Category Archives: Videnskab

Is Parmenides ‘Lost in Translation’?

As detailed in Parmenides, Venerable and Awesome, relying on the precise words of the Parmenides-fragments is a foolhardy endevour: The original papyrus has been lost, the poem was copied again and again and that was under the very poor standards of scholarship that existed in antiquity. Relying on specific words and sentence structures to extract meaning from Parmenides is therefore a bad idea. One should instead rely on the overall picture of the genuine fragments.

Karl R. Popper: Of course, it is quite obvious that a change of one word can radically change the meaning of a statement; just as a change of one letter can radically change the meaning of a word, and with it, of a theory—as anybody interested in the interpretation of, say, Parmenides, will realize. Yet the mistakes of copyists or printers, though they may be fatally misleading, can more often than not be corrected by reflecting on the context.

Bærbare fængsler

af Robin Engelhardt

En fængslende ny rapport kaldet ’Beyond the Bars’ fra managementfirmaet Deloitte foreslår, at USA udvikler et ’virtuelt fængselsvæsen’, der går langt ud over, hvad de eksisterende elektroniske fodlænker kan tilbyde. Årsagen er ifølge Deloitte alt for proppede amerikanske fængsler, og at man derfor må tænke ud af tremmerne, så at sige. Vi må implementere ‘avanceret risikomodellering, geospatiale analyser, smartphoneteknologi og principper fra studiet af menneskelig adfærd for at opnå overlegne resultater’, skriver de, og foreslår at de dømte overvåges af smartphones og ’gamificeringsteknologier’ – dvs. et pointsystem, hvor man bliver belønnet med et par ekstra friheder, hvis man overholder mødetider og zonegrænser.

I en kommentar i The New York Times skriver Evgenij Morozov, at den slags tekniske fix til at løse et socialt problem kun kan udtænkes af snæversynede og ressourcefikserede management-hjerner. Hvad med i stedet at ’smide færre mennesker i fængsel?’, spørger han i sit lands største avis – et land, i øvrigt, der proportionelt set har cirka ti gange flere indsatte, end vi har i Danmark. Morozov revser derudad og påpeger desuden, at smarte teknologier ofte bruges som gidsel til at opretholde en status quo: Selvom ideen med et virtuelt fængselsvæsen lyder revolutionerende og ’disruptiv’, er den i virkeligheden et forsvar for en reaktionær praksis.

Javel. Han har selvfølgelig ret. Men det er nu alligevel lidt kedeligt at læse sådan en omgang sur kulturkritik. Her i Meta Science-klummen kan vi lide at svælge i de mest outrerede tekniske fix og overlade forargelsen til de andre aviser. Jeg synes f.eks., at et bærbart fængsel er en interessant idé. Det vil aflaste fængslerne og give mennesker mulighed for at føre et mindre stigmatiseret og mere meningsfyldt liv. Vi er jo i forvejen i gang med at implementere overvågningssoftware i alle typer af digitale apparater, så hvad er forskellen? Vi siger, at vi er bange for Big Brother, men dybt nede elsker vi Big Mother.

Lad os se på det: Mobilfængslet skal selvfølgelig kunne måle og sende GPS-positioner og fysiologiske data (især sved, tårer og andre intime afsondringer er interessante). Ikke-invasive hjernescanningsteknikker vil snart kunne måle følelsestilstande, og allerhelst skal de kunne læse tanker. Det er optimalt, for som man siger: Den skjuler intet, som intet har at skjule! Man kunne også kombinere de bærbare teknologier med droneovervågning og/eller social monitorering. Vi har jo efterhånden stolte traditioner for at anmelde vores naboer til Skat. Det er kun et naturligt skridt at udvide den praksis til de kriminelle. I DDR blev man afpresset til at blive stasiagent. I Danmark gør vi det helt sikkert gratis.

Udviklingen behøver ikke at stoppe her. For nylig udgav en herre ved navn John St. Waft en pamflet med titlen ’Endnu et beskedent forslag’ med interessante ideer til at integrere asylansøgere i det danske forsvarscurriculum. Disse forslag er værd at bygge på, tænker jeg. F.eks. kunne vi ikke blot overvåge fangerne, men også straffe dem via fjernbetjening, f.eks. med elektriske pulser. Man kunne desuden bruge dem til nyttigt arbejde. Trædemøller og arbejdslejre var jo en skøn opfindelse, og den digitale tidsalder vil med fordel kunne bygge på disse landvindinger. Vi kunne kalde det ’crimesourcing’ … I USA og andre lande, hvor man har dødsstraf, vil man kunne uddelegere bødlens arbejde til et online community, hvor man i fællesskab trykker på knappen. Eller endnu bedre: Dødsstraffen kunne ‘gamificeres’, så spillerne fik point for antallet af dræbte?! Åh, tekniske fix – her kommer jeg.

DebtRanking (GældsRanking) og bankerne

af Robin Engelhardt

Med en øget transparens i finanssektoren vil man kunne måle – og dermed undgå – risikoen for massekrak i sektoren, viser finansfysikken.

Ved at undersøge, hvor meget banker og globale finansinstitutioner er afhængige af hinanden, har en gruppe økonomer med baggrund i komplekse systemer udviklet et værktøj, der kan kvantificere risikoen for et systemisk sammenbrud i finanssektoren.

En analyse af netværket af ejerskab og gensidige gældsforpligtelser kan definere en slags gældsrating, som forskerne kalder DebtRank: Den beregner, hvor store konsekvenser et eventuelt krak ville have, ikke kun for banken selv, men for hele netværket. Og jo flere andre banker, en bank vil tage med i faldet, desto større DebtRank har den.

Resultatet viser, at problemet ikke nødvendigvis er de banker, der er ‘too big to fail’. Det er snarere de banker, der er ‘too central to fail’. Citigroup og Deutsche Bank er for eksempel to af de allerstørste banker i verden, men hvis en af dem var gået nedenom og hjem i starten af 2008, havde det haft færre systemiske konsekvenser for finanssektoren, end hvis f.eks. J.P. Morgan eller Bank of Scotland var krakket.

Et andet eksempel er Wells Fargo & Co.: Firmaet bar på lige så meget systemisk risiko som Citigroup, selvom dets aktiver kun er en fjerdedel af Citigroups aktiver.

DebtRank blev udviklet sidste sommer og bygger på den samme indsigt, som har gjort Googles søgealgoritme PageRank så effektiv: Vigtigheden af et punkt – i Googles tilfælde en internetadresse – i et stort og sammenfiltret netværk bestemmes af punktets popularitet, det vil sige af antallet af punkter, der linker til det. Hvis en bank altså har indgået rigtig mange handler med andre banker i form af derivater, lån, forsikring af lån, væddemål osv., vil den blive central alene som funktion af sine forbindelser.

Alverdens centralbanker er lige nu ved at undersøge metoden. Et problem er dog, at de informationer, det kræver at beregne DebtRank, ikke altid er offentligt tilgængelige. De data, som er blevet brugt i forskernes undersøgelse, er da også meget ufuldstændige. Det er derfor vigtigt, siger forskerne, at implementere en lovgivning, der øger transparensen i finanssektoren, således at i det mindste myndighederne kan gribe ind, når situationen spidser til.

