af Niels Gregersen, cand.scient. og Ph.D.

På et tidligt tidspunkt i mit liv blev jeg motiveret for at forstå det menneskelige sind. Dels indså jeg at fundamentet for menneskers lykke og livskvalitet ene og alene er baseret på deres psykologiske styrke: Er man psykisk stærk løser de øvrige problemer sig selv, er man derimod svag ender man med at fucke selv det bedste udgangspunkt op. Og derudover havde jeg brug for denne forståelse for at beskytte mig mod andre menneskers destruktivitet… og min egen.Som teenager udviklede jeg en model for naturlig og sund menneskelig adfærd. Med dette instrument kunne jeg observere mennesker, identificere afvigelser i deres opførsel fra den naturlige adfærd, og således identificere deres svagheder; deres mørke. Jeg tvivler på at man nogensinde kan eliminere mørket i ens personlighed. Men man kan lære det at kende, så man kan beherske mørket, i stedet for at blive en slave af det.I sin tid kiggede jeg mig selv i spejlet og jeg brød mig ikke om hvad jeg så. Jeg erkendte at en lang og ubehagelig proces måtte gennemgås, hvor jeg lærte mit eget mørke at kende, identificerede dets opståen og fik begrænset dets påvirkning af min personlighed.I min barndom fik jeg talrige materielle goder foræret, men hvad jeg virkeligt ønskede mig var uden for rækkevidde og min rationalitet tillod mig ikke at fornægte disse savn.

Dengang og nu

Efter mange års selvransagelse og efter talrige kontroversielle valg er jeg blevet det menneske jeg gerne vil være. I dag besidder jeg overskuddet og har energien til at være åben og interesseret i mennesker omkring mig. Jeg er kærlig og empatisk og sikkert mere tålmodig og tolerant end de fleste. Således er jeg givende, uden egentlig at forlange særlig meget igen. Jeg er mentalt stabil og et særdeles afslappet menneske.I en genkendelse af at mennesker komplementerer hinanden, værdsætter jeg og tiltrækkes af mennesker der besidder andre evner end mine egne. Dog interesserer jeg mig hovedsageligt for personer, der besidder modet og handlekraften til at identificere og løse deres psykiske problemer. I den ånd har jeg stiftet en eksklusiv vennekreds bestående af mennesker der besidder disse evner og således nedprioriterer jeg kontakten til folk, der ikke formår at frigøre sig fra deres svagheder.Kulturelt dyrker jeg den gotiske subkulturs musik og æstetik. Mit inderste kan komme til udtryk i gotikken og jeg bilder mig ind at sandsynligheden for at finde de mennesker jeg leder efter er en anelse større i goth miljøet end andetsteds. Jeg klarer mig fint i mainstream verdenen, både socialt og professionelt… men den tilfredsstiller mig ikke fuldt ud.Derudover har jeg et vist tilhørsforhold til Lavey-satanismen. Min tålmodighed til trods tror jeg ikke på blind tilgivelse og mener at samfundet kunne blive et betydeligt bedre sted hvis folk der træder over stregen i højere grad bliver sat på plads. Det skal selvfølgelig gøres for omgivelsernes skyld, men også for syndernes egen, så de kan lære hvad der er passende opførsel og hvad der ikke er.

Personlig udvikling og indre styrke

Selvom min livsanskuelse og verdensopfattelse er meget udviklet og gennemtænkt, er min overbevisning kun 99 % sikker og jeg levner altid plads til en gran af tvivl. Med henblik på at opnå resultater handler jeg beslutsomt, i overensstemmelse med mine principper, uanset hvor kontroversielle disse handlinger må forekomme. Men jeg er altid parat til at tage hele min livsanskuelse op til revision, hvis overbevisende rationelle argumenter imod mine ideer bliver præsenteret for mig. Min holdning til personlig udvikling er sandsynligvis det punkt i min personlighed der i højest grad adskiller mig fra mainstream-kulturen. Her følger en gennemgang af hovedpunkterne i mit menneskesyn.

