå, at kristendommen problemfrit kunne tilslutte sig hævnvunden romersk tankegang. At de kristne fik gjort op med de påkrævne ritualer, var en god ting. Men det er stadig et historisk faktum, at de kristne ikke gik problemfrit i spænd med romerretten.

Nogle har sagt, at de oldkristne generelt var lovlydige borgere, bortset fra at de passivt nægtede at ofre til kejseren. Ifølge antikke kilder, så var de kristne dog involveret i Roms brand i 64 e.Kr. og i ødelæggelsen af biblioteket i Alexandria. Men faghistorikere er ikke kommet frem til en afklaring på de spørgsmål.

Vdr. kronologien, så var den romerske republik ældre end kejserkulten, men kejserkulten var ældre end kristendommen. Da kristendommen kom ind på scenen, lavede den en radikal omfortolkning af, hvad religion skulle have at sige i Romerriget. Men ikke i retning af sekularisering, som visse konservative mener; nej, i retning af påtvungen monoteisme og dødsstraf for kritikere.

De kristne var som nævnt imod Romerrigets kejserkult, men kejserkulten havde ingen teologi, intet religiøst indhold. Det kan slet ikke sammenlignes med gudedyrkelse, som det foregår i de monoteistiske religioner. Ofringer til kejseren var mestendels en slags civilt ritual, som bandt de mange provinser og etniciteter sammen i et større kulturfællesskab.

Det er selvfølgelig klart, at teologisk bevidste kristne og jøder bliver nødt til at være imod det (med udgangspunkt i Amos’ bog), men sjovt nok så er det netop er støtten til sådanne kulturbærende ritualer, som griber ind i den personlige frihed, som konservative debattører forsvarer i dag, mens de liberale, som de har så travlt med at skælde ud på, skatter individual frihed højere.

Under republikken vidste man ikke rigtig, hvordan man skulle administrere de forskellige provinser. Nogle provinser var privateje, andre blev famlende lagt i hænderne på generaler og politikere. Republikken formåede aldrig at hæve sig over et etnisk latinsk ideal for, hvad en stat burde være, og heterogeniteten i administrationen af provinserne var en af de ting, som udhulede den forfatningsmæssige regeringsførelse, som republikken havde kørt efter, og banede vejen for imperiet. Først under Augustus blev provinserne underlagt ensartet administration og reguleret, og den egentlige civilisation, som vi taler om, begynder at tage form, hvor man kunne blive borger på lige fod med latinerne, uanset om man var latiner, galler, syrer, egypter eller jøde.

Søren Hviid Pedersen forsvarer sharia og enkeafbrænding

Søren Hviid Pedersen forsvarer piskeslag for blasfemi:

Søren Hviid Pedersen om en saudi-araber, der var idømt 600 piskeslag for blasfemi:

“Der er et eller andet tragisk-komisk over denne liberale infantile forargelse over, at ikke alle kulturer er liberalistiske, og som ikke bøjer sig i støvet over en universalisme, der altid, altid, resulterer i en eller anden form for nykolonialistisk bedreviden.” – Søren Hviid Pedersen

Søren Hviid Pedersen forsvarer enkeafbrænding i Indien:

“… disse afbrændinger i det daværende Indien var udtryk for en moralsk handling, en pligt, der var i overensstemmelse med en eller anden form for sandhed. Enkeafbrændinger, uden at være ekspert på området, var vel et udtryk for den dybe hengivenhed der var mellem mand og kone. ” – Søren Hviid Pedersen

Søren Hviid Pedersen forsvarer Hitlers kronjurist Carl Schmitt:

“Grunden til at Carl Schmitt er relevant i dag er, at vi står i akkurat samme situation [som i 1930erne] … Genuint demokrati er forsøget på at skabe den totale identifikation mellem borgerne og herskerne.” – Søren Hviid Pedersen

Søren Hviid Pedersen undsiger det liberale demokrati:

“Det er at skabe en fælles folkesuverænitet, som kan slå mest muligt igennem. En af måderne, man kan forhindre det på, er jo selvfølgelig at tale om individets rettigheder, konstitutioner, grundlov, magtens tredeling og så videre. Det er nogen barrierer, noget der sætter nogen grænser for dette forsøg på at lave den totale identifikation mellem borgerne og det politiske system. Fordi så vedbliver de med at være private mennesker, private borgere. Så kan vi gå rundt og holde på vores og skabe uorden og ballade.” – Søren Hviid Pedersen

Søren Hviid Pedersen om at bedrage befolkningen:

“Visse sandheder skal ikke nødvendigvis underkastes offentlig deliberation, fordi man derigennem risikerer at selvsamme sandhed bliver forkastet af pøblen og dermed mister politisk legitimitet.” – Søren Hviid Pedersen

Er Søren Hviid Pedersen kristen?

