Empedokles siger, at små livsbestanddele sætter sig sammen på et utal af vilkårlige måder. De fleste af disse kombinationer af mindre livsbestanddele resulterer i noget, der ikke er praktisk eller optimalt, men enkelte af disse kombinationer af livsbestanddele vil resultere i arter, som er skønne og gode. Som tiden går, vil der foregå et udskillelsesløb, hvor de mindre skønne og optimale arter forgår, mens de skønne og gode arter består. Samtidig opstår der også hele tiden nye arter, fordi mindre livsbestanddele bliver ved med at kombinere sig på forskellige måder i nye og vilde konstellationer. Den art, der styrer til én tid, kan derfor forgå og blive overtaget af en ny art, hvis livsbestanddele er sat sammen på en endnu bedre måde. Så der er både evolution og naturlig selektion hos Empedokles. Hvad der *ikke* er, er mulighed for, at en art kan udvikle sig til en anden, såsom en ulv, der bliver til en hund over tid. Der ville han blot vente på, at de mindre livsbestanddele satte sig sammen på to forskellige måder, som henholdsvis “ulv” og “hund.”

Richard Dawkins aner intet om filosofi.