For nogle år siden begyndte medierne at stille skarpt på Enhedslistens forbindelse til de voldelige grupperinger, som man tolererede i sit bagland, og som man ikke (som eks. DF) fandt det nødvendigt at udelukke af partiet. Nu har Enhedslisten så haft et par år til at indstille sig på de nye forhold, og hvordan går det så med partiets forhold til politisk vold i dag?

(1) En person på Christiansborg har bedt en yderligtgående gruppe “gøre noget” ved en blogger, som har stillet Enhedslisten i et dårligt lys. Ved første øjekast kan Enhedslisten ikke lige huske, om det er dem, der har dirigeret den voldsdømte gruppe, men bagefter er det så heldigt, at Enhedslisten alligevel kan benægte, at det var dem, der stod bag. De har nemlig kigget i deres regnskaber, og deri står der ikke noget om støtte til den pågældende kriminelle gruppe. Og hvis man ikke har overført penge til dem, ja, så kan man jo heller ikke have bedt dem tage sig kærligt af den pågældende blogger. “Case closed, your honor.”

(2) Til gengæld støtter Enhedslisten helt officielt andre voldelige gupper. De er faktisk »gode, gedigne mennesker, som man kan lave samarbejde med.«

(3) Enhedslisten fordømmer selvfølgelig altid vold. I hvert fald udadtil. Men måske havde Dan Park alligevel fortjent det? Bare en lille smule?

(4) Bonusbingo – men hov! – faktisk støtter Enhedslisten *også* den voldelige gruppering, som optrådte i punkt (1) ovenfor. Den, som de ellers nægtede, at de havde noget at gøre med. Med Enhedslistens egne ord var det netop den manglende støtte, som var beviset på, at det ikke var en person fra Enhedslisten, der havde bedt de kriminelle om at varetage Enhedslistens interesser. Men hvad så, hvis der alligevel var en støttepost til disse kriminelle på Enhedslistens budget? Så kan vi måske alligevel ikke udelukke, at ordrerne kom fra Enhedslisten?