En af verdens dyreste kaffer er den såkaldte Kopi Luwak. Den fremstilles ved, at bønnerne fodres til et indonesisk kattedyr, som så skiller dem ud igen i den anden ende. Ifølge kendere mindsker kattedyrets fordøjelsesproces kaffens syrlighed, ligesom den giver kaffen et blødere udtryk.
Sådan er det også med den offentlige debats positionister. De peger fingre af de borgerlige, men annammer pointer og analyser fra højrefløjen. Disse serveres så i en lidt anden tone med – skal vi sige – mindre syrlighed og et blødere udtryk.
Det seneste eksempel er Adam Holm, der for 10 dage siden var efter Rasmus Jarlov for at have kædet det nuværende omfang af terror i Europa sammen med tilstedeværelsen af muslimer på kontinentet (http://bit.ly/2xabbPL). Men hov, i dag siger han så selv det samme, dog pakket ind i noget midtersøgende habibi-snak og kærlige opfordringer til herboende muslimer (http://bit.ly/2xnCpCB). Mindre syrlighed, med andre ord.
Måske skal man ikke være så ked af positionismen. Politik handler ikke altid om at blive fejret for sine ideer, men ofte slet og ret om at få gennemført sine ideer. Hvis positionisterne gør, at de borgerliges ideer også når et andet publikum, så er vi der, hvor everyone gets paid.
Man skal nok bare ikke bilde sig ind, at der ville være koffein i Kopi Luwak uden de kaffebønner, kattedyret startede med at indtage. Uden dem ville man ikke engang have kaffe. Man ville faktisk blot have en gang afføring. 