En gældsranking alene kan selvfølgelig ikke redde os fra finanskriser, men det er overraskende at se, hvordan et relativt nyt værktøj fra kompleksitetsforskningen kan opdage hidtil skjulte sammenhænge og tilmed være de eksisterende økonomiske stress-test og disses ‘defaultcascade algoritmer’ overlegent.

Systemiske fejlkaskader
Man kender problemet med systemfejl fra andre teknologier. Uheldet på atomkraftværket på Three Mile Island onsdag 28. marts 1979 er et skoleeksempel på en systemisk fejlkaskade. Et mindre problem i den sekundære kølekreds i reaktor 2 startede en lavine af funktionsfejl med det resultat, at der begyndte at slippe radioaktivt materiale ud. Ifølge en undersøgelseskommission var reaktoren under 30 minutter fra en irreversibel kernenedsmeltning.

Også finanskrisen fra 2007-2008 kan ses som en systemisk fejlkaskade. Lidt for lette kreditter og billige lån fik huspriserne til at stige, og da renterne pludselig steg 9. august 2007, kunne mange familier ikke betale deres afdrag. I løbet af et enkelt år kom 10 pct. af alle belånte amerikanske boliger på tvangsauktion, og mange finansinstitutioner blev insolvente. Krisen bredte sig hurtigt til realøkonomien, idet virksomheder gik konkurs og produktionen faldt. Kun ved at øge gældsloftet og printe billioner af friske dollars kunne USA undgå en officiel falliterklæring. En lignende proces med baggrund i boligbobler og dårlige statsfinanser udspiller sig lige nu i den igangværende gældskrise i EU.

Logikken bag kritiske systemfejl blev først for alvor undersøgt af Charles Perrow i bogen ‘Normal Accidents’ fra 1984, hvori han ud over atomkraftteknologierne også analyserede kemifabrikker, elektricitetsnetværk, dæmninger, fly og rumraketter. Dengang var den globale økonomi langt mindre udviklet end i dag og internettet kun i sin vorden, og Perrows konklusioner er derfor først nu ved at blive til almenviden: Komplekse tekniske systemer, hvor delelementerne er tæt koblet til hinanden, er i fare for at komme ud af kontrol gennem en serie af årsag-virkningskæder, der hver for sig måske virker harmløse, men i deres helhed kan blive til en katastrofe.

Verdensøkonomiens kerne
Datagrundlaget for DebtRank-indikatoren stammer fra en efterhånden berømt undersøgelse, som Ingeniøren skrev om i efteråret 2011. Her blev det vist, at en central kerne af 147 multinationale banker og virksomheder kontrollerer store dele af verdensøkonomien. En af forfatterne var Stefano Battiston fra det teknologiske institut ETH Zürich i Schweiz, og han har sammen med en række kolleger analyseret videre på ejerskabsforholdene i disse banker og korreleret informationerne med data på fordelingen af de op til 1,2 billioner dollars dyre redningspakker, der blev udstedt af USA’s centralbank Federal Reserve i årene 2008-2010.

Det viser sig, at de 22 banker, der fik flest penge, udgjorde et kritisk forbundet netværk, hvor hver enkelt aktør bogstaveligt talt havde en kniv på struben på alle andre. Kortvarigt havde de en så høj DebtRank, at en mindre insolvens kunne have udraderet dem alle i én lang kaskade af krak, som figurerne her på siden viser. En DebtRank på 1 betyder, at man er i stand til at udslette den økonomiske værdi af hele netværket, hvorimod en DebtRank på 0 betyder, at man er komplet afkoblet fra netværket.

I begyndelsen af krisen, dvs. i slutningen af 2007 og i starten af 2008, havde disse 22 banker en relativt lav DebtRank på under 0,3, og ville have kunnet modstå flere nabo-bankers krak uden selv at blive destabiliseret. Men allerede i november 2008 var situationen en helt anden. Flertallet af dem havde en DebtRank på over 0,5, og kombineret med deres øgede skrøbelighed (defineret som gælden divideret med egenkapitalen) ville de, hvis de var gået fallit, have kunnet udradere over halvdelen af netværkets økonomi.

Bemærkelsesværdigt er det også, at selvom USA’s centralbank på det tidspunkt havde hældt 900 milliarder dollars i systemet, var disse bankers gæld stadig seks gange større end deres samlede markedsværdi.

Åbenhed – ingen interesse
Med hundreder af millioner af arbejdspladser, valutakrige og statsbankerotter på spil, er det en gåde, at algoritmen ikke for længst er implementeret i centralbankernes overvågningssystemer. Endnu bedre ville det være, hvis de nødvendige data til at beregne DebtRank var offentligt tilgængelige, for så kunne man som bank vælge at handle med mindre risikable modparter og gøre sig selv mere modstandsdygtig – uden ekstra omkostninger.

I sidste ende er de store globaliserede finansinstitutioner dog ikke interesserede i åbenhed, for hvis de skulle fortælle, hvilke aktiver de holder, og hvilke de sælger, ville de jo vise deres pokerhånd og dermed give konkurrenter mulighed for at vædde imod dem.

I et nyt paper på arxiv.org fra januar 2013 foreslår Stefan Thurner fra Santa Fe Institute og Sebastian Poledna fra Wiens universitet et kompromis: Gør bankernes og finanshusenes DebtRank synlig for enhver uden at afsløre de underliggende positioner, som ligger til grund for beregningen. På den måde vil man kunne vurdere risikoen – uden at se deres pokerhånd. Det ville få den samlede systemiske risiko til at falde drastisk, og markedet ville ikke miste sin effektivitet af den grund, fordi pengene altid også vil kunne findes andre steder i netværket.

Under alle omstændigheder burde det som minimum være muligt for centralbankerne at overvåge flowet i realtid, og sikre, at systemiske fejl undgås. En kaskade af krak på det globale finansmarked er nemlig mindst lige så alvorlig som en atomkraftulykke.

On the Philosophy of Xenophanes

Xenophanes basically figured out the basics of modern epistemology (how we can be sure that our knowledge is reliable). He put down some basics of how to approach knowledge and science that people didn’t fully understand until the 20th century.

He also dabbled in politics and arrived at the conclusion that the values that we should hold dear are individual freedom, tolerance and the continued progress of science and civilization – he said this in 500 BC when most people were pretty intolerant and had generally had no real knowledge of science – most people thought that things in the natural world (such as thunder and fire) was caused by gods.

But the main thing about Xenophanes is that he figured out the thing about knowledge. Basically, we can’t prove things by finding arguments for them. You can always find a thousand good reasons for why something you want to be true is true. So rather, we need to look at the arguments that we can find against things, not for them. It’s the things where we can’t find any good arguments against them, which are true.

This isn’t difficult to understand, once you’ve flipped that switch in your head, but most people have just never done so. People still go around listing reasons for why they need another another pair of shoes, or another scoop of ice cream. It may feel good to do so, but it proves very little.

