En netop åbnet særudstilling på Metropolitan Museum i New York afslører, hvordan skak var en væsentlig kulturbærer for middelalderens Europa.

af Ryan Smith

20 km vest for det skotske fastland ligger øen Isle of Lewis som et sidste dryp af Skotland, inden Nordatlanten for alvor tager fat. Landskabet på Isle of Lewis er en frygtindgydende mundfuld, selv for den mest frygtløse trekker; en afsides egn, hvor vinteren byder på mindre end en times sollys per dag, og hvor de atlantiske stormvinde omslutter øen med sådan en kraft, at småfisk bliver blæst ind over land og sågar op på øens højeste punkt, bjergklippen Barra Head, der rejser sig mere end 180 meter op over havets overflade.

I dag kan øen kun nås fra luften eller via en to timers færgetur fra fastlandet. Øens geopolitiske vigtighed har nemlig været stødt aftagende siden middelalderen, hvor Skotlands kong Alexander den tredje smed de dansk-norske vikinger på porten i år 1266 e.v.t. Som øens nye ejere fandt skotterne imidlertid hurtigt ud af, at de intet videre havde at bruge øen til ud over at holde vikingerne ude af deres interessesfære. Ikke som vikingerne, der flittigt havde benyttet øen som mellemstation mellem Norge og Irland og som et sidste stop fra Skotland og videre mod Færøerne og Island.

Skak førte til virkelig vold

Men selvom vikingerne blev tvunget til at forlade Isle of Lewis, så efterlod de en arv, som senere skulle være med til at gøre navnet Isle of Lewis til en del af den almene dannelse: I 1831 gjorde de lokale et sensationelt fund, som igen satte Isle of Lewis på verdenskortet: I en provisorisk stenskakt, der ellers var hvisket bort bag en sandbanke, opdagede indbyggerne mere end 70 forskellige skakbrikker. Brikkerne stammede fra fire forskellige skaksæt, og ingen af de fire sæt var intakte. Dog var de alle udfærdiget i elfenben fra hvalros-stødtænder, og tydeligvis produceret af vikinger. Brikkerne er siden blevet kaldt de mest kendte skakbrikker i verden, ligesom netop disse brikker har dannet grundlag for visualiseringen af de fortryllede, levende skakbrikker fra Harry Potter-filmene. De små figurer hører til daglig hjemme på British Museum i London, men nu er de skandinaviske brikker hovedattraktionen i en netop åbnet særudstilling på Metropolitan Museum of Art i New York.

”Hver eneste af de brikker er en udsøgt perle inden for den romanske stilarts skulpturkunst,” udtaler Barbara Boehm, kurator ved Metropolitan Museum of Art. ”F.eks. dronningen, der gisper ved synet af slagmarken, eller måske udtrykker utilfredshed med kongens strategiske beslutninger. Der er helt klart noget urolighed og angst på spil dér,” siger hun.

Dronningens bekymrede blik er måske ikke tilfældigt: Var man først i nærheden af et par vikinger og et spil skak, var der god grund til at være urolig. Ifølge den islandske ’Olafs Saga’ så myrdede den norske kong Knud brutalt sin modstander, da kongen blev slået i skak. Ligeledes siger legenden om Holger Danske, at Charlemagnes arving slog Holgers søn ihjel ved at banke ham igen og igen med et skakbræt.

Vikingerne var ikke de første

Selvom de norske skakbrikker fra Isle of Lewis i dag er de mest berømte skakbrikker i verden, så er de på ingen måde de tidligst kendte: Forløberen for skak stammer oprindeligt fra 500-tallets Indien, hvor løberen var en elefant, indtil europæerne senere lavede den om til en biskop.

Ligeledes var tårnet oprindeligt en mesopotamisk stridsvogn, som siden ændrede form til et belejringstårn, i takt med at skakspillet spredte sig fra den arabiske verden og op gennem Sydeuropa. I det skandinaviske skaksæt fra Isle of Lewis er tårnet imidlertid en bersærker – en svoren blodkriger til Odins ære. Det kunne se ud, som om han manglede underkæben, “men faktisk bider han ned i toppen af sit skjold, fordi det er det eneste, han kan stille op for at holde sit raseri tilbage, indtil han får ordren til at fare frem i kamp,” udtaler Barbara Boehm. Og dermed er der også noget idiosynkratisk skandinavisk kultur over de berømte brikker.

Som nævnt stammer skakbrikkerne fra Isle of Lewis fra fire forskellige skakspil, og ingen af dem er komplette. Hvor de resterende brikker er blevet af, ved ingen, men det bedste bud lyder, at de er begravet i et kystområde, der tilhørte vikingerne i gammel tid. Så dukker der fire tårne, tre løbere og 23 bønder op i din baghave, så ved du nu, hvor de hører til.

The Game of Kings – Medieval Ivory Chessmen from the Isle of Lewis
November 2011 – April 2012
Metropolitan Museum, New York