Category Archives: Videnskab

Dispositionen for socialistisk moral er medfødt

Saxo Banks Lars Seier Christensen siger i sin nylige tale til The Adam Smith Institute, at uanset hvor mange gange socialismen fejler, så bliver folk ved med at støtte den. Seiers modvægt til problemerne er at søge råd i Ayn Rands filosofi.

Vdr. pointen om, at socialismen altid kommer igen, selv om den fejler og fejler, så har ny forskning fra Jonathan Haidt, Ravi Iyer, Spassena Koleva m.fl. vist, at moralske intuitioner er bestemt af alle mulige andre faktorer end logik. Vi fødes prædisponerede for en given moral, som har det med at passe godt på en given politisk grundholdning. Har man f.eks. en moralsk intuition om lighed og omsorg, så har man det med at finde socialisme tiltalende, uanset hvor mange gange socialismen fejler, og uanset hvor pilråddent det intellektuelle fundament for socialisme er.

Rands argumentation for frihed og kapitalisme som en moralsk position går ud fra, at alle kan få samme moralske intuition som hende, hvis blot de bruger deres rationalitet. Men empirisk set lader det ikke til at være tilfældet. Seier siger det faktisk også selv i sin tale: Han vidste intuitivt, at de ting man finder i Rand, var rigtige, inden han havde læst hende.

Folk, der er prædisponerede for liberalisme, lader til at være den mindste gruppe, solidt overskygget af folk, som er prædisponeret for konservatisme eller socialisme.

Hvis de ovennævnte forskeres forskning er rigtig, så vil der blive ved med at krybe socialistisk moral ud af krogene, uanset hvor mange gange socialismen fejler. Og så er det bedste, liberale kan håbe på, at overbevise socialister om at lade andre folk være i fred.

Free MBTI JTI Tests in Foreign Languages

The MBTI Personality Test is the world’s most famous personality test. Here is a good free version in different languages:

How the MBTI Test Works: Everyone has a four-letter type code where they are either:

1: Introverted (I) or Extroverted (E)

People who prefer extroversion use their energy by being alone and get energy by being with people. The opposite applies for introverts who get energy by being alone. Extraverts are action oriented, while introverts are thought oriented. Extraverts seek breadth of knowledge and influence, while introverts prefer depth of knowledge and influence.

2: Sensing (S) or Intuitive (N)

Sensing and intuition tells us about how we gather information. This dimension describes how new knowledge and information is perceived. People who prefer sensing (S) rely more on information and data that can be sensed by the five senses. They like data and facts. People who prefer intuition (N) rely more on what is abstract and theoretical, and they are focused on future opportunities.

3: Thinking (T) or Feeling (F)

Thought and feeling is about how people make a decision. Those who prefer thinking (T) make decisions based on what seems reasonable or logical. This is in contrast to those who make decisions based on feeling (F) – these people use empathy and harmony or considering people’s needs relative to the situation.

4: Perceiving (P) or Judging (J)

People with a preference for J appreciate plans with tight deadlines and they do not like surprises in the schedule. They expect that other people carry out tasks on time and are focused on results and objectives. In contrast, people with P-preference do not appreciate discussing plans, and it is often difficult to get them to agree to tight schedules. They are more concerned with the value of the process than the results and objectives.

More about the MBTI Test

The MBTI test is particularly useful in team building and staff development as test subjects’ profiles are mapped. In the context of teamwork, team members’ types can be inserted in a team compass so that an overview of how the team perceives the world and makes decisions can be articulated. Increased knowledge about one’s colleagues’ diversity can often prevent conflicts.

The Myers-Briggs Type Indicator (MBTI) is a personality test that has helped millions of people worldwide gain more insight and understanding of both their own and other people’s behavior. The MBTI test can be a useful tool in various developmental processes, both in relation to individual development as staff development and leadership development, but also in terms of group development. The MBTI test gives an understanding of why we as people respond differently in everyday work situations and under pressure.