Horneys Compliant-Compliant Type

af Ryan Smith

“Every man according
as he purposeth in his heart,
so let him give;
not grudgingly,
or of necessity.”

– 2nd Corinthians 9:7

Næst efter den rene Aggressive-type er den rene Compliant-type den sværeste type at håndtere i mellemmenneskelige anliggender: Det skyldes, at Compliant/Compliant-typens primære forsvar består i at bruge kærlighed og omsorg som et instrument til at opnå hvad de ønsker. I et rent darwinistisk mindset ville vi sige, at denne types overlevelsesstrategi er at indfange andres kærlighed og ansvarsfølelse og dernæst benytte denne som en ressource for sig selv. Uden sammenligning i øvrigt, så er dette en tendens som man ser i både dyreverdenen, og i menneskelige relationer. – Det fremmeligste eksempel er mongoler; – mennesker som ikke ville kunne tage vare på sig selv i naturen. Disse mennesker formår alligevel ofte at spille på folks følelsesregistre via deres naive glæde og barnlighed, hvilket “flyver under raderen” på os andre, og får os til at tage ansvar for dem.

Men uanset hvordan det forholder sig med mongoler, så er “normale” Compliant-Compliant mennesker (dem uden det ekstra kromosom), lige så meget i stand til at tage vare på deres eget liv som alle andre. En anden analogi kunne være styrketræning: Alle normale mennesker kan træne det minimum af muskelmasse op som skal til for at begå sig i det moderne samfund, men ikke alle gør det: Nogle få overlever på deres stærke(re) ihærdige venner som kan hjælpe, “tage fra” og evt. roses for denne indsats.

Således er det ikke fordi Compliant-Compliant-typen ikke indeholder samme omtanke og selvkritik som andre voksne mennesker, men fordi vedkommende har nedprioriteret dem i håbet om at bluffe sig til at få andre til at tage det grimme ansvar på sig. Og da den bedste bluffer er en som der tror på sin egen løgn kan det ofte være svært at komme nogen som helst steder i en åben samtale med Compliant-Compliant-typen. Derfor siger jeg, at denne type er den sværeste, eller næstsværeste, at håndtere i mellemmenneskelige anliggender.

På baggrund af det ovenstående kan vi gisne os til hvordan en Compliant-Compliant som har held med sin strategi over årene vil oparbejde anseelige kompetancer udi manipulation, da manipulation er denne types eneste værktøj til at opnå hvad vedkommende vil have fra andre mennesker. Og igen: Da den bedste manipulator er den som tror på egne fremsigelser virker det ikke nærliggende at buste denne type for den manipulation den udøver, endsige at karaterisere det som manipulation.

En illustration:

I et forsøg med diabetes-patienter (af begge køn) som scorede højt på compliance, men lavt på aggression og withdrawn-tendenser så man, at disse patienter var dårligere end deres Aggressive- og Withdrawn modparter til at holde behandlingen med insulin kørende på egen hånd. Patienterne “glemte” ofte at tage deres insulin, hvilket kompromiterede deres helbred og nødvendiggjorde øget opmærksomhed fra (og kontakt med), sundhedspersonalet. De rene Complitant-patienter var også dem som oftest “kom til” at spise slik, hvilket igen nødvendiggjorde flere besøg på hospitalet end andre patienter, og øget overvågning af disse patienter, da Compliant-patienterne øjensynligt ikke “kunne” tage ansvar for sig selv. Endelig fandt man, at disse patienters pårørende oplevede sygdommen som lagt mere stressende end pårørende til andre typer patienter: De sukkersyge Compliants oversvømmende simpelthen deres familiemedlemmer med ønsker om tjenester og samværd, og når de pårørende forsøgte at sige fra oplevede de at blive guilt-trippet: “Er det sådan du behandler en som er syg?” – “Betyder kærlighed intet for dig?” etc.

Vi ser altså ikke alene hvordan Compliant-Compliants er gode til at manipulere, men også hvordan de får sikret sig en række tjester og ydelser fra andre, _samtidig_ med at de får det til at se ud som om, at det er dem der er ofrene. Og det er netop en af de helt store patologiske faldgruber for den rene Compliant-type: At de kan undskylde hvad som helst, med henvisning til deres egen ulykke og offer-fornemmelse. De er med andre ord hardcore egoister med speciale i at få deres handlinger til at se uselviske ud, bl.a. ved at dramatisere deres følelsesliv uden at ville vedkende sig den aktive del af den process, hvor Compliant-Compliant typen tillægger de ydre begivenheder større smerte og grumhed end de nødvendigvis har, og omvendt fremstiller sig selv som mere magtesløse end de nødvendigvis er. (Igen for at andre skal tage ansvar for dem.)

Således har vi set hvordan, Compliant-Compliant-typen lyver både overfor andre, og overfor sig selv. Compliant-Compliant-typen har, som vi husker fra første blog i denne serie, så er Compliants først og fremmest kendetegnet ved et “overdrevent behov for nærhed og accept, samt et stærkt behov for at behage og være vellidt af alle.” (Horneys Trend 1). Dette gælder især for den rene Compliant-type som i sin iver efter at blive accepteret og være vellidt af alle altså undertrykker sine sande motiver, samt undertrykker deres negative og kritiske tanker om andre. (Verbaliserer man sine negative tanker om andre kan man også risikere at skubbe potentielle ansvarstagere fra sig.) Compliants har naturligvis negative tanker om deres medmennesker, ligesom alle andre, men når ikke tillader sig selv at udtrykke dem kræver de bare deres ret på anden vis. Ved ikke at honorere sig selv giver Compliants med andre ord deres psyker en via regia til lavt selvværd og depression.

Det lyder alt sammen dramatisk, men Compliant-Compliants er dramatiske, ligesom afskriven-sig-ansvaret for eget liv er dramatisk. Denne “eksponering” af Compliants kan virke ubegrundet, men det er netop fordi det virker på os mennesker – der er en grund til at Compliance har overlevet den evolutionære process. Det kan lyde stærkt at kalde det de laver for manipulation, da de fleste af dem jo også lyver for sig selv, men som en psykolog der havde beskæftiget sig med Compliance i mange år skrev i sin bog: “Kigger man Compliants dependensforhold efter i sømmende vil man til sidst indse, at man ikke kan skelne bøddel fra offer, ikke kan skeldne kniven fra stiksåret.”

Men hvad mener jeg nu med alt dette? – Jeg skal forsøge at give nogle eksempler:

Jeg har sagt, at Compliant-Compliants lyver overfor andre og lyver overfor sig selv hvad angår deres sande motiver, og jeg har sagt at deres adfærd er manipulerende. Denne manipulation består i, at mens Compliant-Compliants nemt kan vise sine medmenneskelige og velvillige følelser, så undertrykker de deres negative følelser. Basic psykologi 101 siger, at det man undertrykker ikke går væk af sig selv, men i stedet finder en anden kanal at udtrykke sig af. (På Freuds var samfundet præget af stærke vikorianske idealer, og sjovt nok fandt Freud seksualitet i underbevidstheden på mange af sine patienter.) I tilfældet Compliant-Compliant siger vi, at denne type ligger under for et ideal om at skulle være sød, hjælpsom og selvopofrende, hvorfor denne type kun kan udleve sine aggressive og dårlige tendenser forklædt som hjælpsommelighed og omtanke for andre.

