Ny bog om nordisk mad, der udspringer af et mangeårigt samarbejde mellem Meyers Madhus og KU LIFE, er på blot få uger strøget til tops på bestsellerlisterne med mere end 10.000 solgte eksemplarer.

af Ryan Smith

Lad det være sagt med det samme: Der er ikke én ret i ’Ny Nordisk Hverdagsmad’, som en ærlig gourmet ikke ville fortære med et smil, så snart måltidet kom inden for rækkevidde. Samtlige af bogens 60 retter tager sig delikat ud på siderne, og særligt her i den mørke tid, hvor sydens tomater ligger slatne hen i supermarkedets køledisk, er det nemt at forestille sig, at nordens råvarer indeholder al den saft og kraft, man skal bruge for at stå imod her til vinter.

Når det så er sagt, så er det en voldsomt problematisk bog, som Claus Meyer, Arne Astrup m.fl. her har sendt på gaden. For hvad stiller man op med en bog om hverdagsmad, der allerede i forordet indrømmer, at mange af opskriftsuniversets kroningredienser ikke kan købes i landets forretninger? En bog, der sender én ud for selv at høste frisk tang i havet, at plukke sin egen havtorn og ud at få fat på nabolagets jagtforeninger for at undersøge, om det er muligt at købe velhængt vildt af dem? – Alt sammen til ære for hverdagsmad?

Allerede fra start lægger bogen dermed op til, at der her er tale om sidste skud på stammen hvad angår en ganske bestemt type madbog; det frelsende madmanifest. Der er intet nyt over genren, og udgivelsen her kører for så vidt rundt i samme grundrille, som videnskabsformidleren Tor Nørretranders gjorde med sin bog ’Menneskeføde – vejviser ud af en overvægtig verden’, fra 2005. Også dengang blev det gastronomiske evangelium mødt med kritiske røster: Bevares, økologisk grønsagsomelet med serranoskinke og valnødder er da utvivlsomt bedre morgenmad end cornflakes med mælk, men hvem har dog tid? Hvem har råd? Og har børnefamilierne overhovedet en chance?

Tvivlsom videnskab
Dengang som nu lader den slags banale bekymringer dog ikke til at tynge de udvalgte få, der ved forsynets hjælp har fundet frem til de vises stenalderkost. Hør blot her, hvad RUC-lektor Jan Krag Jacobsen og Claus Meyer udtalte på en konference om emnet, tilbage i 2009: ”New Nordic Diet kan betragtes som et nyt måltidsparadigme, et forskningsfelt og vision for en ny måde at begynde at spise på. Når eftertiden om 50 år skal forstå det sundhedsspring, der skete i Norden i begyndelsen af det 21. århundrede, så skal de gerne sige ’New Nordic Diet’.”

Ifølge forfatterne er ny nordisk mad nemlig ikke blot gastronomi, men også videnskab: En forskningsbevilling på over 100 millioner kroner ligger til grund for arbejdet med maden, Københavns Universitets logo pryder bagsiden af bogen, og opskrifterne er ifølge teksten ”testet grundigt af forbrugere og forskere”. Men utroligt nok indeholder bogen ingen som helst ny viden om, hvad vi bør spise for at opnå optimalt helbred. Hele den videnskabelige side af ’Ny Nordisk Hverdagsmad’ synker derfor til bunds, når man indser, at der for den videnskabelige dels vedkommende blot er tale om branding og lånte fjer.

Og det er egentlig en skam, for de kulinariske ideer kunne sagtens have klaret sig uden de uigennemskuelige henvisninger til professorer og universiteter, der omfavner projektet fra sidelinjen. ’Ny Nordisk Hverdagsmad’ er dejlig mad, men i sin nuværende form er det altså ikke videnskab.

Claus Meyer, Arne Astrup, m.fl.: ’Ny Nordisk Hverdagsmad’, 152 sider, 80 kr.,
FDB, Meyers Madhus og KU LIFE/ Forskningscenter OPUS, 2011
ISBN: 978-87-92596-71-0