Author Archives: Majken Hirche

The Plight of an INFJ Female

I think an explanation for the dearth of famous female INFJs might be found by looking to the work of Simone de Beauvoir.

She describes women as ‘the second sex’ who are oppressed not only by men, but by each other and even by themselves. She famously said that women should not be allowed the option of staying at home to take care of the family because too many would then choose to do so, her take being that it wasn’t *really* a voluntary choice, but a submission to the expectations of others.

From my experience I do believe that self-sacrifice is a problem area for INFJs. Their perceptiveness can end up doing them a disservice because it leverages their empathy and conscientiousness: Not only do they feel called upon to help alleviate others’ burdens and to meet their expectations, they actually pick up on psychic burdens and expectations that others aren’t voicing or perhaps even conscious of having! To a greater degree than any other type, INFJs seem to carry the weight of the world on their shoulders. And even if there is no inherent difference between male and female INFJs in this area, other people might expect more womanly servitude from the women and more manly achievement from the men, causing a gender difference in behavior where there might be none in preference.

So maybe there are lots of would-be high-achieving INFJ women out there who are forgoing self-actualization for the sake of others, or to put a more positive spin on it (albeit one that Simone de Beauvoir would disagree with), who are choosing to actualize themselves through caring for others rather than e.g. writing a book?

ESTJ – Personlighedstype

estj ESTJ’er lever i en verden af fakta og konkrete behov. De lever i nutiden med deres blik rettet mod deres personlige mål. ESTJ’er arbejder ihærdigt for at sikre, at alt kører problemfrit og systematisk. De ærer traditioner og love og har et klart sæt standarder og overbevisninger, som de holder i hævd. ESTJ’er er ansvarlige og pålidelige, og de forventer det samme af andre. De har kun ringe tålmodighed eller forståelse for personer, der ikke arbejder dedikeret og metodisk, og de har det med at synes, at sådanne personer bør arbejde på at få sig noget struktur i deres liv. ESTJ’er værdsætter kompetence og effektivitet og kan lide at se hurtige resultater for deres indsats.

ESTJ’er er “take-charge”-folk. De har ofte en meget klar vision om den måde, tingene skal være på – så klar, at de naturligt træder ind i lederrollen og begynder at fortælle folk, hvad de skal gøre. ESTJ’er er selvsikre og assertive. De er ekstremt dygtige til at udtænke systemer og planer og til at løse opgaverne ved hånden, og de er i stand til at se, hvilke skridt der skal tages for at fuldføre en bestemt opgave. ESTJ’er kan til tider være krævende og kritiske, fordi de har så stærke overbevisninger, og de kan finde på at udtrykke sig bramfrit, hvis de synes, der er nogen, der ikke gør det godt nok efter deres standard. Men selvom de kan være hårde i filten, så kan deres kritik i det mindste tages for pålydende værdi, da ESTJ’er har det med at være ekstremt ærlige og ligetil.

En ESTJ er normalt en mønsterborger – en søjle i samfundet. De tager deres forpligtelser meget alvorligt og følger de gængse standarder til punkt og prikke. ESTJ’er nyder at interagere med mennesker, og de kan lide at have det sjovt. ESTJ’er kan af og til være “larmende” og “sjove i det” til sociale arrangementer. ESTJ’er nyder især aktiviteter, der er fokuseret på familien, samfundet, eller arbejdet.

ESTJ – Pålidelig, ansvarlig og målbevidst

ESTJ’er er meget detalje-orienterede. De sætter sig mål og investerer så en masse energi i deres anstrengelser for at nå disse mål på en overbevisende måde. Men selvom de er effektive, er det vigtigt, at ESTJ’er husker at værdsætte andre folks input og meninger. Hvis ESTJ’er forsømmer dette, kan de få et problem med at opfylde andres behov for fairness og gensidighed og måske ubevidst såre folks følelser ved at anvende logik og fornuft i situationer, som kræver mere følelsesmæssig blidhed.

Når en ESTJ møder modgang, er der ofte en tendens til, at de føler sig isoleret fra andre. De føler, at de bliver misforstået og undervurderet, og at deres indsats tages for givet. Selvom ESTJ’er normalt er meget verbale og ikke har noget problem at udtrykke sig, kan de i stressede perioder have svært ved at sætte ord på deres følelser og ved at kommunikere dem til andre.