 “Hvem er konservatismens fjende? Det er først og fremmest lighedsideologier. Lighedsideologien har sit oprindelige udgangspunkt i kristendommen. Kristendommen taler til det enkelte menneske qua at være en skabning af den kristne Gud. Sådan er alle mennesker ens, og har sin oprindelse i en fælles skabelse.” – Søren Hviid Pedersen

Fri abort til mænd

Dette forslag har fået en masse folk, fortrinsvis kvinder, op af stolen:

“Kvinder har fri abort, og det skal mænd også have. Mænd skal have mulighed for “fri juridisk abort”, dvs. manden skal inden for de første tre måneder kunne vedkende/frakende sig faderskab. Vælger kvinden at få barnet uden mandens samtykke, er barnet alene moderens, og hun bærer det økonomiske og juridiske ansvar.”

Deres argument er: “Hvis man går i seng med en kvinde, så påtager sig ansvaret for det, der kommer ud af det.”

Det er, som om disse mennesker, som altså fortrinsvis er kvinder, ikke selv kan se, hvor utrolig kvindehadende det argument er. For det implicerer, at det kun er manden, der rationelt kan tage stilling til, om han ønsker et barn eller ej, mens kvinden er underlagt en form for naturkraft, der vælger på hendes vegne.

Et andet argument er: “Der skal to til at lave børn. Det sker ikke uden mandens vidende.”

Ok, men hvis der skal to til at lave børn, skal der så ikke også to til at bestemme, om man vil have et barn? Som lovgivningen er i dag, så “skal der to til at lave børn”, men kun den ene part (kvinden) kan 100% egenhændigt bestemme, om barnet skal fødes eller aborteres. Hvad der i virkeligheden her siges er: “Der skal to til at lave arbejdet, men kun én skal bestemme, hvad der skal ske med udbyttet.”

Et tredje argument er: “Hvad med barnets tarv?”

Hvilket vel fortrinsvis vil sige, at manden skal “ofre sig”, hvis kvinden gennemtvinger sin vilje og får et barn mod hans vilje. Barnets tarv er en funktion af mandens og kvindens beslutninger, og begge forældre er ansvarlige for at vælge barnet til eller fra.

På sin vis er det ligesom…

…den debat, der engang var, om fædre, der DNA-testede deres børn på private klinikker i udlandet. Der var der også en masse folk – fortrinsvis kvinder – der synes, at det var noget værre noget. “Hvad med barnets tarv?” spurgte de. Ok, men hvad med faderens tarv? Barnet har vel ikke fået en anden mands DNA af sig selv? Igen var kvinden et mystisk subjekt uden for tid og rum, som ikke kunne stilles til rationelt ansvar på samme måde som mænd.

I øvrigt:

Hvis denne situation kun opstod i forbindelse med ‘uheld’, så ville jeg være sympatisk over for modstanden. Men det er jo langt fra altid et uheld, der er tale om. Der er ingen, der anfægter, at kvinden skal have 100% råderet over sin egen krop. Det handler om at give begge parter lov til at leve deres liv, som de ønsker.

“Hver 10. kvinde i en engelsk undersøgelse indrømmer, at de blevet gravide uden at fortælle manden om planen. Dette fremgår af en undersøgelse blandt 3.000 mødre foretaget af analysebureauet OnePoll.”

Men hør nu – vi kan ikke kende menneskers motivationer til bunds, og vi kan *slet* ikke føre bevis for den nøjagtige nuance af grå mellem uheld og bedrag i en retssal. Derfor bliver lovgivningen nødt til at lægge snittet det sted, hvor vi gør mindst skade på begge parter, uanset om der var tale om et uheld eller ej. Og det sted er der, bloggeren foreslår.

‘The Spirit Level’ og Enhedslisten

I 2009 udkom en bog om ulighed, der hed ‘The Spirit Level’. Denne bog blev vidt og bredt kritiseret som ‘junk science’. Den vigtigste kritik af bogen var, at den ikke brugte kontrolvariabler. Så hvis A og B optrådte sammen, så måtte A skyldes B. Færdig bum. Ingen grund til at se på andre mulige årsager.

Selv om bogen blev undsagt af flere topforskere, så var CEVEA, Modkraft, Information og så videre svært glade for den. De mente ikke, at der var nogen problemer med bogens metodik. Så lad os prøve at bruge samme metodik på kommunalvalget:

Enhedslisten gik frem på grund af de mange voldelige og antidemokratiske hooligans, der støtter partiet. A og B optræder jo sammen, og så må A jo skyldes B. Ingen grund til at se på andre mulige årsagsforklaringer. Vel?

– Er det så en post hoc ergo propter hoc-fejlslutning eller en økologisk fejlslutning?

Det er en økologisk fejlslutning. Der er ikke kronologisk prioritet mellem A og B i The Spirit Level’s argument. Argumentet er blot, at A og B optræder sammen. Mht. økologisk fejlslutning har kritikken været, at SL antager, at alle udviklede lande er ens, men at de blot fordeler velstanden forskelligt.