Both Jung’s original theory as well as MBTI and JTI and CelebrityTypes is based on observations of the dichotomy, i.e. a contradiction between extraversion and introversion, sensing and intuition, thinking and feeling, judging and perception.
The theory has given rise to some misconceptions, such as thinking types do not have feelings, and feeling types cannot think. This is as wrong as it can be! Everyone has everything, and everyone is okay!

ENTJ – Portræt og Beskrivelse

  • Denne beskrivelse handler om ENTJ’ens personlighed i Jungs typologi (også kendt som MBTI og JTI).
  • Hvis du vil læse mere om ENTJ’ens personlighed, så tjek disse to ekspertartikler (på engelsk).

Som en ENTJ , er din primære leveform fokuseret eksternt, hvor du beskæftiger dig med ting rationelt og logisk . Din sekundære tilstand er intern , hvor du primært tager ting ind via din intuition .

Napoleon ENTJ’er er fødte ledere. De lever i en verden af ​​muligheder, hvor de se alle mulige udfordringer, der skal overvindes. ENTJ’er ønsker at være dem, der er ansvarlige for at overvinde udfordringerne og komme videre. De er drevet til at opnå lederskab, og deres hurtighed til at forstå kompleksiteten i et problem gør dem gode ledere. Deres evne til at absorbere store mængder upersonlig information, samt deres hurtige og afgørende domme hjælper dem især i denne rolle. De er mennesker, som tager styringen.

ENTJ’er er meget karrierefokuserede, og passer helt naturligt ind i virksomhedernes verden. De afdøger konstant omgivelserne for potentielle problemer, som de kan blive til løsninger. De ser generelt tingene fra et langtrækkende perspektiv, og er som regel lykkedes de med deres planer. De er utrættelige i deres bestræbelser på jobbet, og drevet til at visualisere for dem selv, hvor en organisation bedst ledes. Af disse grunde er ENTJ’er naturlige virksomhedsledere .

Der er ikke meget plads til fejl i den verden ​​ENTJ’er lever i. De kan ikke lide at se fejl, og har ingen tålmodighed med ineffektivitet. De kan blive ganske hårde, når deres tålmodighed er prøvet i disse henseender, fordi de ikke naturligt er tunet ind på folks følelser. ENTJ’er bliver nødt til bevidst at arbejde på at anerkende værdien af ​​andre folks meninger, såvel som at se værdien i ​​at være følsomme over for folks følelser. I mangel af denne bevidsthed, vil ENTJ’en være et insisterende, skræmmende og anmassende individ. Dette kan være et reelt problem for ENTJ’er.

ENTJ’er træffe beslutninger hurtigt, og er hurtige til at sætte ord på deres meninger. Den ENTJ der ikke har udviklet sin Intuition vil træffe beslutninger for hurtigt, uden at forstå alle spørgsmål og mulige løsninger.

Selvom ENTJ’er ikke er naturligt tunet ind i andre folks følelser har de ofte en meget sentimentale side. Ofte tror de dog, at følelser er en slags svaghed. Dette vil forårsage dem problemer – til tider temmelig alvorlige problemer.

ENTJ’er elsker at interagere med mennesker. Som udadvendte er de fyldt med energi og de stimuleres primært eksternt. Der er ikke noget sjovere ogmere  tilfredsstillende for en ENTJ end at have en livlig, udfordrende samtale. De respekterer især folk, der er i stand til give igen og argumentere overbevisende for deres synspunkter. Det er dog ikke alle, der tør det, da ENTJ’en er en meget kraftfuld og dynamisk person, med  en enorm mængde selvtillid og gode verbale kommunikationsevner. Selv de mest selvsikre personer kan opleve øjeblikke af tvivl, når de diskuterer med en ENTJ .