ESTJ’er lægger en stor indsats i næsten alt, hvad de gør. De vil gøre alt, hvad de mener, der skal gøres i deres job, ægteskab og samfund med en god mængde energi og ihærdighed. ESTJ’er er pligtopfyldende, praktiske, realistiske og pålidelige. Mens ESTJ’er på ansvarlig vis vil gøre alt, hvad der skal til for at arbejde hen imod en bestemt sag eller mål, kan de måske ikke naturligt se værdien af ​​mål, som er uden for deres egen referenceramme. Men hvis ESTJ’en er i stand til at se relevansen af ​​sådanne målsætninger og oversætte dem til praktiske problemer, så kan du vædde dit liv på, at de vil lægge alle kræfter i at arbejde for at nå målet i deres søgen efter sikkerhed og klarhed.

ESFJ personlighedstype – portræt og beskrivelse

esfj ESFJ’er er sociale væsener, som elsker mennesker. De er varme og interesserede i andre. De ønsker at kunne lide andre mennesker, og de har en særlig færdighed til at bringe det bedste frem i andre. De er ekstremt gode til at læse andre og forstå deres synspunkter. ESFJ ‘er har et stærkt ønske om at være vellidte og at være behagelige for andre at være sammen med. Det gør dem meget støttende socialt. Folk kan lide at være tæt på en ESFJ, fordi ESFJ’er har en speciel gave til uvægerligt at få folk omkring dem til at have det godt med sig selv.

ESFJ’er tager deres ansvar meget alvorligt, og de er meget pålidelige. De værdsætter sikkerhed og stabilitet, og de har et stærkt fokus på detaljerne. De ser, hvad der skal gøres, og de gør det, før andre gør det, og de forstår, hvad det kræver at sikre, at en opgave bliver gjort.

ESFJ’er er varme og energiske. De har brug for validering fra andre for at føle sig godt tilpas. De bliver sårede, når andre udviser ligegyldighed, og de forstår ikke uvenlighed. ESFJ’er er meget givende mennesker, der i høj grad opnår personlig tilfredsstillelse i kraft af andres lykke (og altså ikke blot i kraft af deres egen). De ønsker at blive værdsat for, hvem de er, og hvad de giver til andre. De er meget sensitive og følsomme over for stemninger og andres bevæggrunde. Faktisk er ESFJ’er så omsorgsfulde, at de undertiden har svært ved at se eller acceptere en vanskelig sandhed om nogen, de holder af.

ESFJ’ers værdier er defineret eksternt. De har som regel meget udførlige ideer om, hvordan tingene skal være, og de er ikke generte omkring at udtrykke disse værdier, som de anser som nødvendige for gruppen. Men samtidig afstemmer de deres værdier og moral med verden omkring dem, snarere end med et indre værdisystem. ESFJ’er kan til tider have en stærk personlig moral, men denne moral er også delvist defineret af det samfund, de lever i. Der er ikke tale om idiosynkrasi.

ESFJ: Orden, etik og glæde

ESFJ’er er ofte meget etisk anlagte, og de søger at udføre deres handlinger i overensstemmelse med godhed og generøsitet. De er fornuftige i pengesager, men meget gavmilde og uselviske i at gøre det gode for andre. Deres altruistiske impulser er oprigtige.

ESFJ’er er normalt ganske populære og gode til at interagere med mennesker. De forsøger at gøre noget godt for andre, samtidig med at de følger et fast moralsk adfærdskodeks.

Alle ESFJ’er har en naturlig tendens til at ville kontrollere deres miljø. Deres bevidsthed finder sig bedst til rette med struktur og organisation, og de søger at planlægge og ordne ting omkring sig. ESFJ’er er mest komfortable med strukturerede miljøer. De er ikke tilbøjelige til at nyde at skulle gøre ting, der involverer abstrakte, teoretiske begreber eller upersonlige analyser, som de skal anvende uden at vise hensyn til menneskene omkring dem.