Blot et par ord mere om dette fænomen: På samme måde som det kan være svært at se de dårlige tendenser når de svøbes i hjælpsommelighed og omtanke som for, så kan det ligeledes være svært at se, at Compliant-Compliant-typer ofte indeholder en hel del stolthed. Det er en anti-intuitiv erkendelse for de jo så fokuserede på andre, men kigger man efter vil man se, at deres trang til at hjælpe og gøre sig bemærket også bunder i stolthed. En stolthed som ganske vist er fokuserer ved at se sig selv i andre, men ikke desto mindre en ego-gratifiserende stolthed.

Eksempelvis boede jeg engang sammen med en pige der var kæreste med en Compliant-Compliant mand. Efter nogle år var hendes interesse faldet betydeligt, og det lå lidt i luften at han meget vel kunne gå hen at blive dumpet. Hver gang jeg så dem skete der det, at hendes kæreste betonede ting han havde gjort for min veninde, og lod det være underforstået hvor hjælpeløs hun ville være uden ham: “Jeg har fikset hendes cykel sådan at gear’et ikke pludselig hopper af og ryger tilbage i første gear – så ville man bare være så fucked.” – Eller en anden gang hvor min bofælle snakkede om sit arbejde afbrød han for at indskyde: “Jeg vækker hende ofte om morgenen. Hun er sådan en sovetryne og nærmest umulig at få op.” Altså: Lavt selvværd. Repression. Kompensation. Forsøg på at etablere gensidig dependens.

I begge tilfælde afbrød eller indskød min bofælles kæreste de her bemærkninger i en samtale mellem mig og hende. I forlængelse af det ovenstående kan vi retteligt spørge om ikke denne adfærd i virkeligheden gemmer på noget aggressivt? – Han havde jo intet imod at afspore min bofælles og min samtale for at bringe opmærksomheden hen på sig selv. Men han blev nødt til at skjule det bag et slør af hjælpsommelighed.

Endvidere er det ikke tilfældigt, at vedkommende afbrød os for at få opmærksomhed: I lighed med børn (der ikke kan klare sig selv i naturen) og mongoler (der heller ikke kan klare sig selv i naturen), lader manglende fra folk der kan tage ansvar til at slå de helt dybe strenge an i Compliant-Compliant-typen. Den overlever på opmærksomhed fra andre, og “gør sig fortjent” til at andre tager ansvar via den beundring typen kan opnå fra andre. – Som følge af dette mindset vil man se, at Compliant-Compliant mænd har større sandsynlighed for at have langt hår, gå med smykker, skrive digte, lave kunst eller musik – Alt sammen måder at opnå opmærksomhed og beundring fra andre på. Under forhold, hvor denne type ikke kan opnå den opmærksomhed og beundring som dens issues styrer den mod at søge kan det sågar ske, at Compliant-Compliant typen begynder at lide af hypokondri (psykisk eller fysisk) hvor vedkommende overdramatisere den modgang som rammer ham/hende hvilket igen vil få andre til at tage mere ansvar for vedkommende.

Endvidere lider Compliant/Compliant-typer ofte under følgende svagheder:

* Meget sulten efter komplimenter
* Drevet af beundring og bekræftigelse
* Dårlige til at tage imod kritik
* Meget vægelsindet og dårlig til at træffe beslutniger
* Dårlig til at færdiggøre projekter

Compliant-Compliant i idehistorien
Compliant/Compliant typer sætter stor vigtighed på kærlighed og medfølelse, og konformerer derfor til romantikkens (1800-1860) psykologiske optik. I lighed med romantikkens dyrkelse af “naturånden”, dvs. det udvalgte naturgeni hvis følelser og kognition er særlig og distinkt fra såkaldte “normale menneskers”. For i Compliant-Compliant-typen egen optik er hans følelsesmæssige tilstande og oplevelser; hans glæde og lidelse og anderledes og mere intens end “normale menneskers”. Nok lytter han til den samme musik og spiser den samme med som os andre, men hans kognition er særlig intens, kunstnerisk og gemmer på værdifulde dybder som ikke er os andre forundt, og således er det ikke så meget melodrama som det er naturgiven intensitet der gør, at naturånden fører sig frem med sine følelser, sin glæde og sine lidelser. I hans egen forståelse: His feeling has a special authority, and is a route to truth more profound and far-reaching than the enquiries of passionless reason can ever be.

Som et eksempel på denne selvforståelse kan vi fremhæve Oehlenschlägers digt om Guldhornene hvori de tørre, følelseskolde akademikere som har læst alle og ræsonneret længe forgæves “higer og søger i gamle bøger”, hvor “tanken forvirrer” så i “tåge tåge de famler”. Næh, den der finder Guldhornene er ikke de tørre akademikere som tror sig kloge på sagen, men i stedet naturånden der “med muntert sind” og “omkredset af violer ” “hendanser” sig til at finde Guldhornene til alles glæde og beundring. Et andet facet af Compliant-Compliant er her, at naturånden finder guldhornene uden at lægge nogen form for effort i det. Hvorfor er det Compliant-Compliant? Fordi det er den af alle typerne som befinder sig absolut længst fra det aggressive drive som driver subjektet til at gøre sig gældende og samtidig den type som vil have mindst at gøre med ansvar generelt.

For at repetere:

Compliant-Aggressive: Tager ansvar ved at sørge for de sociale rammer, forholder sig afventende og Compliant overfor hvad der så sker indenfor disse rammer.

Compliant-Withdrawn: Tager ansvar ved at arbejde hårdt efter nogle retningslinier hvor en anden har udstukket den overordnede politik, dvs. en anden tager det ultimative ansvar.

Compliant-Compliant: Frasiger sig anvar og koncentrerer sig i stedet om at være elskelig, hvilket kan udtrykket i behjælpelighed, charme, playfulness etc. Som skrevet i en tidligere blog i denne serie, så nedtoner denne type den virkelighed som et eller andet sted må eksistere i ethvert forhold og koncentrerer sig i stedet om det psykologiske samspil; hvor meget man elsker hianden eller hvor gode man er sammen. Det virker alt sammen meget nobelt og uskyldigt, men set fra en darwinistisk synsvinkel ville vi sige, at typen opretholder netop dette fokus for at styre kæreste, venner og families fokus væk fra, at det er dem der tager ansvar for denne type. Intet er så nemt at banalisere og se bort fra end hverdagens sensing pligter, men sandheden er, at uden nogen til at sørge for de helt basale behov ville vittigheder og charme ikke være meget værd.

Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818) viser naturåndens møde med den storslåede natur, og dermed med sig selv og sin egen intense kognition. Naturånden er det eneste menneske på billedet for i romantikkens selvforståelse er naturånden uvalgt og speciel. Skyerne strækker sig uendeligt langt og vi får derved indtryk af, at naturåndens kognition er uendlig dyb og intens i forhold til “normale” menneskers.

