Sherin Khankan og debatten #3: Khankan: “De 100 piskeslag kan fortolkes.”

af William Jansen (18/02 – 2011)

Tidligere på ugen skrev Sherin Khankan denne artikel til Kristeligt Dagblad, hvor hun tager livgreb med et problematisk Koran-vers.

Sura 24:2:

“Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!”

Hvad får Sherin Khankan så ud af det?

“Straffen for utroskab i Koranen er ikke dødsstraf eller stening, som ofte antaget af ikke-muslimer såvel som af nogle muslimer, men 100 piskeslag for mand og kvinde, hvis der er fire øjenvidner til selve akten, og kun hvis den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin handling.

Hvis en hustru er under anklage og nægter sig skyldig ved fire gange at kalde Gud til vidne derom, bortfalder straffen.

De 100 piskeslag kan fortolkes forebyggende som et udtryk for, at utroskab er forkasteligt. Mennesket er særligt beskyttet mod sladder i Koranen. Bevisførelsen skal være meget tung, førend man kan implementere straffen.”

Godt så…

Jeg er ikke enig i Khankans fortolkning af verset. Men det interessante er ikke alle de forhold, som the likes of you and I finder problematisk i verset. Det interessante er, at Khankan tolker verset, som hun gør, uden at det fører til, at hun afviser Koranens guddommelighed.

Hvad kan man slutte ud fra Khankans tolkning af Sura 24:2?

  • Utroskab er hele samfundets anliggende, og de utugtige skal stå til ansvar overfor samfundet som en helhed.
  • Den principielle ret til at torturere de utugtige er svær at konvertere til praksis, men… Samfundet har en principiel ret til at straffe sex mellem to samtykkende voksne.
  • Offentlig tortur er mindre forkasteligt end utroskab.
  • Offentlig tortur er et legitimt middel til afstraffelse af forbrydere.
  • Religiøse besværgelser spiller en rolle i retssystemet.
  • De troende har forrang fremfor ikke-troende i retssystemet, da de kan afvende en dom ved at påkalde sig Gud.

Jeg gentager: Det er ikke mine slutninger på baggrund af Koran-verset. Det er mine slutninger på baggrund af Khankans tolkning af verset 

Konklusion:

Hvis Sherin Khankan ønsker at være en del af det demokratiske åndsfællesskab, så bør hun afvise Sura 24:2′s guddommelighed. Ikke på baggrund af Islam-kritikeres fortolkning af verset, men på baggrund af sin egen.