ENTJ’er har mange gaver , som gør det muligt for dem at have en stor personlig magt, hvis de ikke glemmer at forblive balancerede i deres liv. De er selvhævdende og innovative, med en fremragende evne til at omsætte teorier og muligheder i solide handlingsplaner. De er som regel uhyre stærke personligheder, og har redskaberne til at opnå de mål de sætter sig for .

Plato’s “Ladder of Love” from ‘Symposium’

Well then, she [the goddess Diotima] began, the candidate for this initiation cannot, if his efforts are to be rewarded, begin too early to devote himself to the beauties of the body. First of all, if his preceptor instructs him as he should, he will fall in love with the beauty of one individual body, so that his passion may give life to noble discourse. Next he must consider how nearly related the beauty of any one body is to the beauty of any other, when he will see that if he is to devote himself to loveliness of form it will be absurd to deny that the beauty of each and every body is the same. Having reached this point, he must set himself to be the lover of every lovely body, and bring his passion for the one into due proportion by deeming it of little or of no importance.

Next he must grasp that the beauties of the body are as nothing to the beauties of the soul, so that wherever he meets with spiritual loveliness, even in the husk of an unlovely body, he will find it beautiful enough to fall in love with and to cherish–and beautiful enough to quicken in his heart a longing for such discourse as tends toward the building of a noble nature. And from this he will be led to contemplate the beauty of laws and institutions. And when he discovers how nearly every kind of beauty is akin to every other he will conclude that the beauty of the body is not, after all, of so great moment.

And next, his attention should be diverted from institutions to the sciences, so that he may know the beauty of every kind of knowledge. And thus, by scanning beauty’s wide horizon, he will be saved from a slavish and illiberal devotion to the individual loveliness of a single boy, a single man, or a single institution. And, turning his eyes toward the open sea of beauty, he will find in such contemplation the seed of the most fruitful discourse and the loftiest thought, and reap a golden harvest of philosophy, until, confirmed and strengthened, he will come upon one single form of knowledge, the knowledge of the beauty I am about to speak of.

And here, she said, you must follow me as closely as you can.

Whoever has been initiated so far in the mysteries of Love and has viewed all these aspects of the beautiful in due succession, is at last drawing near the final revelation. And now, Socrates, there bursts upon him that wondrous vision which is the very soul of the beauty he has toiled so long for. It is an everlasting loveliness which neither comes nor goes, which neither flowers nor fades, for such beauty is the same on every hand, the same then as now, here as there, this way as that way, the same to every worshiper as it is to every other.

Nor will his vision of the beautiful take the form of a face, or of hands, or of anything that is of the flesh. It will be neither words, nor knowledge, nor a something that exists in something else, such as a living creature, or the earth, or the heavens, or anything that is–but subsisting of itself and by itself in an eternal oneness, while every lovely thing partakes of it in such sort that, however much the parts may wax and wane, it will be neither more nor less, but still the same inviolable whole.

And so, when his prescribed devotion to boyish beauties has carried our candidate so far that the universal beauty dawns upon his inward sight, he is almost within reach of the final revelation. And this is the way, the only way, he must approach, or be led toward, the sanctuary of Love. Starting from individual beauties, the quest for the universal beauty must find him ever mounting the heavenly ladder, stepping from rung to rung–that is, from one to two, and from two to every lovely body, from bodily beauty to the beauty of institutions, from institutions to learning, and from learning in general to the special lore that pertains to nothing but the beautiful itself–until at last he comes to know what beauty is.

And if, my dear Socrates, Diotima went on, man’s life is ever worth the living, it is when he has attained this vision of the very soul of beauty. And once you have seen it, you will never be seduced again by the charm of gold, of dress, of comely boys, or lads just ripening to manhood; you will care nothing for the beauties that used to take your breath away and kindle such a longing in you, and many others like you, Socrates, to be always at the side of the beloved and feasting your eyes upon him, so that you would be content, if it were possible, to deny yourself the grosser necessities of meat and drink, so long as you were with him.