En sidste pointe om romantikken: I romantikkens optik er sproget ikke et værktøj til formidling af rationel kommunikation, men et middel hvormed den enestående naturånd kan udtrykke sig selv med sin særlige poetik. Hertil ville den kritiske rationalist indvende, at vi kan “udtrykke os selv” i en uendelig strøm af fine ord uden i virkeligheden at sige ret meget. Sådanne overvejelser ligger dog hverken romantikkens naturånder eller Compliant-Compliant-typen særlig meget på sinde, for som Baudelaire sagde, så findes det romantisk-drømmende mindsets legitimation “neither in choice of subject nor in exact truth, but in a way of feeling.”

Et biprodukt af denne holdning til sprog er selvfølgelig også, at man il-legitimerer saglig kritik af ens person og adfærd, da sproget jo ikke opfattes som et værktøj til rationel kommunikation. Således undgår Compliant-Compliant typen den kritik som er så lammende for dem, og som de på overfladen opfatter som uretfærdig og uberettiget: Hvis sproget udelukkende er et middel hvormed man kan udtrykke sin indre følelsestilstand, så følger det, at personkritik er følelsesmæssig misbilligelse, og ikke en empirisk forekommende adfærd som man kan snakke åbent og rationelt om.

Compliant-Compliant i populærkulturen
I kender allesammen ham her:

Tigger er sort og orange, og dermed det mest iøjnefaldende dyr i 100 Acre Wood. Så iøjnefaldende at han er svær at ignorere. Tigger er også ret så højrøstet og snakker altid længe og meget om alle de ideer han har og hvordan han er i stand til at gennemføre det ene og det andet projekt som de andre dyr roder med. Men efter de andre dyr har lyttet til Tigger er det som om, at Tiggers evne og vilje til at lægge sig i selen for at arbejde for gennemførelsen af de her projekter brænder ud. Han er med andre ord god til at tiltrække sig opmærksomhed, og rette fokus mod alle de måder hvorpå han potentielt kunne hjælpe de andre dyr, men det ser ud af mere end det er, eller som Pooh på et tidspunkt siger: “He always seems bigger because he bounces.”

Fra videnskabens verden så vi, hvordan Compliant-Compliant mænd havde større sandsynlighed for at have lagt hår og gå med smykker og i løbet af bøgerne kommer det også frem at Tigger på sig selv som ret så lækker og attention-grabbing. Eksempelvis som når han synger denne sang:

[Tiggers] are bouncy, trouncy, flouncy pouncy,
Fun, fun, fun, fun, FUN!
But the most wonderful thing about Tiggers is,
That I’m the only one
I’m the only one!
Yes, I’m the only one!

Læg mærke til, at Tigger gentager sidste linie: “I’m the only one.” – Hvorfor er det er “wonderful” at være den eneste af sin slags? – Fordi det gør en særlig og enestående; en udvalgt naturånd blandt mennesker, en som fortjener at andre tager dag-til-dag ansvaret for hans liv på sig, sådan at hans legesyge og charme får frit lejde til at udfolde sig, og som -above all- fortjener at få bunkevis af beundring og opmærksomhed fra omgivelserne.

Mere om Horneys compliant-typer

En mand går i psyko-analyse for at blive af med sin compliance. Efter otte år arrangerer klienten et møde hvor han erklærer, at han er helbredt og ønsker at afslutte terapien.

“Glimrende!” udbryder terapeauten: “Tillykke!”

– “Men hvorfor havde du behov for at spørge om lov?”

***

Denne blog bliver lidt kedelig. Den er nemlig en slags opvarmning til de individuelle typeportrætter som I allesammen har ventet på 😉 Efter sidste blogs abrupte slutning har flere læsere påpeget, at jeg ikke fik den udviklingspsykologiske teori om Compliant-typer med. Og selvom bloggen var skrevet i et late-night rush, så var det faktisk halvt med vilje: Jeg havde nemlig indsamlet så meget materiale om Compliants, at jeg ville dedikere en blog eksklusivt til dem, – en gestus som virker passende, eftersom det er så sjældent, at verden dedikerer noget som helst til Compliants, eller giver dem respekt og opmærksomhed i et omfang der står i mål med deres indsats for at hjælpe andre.

Som læseren af min tidligere blog vil vide, så findes der imidlertid ikke een men hele tre Compliant-typer. De tre Compliant-typer er:

(1) Den rene Compliant-type
(2) Compliant-typen med Withdrawn backup
(3) Compliant-typen med Aggressive backup

I det følgende vil jeg betegne disse typer som henholdsvis:
(1) Compliant-Compliant
(2) Compliant-Withdrawn
(3) Compliant-Aggressive

Men først en håndfuld ord om sammensatte typer (dvs. typer med mere backup-coping): Der findes mig bekendt næsten ingen litteratur på området, kun en samling sprædte bemærkninger fra 50’erne og 60’erne (bemærkninger som trækker stærkt på Freud, eksempelvis: “Compliants er Compliants fordi de er Compliant overfor deres Superego[sic!] – ja vi er næsten oppe omkring Sartres “bevidsthed er bevidsthed om bevidsthed” ;)), samt nogle ret kedelige kvantitative målinger af nyere dato.

Men:

Når man har at gøre med en sammensat type, så karakteriseres dennes coping style ved, at det første elemænt er det største og det man har det bedst med sig selv når man bruger. Det er også det elemænt som man er bedst til at bruge, eks. er en Compliant-Aggressive-typebedre til at bruge Compliance end en Aggressive-Compliant-type. Endviddere gælder det, at selvom en Compliant-Aggressive sagtens kan være Aggressive, så vil vedkommende typisk have det dårligt med sig selv i dagene efter et Aggressive udbrud.

Rent kvantitativt findes der desuden følgende data i den videnskabelige litteratur:

I en psykometrisk måling af Compliant-mænd fandt forskerne, at Compliant mænd, uanset under-type:

– Har et større forbrug af discount-varer end andre mænd

– Har større sandsynlighed for at arbejde for det offentlige end andre mænd

– Bruger mere tid på personlig pleje end andre mænd

– Scorer højere på Big Five Neuroticism end andre mænd

(NB! Big Five Neuroticism er en anden måde at behandle neurotiske tendenser på end Horneys system. En måde som primært måler på hvor meget man bekymrer sig i hverdagen. Og det er da klart at Compliant mænd er under pres: Samfundet forventer jo, at de er Aggressives.)

Den med discount-varerne havde Horney fremsat som en arbejdshypotese i bog fra 1956, og det har altså vist sig at holde stik. Blæret! Ifølge Horney gælder den med discount-varerne også for Compliant-kvinder, men det findes der mig bekendt ingen undersøgelser om.