ESFJ’er nyder at skabe orden og struktur, og de er meget gode til at løse opgaver, som kræver den slags færdigheder. Men de skal være forsigtige med, at de ikke kommer til at være for kontrollerende over for mennesker i deres liv, der ikke ønsker at blive kontrolleret.

ESFJ’er har respekt for love, regler og autoriteter. De er ofte traditionelt anlagte, og de foretrækker at gøre tingene på den etablerede måde, snarere end at eksperimentere og hoppe over, hvor gærdet er lavest. Hvis ikke autoriteterne i en ESFJ’s liv støtter ham eller hende i at gribe tingene an på den traditionelle måde, som ESFJ’er ofte foretrækker, kan ESFJ’en blive ganske usikker og fokusere al sin opmærksomhed på blidt at behage andre uden tanke for opgaven og dens resultater. For sådanne ESFJ’er er det svært at finde balancen mellem at være for kontrollerende og at være for følsom.

Når ESFJ’er er bedst, er de varme, sympatiske, hjælpsomme, samarbejdsvillige, taktfulde, nede-på-jorden, grundige, entusiastiske og energiske. De nyder tradition og sikkerhed, og de søger et stabilt liv i gensidigt givende kontakt med venner og familie.

ESFP Personlighedstype – Portræt og Beskrivelse

ESFP’er lever i en verden af ​​menneskelige muligheder. De elsker mennesker og nye oplevelser. De er livlige og elsker at have det sjovt, og de nyder at have spænding og drama i deres liv.

ESFP ESFP’er har meget stærke interpersonelle færdigheder og kan ofte finde sig selv i rollen som fredsmægler mellem stridende parter. Da de træffer beslutninger ved hjælp af deres personlige værdier (Følen), er de normalt meget sympatisk indstillede over for andre og bekymrede for deres velbefindende. ESFP’er er som regel ganske generøse og varme. De er meget opmærksomme på andre mennesker og synes at fornemme, hvad der er galt med nogen, før de selv ved det. ESFP’er har en forkærlighed for handling og overrasker af og til ved at reagere med varme og spontanitet og ved at byde ind med en løsning på et praktisk behov.

ESFP-typen er spontan, optimistisk og entusiastisk. De elsker at have det sjovt. Hvis ESFP’er ikke har udviklet deres tænke-side (Tænkning), er der af og til en tendens til, at de bliver lidt skødesløse og lægger mere vægt på øjeblikkelig spænding og tilfredsstillelse end på langsigtede opgaver og forpligtelser.

For ESFP’er er hele verden en scene. De er gode til at underholde andre og gøre dem glade, og de fleste ESFP’er er selv godt bevidste om dette. De elsker mennesker, og en af deres største gaver er deres generelle tolerance og accept af andre. De er optimistiske entusiaster,  som stort set altid er varme og generøse over for mennesker, de møder. ESFP’er vil generelt behandle fremmede som venner, men når en fremmed kommer på tværs af ESFP’en, er ESFP’en dog ikke desto mindre i stand til at afsige en stærk værdidom over den person, der forbrød sig mod ESFP’en. De kan udvise stærk modvilje i sådan en situation og være en fjende, som få vil ønske sig at have.

ESFP: Den tolerante entusiast

ESFP’er er meget praktisk anlagt, men de bryder sig ikke om struktur og rutine. De kan lide at flyde med strømmen, i tillid til at deres evne til at improvisere vil få dem helskindet igennem enhver sitatuation. De lærer bedst via “hands-on” oplevelser fyldt med praktisk erfaring snarere end ved at studere emnet i en bog. Derfor kan ESFP’er også have en tendens til at undgå situationer, der involverer en masse teoretisk sniksnak, eller som er for komplekse og tvetydige. ESFP’er gør sig bedst (faktisk særdeles godt) i situationer, hvor de får lov til at lære ved at interagere med andre eller gennem “learning by doing”.

ESFP’en er en fantastisk holdspiller. Det er ikke sandsynligt, at ESFP’en vil skabe problemer eller ballade, og det er sandsynligt, at vedkommende vil sørge for, at arbejdet foregår i et sjovt miljø, som gør det til en fryd at få opgaven færdig. ESFP’er har det med at gøre sig bedst i en karriere, hvor de er i stand til at bruge deres gode menneskefærdigheder sammen med deres evner til at anvende ideer til at implementere praktiske løsninger. Da de rykker hurtigt og holder af nye oplevelser, bør de vælge en karriere, der tilbyder dem oplevelsesmæssig mangfoldighed såvel som rige muligheder for at interagere med mennesker.