But if it were given to man to gaze on beauty’s very self–unsullied, unalloyed, and freed from the mortal taint that haunts the frailer loveliness of flesh and blood–if, I say, it were given to man to see the heavenly beauty face to face, would you call his, she asked me, an unenviable life, whose eyes had been opened to the vision, and who had gazed upon it in true contemplation until it had become his own forever?

And remember, she said, that it is when he looks upon beauty’s visible presentment, and only then, that a man will be quickened with the true, and not the seeming, virtue–for it is virtue’s self that quickens him, not virtue’s semblance. And when he has brought forth and reared this perfect virtue, he shall be called the friend of god, and if ever it is given to man to put on immortality, it shall be given to him.

(From: Symposium 210a-212b).

 

Myter om fracking

af Ryan Smith

Skulle det have undsluppet nogens opmærksomhed, så er udvinding af naturgas fra skiferlag den hidtil største energirevolution i det 21. århundrede. Som en rapport fra det ansete Massachusetts Institute of Technology har slået fast, ”så er revolutionen inden for skifergas virkelig og har allerede ændret USA’s energipolitik på kort og mellemlang sigt.” Revolutionen startede i USA og er i øjeblikket ved at brede sig til resten af verden. Imidlertid mødes fracking-revolutionen af misinformation: Boringerne forårsager jordskælv, processen anvender for meget vand, udvindingen truer grundvandet, og den er i øvrigt unødvendig, idet vi simpelthen ikke har brug for mere naturgas.

Lad os starte med anklagen om jordskælv. Hvad angår de jordskælv, som forårsages af fracking, så har det britiske Durham University foretaget et omfattende studium af alle de fracking-relaterede jordskælv, som vi har data på. Universitetets undersøgelse viser, at så godt som al seismisk aktivitet, der stammer fra fracking, er på så lille en skala, at kun videnskabsmænd med måleinstrumenter overhovedet kan registrere dem. Derudover anfører forskerne, at den seismiske aktivitet fra minedrift og opbevaring af vand i underjordiske reservoir’er overstiger den seismistiske aktivitet fra fracking.

Dernæst er der anklagen om, at fracking-processen bruger for meget vand. I august antydede britiske The Guardian f.eks., at Texas er ved at løbe tør for drikkevand på grund af de store mængder vand, som delstaten anvender til fracking. Forskere ved University of Texas i Austin har dog undersøgt sagen og konkluderet, at delstaten anvender mindre end 1% af sine samlede vandressourcer til fracking. Desuden anfører forskerne, at en stor del af det vand, der anvendes til fracking, er brakvand, der ikke kan anvendes som drikkevand. På nationalt plan anvender USA endvidere mere vand på at vedligeholde golfbaner end på fracking.

Dernæst er der anklagen om, at skifergasboringer ødelægger grundvandet. Herhjemme har Danmarks Radio f.eks. kørt en overskrift om, at fracking “truer grundvandet.” Men er det nu også rigtigt? Påstanden om truslen mod grundvandet ledsages ofte af filmoptagelser af brunt vandhanevand eller mere dramatisk af optagelser, som tilsyneladende viser, at vandhanevandet er brandbart i områder, hvor der udvindes skifergas.

Sidstnævnte fænomen blev især kendt gennem en scene i den amerikanske dokumentarfilm ‘Gasland’, hvor de medvirkende tilsyneladende antænder drikkevand. Den famøse scene i ‘Gasland’ er dog fup. Sagen er blevet undersøgt ved en amerikansk domstol, og i domstolens kendelse hedder det bl.a., at filmens medvirkende “forsætligt [anvendte] en gassluse i stedet for en vandhane” i deres demonstration. Ifølge retten skete det for at producere en “vildledende video beregnet til at skræmme offentligheden til at tro, at vandet brændte.”

