Heraklit (540 – 480 f.v.t.) var en Græsk filosof, og var med stor sikkerhed indadvendt. Han bliver ofte kaldt for “Den dunkle” eller den skjulte. Hans skrifter kendes kun i brudstykker, og er for manges vedkommende svære at tyde. Vi har tidligere skrevet om Heraklit på sitet, og da hans fragmenter, så vidt vi kan se, ikke er gratis tilgængelige på nettet, har vi her oversat en håndfuld for vore læsere.

F 3: Den ene indsigtsfulde ting man bør kende, retsindigt, er hvordan alt bliver ført i enhvert tilfælde.

F 4: Den eneste, og eneste vise ting er og er ikke villig til at lade sig kende ved navnet Zeus.

F 5: I deres uvidenhed opfører de sig som døve [selv] efter at have lyttet.

F 6: Og således bør man følge det, der er fælles, men flertallet af folk lever som om, at deres forståelse var privat.

F 8: De vender sig væk fra det, med hvilket de er i den mest blivende kontakt.

F 9: Hvis du ej venter det uventede, vil du ej finde det, for det er sporløst og uudforsket.

F 10: Det er klogt for dem der lytter, ikke til mig, men til principet [logos] at være enige i, at alt er ét.

F 11: Jeg har hørt mange mennesker tale, men ikke ét af dem var nået til det punkt, hvor de indså, at det vise er forskelligt fra alt andet.

F 14: Vej: op og ned, det er stadig den samme vej.

F 17: Æsler ville foretrække mødding frem for guld.

F 18: Svin foretrækker møg frem for rent vand.

F 24: Den skjulte harmoni er bedre end den åbenlyse.

F 46: Buens navn er liv [biós], dens værk er død.

Nietzsche om Heraklit:

… Heraklit har som sin kongelige besiddelse den intuitive forestillings højeste kraft; medens han for den anden forestillingsmåde, der fuldendes i begreber og logiske kombinationer, altså mod fornuften viser sig kølig, ufølsom, ja fjendtlig og synes at fornøje sig, når han kan modsige den med en intuitivt vunden sandhed; og dette gør han i sætninger som „Alt har til enhver tid det modsatte i sig“ så ufortrødent, at Aristoteles anklager ham over for fornuftens tribunal for den højeste forbrydelse, for at have syndet mod modsigelsens grundsætning. …

… At så få mennesker lever med bevidsthed i logos og i overensstemmelse med det alt overskuende kunstnerøje, det kommer af, at deres sjæle er våde, at menneskets øjne og ører, idet hele taget dets intellekt er et dårligt vidne, når „fugtig slam indtager deres øjne“. … Mennesket regner han sågar i al almindelighed for et ufornuftigt væsen, — hvilket ikke står i modstrid med, at den altbeherskende fornufts lov opfylder sig i hele dets væsen. …