Introduktion til Karen Horneys Typologi

af Ryan Smith

Personlig Udvikling #1: Horneys Neurotikere
I dag skal vi prøve noget nyt. Vi skal ikke se på morsomheder, men på den vise Karen Horneys (1885 – 1952) teori om neuroser. Den bedste indføring i teorien er at finde i hendes egen bog, Neurosis and Human Growth (1950), som efter min mening stadig er den bedste bog om neuroser. I denne blog vil jeg forklare hovedlinjerne i Horneys teori, og søge at krydse hendes tænkning med mine egne teorier og observationer.

Karen Horney mener, at der grundlæggende set findes 10 neurotiske hovedtræk som hun kalder Trends og tre måder at tackle verden på, som hun kalder Coping syles. De tre coping styles kaldes undertiden også for typer. Da typerne er navngivet på baggrund af deres coping styles er terminologien således relativt fri. Men det betyder nu ikke at man taler forbi hinanden. De tre typer er nemlig ganske veldefinerede, og de er:

COMPLIANT
(Compliance betyder underkastelse eller indvilligelse).
Compliant-typer er karakteriseret ved deres selvopofrende og selvudslettende natur. Compliant-typens primat er, at verden har ret og at de selv tager fejl, og Compliant-typen har således svært ved at hævde sig i verden, og svært ved at få udrettet noget på egen hånd.

Som en følge heraf vil Compliant-typer forsøge at finde en person som de kan overgive ansvaret for deres liv. Det vil oftest være en kæreste, men kan også være en ven, forælder, eller behandler. I Compliant-typens optik er denne person mægtigere end vedkommende selv, hvilket resulterer i et charter som tillader Compliant-typen at gemme sig bag den stærkere part således, at problemerne ikke kan finde ind til ham. Men det er imidlertid kun halvdelen af historien: Mens Compliant-partneren formelt set afgiver ansvaret til sin partner, og samtidig graviterer mere og mere mod at opfatte verden gennem sin partner, så foregår der alligevel en indegemt manipulation i forholdet mellem de to, hvor Compliant-typen på fleksibel og passiv vis forsøger at bearbejde sin “mægtigere” modpart til at mene det samme som Compliant-typen inderst inde håber og ønsker. – Denne manipulation er som sagt subtil, og findes i mange varianter. Et ofte benyttet modus er dog det, at Compliant-typen først efterspørger dirrigerende input, og derefter devaluerer selvsamme input, sådan at den mægtigere person gang på gang oplever, at vedkommendes indsat ikke er helt på kornet, helt hvad Compliant-typen havde brug for, eller også vil Compliant-typen lade give udtryk for, at det havde han da selv tænkt på. Således kan den velmenende, “mægtigere” part aldrig helt løse Complliant-typens problemer, for for Compliant-typen handler dette spil ikke om problemer, men om, at den “mægtigere” part skal tage mere ansvar, altid mere ansvar. – Lord save me from the so-called victims!

Compliant-typens psyke kredser således om svaghed, da et svag individ ikke er en trussel, og derfor nemt vil få adgang og lejlighed til at underkaste sig en stærk person. Denne affinitet for svaghed manifesterer sig også på andre områder, f.eks. i vis nærighed, og en følelsesmæssig tilknytning til billige produkter, såsom discountvarer. Med deres selvforfattede svaghed har Compliant-typer endvidere en stærk frygt for at blive forladt, og ligeledes for at være alene, hvilket igen resulterer i en usund overvurdering af kærlighed og af hvad et forhold kan være, og hvor stor en del af ens liv det kan og bør fylde.

Da Compliant-typer graviterer mod at opnå andres accept gennem underkastelse og indvilligelse, betyder det også, at Compliant-typer overordnet set angste for at hævde sig, for at sige hvad de mener, og at de ligeledes er meget bange for konflikter og for at andre skal udvise fjendtlighed og modvilje mod dem.

Eksempel: Vi forestiller os, at en Compliant-type bliver inviteret til en fest af en bekendt som han egentlig ikke bryder sig om. Endvidere ønsker vores Compliant-type faktisk ikke at feste den pågældende aften, men ville foretrække en anden aktivitet.

Jævnfør sin coping style vil Compliant-typen enten underkaste sig ved alligevel at sige ja til invitationen, eller også ville han undgå at tage ansvar for problemet ved at bede en kæreste, ven eller forældre om at takke nej på vedkommendes vegne.

(Her vil den opmærksomme læser måske spørge hvorfor det, at få en anden til at undskylde for sig ikke kvalificerer som Withdrawn. Svaret er, at den praksis at få en anden til at agere for en også involverer en underkastelse, men i det tilfælde til den person Compliant-typen får til at tage ansvaret for sig.)

AGGRESSIVE
Den aggressive type vil forsøge at konfrontere problemerne, og knuse dem så de går væk. Den aggressive type har en selvforherligende og selvhævdende natur, og har således ofte nemt ved at se alt det retfærdige i egne handlinger og alt det anfægtelige i andres – for nemt, ville mange mene.

Da den aggressive type drives af en higen efter at etablere sin overlegenhed anser han underbevidst de formelle spilleregler som underordnede, dvs. han henviser til reglerne når de er til gavn for ham, men ser sig ikke for god til at lave om på dem eller fordømme dem i det øjeblik de ikke længere falder ud til hans fordel.

Fordi det er essentielt for den aggressive type at se sig selv som overlegen, frygter han situationer han ikke kan kontrollere, og udfordringer som han ikke er sikker på at kunne tackle til topkarakter. – Men mest af alt frygter han at føle sig inkompetent og hjælpeløs. Derfor er også nemt for denne type at forfalde til en bragende overvurdering af upersonlig logik, som igen benyttes mere eller mindre arbitrært, se ovenfor.

Men den aggressive types største frygt er at opdage, og blive konfronteret med begrænsningerne af sit intellekt. Eksempelvis lever mange akademikere i en livslang, nagende neurotisk tilstand præget af evig tvivl om eget intelligens og intellekt.

Eksempel: Hvis vi genbruger vores eksempel med festen, hvor vores Aggressive-type hverken bryder sig om værten, eller ønsker at bruge sin aften på at feste, så ville vedkommende typisk takke nej til invitationen, men samtidig vende dette “nej tak” til et angreb. Lad os sige, at Aggressive-typens mishag ved sin bekendte bunder i intellektuelle uenigheder. Vores Aggressive-type kunne så svare: “Tak for invitationen, men ellers tak. Jeg ønsker ikke at komme til din fest, så længe du ikke ser virkeligheden i øjnene.”. En anden Aggressive-strategi kunne være at angribe selve arrangementet og f.eks. svare: “Tak, men ellers tak. Jeg bryder mig generelt ikke om arrangementer der lægger op til at man drikker hjernen ud og ter sig som aber.”. – I begge tilfælde ser vi, at den Aggressive-type har “smækket med døren.”, eller anvendt mere slagkraft end situationen nødvendiggjorde.

WITHDRAWN
Hvor den aggressive type føler sig overlegen fordi han opfatter sig selv som kvikkere og mere kompetent end andre, så føler Withdrawn-typen sig overlegen fordi han ikke har behov for andre og derfor er uantasteligt perfekt. Mens en Aggressive-type således nemt kan indrømme et mindre, uvedkommende brist så længe hans kernekompetencer ikke udfordres, så oplever Withdrawn-typen selv den mindste kritik som et angreb. Som kontrast kan vi sige, at mens Aggressive-typen vil være overlegen, så vil Withdrawn-typen vil være perfekt-i-sig-selv.

