af William Jansen (06/02 – 2011)

“Sherin Khankan er nuanceret i sit syn på religion – og er blevet kritiseret for det…”

Ordene er billedteksten til det portræt, som følger med “Islams ANDET ansigt”, Jyllands-Postens tour de force ud i ukritisk mikrofonholderi (ikke online). I artiklen får Khankan lejlighed til at præsentere et uimodsagt, apologetisk syn på Koranen under dække af at ville “nuancere” debatten. Lad os tage hendes udsagn fra en ende af:

Khankan om drab:

“Religion er […] en vejledning om, hvordan man lever sit liv. Der er ikke nogen steder i Koranen belæg for at man må slå ihjel. Tværtimod.”

I Call Bullshit!

Sura 8 – al-Anfal – handler om krigsførsel. Suraen starter med en beskrivelse af en historisk begivenhed; Slaget ved Badr i år 624. Krigsførsel er altså ikke et abstrakt begreb eller et symbol på indre stræben, men konkret “lad os slås mod fjenden og myrde ham”-agtig krigsførsel. Det er de troende som skal føre krig mod de vantro, og de har Gud ved deres side:

Da din Herre åbenbarede for englene: “Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!”

I, der tror! Når I på fremmarch møder dem, der er vantro, må I ikke vende ryggen til dem! Den, der da vender ryggen til dem – med mindre han bøjer af for at kæmpe eller vil slutte sig til en deling – er hjemfalden til vrede fra Gud. Hans herberg er Helvede. Hvilket ulykkeligt endeligt!

Men folk kan jo have alle mulige indvendinger mod at hugge de vantro over nakken. Nogle vil måske have svært ved at leve med et drab på samvittigheden. Hvad gør man ved det?

Det var ikke jer, der slog dem ihjel, men Gud, der slog dem ihjel. Når du kastede, var det ikke dig, der kastede, men Gud, der kastede.

Så er den ged vist barberet. Andre vil måske have indvendinger som relaterer til deres forpligtelser som familieforsørgere. Endnu engang har Koranen svaret:

I skal vide, at jeres ejendom og jeres børn kun er en fristelse; men hos Gud er der en vældig løn!

Voila! Børn er blot en fristelse, ikke en forpligtelse. Endnu en nybarberet ged til samlingen. Hvor længe skal krigen så foregå?

Bekæmp dem, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald, og indtil al religion tilhører Gud!

Med andre ord er det en uendelig krig. Og på dagens slagmark opfordres man til at statuere eksempler for at skræmme kommede generationer af vantro:

Hvis du støder på dem i krigen, så skal du ved hjælp af dem forjage dem, der kommer efter!

Summa summarum:

Vi har dæmonisering af de vantro. Vi har en opfordring til at hugge de vantro over nakken. Vi har historiske henvisninger til konkret krigsførsel mod de vantro. Vi har forsikringer om at krigsførslen foregår i overensstemelse med Guds vilje. Vi har argumenter mod moralske kvaler forbundet med drab.

Det er intellektuelt uhæderligt at påstå at “der er ikke nogen steder i Koranen belæg for, at man må slå ihjel.”

Khankan om kvinder:

Der er en tendes til at, når vi hører om steninger i en kultur, henrettelser af angiveligt utro kvinder i en anden […] så lægger vi det sammen til et dæmoniseret billede af Islam, selvom Koranen slet ikke giver belæg for den slags.

I Call Bullshit!

Sura 24 starter lige på og helt unikt råt:

Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!

Utugt er hermed ikke længere et anliggende mellem de involverede parter, eller et anliggende mellem den troende og Gud. Koranen fordrer en organisering af hele samfundet omkring afstraffelsen af de utugtige.

Summa summarum:

Islam er allerede et tankesæt. Islam er allerede en selvdiciplin. Islam er allerede et regelsæt. Islam er allerede en krigserklæring. …og med Sura 24 bliver Islam en totalitær politisk ideologi. Man kan ikke adskille religion og politik, når religionen påbyder, hvilken politik der skal føres.

Khankan har ret i at lige netop stening ikke omtales i Koranen, men Koranen foreskriver igen og igen vold overfor andenrangs-mennesker  [læs: kvinder] jf. bl.a. Sura 4. Det er intellektuelt uhæderligt at påstå at “Koranen slet ikke giver belæg for [tortur og vold mod uskyldige kvinder].”

