Hvad er det egentlig for et grundsyn, man lader sit verdensbillede blive defineret af, når man er imod frie transaktioner som Uber?

I økonomi kan man bevise, at to parter altid har gavn af muligheden for at handle med hinanden. Men den med den ringeste ydelse vil ikke nødvendigvis have gavn af, at modparten også har mulighed for at handle med andre.

Jeg så engang en mandemodel, der arbejdede i Abercrombie and Fitch. Jeg kunne godt se, at han havde flottere muskler end mig. Jeg syntes faktisk ikke, at han skulle have lov at agere på et marked, hvor jeg også udbød en vare.

Nogle siger, at taxa ikke kan konkurrere med Uber, da taxa også er underlagt en række politisk bestemte forpligtelser, og at der derfor ikke er lige betingelser.

Men engang så jeg en fyr på Victor, der helt sikkert var rigere end mig. Han kom også fra en fin familie og havde fået en lejlighed i Frederiksstaden af sine forældre. Hvordan skulle jeg kunne konkurrere med det? Det var i hvert fald ikke lige betingelser.

Så hvis nogen kan fikse det sådan, at samtlige smukke piger har mulighed for at indgå i forbindelser med mig, men ingen andre fyre må bede om deres nummer i byen, vil jeg være godt tilfreds.

Nogle ville måske sige, at det var emsigt at gå rundt og ville bestemme, hvem andre måtte pleje omgang med. At jeg burde se indad og forsøge at blive den bedste version af mig selv, jeg kunne blive. Men det virker besværligt. Så er det nemmere at have travlt med, hvad de andre går og laver og have ondt bagi over deres succes. Det har jeg selv lært af taxa.