På sigt kan denne adfærd ikke undgå at føre til nogle uheldige situationer, om ikke andet så fordi ét menneske aldrig kan overskue den samme mængde information som en gruppe af mennesker, også selvom de er mindre intelligente. Som Watson og Crick sagde da de løste mysteriet om DNAens struktur: “We solved the problem precisely because we were not the most intelligent scientists working on the case.”. – Den mest intelligente forsker på sagen var Rosalind Franklin som i 1953 havde isoleret sig i Paris, hvor hun ikke kunne rådføre sig med sine britiske kolleger.

Det er ydermere dobbelt uheldigt, at Withdrawn-typer ofte vil opfatte velmenende og berettiget kritik som en slags “indbrud” eller overgreb mod deres psyke, og som en udfordring af deres indre mentale billede af sig selv som perfekt selvforsynende. – En opfattelse der undertiden kan føre til, at Withdrawn-typer trækker sig tilbage fra hvem end der luftede denne kritik, og undgår mennesker eller kontekster hvor det er sandsynligt, at der vil være anledning til kritik, for i stedet at prioritere “sikre” relationer og arrangementer, som tillader Withdrawn-typen at blive ved med at tænke på sig selv som upåvirkelig, uantastelig og fri.

For en Withdrawn-type repræsenterer enhver social relation nemlig i yderste konsekvens en fare for at blive overtaget eller domineret, et kontinuum som i Withdrawn-typens optik ender i slaveri. (Withdrawn; man trækker sig tilbage for ikke at blive taget til fange.) I det underbevidste udforskes denne frygt gennem seksuel og social masochisme, hvorigennem Withdrawn-typen via selv-opfyldende profetier får bekræftet sin neurotiske frygt for, at alle sociale bindinger i sidste ende vil føre til slaveri og underkastelse.

Eksempel: I vores eksempel med festen er det mest oplagt for en Withdrawn-type simpelthen at lade som ingenting, og altså ikke svare på invitationen overhovedet. Alternativt kan Withdrawn-typer finde på at lyve og undskylde sig ud af sin (manglende) tilstedeværelse. Man finder måske på en længere kreativ begrundelse, og visse Withdrawn-typer finder sågar på at understrege hvor gerne de ville have været med til festen for dermed at understrege hvor uantasteligt det er, at de ikke kommer. Samtidig fungerer løgnehistorien som en ufrivillig nedvurdering af vores Withdrawn-types faktiske gøren og laden, og bekræfter ham derfor i sin sociale masochisme.

Med sine tre typer siger Karen Horney altså, at vi mennesker grundlæggende set har en hel del til fælles med dyrene, da de bagvedliggende motiver for vores håndtering af selv komplekse situationer dybest set kan reduceres til Fight/ Flight/ Submission, eller Aggressive/ Withdrawn/ Compliant.

NEUROTISK – MEN NORMAL
Langt de fleste af os, og altså også vores kæledyr, vil således kvalificere som neurotikere. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at en af Horneys bidrag til psykologien var, at hun gjorde op med blandt andre Freud (1856 – 1939) ved ikke at definere neuroser som noget særskilt fra hverdagens normalitet, men at hun i stedet anså neuroser som en forlængelse og en kontinuitet af hverdagens og normalitet. – Mens neurotikeren i Freuds optik er kvalitativt forskellig fra det sunde menneske, så siger Horney altså, at neurotikere snarere er normale mennesker som via stress og andre påvirkninger er blevet skubbet i en neurotisk retning.

Man er altså ikke nødvendigvis skør fordi man udviser nogen af nedenstående træk, men de er med til at karakterisere og definere vore psyker.

DE 10 NEUROTISKE “TRENDS”
Horney deler neurosis op i ti hovedtrends. De er:

Trend 1 Overdrevent behov for nærhed og accept, samt et stærkt behov for at behage og være vellidt af alle.

Trend 2 Ønsket om en partner som kan “overtage” ens liv og løse ens problemer.

Trend 3 Ønsket om at indskrænke sit liv til det velkendte, sikre, det trygge og det man kan bevare kontrollen med.

Trend 4 Overdrevent behov for magt og kontrol over andre, samt et ønske om at vise omverdenen en fejlfri facade.

Trend 5 Overdrevent behov for at få det maksimale ud af sine medmennesker. Man tænker med andre ord på enhver social relation som en handel hvor man skal maksimere sit eget udbytte, hvilket fører til udnyttende og manipulerende adfærd. – Lovely. – Desuden kan det nævnes, at folk der møder verden gennem Trend 5s prisme oftest går ud fra, at alle andre også lever efter denne trend.

Trend 6 Overdrevent behov for at opnå popularitet.

Trend 7 Overdrevent behov for at andre skal beundre en.

Trend 8 Overdrevent behov for at stige til tops, eksempelvis karrieremæssigt.

Trend 9 Overdrevent behov for at være uafhængig, og en udtalt modvilje mod at tage imod hjælp og rådgivning fra andre.

Trend 10 Overdrevent behov for at opnå perfektion og uantastelighed i forbindelse med sin person og sit arbejde.

Compliant-typen er påvirket af Trend 1, 2 og/eller 3

Aggressive-typen kæmper med Trend 4, 5, 6, 7 og/eller 8

Withdrawn-typen kendetegnes ved Trend 3, 9 og/ eller 10

Man kan slås med én eller flere af disse trends, og et givent individ behøver ikke lide af alle typens trends for at kvalificere som en given type. F.eks. kan man være en person som udelukkende lider af Trend 9, og alligevel kvalificere som en Withdrawn-type. Det væsentlige er ikke hvor mange trends man lider af, men hvor voldsomt man lider af dem.

THE TYRANNY OF THE ‘SHOULDS’
Ét eksempel på hvordan ens foretrukne coping style påvirker psyken er The tyranny of the ‘Shoulds’ som er en form for mantra eller indre, urealistisk, selvbillede som man gentager for sig selv, bevidst eller ubevidst. Dette mantra fastholder og fodrer individet i dets neuroser.

Compliant-typens mantra er: “Jeg bør være sød og selvopofrende som en helgen.”

Aggressive-typens mantra er: “Jeg bør være mægtig, anerkendt og en vinder.”

Withdrawn-typens mantra er: “Jeg bør være uafhængig, utilnærmelig og perfekt.”

PARFORHOLD
Jævnfør den vestlige verdens tendens til at leve ud fra det romantiske forholds befaling, dvs. at man lever som om, at alt andet kommer i anden række, så er det ingen overraskelse, at det er i parforhold at folks neuroser kommer tydeligst til udtryk.

Her er det et uheldigt faktum, at folk a priori lader til at blive tiltrukket af partnere hvis coping style komplimenterer deres egen. Allerede Freud spekulerede i, at vi ikke tiltrækkes af hinandens kvaliteter, men af hinandens neuroser. Min personlige mening er, at vi bliver tiltrukket, både af kvaliteter og af neuroser som dialektiske med vore egne. – Og at kun det første er ønskværdigt.

