af Troels Heeger

Det er ikke pænt at mobbe den nye dreng i klassen. Men det er grangiveligt svært at lade være, når han ligefrem inviterer til buksevand. Konflikten.dk står klar til at dreje på vandhanen.

Den prekære sag om Jørgen Poulsens fratrædelsesordning i Dansk Røde Kors var lige præcis sådan en invitation til mobberne , dem der spiller det beskidte spil, de nedrige stemmer i dansk politik – lige præcis de stemmer, hvis indflydelse Ny Alliance i anstændighedens navn gik til valg på at minimere.

Først forsøgte partileder Naser Khader med vanlig slinger i valsen at danse forbi problemet med en udmelding om, at tvisten måtte være en privatsag mellem Poulsen og Dansk Røde Kors. Hvorefter han efterfølgende meldte ud, at det ville være en god idé, om Poulsen donerede pengene til nødhjælp.

Ved at stå fast på sit krav om en godtgørelse fik Jørgen Poulsen føjet yderligere lag til den folkelige modvilje mod partiet, cementeret indtrykket af en dilettantisk og orienteringsløs ledelse i partitoppen, samt ikke mindst undermineret sit eget nøjsomt opbyggede ry, som for nylig indbragte ham titlen som Danmarks mest troværdige mand i Berlingske Tidende. Enestående effektivt!

På Kristian Madsens blog kommer partiets morsomme mand Lars Kolind sin erhvervsleder-kollega Jørgen Poulsen til undsætning. Kolinds svar synes på flere måder at krystallisere et tilbagevendende problem for Kolind: at han konsekvent mener at kende det rigtige svar, selve fornuftens essens, som han blindt insisterer på at bringe til torvs uanset hvilke kommunikationsmæssige konsekvenser, det end måtte have. Kolind bortforklarer og relativerer således:

“Kan Poulsen så moralsk være bekendt at tage imod fratrædelsesgodtgørelsen? Mit svar er ja, hvis man accepterer at mennesker der arbejder med hjælpearbejde, skal aflønnes på markedsvilkår. Udviklingsministeren koster DANIDA over to millioner kr. pr. år, som alternativt kunne være givet til de sultne børn i Afrika. Socialministeren koster det samme – de penge kunne være kommet de hjemløse til gode.”

Ikke nok med at Kolind fortsætter sine utidige sammenligninger mellem regeringsførelse og private organisationer med særinteresser. Ovenikøbet insisterer han på at diskutere sagen i detaljer og udfolde betragtninger om moralsk integritet, uagtet at sligt pedanteri kun skader yderligere, når først historien er eksploderet i medierne. Endnu engang særdeles uheldig krisehåndtering og manglende situationsfornemmelse og ikke mindst manglende politisk sans fra erhvervsmanden, der selv mente, at han var en bedre statsminister end Fogh.

Partistifter Gitte Seeberg, der efterhånden ser ud til at være den eneste i Ny Alliance med blot en smule tilbageværende integritet, har reageret hurtigt og udvist et for partiet sjældent beslutningsmod, som man savner hos partileder Naser Khader. Seeberg har i kraftige vendinger opfordret Kolind til at genoverveje sit kanditatur.

Her på konflikten.dk er vi store fans af Ny Alliances erhvervsleder Lars Kolind, der på innovativ vis har bragt den ufrivillige komik tilbage i centrum af dansk politik. Af samme grund håber vi, at han bibeholder sin interesse for politik. I hvert fald valgperioden ud.