Jeg ser NB (so far) som en blanding af knaldhård liberalisme på den økonomiske politik, faktisk tager de masser af de samme kampe, som LA kunne have taget før de blev “corporate.” Eks. har de været ude med en klar antiprotektionistisk holdning, samt argumentet om, at individet ikke til tvinges til at finansiere fremstød, der går mod dets personlige overbevisninger (e.g. liberale skal ikke tvinges til at finansiere røde aviser over skatten). Begge disse positioner er jo egentlig formuleret klarest in den amerikanske tradition med især Jefferson, som ordret har fremført begge disse argumenter.

Når man alligevel kan nævne Hayek, så er det fordi NB adskiller sig fra LA ved at have blik for kulturens evolutionære proces. NB er mindre rationalistisk; mindre konstruktivistisk på socialpolitikken end LA har tendens til at være. Men dette synes jeg egentlig hører hjemme i tradtitionen fra Hume, som netop skriver meget om, hvordan dyder opdages evolutionært over tid og tilpasses de kulturfællesskaber, de opstår i (danske normer indeholder således århundreders opsparet kulturel viden, om hvordan tingene gøres bedst i netop Danmark; en viden der overstiger ethvert centraliseret bureaukratis fatteevne). I det omfang Hayek passer på NB synes jeg egentlig, at det er traditionen fra Hume og den angelsaksiske evolutionære konservatisme, der er det egentlige fit.

Baglandet er sandsynligvis mere økonomisk moderat end ledelsen. Personligt er min store frygt, at NB ender som UKIP, AdD, etc. — alle startede de med en liberal økonomisk politik og islamkritik, og endte som socialdemokratier med islamkritik.