Khankan om Profetens eksempel:

Hvad ville Profeten have gjort under Muhammed-krisen? Profetens eksempel er, at da han selv blev udsat for hån, spot og latterliggørelse, var han tålmodig og sagde: “Alt der, der sker omkring mig, det rører mig ikke, fordi jeg søger Guds tilfredshed, og jeg bærer over med dem, der gør det her imod mig, for de ved ikke, hvad de gør.”

I Call Bullshit!

Da Muhammed skulle forkynde Guds åbenbarede ord klatrede han op på en bakke over byen, og råbte “Wa sabahah!” Et velkendt råb der advarer om at en fjendtligt-indstillet stamme er på vej mod byen. Da byens mænd var samlet forklarede Muhammed, at der slet ikke var nogen hær på vej. Han ønskede blot at advare dem mod Guds straf. Jeg giver ordet til Wikipedias artikel om emnet:

Before anybody could speak, Abu Lahab said: “Woe be on you the rest of the day! Is that what you summoned us for?”

…og med den ene snappy one-liner fra en tidlig Islam-skeptiker var Muhammed sat på plads. Der gik ikke lang tid før Muhammed meddelte at Gud havde åbenbaret Sura 111:

Måtte Abū Lahabs hænder forgå! Måtte han forgå! Hans ejendom og det, som han har erhvervet sig, nytter ham intet. Han skal brænde i en flammende ild, og hans hustru, som brændebærerske, om hendes hals er der et reb af palmefibre.

Summa summarum:

Abu Lahab skyder Muhammeds højt-flyvende, meta-fysiske retorik ned med en enkelt jordnær bemærkning. Muhammed reagerer ved at erklære at Gud personligt har fortalt ham, at Abu Lahab skal brænde på et bål, som hans kone bærer brænde til. Det er intellektuelt uhæderligt at påstå at “Profetens eksempel er at være tilgivende.”

Khankan om at dræbe et menneske:

Der står i Koranen, at hvis du tager et menneskes liv, så svarer det til, at du har dræbt hele menneskeheden…

I Call Bullshit!

Sura 5:32: “Den som dræber et menneske, for ham er det som at have dræbt hele menneskeheden.”

Det er et af de smukkeste vers i Koranen. Bare synd at verset ikke står i Koranen. Sura 5:32 lyder i sin helhed således:

“På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn, at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om at han har dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser. Alligevel gik mange af dem derefter for vidt på jorden.”

Efterhånden er jeg begyndt at pejle mig ind på Koranens idé om fordærv; kvindekamp, homoseksualitet, åndsfrihed, religions-kritik, Muhammed-tegninger m.m. Det virker ikke som om at Sura 5:32 udelukker et morderisk korstog (halvmåne-tog?) mod de vantro. Det bliver ikke bedre af at Sura 5:33 tager tråden op og fortsætter således:

“Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har den en vældig straf i vente.”

Summa summarum:

Jeg har svært ved at dele begejstringen for “Den som dræber et menneske”-verset, når verset 1) ikke står i Koranen, 2) følges op af en opfordring til at dræbe, korsfæste og hugge lemmer af folk der spreder “fordærv”.

Det er intellektuelt uhæderligt at påstå at noget står i Koranen, når det ikke står i Koranen, og når det modsiges af det Koran-vers, som læner sig tættest op af det indbildte Koran-vers, og følges op af et Koran-vers, som modsiger det indbildte Koran-vers. … Right?

Konklusion:

Khankan: “Vores fælles udfordring er at finde ud af, hvordan vi skal leve sammen, og jeg tror, at det er vigtigt at få forklaret, at man godt kan være loyal overfor både Islam og demokrati på samme tid, uden at det behøver at modsige hinanden…”

I Call Bul… No, wait a minute… I guess I sort of agree with that…

Vores fælles udfordring er at finde ud af, hvordan vi skal leve sammen.

Harmonisk sameksistens forudsætter gensidig respekt.

Respekt er kendetegnet ved ærlighed.

Ærlighed om Islam er kendetegnet ved en erkendelse af at Koranen ringeagter kvinder, opfordrer til drab, opfordrer til tortur, og Profetens eksempel ved adskillige lejligheder er lige til at lukke op og skide i.

Hvis Sherin Khankan ikke vil være intellektuelt hæderlig i hendes præsentation af Islam, så er hun en del af problemet.