ESFP’er har en enorm kærlighed til livet, og de ved, hvordan man har det sjovt. De kan lide at bringe andre sammen, og det er typisk rigtig sjovt at være sammen med en ESFP. De er fleksible, tilpasningsdygtige og oprigtigt interesserede i andre mennesker. De er godhjertede og har en særlig evne til at få en masse sjov ud af livet.

Nihilism in European and Indian Philosophy

keep-calm-and-embrace-nihilism The main tenor of Western philosophy, from Descartes onward, basically leads to some form of value nihilism. This statement may seem astounding.

On the earliest fringes of European philosophy you have names like Pythagoras, Parmenides, and Heraclitus – these people were as much mystics as they were ‘philosophers.’ Then you get Socrates, as basically just another Zeno of Elea. Plato lays the groundwork of later rationalism, by his rigorous and arid analysis of words and concepts, and by postulating a purely intellectual cause that could not itself be affected by other causes (the Forms). Yet there is still something of a mystical or “integral” element in Plato.

With Descartes, two things happen:

(1) Matter becomes “dead” and soul alive. Even animals are basically just advanced clockwork to him. So from the earlier conception of the world as being alive or “enspirited,” the West tends to move towards a conception of matter as basically dead.

(2) Then there’s the rationalization of thought, meaning that thought becomes dislodged from anything in the real world, e.g. the famous dualism which is in contradiction to Parmenides and Plato where thought and the real are mutually interdependent.

And then of course we get Hume who separates ‘is’ from ‘ought’. Now values and morals are not only totally dislodged from the world, but morals are even further dislodged from anything real, being merely a subjective subset of a subjective and unreal activity (mental arguments).

These challenges have never really been refuted in Western philosophy. Although there are of course many theories of morals etc., they are really all quite impotent when compared to the case for value nihilism. Hume and Adam Smith recognized as much, saying that morals come out of our moral sentiments as a fact of human nature. But as should be obvious, if a species has a type of moral sentiment that has evolved in that species because it was beneficial to survival, that basically amounts to saying that *in reality* there is no morality, only an accident of evolution, which endows us with values and morals, and which we can attempt to formalize in different ways.

But as long as Western philosophy is conceived as mere analytical playthings for the mind, they ultimately amount to no more than a curtain strapped in front of a big empty stage to dress up the setting as being not just a void. But ultimately, since the is-ought dichotomy still stands, there is nothing that can go toe-to-toe with the challenge of nihilism and win.

In this way, Nietzsche actually had the right idea when he saw that (1) humans cannot be nihilists; it’s too psychologically self-destructive and (2) there is no rational escape from nihilism.

But Nietzsche then ended up championing dominance and aesthetics as the meaning of life, to fill the void of nihilism. It is easy to agree with his criticism of nihilism and its destructive effects, but on the other hand, also easy to disagree with his solution. This is where Indian philosophy comes in.

Whereas the whole Western tradition is built around dispassionate thoughts that are more or less dislodged from the real, Indian philosophy starts instead from the realization, or mystical vision, that is expressed in the Upanishads, or which was attained by the Buddha. This state seems to exist across cultures and across millennia, and brain scientists are working intensely on figuring out what it is. But, as the cliches go, there is a mode of perception where “all things are one,” opposites are realized as being two opposites of the same coin, and so on. This state is so intense as to negate all doubt and rumination. To the person who experiences it, it is self-evidently true without qualification. Famously, it is completely unlike ordinary thoughts and feelings, nothing like ordinary mental life.

In this state, there is no is-ought. That is just another dualism, which is exposed as an intellectual plaything in Indian philosophy. Basically, where Western philosophy postulates an Is-Ought divide, Indian philosophy postulates an Is-Seeming divide, where Is is the realization of reality as one and beyond dualisms and Seeming is our ordinary empirical consciousness which is full of dualisms all the time. In the Is-state, morality, in the form of compassion for all living beings, is said to follow by itself. Hence the problem of nihilism is solved by Indian philosophy; compassion for all sentient beings is synonymous with the truth.