Negativ “programmering” medfører negativ adfærd

Min opfattelse af det menneskelige sind er grundlæggende ekstremt videnskabelig. Jeg tænker på mennesker som avancerede biologiske computere, der gør hvad de bliver “programmerede” til. Det betyder helt generelt, at når en person, lad os kalde ham X, har modtaget en sund opdragelse under trygge forhold opfører han sig sundt og fornuftigt resten af livet. Er X derimod blevet forsømt i ungdommen, klarer X sig dårligere siden hen i tilværelsen. Vender man det om, så hvis X opfører sig fornuftigt, antager jeg at X er velfungerende i hovedet, og hvis jeg oplever unaturlige vredesudbrud, aggression, depressivitet, egoisme eller anden skadelig adfærd, vurderer jeg at X har fået indprogrammeret negative adfærdsmønstre i sin ungdom.Negativ indprogrammering foregår, så vidt jeg kan se, ved at mennesker som børn eller teenagere har haft negative oplevelser, der forværrer deres evne til at klare sig i livet. Selvfølgelig afviser jeg ikke DAMP og spastiske handicap, men i øvrigt tror jeg ikke meget på genetiske årsager til at folk opfører sig uheldigt. Jeg opfatter dårlige vaner som værende en del af den sociale arv.

Symptomatisk negativ adfærd

Lad os prøve at karakterisere disse negative egenskaber. Til at starte med vil jeg opdele dem i to kategorier: Overfladiske symptom-problemer og dybe psykiske problemer.I almindelig social omgang oplever vi typisk kun overfladen af andre mennesker og dermed også kun overfladen af deres svagheder. Dybe psykiske problemer kommer sjældent til udtryk direkte. Folk med dybe selvværds-issues fortæller sjældent spontant om deres lave selvværd. I stedet oplever man indirekte det dybereliggende problem gennem en stribe overfladiske negative adfærdsmønstre, f.eks fejlernæring eller alkoholisme. Disse overfladiske mønstre er symptomatiske for den dybere psykiske issue.Symptom-problemer er nogle tricky bæster. Dels er de ofte ikke presserende nok til at det er klokkeklart nødvendigt at få gjort noget ved dem, samtidig med at de stadig er generende. Og derudover har personer og deres omgivelser tendens til kun at spotte symptom-problemerne i stedet for at fokusere på de dybere psykiske issues, der udløser symptom-problemerne. F.eks vil mange mene, at det er okay at X drikker en flaske vin om dagen. Og hvis X’s venner erkender at det er for meget, så vil de ofte udelukkende bruge deres energi på at få X til at holde op med at drikke, uden at spørge hvad den dybere grund er til at han gør det.Symptom-problemer er efter min mening sjældent meget vanskelige i sig selv, men de dækker over noget dybere og derfor bør de tages alvorligt. Symptombehandling er nyttesløst, så længe den dybere psykiske issue bag symptomerne ikke bliver løst. Får man derimod løst det dybere problem, er symptomproblemerne typisk meget enkle at kurere efterfølgende.

Man bør løse problemerne – uden medicin

Et menneske uden negative egenskaber er efter min mening mere interessant for omgivelserne end en person med både positive og negative egenskaber. Er man i tvivl, så kan vi tænke på det charmerende menneske, Y. Vi forestiller os nu Y som vi kender ham (eller hende), men derudover tilsat nogle negative egenskaber, f.eks. alkoholisme eller ukontrollerbar voldelig adfærd. Hvorfor skulle vi foretrække at omgås en udgave af Y der går på druk eller opsøger slåskampe, hvis vi i stedet kan socialisere med den samme person Y uden disse negative egenskaber? Det langt mere interessante må være at Y bruger al sin tid og energi på produktivitet, som vi selv også kan nyde godt af.Hvad, hvis det drejer sig om os selv? Hvorfor skulle vi løse vores egne psykiske issues, hvis vi har det fint med dem og de udelukkende går ud over andre mennesker. Tja, IMO hvis man behandler andre dårligt, er det kun skvathoveder, der gider hænge ud med én til sidst. Og hvem er interesseret i det?Kort sagt: Jeg kan ikke se det charmerende i at noget menneske, hverken jeg selv eller andre, besidder negative psykiske egenskaber. Derfor bør alle mennesker stræbe efter at komme deres negative egenskaber til livs, og dette gøres ved at analysere den negative indprogrammering man har været udsat for i ungdommen og frigøre sig fra denne, typisk gennem en psykologbehandling.I denne forbindelse tror jeg generelt ikke på medicin, specielt ikke lykke-piller. Jeg er særdeles skeptisk overfor teorien om at nogle mennesker skulle have en lavere serotonin-produktion end gennemsnittet, og alle former for medikamenter og narkotika, der får folk til at tro at de har det godt når det ikke er tilfældet, langsommeliggør udelukkende erkendelsesprocessen.