Greenpeace Danmark har også forbundet fracking med brandbart drikkevand. I rapporten ”Ingen plads til skifergas” hedder det: ”I USA har man nogle steder set en så slem metangasforurening af grundvand og drikkevand, at vandet fra hanerne kunne antændes med en lighter.” Greenpeace angiver dog ingen kilde og nævner ikke, at USA’s drikkevandsboringer ofte er indrettet sådan, at der helt naturligt vil trænge naturgas ind i vandforsyningen helt uafhængigt af fracking. Således stammer flere af de rapporterede hændelser, hvor fracking angiveligt skulle have gjort drikkevandet brandbart, fra områder, hvor drikkevandet har været antændeligt i årevis – længe før nogen overhovedet havde hørt om fracking.

Det amerikanske miljøbeskyttelsesinstitut, the Environmental Protection Agency, er ingen ven af fracking. Men som instituttet for nyligt annoncerede, så kan de data, som man har indsamlet mht. grundvandsforurening, næppe bestå den såkaldte peer review-process (dvs. en bedømmelse fra uafhængige forskere).  Ligeledes udtalte en repræsentant for det amerikanske energiministerium for nyligt, at han “aldrig havde set noget bevis på, at fracking i sig selv skulle have forurenet grundvand.”

Endelig er der påstanden om, at udvindingen af skifergas er unødvendig, da vi ikke har brug for mere naturgas i Danmark. Greenpeace Danmark kalder det således ”absurd” at bore efter skifergas i Danmark, da Danmarks nuværende naturgasforsyning allerede dækker vort nationale forbrug. Som den politisk orienterede læser vil vide, så er Europa dog stærkt afhængigt af naturgas fra Rusland, og russerne har tidligere anvendt denne afhængighed til at aftvinge indrømmelser fra Europas demokratier. En øget udvinding af naturgas i den frie verden kan således være med til at sikre friheden og demokratiet på vort eget kontinent.

A List of Quality MBTI Articles

If you’re into MBTI and Jung’s typology, you should do yourself a favor and read these articles. They will make you smarter:

Kan danskere og muslimer arbejde sammen?

rockwool Der findes et meget kompliceret videnskabeligt studie herom med 1000 forbehold og nuancer. Her vil vi forsøge at fremlægge nogle af pointerne i forsimplet form:

  • Den gennemsnitlige etniske dansker og den gennemsnitlige danske muslim er ikke lige produktive. Danskere er i gennemsnit mere produktive, og begge grupper har en (korrekt) fordom om, at det er sådan.
  • Når folk skal arbejde sammen med en anden person (og dele indtjeningen bagefter), og de ikke har nogen information om den, de skal arbejde sammen med, så diskriminerer begge grupper til fordel for deres egen etnicitet.
  • Men en stor del af denne diskrimination er jo rationel. Så hvad hvis man fjernede det rationelle incitament til at diskriminere?
  • Ved at give folk adgang til perfekt information om produktiviteten hos den, de skal arbejde sammen med, kan man se, hvem der diskriminerer på baggrund af etnicitet, og hvem der “blot” har økonomisk rationelle forventninger til den anden gruppe.
  • Når folk har adgang til perfekt information om den anden, vælger ca. 62% samarbejdspartner efter, hvor produktiv den anden person er, uanset etnicitet.
  • Ca. 38% diskriminerer dog mere, end hvad der er økonomisk rationelt for at være sammen med en person med samme etnicitet som dem selv.
  • Dog er disse 38% kun villige til at opgive ca. 8% af deres indkomst for at diskriminere, og de er meget prisfølsomme: Jo flere penge man går glip af ved at diskriminere, jo mindre tilbøjelig er man til at gøre det.

Tolkning: Hvis man anerkender, at økonomisk samarbejde og tillid er forbundne, så kan multietnicitet ikke i sig selv styrke tillid.