The hard science reason for this compassion may be that intense meditation thickens the white/grey matter in the brain so that you naturally become more empathic and compassionate. But that doesn’t really matter in Indian philosophy: Whereas the West basically starts with thought in a naked vacuum (Descartes), the Indians start with the fact that there is a state of consciousness that is completely beyond ordinary mental life and which is experienced as self-evidently true. From the existence of this state, all of the rest of philosophy springs.

Now it might be interjected that this state could easily be a delusion, like someone on LSD realizing that things are one. Scientifically, it is true that the effects of meditation and psychedelia have been shown to have a bit in common (though psychedelia don’t strengthen the grey/white matter in the brain). So from a Western standpoint, the criticism is legitimate: The Indians are just tripping!

But if someone, like Nietzsche, felt the plight of nihilism knocking and saw that there really was no escape, the Indian approach represents an alternative way that, at least on its own premises, is practically irrefutable. In this way, philosophy becomes not just an intellectual discipline, but a spiritual one as well (though *not* religious as we understand it).

Peter Thiel on Christianity and Libertarianism

thiel

(1) Libertarians want to limit the state. So they often take care to point out that even if the state doesn’t do a particular thing, people fulfill many of the same functions through civil life in general (e.g. before welfare, people collected money to help out the poor. After tax-financed welfare, people stopped doing it, because now they felt that had already paid for it through their taxes. Government initiatives “crowd out” civil life initiatives that would do the same thing).

(2) So the state becomes almost divine in the eyes of most people; because they’ve never known the pre-welfare era, they think that anything that isn’t done through politics will therefore not be done at all.

– These two claims are correct and have merit. But then:

(3) Powerful Roman politicians fabricated spurious genealogies to show how their families supposedly stretched all the way back to the Gods. Caesar fabricated a claim that his family had descended from the goddess Venus.

(4) Augustus is the son of Caesar (actually adoptive son). So presumably, Augustus is also divine.

(5) Since the Roman emperors instituted the law, and the Roman emperors were descended from a God, that would mean that the law, the state, and the political order was thought of as divinely instituted.

(6) Since Jesus says that he is the son of God and (it is implied, not stated) Jesus purported to separate the political order from the divine, Jesus, insofar as he is the true son of God, shows that politics and the state are not divine. So libertarians and Jesus can just be BFF in agreeing about (1) and (2).

(7) As an aside, he adds that Jesus is the first person in the world who didn’t think that the state was divine.

– Of these (1), (2), and (3) are correct, (4) is kind of stretching it, (5) is patently wrong (6) is his personal interpretation (7) is so bad it’s not even wrong.

ISTP portræt og beskrivelse

istp ISTP’er er koldblodige problemløsere, der improviserer og ikke har noget imod at tage risici. De er realistiske og faktuelle, og i nødsituationer udviser de ofte en misundelsesværdig ro. ISTP’er udmærker sig ved at møde udfordringer frontalt og overvinde dem. De er som regel uafhængige, og de ​​har ikke noget imod at gå deres egne veje. De tørster efter frihed til at følge deres egne regler snarere end at følge “systemets” regler. Når de står med et problem, så skærer de lige til benet, og hvis de ikke forstår, hvorfor en given regel er der, eller hvilket formål den tjener, er de tilbøjelige til at se bort fra den. I andres øjne kan ISTP’er virke ligeglade med “reglerne,” men indadtil er der en proces, hvor ISTP’en via logisk analyse har forstået, hvilke af reglerne der er overflødige, og hvilke som er nødvendige. Deres metode til at adskille fårene fra bukkene er mere kold og logisk end de fleste typers.

