Af Søren K. Villemoes

Det var egentlig meningen, at vi ville give Jørgen Poulsen lidt tid til at slikke sine mange sår og få lov til at rekreere efter en uges konstante angreb. Men dagens interview med Jydske Vestkysten viser os, at han åbenbart ikke har nogen intentioner om at trække sig fra kampens hede. Så vi ser os nødsaget til at give ham et par ekstra slag med hammeren.

I interviewet med Jydske Vestkysten kommer Jørgen Poulsen med følgende udtalelse:

– Og så bliver jeg jo nødt til at have hjælp, og rådgiverne siger straks: Hov, du har jo to års opsigelse. Så siger jeg: Aldrig i livet vil jeg have den slags penge. Men det er Røde Kors, som straks tilbyder 750.000, fordi enhver funktionær efter en årrække får tildelt et fratrædelsesbeløb. Det er en løndel og ikke noget som helst gyldent håndtryk.– Men så går Røde Kors ud og fortæller, at det er negrenes penge, og hvad ved jeg. Og det er dér, den går af, slutter Jørgen Poulsen.

At Poulsen er en amatørpolitiker, der ikke kan finde ud af at vælge sine ord med den omhu, jobbet som folketingsmedlem nødvendigvis påkræver, er efterhånden åbenlyst for enhver. Det er løbende blevet demonstreret af godhedsfyrsten så mange gange de sidste par måneder, at det kun kan være banker og finanspaver, der stadig tror på NA og deres løfte om en flad skat. Det er ikke det, der er fokus for dette hammerstød. Jeg er ikke interesseret i at pege på endnu en smadret vase, denne valsende elefant har fået væltet på gulvet i porcelænsbutikken. Dem er der nok af. Jeg er heller ikke interesseret i at starte endnu en forargelsessirene i den offentlige debat. Dem er der også nok af.

Det, der virkelig generer mig ved Poulsens tankeløse brug af ordet ‘neger’, er noget andet. Jeg ser nemlig udtalelsen som endnu et eksempel på en særlig afart af racisme, jeg er blevet mere og mere opmærksom på inden for det sidste års tid. Det er en form for racisme, der kun kommer ud af munden på gode, anti-racistiske og anstændige mennesker. Men som stadig lugter meget ubehageligt.

Jeg har en masse venner og bekendte, der befinder sig i erklærede anti-racistiske miljøer, hvor man bruger meget tid og energi på at fordømme DF’s demagogi og fremmedfjendskhed. I disse miljøer støder jeg ofte på folk, der i deres totale selvbevidsthed om ikke at være racister hæver sig op på et så racisme-frit plan, at de føler sig fritaget for skyld, når de selv anvender et racistisk sprog.

Det gennemført racistiske ord ‘perker’ hører jeg oftere og oftere blive brugt af folk, der ellers er dybt bevidste om deres egen mangel på racisme. Jeg tror, at det udspringer af en manglende forståelse af, hvad racisme er. Racisme er ikke kun et eller andet inderligt had mod andre racer, som visse galninge føler; eller det at behandle folk af anden hudfarve anderledes. Det er i lige så høj grad racistisk, når man aktivt bidrager til at reproducere et racistisk sprog.

Ordet ‘neger’ er muligvis ikke rendyrket racistisk i sin etymologiske oprindelse. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har aldrig tjekket op på det. Men det er sådan set også lige meget, for hvis man kender folk af afrikansk oprindelse, der er vokset op i Danmark, så er det ikke usandsynligt, at man har hørt dem fortælle om ubehagelige racistiske oplevelser, der har involveret selvsamme ord. Jeg kender personligt flere ‘negere’, der får det dårligt, hver gang de hører ordet blive anvendt.

For mange sorte her i landet er ordet ‘neger’ tæt forbundet med traumatiserende racistiske oplevelser, som at blive drillet med sine ‘negerlæber’ eller at blive kaldt en ‘negerbolle’ – eller ting der er meget værre. Det er derfor ikke bare decideret uhøfligt at anvende det ord i nærheden af sorte, men også racistisk, da det er med til at bibeholde dette ords udbredte anvendelse. Et ord, der af de fleste hvide danskere anses som ganske uskyldigt, men som er forbundet med en radikal anden betydning for mange med en anden hudfarve.

Jeg hører tit folk forklare, at de skam blot prøver at ‘genopfinde’ ord som ‘neger’ og ‘perker’ i en ikke-racistisk kontekst. Og det lyder da meget heltemodigt, men det er vel egentlig ret nemt for en hvid dansker at relancere racistiske ord med en ny betydning. Det er jo ikke dem, der skal mærke konsekvenserne.

Hammerslaget er derfor rettet mod alle de selvbestaltede ikke-racister, der tror, at de kan relancere en gammel lort på en ny dåse i det naive håb om, at den pludselig skulle være blevet spiselig. Jørgen Poulsen er åbenbart blevet denne gruppes parlamentariske repræsentant. Jeg håber ikke, at det bliver en mærkesag…