Sagen er den, at mens et parforhold bygget på baggrund af komplementære neurotiske træk nemt vil kunne fungere gnidningsfrit, via en effektiv opdeling af arbejdsområder, så vil et sådant parhold samtidig sørge for at fastholde dets parter i deres neurotiske mønstre, da enhver bedring fra disse repræsenterer en udfordring af det status quo forholdet er bygget på. – Et sådant forhold vil med andre ord forhindre dets parter i at udvikle sig som mennesker, og fastholde en del af parternes psyker på det psykologiske stadie som de var på, da de først mødte hinanden.

Hvad angår de neurotiske typer så gælder det først og fremmest, at der eksisterer en vis magnetisme mellem Aggressive og Compliant-typerne. I sin mest usunde og ekstreme form udmønter denne magnetisme sig i fænomenet hvor Compliant-kvinder skriver til Joseph Fritzl, Peter Lundin og andre Aggressive hankøn. Mekanismen er undertiden blevet kaldt “Kvinder der elsker for meget”, men psykologisk set gælder den også mænd, det er bare ikke ligeså udbredt, eller socialt accepteret.

Men i og med, at Horneys typer er defineret negativt mener jeg overordnet set ikke, at hendes system bør bruges til at anbefale matches, men kun til af advare mod de neurotisk komplementære af slagsen. Er man derimod på jagt efter et system som kan vurdere et match på baggrund af parternes respektive kvaliteter, så kan jeg anbefale den amerikanske Myers-Briggs Type Indicator, eller dens norske afstøbning, the Jung Type Indicator.

DATING: DEN OMVENDTE VERDEN
Noget jeg personligt har observeret er, at folks adfærd i starten af et forhold typisk vil være den omvendte af deres foretrukne coping style. Det vil f.eks. sige, at en Aggressive-type vil forholde sig passivt, afventende, fleksibelt og laissez faire i dating-fasen, mens en Withdrawn-type vil være overstadigt tilgængelig, åben og presse på for at opleve samhørighed tidligt i forholdet. Slutteligt betyder det også, at en Compliant-type vil have nemt ved at initiere et forhold, tilkendegive sine romantiske ønsker tidligt i forløbet, være den første der kysser og at vedkommende ligefrem kan virke dominerende!

Men det er alt sammen skin deep: Senere i forholdet vil de neurotiske typer igen gravitere mod deres etablerede præference: Den aggressive type vil forsøge at overtage mere og mere af kontrollen med forholdet og at gøre sig selv til forholdets “definerende part” som bestemmer spillereglerne. Withdrawn-typen vil hen ad vejen blive mindre og mindre responsiv, og i stedet blive mere passiv, passivt-aggressiv og afventende i forholdet. Endelig vil Compliant-typen vil aflægge sig mere og mere af ansvaret for sig selv for til sidst helt at udlicitere ansvaret for sit liv til partneren.

LØSNINGER
Til læseren der er kommet så langt kan jeg tilbyde tre løsninger. Ingen af dem er mirakelløsninger, men til gengæld ved jeg at de virker.

(1) Reflektér i det enkelte øjeblik, i stedet for at gå gennem livet på automatpilot. Det forholder sig sådan, at alle mennesker håndterer nogle situationer på reflekteret vis, og andre på automatpiloten. Anbefalingen her er, at øge antallet af situationer du håndterer via reflekteret tilstedeværelse. Rent objektivt set gælder det, at nogle situationer kræver et Compliant respons, andre et Aggressive modsvar og andre igen en Withdrawn holdning. Når du er på autopilot vil du have en tendens til at håndtere situationer ud fra din foretrukne coping style, men når du forholder dig reflekteret vil du bedre kunne genkende hvilket respons en given situation kræver.

(2) Spørg dig selv om der er der situationer du oplever som kriser, mens de faktisk ikke er det? Prøv at tage et timeout og ét skridt tilbage: Er situationen objektivt set en krise, eller er det dit subjektive spin, og din egen traumatiske historie som får situationen til at føles som en krise? – Når du forholder dig afslappet til den enkelte situation vil du se, at det måske slet ikke er nødvendigt at aktivere det neurotiske forsvar, men at man blot kan være til stede som sig selv.

(3) Definer et mål i forhold til arbejdet med din coping style og skriv det ned. I denne øvelse er det absolut væsentligt, at du skriver det ned, i hånden (nej – ikke på computeren!), på et stykke papir som ikke havner i skraldespanden ved næste oprydning. – Måske kan du hænge det på køleskabet eller et andet, halvprivat sted. Skriv også en dato, eksempelvis to måneder fra nu, hvor du vil gøre status i forhold til arbejdet med dit definerede mål.

Hvis du er Compliant-type, så kunne du øve dig på at sige hvad du mener – og stå ved det. Der skal selvfølgelig være en årsag til, at du holder fast i dit synspunkt, det nytter ikke noget at holde fast i sin udmelding “because I said so”. – Så tænk også over hvorfor du mener det. – Og hvis du alligevel oplever, at din psyke lukker ned som følge af det ubehag det genererer ikke at være enig med andre, så kunne du måske tage en chance og i stedet sige det til dem? (Hint: Start med gode, velmenende venner, ikke fremmede.)

Hvis du er en Aggressive-type, ligesom jeg er, så kunne dit mål være at udtrykke din personlighed udenom dine intellektuelle eller analytiske kompetencer. – Hvem ved, måske er der andet folk kan lide dig for end bare din analytiske kunnen?

Er du en Withdrawn-type, så kan du begynde at reflektere over dine venners kritiske input; ikke bare substansen af deres udmeldinger, men også deres motivation for at komme med den. – Måske kritiserer de dig ikke for at hale dig ned fra perfektionens tinde, ja, måske bruger de en helt andet målestok til at greje den slags, og forstår slet ikke hvorfor du tager tingene så nært.

One Difference between Big Five and MBTI

The Big Five Personality Test is more boring because essentially, it’s just naked observation: For example, there is a trait in that system called Openness. And the way that is determined is by observation. So, for example, if Thomas Jefferson liked lots of exotic and foreign foods, then the raters notch up his Openness trait. But if he liked to stay at his plantation (rather than see new sights), then they deduct a few points and so on.So basically, your personality in that system is nothing but the sum of all your actions through life.

In MBTI we say instead that two very different people can do the same thing outwardly, but they can do it for very different reasons inwardly. For example, Johnny Depp and Robin Williams may both “act the fool” in a highly formal interview setup like ‘Inside the Actor’s Studio.’ If we used the Big Five system, we would say that the two are essentially the same. But if we used Jungian typology, we might say that one person acts this way because he really enjoys an informal good time (Williams), while the other person is emotionally uncomfortable with the setup and uses pranks as a way to get away from it (Depp).

So there is more freedom in this system and a bigger element of interpretation involved. This makes the system less scientific, but more interesting to most people.

So that’s why MBTI  is more popular than Big Five, even though Big Five is more rigorous.