ISTP’er har tendens til at have interesser, der er rettet mod den virkelige verdens materielle og faktuelle facetter. De bekymrer sig om resultater her og nu, og de kan ​​typisk ikke se pointen i teoretisk snak for sin egen skyld. Mange ISTP’er er nysgerrige, når det handler om teknologi og mekanisk udstyr, og de stopper ikke deres undersøgelser, før de forstår, hvordan noget virker. ISTP’er har det også med at nyde fysisk udfoldelse, og de holder af at bruge deres problemløsningsfærdigheder til at manipulere objekter og beherske dem. ISTP’er har tendens til ikke at have tålmodighed med teoretisk sniksnak, “der aldrig fører nogen steder” – de vil meget hellere handle og gøre ting.

ISTP’er kan derfor bedst lide studieretninger, der også har praktisk anvendelse (såsom medicin og pilot), og undgår samtidig fag, hvor man skal granske teori for teoriens egen skyld uden at producere resultater i den virkelige verden. ISTP’er har ikke meget til overs for pompøse ord og subjektive observationer, som i sidste ende ikke bakkes op af andet end endnu flere pompøse ord og endnu mere subjektive perspektiver. ISTP’er har det med at synes, at arbejdet skal tale for sig selv.

ISTP’er har en utilitaristisk tankegang og er ofte nådesløst realistiske, omkring hvad der virker og hvad der ikke gør. Således kan ISTP’er siges at være mere tilpasningsdygtige end andre typer: Hvis en ting ikke virker, så omstiller de sig bare, sådan at det kommer til at virke. ISTP’erne i denne verden er ikke at finde blandt blåøjede drømmere – for en ISTP er et projekt, der mislykkedes, simpelthen blot mislykkedes, uanset hvilke udglattende forklaringer og undskyldninger, man måtte kunne komme med bagefter.

ISTP’er sætter pris på frihed og uafhængighed – især deres egen. Men de har også en tendens til at respektere andres suverænitet, og de kan generelt ikke kan lide at pålægge andre forpligtigelser, eller at blande sig i andre folks anliggender og fortælle dem, hvad de skal gøre. Som én ISTP engang bemærkede: “Det vigtigste i livet er ikke at blande sig i andres liv.” Derfor vil ISTP’er modsætte sig andres forsøg på at kontrollere dem, ligesom de normalt selv afstår fra at forsøge at kontrollere andre.

Denne gejst for uafhængighed giver ISTP’er en karisma, der er gennemsyret af, at de kan klare sig selv, ja, endda af, at nogle kan opfatte dem som uvenlige. ISTP’er er logiske og usentimentale. Sammen med ESTP’er, er de den type, der er mest fri af blåøjede illusioner om, hvordan verden fungerer. De har tendens til stille og roligt at observere, hvad der foregår omkring dem. Men mens de er i denne tilstand, har de også et skarpt blik for muligheder, og når en mulighed byder sig til, vil de gribe øjeblikket og slå til. Derfor er det ofte blevet bemærket, hvordan ISTP’er næsten synes at have to forskellige personligheder: Én, der er analytisk og rolig, og én der er mere action-orienteret, eventyrlysten og risikovillig – en, der går i aktion, når andre må give fortabt.

ISTP’er er naturligt fokuserede på bundlinjen og den virkelige verdens konsekvenser. Koldblodige og logiske som de er, er de godt rustet til at håndtere konflikter og kritik, men de er også lidt private og upersonlige og kan til tider virke reserverede. Alt i alt er ISTP’er godt klædt på til at imødegå denne verdens udfordringer og håndtere dem kompetent.

ISTJ Personlighedstype – Portræt og beskrivelse

Hvad er typisk for ISTJ’er? Hvilke fællestræk kan vi skimte bag den personlige karakter hos en ISTJ? Hvad udgør kernen i denne personlighedstype, og hvad gør den unik i forhold til andre? ISTJ’er kaldes ofte “vogteren”, “lederen”, eller “inspektøren”. Grunden hertil er deres ekstremt praktisk anlagte og ansvarlige personlighed. Ifølge psykologen David Keirsey er ISTJ’erne de bedste administratorer. ISTJ’er er konkrete og faktuelle, ja en af ​​de mest pragmatiske personligheder. I modsætning til SP-typerne værdsætter ISTJ’er tradition og kan måske virke mindre spontane i deres adfærd.