Vanskeligheder

Det er altså en rigtig god ide at få løst psykiske problemer. Udfordringen består nu i, at det kan være svært og ubehageligt først at erkende at man har psykiske svagheder og dernæst at gøre noget ved dem.Til at starte med skal man besidde en stor nok referenceramme, således at man indser at ens psykiske svagheder rent faktisk er svagheder. Hvis f.eks. X er en sniper (Dvs. en person der praktiserer skjulte verbale angreb mod enkeltpersoner). X forklæder angrebene som vittige bemærkninger som resten af forsamlingen finder underholdende, på offerets bekostning.Endvidere forestiller vi os, at X er vokset op i en familie af snipers. Således oplever X ikke sig selv som en afviger i forhold til familien. Men når X sammenlignes med den øvrige omverden, afviger han fra normalen og han vil blive klassificeret af ikke-familie medlemmer, som en ubehagelig drillepind. Fordi folk besidder en meget lille referenceramme i ungdommen, opdager de typisk først deres psykiske issues, når de er nået et stykke ind i 20’erne og har oplevet nogle miljøskift.En anden vanskelighed er, at det i samfundet stadig i et vist omfang er tabu-belagt at diskutere psykiske issues. Der er heldigvis en tydelig udvikling væk fra tabuiseringen, men eksistensen af denne før i tiden kan være en årsag til at den ældre generation ikke er trænet i at håndtere psykiske issues.Men en af de mest væsentlige vanskeligheder ved at eliminere ens psykiske svagheder, er at det kræver at man tænker aktivt over nogle af de måske mest svære perioder af ens liv. Den negative indprogrammering er jo typisk sket ved en form for misbrug af ens person, og at tænke over og tale med andre om et misbrug forudsætter tillid, tryghed, overskud og viljestyrke. Ofte er misbruget sket af familie eller personer der har ageret rollemodeller, og en frigørelse kræver typisk en konfrontation overfor disse. Det kan være vanskeligt at gå op imod sådanne autoriteter, specielt hvis man stadig er følelsesmæssigt eller økonomisk afhængig af disse.Dernæst er der praktiske problemer: Det er dyrt at gå til psykolog, det koster gerne 600-800 kr i timen. Selv synes jeg at man skal prøve at skaffe pengene så vidt muligt, at gå til psykolog er en investering i én selv som giver et rigtig godt afkast på sigt. Flere af kommunens sagsbehandlere er også villige til at tildele psykologtimer til unge mennesker der ikke opfylder de formelle krav til psykologstøtte, hvis blot disse taler godt for deres sag.Dog skal man være opmærksom på at alle psykologer ikke er lige velegnede til at håndtere ens problemer. Hvis man føler at man ikke får noget ud af psykolog-forløbet, bør man hurtigt springe videre til en bedre psykolog.Til sidst, så kan man være så absorberet af ens psykiske issues at man slet ikke er i stand til at frigøre sig fra dem. Man har nedarvet dem og vil udsætte andre mennesker, ens venner og afkom, for de samme ting, man selv blev udsat for.

Min egen personlige udvikling

Jeg selv tilhører den gruppe, der mestrer personlig udvikling. Hvis jeg ikke havde behøvet at se mine egne svagheder i øjnene og have noget at gøre med andres, ville jeg langt have foretrukket det. Men jeg mener et vist rummål af personlig udvikling er nødvendig for at jeg selv og mine nærmeste kan udvikle sig til at blive velfungerende mennesker. Jeg er villig til at gennemgå det ubehagelige forløb personlig udvikling indebærer, med henblik på at tilværelsen bliver bedre, når forløbet er overstået og man er nået igennem den mørke tunnel. Jeg gider ikke selv agere psykolog overfor andre, det er simpelthen for hårdt, men jeg vil gerne støtte investeringsværdige mennesker i deres egen personlige udvikling.