Mulige implikationer

Du kan få mere tillid til det enkelte menneske fra den anden gruppe, efterhånden som du lærer ham eller hende bedre at kende, men det er hans personlige kvaliteter, du vinder respekt for, og ikke gruppen, som han repræsenterer. Hvis du ved, at “muslimer er dovne,” men at Ahmed er flittig, så stoler du på Ahmed, ikke alle andre muslimer. Jo færre mennesker, der kan udføre et givent job, og jo højere profit der er i arbejdet, jo mere sandsynligt er det, at der vil være samarbejde på tværs af grupper. Derfor er det mere sandsynligt at se et multietnisk softwarefirma end et multietnisk værksted. Hvis du f.eks. har Google, Apple eller Facebook, så har jøder og arabere, pakistanere og indere etc. ikke “råd” til at være uvenner.

Omvendt kan medlemmer af minoriteter, som ikke har specialiserede evner eller ikke har evner til at beklæde jobs, hvor værdiskabelsen er nem at variere, være fanget i en ond spiral: Hvis en arbejdsgiver tænker på at ansætte en ny medarbejder, men medarbejderen kun vil forbedre arbejdsgiverens profit med meget små procenter, så vil arbejdsgiveren være tilbøjelig til at ansætte en fra hans egen gruppe. Hvis han ikke kan få en fra sin egen gruppe, så vil han være tilbøjelig til alligevel ikke at ansætte nogen, da den øgede profit ved at gøre det alligevel er så lav.Det gælder også den anden vej rundt: Hvis en muslim kan ansætte én medarbejder mere i sin forretning, men næsten intet ville tjene på at gøre det, så vil han være mere tilbøjelig til at gøre det, hvis ansøgeren også er muslim. Og at undlade at ansætte nogen, hvis han kun kan få en dansker.

Det gælder også, hvad angår investeringer i human capital: En arbejdsgiver vil ikke være lige så tilbøjelig i at lave langsigtede investeringer i en medarbejder, hvor arbejdsgiveren kun tjener lidt, hvis arbejdstageren er af en anden etnicitet. Så vil arbejdsgiveren tænke, at “det ikke vil være det værd.”

Bonuspointer:

  • Ved at sammenligne resultaterne, hvor folk havde perfekt information om deres samarbejdspartner, med et scenario hvor folk ikke kendte andet end etniciteten på den, de skulle samarbejde med, kan man se, at folk diskriminerer for meget til fordel for deres egen gruppe, når de ikke har andre parametre. 89,5% af muslimerne valgte f.eks. at arbejde sammen med en muslim, selv om de havde en (korrekt) rationel formodning om, at de ville få flere penge, hvis de arbejdede sammen med en dansker.
  • Begge grupper har (korrekte) rationelle forventninger om, at danskerne ville være mere produktive end muslimerne. Men både danskere og muslimer undervurderede, hvor meget mere produktive danskere er i forhold til muslimer. Der diskrimineres altså ikke “nok”, i forhold til hvad der er økonomisk rationelt.
  • Ingen tror tilsyneladende, at et arbejdshold vil blive mindre produktivt, blot fordi det er “blandet.”
  • Mænd var ca. 6% mere produktive end kvinder.
  • I de observerede data var der ingen, som blev mindre produktive af at arbejde sammen med en partner fra den anden gruppe.
  • Når først man kender “sandheden” om den anden, så diskriminerer danskere og muslimer lige meget og er også lige prissensitive i deres diskrimination.

Fordomsfulde muslimer og godtroende danskere?

I det scenario hvor folk ikke havde anden information end samarbejdspartnerens etnicitet, ville man have forventet, at begge parter valgte en dansker (da det ville betyde mere indtjening). Altså skulle resultaterne have set således ud:

Danskere: 100% vælger dansk samarbejdspartner
Muslimer: 100% vælger dansk samarbejdspartner

Men i stedet så de sådan ud:

Danskere: 88% vælger dansk samarbejdspartner
Muslimer: 10,5% vælger dansk samarbejdspartner

En mulig tolkning kunne være, at 12% af danskerne var for godtroende, mens 89,5% af muslimerne var for mistroiske. Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor muslimerne er så mistroiske.