istj ISTJ’er har en bemærkelsesværdig bevidsthed om de regler, som gør en organisation eller plan funktionel, og de ​​er meget gode til at sikre, at de korrekte metoder anvendes til at løse en opgave. De virker ofte lidt formelle, men også aldeles pålidelige. ISTJ er sandsynligvis den mest pålidelige type. Deres stærke og skarpe logik gør dem meget objektive og dedikerede til at få alle opgaver fra hånden. ISTJ’er arbejder målrettet mod opgaven og er meget svære at distrahere, da kun de mest effektive trin i en plan vil modtage grønt lys fra en ISTJ. Når ISTJ’er tænker professionelt, fremstår de normalt følelsesløse og tilsyneladende også lidenskabsløse (men det er selvfølgelig kun en professionel facade).

ISTJ’er er ufatteligt omhyggelige til at løse problemer og overholde regler og deadlines. De elsker orden og ved præcis, hvad de skal gøre for at sikre, at den opnås. ISTJ’er er dog mindre tilbøjelige til at improvisere; de gør sig bedst i forudsigelige sammenhænge, ​​der tillader dem at anvende deres viden og metodik samt deres udsøgte praktiske sans.

ISTJ’er skiller sig ud ved at være nede på jorden. De kan stabilisere enhver situation og inspirere tillid i de fleste mennesker omkring dem. Ved første øjekast kan de virke lidt kolde eller reserverede. Da de er introverte og logiske, giver de ikke et indtryk af at være sociale sommerfugle eller beherske spektakulære festtaler og lange teoretiske taler, som søger at definere alting. Men lad ikke dette narre dig! ISTJ’er er faktisk ret mystiske og spændende bag den saglige facade. De er bare mere optaget af at vide, hvad der virker, og af at styre hver eneste detalje i den retning, der virker, end af at tage hånd om folks følelser. ISTJ’er gør “det rigtige,” det effektive og det sikre i stedet for at udforske nye veje eller eksperimentere for at opnå deres mål. ISTJ’er har tillid til, at de kan nå deres mål på en betryggende og bevidst måde, uanset hvor komplekse målene er. Der er næppe nogen, som finder en ISTJ tvetydig, uregelmæssig eller ubeslutsom. ISTJ’er inspirerer til stille styrke, en følelse af ro og effektivitet og et indtryk af, at tingene er under kontrol.

Når folk har en ISTJ i deres nærhed, ved de, at de kan stole på en nøgtern leder, som ikke vil lade tingene blive for kaotiske eller tilfældige. ISTJ’en vil træffe solide logiske beslutninger baseret på de faktiske omstændigheder, der foreligger. Med en ISTJ ved roret er der meget lille risiko for, at tingene går galt, fordi de har en opmærksomhed på detaljer i arbejdet. De vover sig ikke ind i indviklede teorier eller hypoteser om det ukendte, som næppe vil kunne anvendes i forhold til opgaven, men gør i bedst i omgangen med konkrete og velkendte kendsgerninger. De udmærker sig ved at finde og implementere den mest pragmatiske plan til at løse en udfordring, og de arbejder på en beundringsværdigt metodisk måde. Med en ISTJ ved du, at fristerne vil blive overholdt, og at opgaven vil blive fuldført og organiseret trin-for-trin. Midlerne vil ikke spildes, men blive anvendt produktivt, og ingen detalje vil blive overset. En ISTJ bringer beslutsomhed, struktur, og en snert af perfektionisme til ethvert projekt.

I en gruppe er ISTJ’er som regel høflige og lette at omgås, selv om de måske sætter sig en smule uden for gruppen. De har ikke den høje handlingsorienterede energi, som ESTP’er har, men de inspirerer tillid og arbejder konstant, stabilt og langsomt mod målet på en måde, der overvinder udfordringerne til sidst. De elsker normalt deres arbejde. De er uafhængige og sandfærdige og kan ikke gå på kompromis med deres principper om effektivitet. Dette er en af ​​deres mest værdifulde styrker!

ISTJ’er ser fakta klart og objektivt og følger kun retningslinjer, der giver mening. De ved, hvordan man opnår de bedste resultater. ISTJ’er søger stabilitet og effektivitet i alt, hvad de gør, og deres ihærdige arbejdsetik kan være uvurderlig for enhver organisation, de arbejder i.