“Individet” er i dette tilfælde det enkelte land, som ikke bare kan sammenlignes med gruppen af udviklede lande uden brug af kontrolvariabler. Eksempelvis kunne man så komme frem til, at grunden til, at israelere er mistænksomme over for folk fra deres nabolande, mens danskere er sympatiske over for folk fra deres nabolande, handlede om graden af omfordeling i disse lande. Så når israelerne er skeptiske over for deres nabolandes intentioner, så er det fordi deres velfærdsstat ikke er stor nok.

Hey, vent lidt – det er lige før, jeg tror, at jeg kan sælge den analyse til CEVEA.

Why Be Social Libertarian?

I’m a social libertarian. I support a flat percentage tax and a small state. Generally, I think laws should be simplified as much as possible and that state intervention in the economy hampers innovation. I do support redistribution to keep people from extreme poverty, but generally, I think redistribution is harmful for a lot of reasons (creates a class that lives off others, communicates to people that they can’t take care of themselves, democracy is unable to keep redistribution benefits to a low level but graduates towards bigger and bigger redistribution, etc.).

The things that I dislike the most about my own camp is that:

(1) they tend to ignore market failures (i.e. careless about the environment)
(2) they tend to underestimate the complexity of society and think that they can just instigate major reforms from one day to the other
(3) they tend to be culture-blind and over-emphasize economics. E.g. in Europe, a lot of libertarians thought that Muslims would just integrate seamlessly because it was in their own economic interest to do so. However, that has not happened: Muslims have retained their culture and religion and are causing a lot of trouble here. Just in Denmark, a Palestinian male is almost 50% more likely to be a convicted criminal than a native Dane of the same socioeconomic status.

In general, the problem with politics is that our stone age brains have evolved to cooperate in minor groups of ~20 people. In such a setting, if somebody free rides, everyone will know about it, and they can stop supporting that person’s parasitical free riding. Sharing and socializing things works better in such small settings, but it works really badly in larger settings like a modern mass society where free riders can disappear in the crowd, or even band together to demand increased benefits (thereby increasing the amount of time that other people will have to work).

So in politics most people just use their intuitions which tells them that sharing and socializing is good and privatization and profits are bad. But the way I see it, politics is as much an education as any other field that has to do with modern society. Several big philosophers have been socialists in their youths (e.g. Popper) but then moved towards classical liberalism as they started studying how society really works.

Enhedslistens program

1. Kapitalisme fører til etnisk udrensning
’Blind kapitalistisk vækst fører til, at naturgrundlaget smadres. Den øgede ulige økonomiske udvikling og de tilbagevendende økonomiske kriser fører til krige og etnisk udrensninger’.

2. Afskaf kapitalismen
’Politiske beslutninger, som kunne løse disse problemer, blokeres af, at de økonomiske magthavere øjeblikkeligt reagerer mod lande, der fører en politik, der er i strid med deres interesser. På den måde undergraver kapitalismen også demokratiet. Derfor er det nødvendigt med et fundamentalt brud med kapitalismen’.

3. Folk skal deles om computere
’Socialt drejer det sig om at omfordele fra privat til kollektivt forbrug på områder, hvor kollektivt forbrug kan sikre en mere ligelig adgang til behovsopfyldelse og hvor belastningen af naturgrundlaget samtidig kan gøres mindre, også ved at flere deles om at bruge et produkt som f.eks. en bil, en vaskemaskine, en computer’.

4. Opløsning af Politi og militær
’Konkret drejer det sig selvfølgelig om overtagelse af de økonomiske nervecentre (arbejderovertagelse af de større virksomheder, demokratisk kontrolleret samfundseje af bank- og kreditvæsen), men også om at erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer. Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede’.

5. Ophæv den private ejendomsret
’Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel. Under socialismen stopper demokratiet ikke ved døren til arbejdspladsen eller indkøbsstedet’.

6. Bankerne skal nationaliseres og børsen skal lukkes
’Hvis kapitalejerne vil blokere for reformer med trusler om kapitalflugt, vil vi ikke pænt opgive og sige undskyld, men tværtimod rejse krav om yderligere indgreb mod kapitalen, der kan vanskeliggøre kapitalflugten: Lukning af Børsen og nationalisering af bankerne f.eks.!’.

7. Patenter på ideér og koncepter skal forforbydes!
’Patentrettigheder skal afskaffes. TRIPS-aftalen om intellektuel ejendomsret i WTO kunne være – og er efter sigende – skrevet af multinationale selskabers lobbyorganisationer’.

8. Revolutionen kommer
’Derfor er det nødvendigt at gennemføre en revolution – i betydningen et gennemgribende systemskifte, hvor en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse og dens allierede fratager den herskende klasse de enorme magtmidler, den reelt bestyrer i dag’.

9. Globaliseringen har ikke bundet verden tættere sammen. Tværtimod.
’Konsekvenserne af globaliseringen er, at de sociale kløfter inden for og mellem lande graves dybere i et hæsblæsende tempo, den sociale udstødelse når nye højder, og miljøproblemerne vokser. Bl.a. derfor skaber globaliseringen ustabilitet. En ustabilitet, der kan føre til radikale samfundsforandringer.’

10. Genindfør kommunisme
’En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov.’