Den førsokratiske græske filosof Xenophanes begik en markant religions- og videnskritik omkring 500 f.v.t. Her følger nogle af hans fragmenter i dansk oversættelse:

[F3]: “[Der er] én Gud, størst blandt mennesker og guder,
På ingen måde ligner han dødelige mennesker i hverken krop eller i tanke.”

[F4]: “Fuldendt ser han, fuldendt tænker han, fuldendt hører han.”

[F5]: “For evigt forbliver han på samme sted, fuldstændig uden bevægelse,
Og det er ej heller sømmeligt for ham at bevæge sig fra et sted til et andet.
Men uden at anstrenge sig ryster han alle ting ved sin tankes kraft.”

[F6]: “Homer og Hesiod har tillagt guderne,
Alt hvad mennesker synes er skamfuldt og bebrejdelsesværdigt –
At stjæle, utroskab, og at bedrage hinanden.”

[F7]: “Mennesker tror, at guder fødes,
Bærer samme tøj som dem selv, og har stemmer og kroppe.”

[F8]: “Hvis køer og heste eller løver havde hænder,
Og hvis de kunne tegne med deres hænder og lave kunsthåndværk [på samme måde] som mennesker kan,
Så ville heste have tegnet heste-lignende guder, [og]  køer ville have tegnet ko-lignende guder,
Og alle arter ville have lavet gudernes fysiske form, netop så den lignede deres egen.”

[F9]: “Etiopierne siger, at deres guder har flade næser og sort hud,
Og thrakerne [dvs. de nordligste stammer], at deres guder har blå øjne og rødt hår.”

[F17]: “Lad alt, hvad mennesker tror, blive troet på som tilnærmelser til sandheden.”

[F18]: “Hvis ikke guderne havde skabt gul honning,
Så ville menneskene sige, at figner var meget sødere.”

[F19]: “Guderne gav ikke menneskene intim viden om alle ting,
Men over tid, ved at søge, forøges menneskenes opdagelser.”